Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Relaterede dokumenter
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Skolereform din og min skole

Hvornår skal vi i skole?

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Assentoftskolen skoleåret

Spørgsmål og svar om den nye skole

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Spørgsmål og svar om den nye skole

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Princip for undervisningens organisering:

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

Velkommen til kontaktforældremøde

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Folkeskolereformen 2013

Orienteringsmøde om skolereformen

Hyldgård Ny folkeskolereform

Oplæg for deltagere på messen.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Folkeskolereform 2014

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

SKOLEREFORM forældreinfo

Det brede læringsbånd

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Information til forældre og elever

Transkript:

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014

Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole næste skoleår. Allerede her er vi dog nødt til at tage alle de forbehold vi kan. Man kan ikke sådan bare beskrive hverdagen for alle børn på en skole af Borup Skoles størrelse med flere end 700 børn og omkring 100 medarbejdere. Hver klasse, hver afdeling og hver gruppe har sin egen måde at gribe hverdagen an på heldigvis! Netop hverdagen for børnene i skole og SFO er genstand for megen opmærksomhed i forbindelse med det kommende skoleår. Vi oplever, at der opstilles store forventninger om en helt ny måde at bedrive skole og SFO en helt ny hverdag! Som jeg tidligere har skrevet, synes vi, at vi har en dejlig hverdag på Borup Skole og i Borup SFO. Vi oplever glade børn som trives i et højt fagligt niveau gennem en tryg og velstruktureret hverdag. Derfor er vi selvfølgelig interesserede i at bringe så meget som muligt af det gode fra vores hverdag i dag med over til det nye skoleår. Således vil der være mange ting, som er genkendelige Men der kommer jo også noget nyt! Skoledagen bliver længere! Vi har nye aktiviteter som understøttende undervisning, lektielæsning og nye valgfag (linjefag). Bevægelse skal være en større del af hverdagen og begrebet den åbne skole skal foldes ud. Samtidigt får vores SFO et nyt ansigt, som mange allerede har hørt eller læst om. Det nye vil vi prøve at beskrive i dette skrift. Skoledagens længde Skoledagens længde er givet i lovgivningen. Indskolingen 0.-3 klasse 30 timer om ugen Mellemtrin 4. 6. klasse 33 timer om ugen Udskoling 7. 9. klasse 35 timer om ugen Særligt for 7. klasse gælder det, at skoledagen forlænges yderligere med undervisningen i konfirmationsforberedelse ca. 1 time om ugen Der findes ikke regler om på hvilket tidspunkt undervisningen skal ligge. Indenfor skoledagens længde skal der afvikles fagdelt undervisning, understøttende undervisning og eleverne skal have pauser. Hvordan skoledagen i øvrigt tilrettelægges, besluttes af den enkelte skole.

Forældre kan fravælge en del af skoledagen for deres børn. Den del af den understøttende undervisning som hedder lektielæsning og faglig fordybelse. Skoledagens længde på Borup Skole Vi tilstræber, at børnene møder kl. 8.00. Der kan være variation i hvornår skoledagen slutter for den enkelte klasse/hold, og der kan være tilfælde, hvor elever møder senere end kl. 8.00. Dette gælder dog kun for elever i 5. klasse op opefter. Skemalægningen er et meget kompliceret puslespil. Vi forventer at have skemaet færdigt inden børnene går på sommerferie. Med skyldige hensyn til ovenstående forbehold vil det generelle billede se således ud: Indskolingen Mellemtrin Udskoling Kl. 8.00 14.00 alle dage Kl. 8.00 14.30 tre eller fire dage Kl. 8.00 15.00 en eller to dage Muligvis en dag til kl. 16.00 Muligvis en dag der begynder til 2. eller 3. lektion Mødetid: Kl. 8.00 (muligvis senere enkelte dage) Skoledagen slut: Kl. 15.00 16.00 Der laves nyt skema efter et halvt år, så det er muligt, at der vil blive en forandring i skemaet efter jul 2015. Skoledagens indhold Borup Skole På mange måder vil skoledagen til næste år komme til minde om den skoledag man kender fra i dag. Måske er det nemmere at beskrive de nye ting. Skoledagen bliver længere som allerede beskrevet. De nye ting bliver: Fagdelt undervisning flere timer nye fag Engelsk fra 1. klasse 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse Nye valgfag (Linjefag 6 timer om ugen) i udskolingen Understøttende undervisning Understøttende undervisning er et nyt begreb i folkeskolen. Helt nøjagtigt hvad der skal foregå i den understøttende undervisning findes der ingen beskrivelser af (læseplan fx). Vi må gå vores egne veje i Borup. Der findes dog nogle vejledninger som beskriver, at den understøttende undervisning skal understøtte den fagdelte undervisning og medvirke til at fremme trivsel, bevægelse og motion.

I udskolingen er den understøttende undervisning lagt ind i vores nye valgfag (linjefag) som alle læses af lærere. På mellemtrinnet er tiden til understøttende undervisning meget begrænset. Timerne læses af pædagoger. I indskolingen har børnene tre timers understøttende undervisning om ugen. Timerne læses af pædagoger. Undervisningen vil være koncentreret i to af timerne om bevægelse og motion, mens den sidste time vil have et indhold aftalt mellem klasselærer og pædagog, som ligger i forlængelse af aktiviteterne i den fagdelte undervisning. Lektielæsning og faglig fordybelse lektieundervisning Indskoling 2 timer a 60 min om ugen Mellemtrin 3 timer a 60 minutter om ugen Udskoling 2 timer a 60 minutter om ugen Borup Skole betragter lektieundervisningen som et almindeligt skolefag. Forskellen er blot, at forældrene kan fravælge lektieundervisningen. Alle børn skal deltage i lektieundervisningen med mindre forældrene har fritaget dem!! Lektieundervisningen tager på Borup Skole udgangspunkt i det arbejde børnene medbringer fra den fagdelte undervisning. Man har altså mulighed for at lave mange af sine lektier i lektieundervisningen. Ikke dem alle men mange! Hvis man ikke har lektier for, får man mulighed for at arbejde med faglige opgaver, som kan understøtte læringen fra den faglige undervisning. I indskolingen varetages lektieundervisningen af pædagoger. På mellemtrinnet og i udskolingen varetages lektieundervisningen af lærere. Lektieundervisningen ligger altid sidst på dagen Mange forældre tænker selvfølgelig, at det bliver dejligt, når lektierne er lavet i skolen. Så behøver man ikke at kæmpe med dem derhjemme. Det kan vi godt forstå, MEN Vi må understrege, at børnene opnår den bedste læring hvis forældrene interesserer sig for skolearbejdet og følger med i barnets undervisning. Ikke blot det sociale, men i høj grad også det faglige arbejde. Det ville være forkert hvis man tænker, at når lektieundervisningen er indført, behøver man ikke mere at koncentrere sig om den faglige undervisning i skolen

Bevægelse Folkeskolereformen beskriver at skoledagen i gennemsnit skal indeholde 45 minutters bevægelse pr. dag. Det fremgår ikke, hvad der menes med ordet bevægelse. Er der tale om idræt, hvor pulsen kommer op? Eller er der tale om f.eks. en gåtur rundt om søen? Eller er det når vi hinker tal i skolegården og det kaldes bevægelse? Bevægelse tænkes dog som en væsentlig del af den varierede skoledag og foregår derfor i undervisningen (fagdelt, understøttende eller i lektieundervisningen) På Borup Skole har vi valgt at håndtere bevægelse således: Indskolingen: Udover idrætsundervisningen vil en stor del af den understøttende undervisning bestå af bevægelse. Mellemtrin og udskoling: Udover idrætsundervisningen, vil lærerne søge at inddrage bevægelse i alle fagdelte undervisningstimer. Bevægelse betyder altså ikke, at alle elever skal have 5 lektioners idræt om ugen. Bevægelse fremmer muligheden for at lave en varieret undervisning som kan være motiverende for eleverne. Nye valgfag i udskolingen Linjefag En af de helt store nyskabelser på Borup Skole i forbindelse med skolereformen bliver de nye valgfag Linjefag i udskolingen. Linjefagene forløber over 6 lektioner om ugen og har flg. overskrifter: Sport/Science Til bords (madkundskab) Adventure Indtryk/udtryk (billedkunst) Broadway (musik og drama) Internationalisering Web 2,0 Indefra/udefra (filosofi og psykologi) My business Brainpower (udvidet faglighed) Den åbne skole Rigtigt mange foreninger nationalt og lokalt har haft store forventninger til, hvad denne dimension i skolens hverdag kan bruges til. Den åbne skole er en samlebetegnelse for initiativer, hvor skolen har samarbejde med foreninger, erhvervsliv, kunstskoler osv. Man åbner skolen for omgivelserne. På Borup Skole har vi mange aktiviteter hvor vi inddrager det omgivende samfund nationalt og lokalt. Her kan nævnes.

Musikundervisning i børnehaveklassen Samarbejde med Skovbo Billedskole Samarbejde med Skovbo Naturskole Samarbejde med- og ekskursioner til KØS Pigeraketten med Borup Fodbold Sjællands Symfoniorkester på Borup Skole Ekskursioner til museer og eksperimentarium Meget mere. Vi er i gang med at etablere forbindelser til en bank i forbindelse med undervisningen på Linjefagsholdet My business. Aktiviteter under den åbne skole bliver udviklet i takt med reformens implementering. SFO I forlængelse af skolereformen, har Køge Kommune etableret en helt ny struktur for SFO. Alle berørte forældre er blevet informeret om den nye struktur. Fra Undervisning til læring fokus på børnenes læring Skolereformen har fokus på at børnene (eleverne) skal blive så dygtige som muligt. Faktisk ønsker man, at eleverne skal kunne det samme efter 8. klasse, som de i dag kan efter 9. klasse. Så der er stort fokus på den boglige faglighed I forlængelse af dette har man ændret fælles mål for alle skolens fag og fagområder, så de bliver mere enkle og præcise. Der bliver meget opmærksomhed på, at alle aktiviteter skal begrundes i læringsmål for den enkelte elev, som gerne skulle være målbart. Vi står således også overfor at skulle øve os i at tænke mere i denne retning, når vi planlægger aktiviteterne for børnene. Tanken er, at vi skal tænke mere på hvad vi skal lære? frem for hvad skal vi lave?. Udviklingen af den pædagogiske praksis vil ske i takt med at skolereformen implementeres Venlig hilsen Borup Skole