Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se på, hvordan man med en øget fokus på kønsperspektivet i folkeskolen vil kunne bidrage til målet i 2015 om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Ud fra rapporten: Mehmet og modkulturen skulle workshopdeltagerne blandt andet formulere bud på, hvordan der ville kunne gives flere muligheder til tosprogede drenge for at klare sig ligeså godt som de tosprogede piger i folkeskolen, og derved give de to-sprogede drenge et bedre grundlag for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Oplægget fra workshoppen skulle give inspiration til Undervisningsministeriets videre arbejde med at styrke kønsligestillingen generelt i folkeskolen. Definition af oplæg fra workshoppen Følgende er et oplæg, udarbejdet af PricewaterhouseCoopers ved Manager Merete Riisager, på baggrund af workshop afholdt af Undervisningsministeriet d. 24. juni 2010. Oplægget er en dokumentation af resultaterne af workshoppen, og videregives hermed til Undervisningsministeriet som input til ministeriets arbejde med kønsligestilling og faglighed i folkeskolen. Oplægget er ikke vedtaget ved afstemning og er ikke verificeret af deltagerne efter workshoppens afslutning. Oplægget er således dokumenteret ud fra den proces, workshopdeltagerne gennemgik d. 24. juni 2010 og er uvildigt gengivet af Merete Riisager, PwC. Fagligt udgangspunkt Workshoppen tog fagligt udgangspunkt i rapporten Mehmet og modkulturen, der er udarbejdet af Rambøll Management Consulting i samarbejde med ph.d. Simon Calmar Andersen. Rapporten beskriver, hvorfor etniske minoritetsdrenge klarer sig dårligere end alle andre elever i folkeskolen inklusiv etniske minoritets-piger og giver samtidig nogle anbefalinger til mulige løsninger. Målgruppen defineres i det følgende som det enkelte barn/ den unge eller de to-sprogede drenge. 1
Deltagere 1. Skolestyrelsen to-sprogs task force, konsulent Mikkel Vidø 2. Integrationsministeriet, konsulent Kirsten Fischer 3. Integrationsministeriet, projektleder Preben Holm 4. KL, konsulent Anette Aunbirk 5. Danmarks lærerforening, konsulent Aksel Kramer 6. Skolelederne, konsulent Dorrit Bamberger 7. Formand for Skole og forældre og medlem af Skolerådet, Benedikte Ask Skotte 8. Skole og forældre, projektansat Anne Mette Omø Carlsen 9. Kønsforfatter, Bonnie Vittrup 10. Kønsforfatter, Cecilie Nørgaard 11. Ny-dansk ungdomsråd, Ahsan Bilal Ameen 12. Ny-dansk ungdomsråd, Senay Arikan 13. Ny-dansk ungdomsråd, Cagdas Citirikkaya 14. BUPL, konsulent Pauline Ansel-Henry 15. Medlem af skolerådet og Chef for Undervis. i Horsens kommune, Anna Marie Illum 16. Departementet, Kontor for folkeskolen. specialkonsulent Tina Fehrmann 17. Departementet, konsulent Charlotte Kazhel 2
Identificerede udfordringer Udfordringerne defineredes af workshopdeltagerne gennem gruppearbejde og debat i plenum. Nedenstående er et sammendrag af workshoparbejdet og plenumdiskussioner i forhold til at se problemstillingerne i et kønsperspektiv. 1. Lærere og forældre har behov for øget viden om kønsmæssige og etniske problemstillinger. 2. De kønnede forventninger skaber en selvopfyldende profeti (f.eks. er forventningen til de tosprogede drenge, at de ikke klarer sig godt fagligt. Forventningen til drenge generelt er, at de er fysisk aktive og ikke kan sidde stille og skrive og analysere.). 3. Børnenes personlige identitet bliver usynliggjort, hvis den etniske eller kulturelle kategorisering bliver fremtrædende på en unuanceret og negativ måde. Ved at blive kategoriseret negativt af lærere og/eller politikere, kan børnene komme til at føle sig marginaliserede. De reagerer ved at danne en modkultur. 4. Skolens undervisningskultur skal i højere grad sikre, at børn med forskellige profiler (læringsprofiler, køn og etnicitet mm.) bliver inddraget, motiveret og stimuleret. 5. Manglende anerkendelse af de to-sprogede drenge kan føre til, at drengene føler sig marginaliserede/ udgrænsede. Opsamlende kan man om de identificerede udfordringer sige, at de hænger sammen. Mangler man som pædagog, lærer eller forælder en grundlæggende viden om kønsmæssige og etniske problemstillinger, vil risikoen for at skabe kønnede eller etniske forventninger til børnene blive forstærket. Forventninger, der ikke udspringer af viden, vil igen risikere at kategorisere børnene således, at de først og fremmest ses enten som køn eller ses efter deres etniske tilhørsforhold. Kategorisering øger igen risikoen for, at man som voksen glemmer at anerkende det enkelte barn som det individ, det først og fremmest er. Implicit kan det betyde, at skolen uden tilstrækkelig viden ikke får etableret en tilstrækkelig bred faglig kultur, der tilgodeser det enkelte barns læringsbehov og dermed ikke reelt er i stand til at differentiere undervisningen. 3
Anbefalinger Følgende anbefalinger blev formuleret med udgangspunkt i de beskrevne udfordringer ud fra de fem temaer: Viden, Forventninger, Kategorisering, Kultur og Anerkendelse, og er fremført af workshopdeltagerne i grupper samt ved debat i plenum. Anbefalingerne er ikke et udtryk for samtlige deltageres holdninger, men er en uvildig gengivelse af de anbefalinger, der blev angivet og debatteret i forhold til kønsperspektivet i problemstillingerne. Viden 1. Der bør finde øget forskning sted om køn i folkeskolen, herunder særligt fokus på to-sprogede drenge og køn. Herunder er det vigtigt at: Forskning integreres direkte i lærernes hverdag. Forventninger 2. Der er behov for en generel indsats i forhold til efteruddannelse af lærere for at fremme kønsligestilling og faglighed i folkeskolen. Dette kan eksempelvis ske ved at tilbyde efteruddannelse indenfor: -Køn i folkeskolen forskningsbaseret undervisning. -Interkulturelle kompetencer. -Sproglige kompetencer (evne til at forklare problemstillinger på en forståelig måde). -Anerkendende undervisning / ledelse. Kategorisering Hvis vi håndterer køn ud fra stereotype forestillinger om køn og etnicitet kan det være stigmatiserende. Viden og refleksion over daglig praksis i forhold til håndtering af køn og etnicitet er nødvendig. Kultur 3. Ligestillingsloven fra 2000 skal udmøntes i praksis. Dette kan eksempelvis ske ved at: -Kønsmainstreame love og initiativer for folkeskolen. -Definere tydelige mål for progression indenfor kønsligestilling i folkeskolen. -Integrere principper for ligestilling i folkeskolen. -Bringe kønsperspektivet ind i curriculum og læseplaner for både seminarier og skoler. -Ansætte ressourcepersoner på skolerne (jf. Sveriges model med Genuspædagoger). 4
Anerkendelse 4. Skabe initiativer for de to-sprogede drenges fædre. Fædrene har en afgørende rolle ift. drengene. Hvis fædrene styrkes, kan de give ressourcer videre til deres børn. 5. Vejlede skolerne i udarbejdelse af sprogpolitik, hvor modersmålet inddrages og nyttiggøres i fagundervisningen og får betydning for anerkendelse og inddragelse af de to-sprogede børn særligt drengene. Opsamlende kan man sige, at der skal sættes forebyggende ind og iværksættes tiltag, der understøtter en nuancering af kønsopfattelser, således at stereotype kategoriseringer omkring køn modarbejdes. Det skal bl.a. ske i folkeskolen fordi, stereotype kønsopfattelser er medvirkende til at skabe de forskellige og ulige betingelser, der blandt andet resulterer i dannelsen af en modkultur omkring drenge med anden etnisk baggrund. Det er vigtigt for såvel pædagoger, lærere som forældre at være bevidste om, at kønsroller ikke er statiske, og at forskelle i opfattelsen af kønsroller, kan give grobund for konflikter. Det er blandt andet lærernes opgave, at være med til at skabe et rum, hvor opfattelsen af køn ikke virker begrænsende for det enkelte barn. Det er desuden vigtigt at være bevidst om, at køn og etnicitet spiller sammen. Når børn og unge er i en kultur, hvor kønsrollerne er klart definerede, får den enkelte sværere ved at afkode hhv. mænd og kvinder i andre kulturer, hvor kønsrollerne er anderledes og mindre klart definerede. Det betyder i nærværende problemstilling, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan kønsopfattelsen er i de lande, hvor den enkelte dreng er fra. Den selvforståelse og de forventninger det enkelte barn/ den unge får gennem sin etnicitet, køn og kultur kan også spille en afgørende rolle for, hvordan barnet/den unge reagerer i forskellige situationer. Viden er altså afgørende, når man som pædagog, forælder eller lærer har med det enkelte barn/ den unge at gøre. Som det kom frem flere gange i workshoppen indhentes viden ikke kun gennem forskning men i høj grad gennem at være spørgende og åben overfor det enkelte barn/den unge. At se og høre og inddrage barnet/den unge giver ikke kun barnet/den unge den anerkendelse og betydningsfulde voksne, de har brug for, det giver samtidig den voksne en unik mulighed for hele tiden at udvide sin viden og dermed sine handlemuligheder. Mette-bibliotek Mehmet og modkulturen Rambøll Management Consulting i samarbejde med post doc., ph.d. Simon Calmar Andersen, Århus Universitet Undervisningsministeriet om materialet Udsigt til indsigt Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie (2009) Udsigt til indsigt om køn, etnicitet og ligestilling, Undervisningsministeriet, Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie (2009) Brug din stemme! - om køn, etnicitet og demokrati, Københavns Kommunes Demokratifestival Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie (red.) (2008) Køn og skole, tidsskriftet Unge Pædagoger nr. 1, Nørgaard, Cecilie & Vittrup, Bonnie (2006) Skolens bog om køn og ligestilling 5
http://www.socialansvarlighed.dk/positive-deviance Drenge i gråzonen Evaluering af regeringens handlingsplan: Lige muligheder for alle 6