Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skole Hvilke opmærksomhedspunkter kan bestyrelsen pege på? Det vil blive svært at samle en bestyrelse med nærhed Vigtigheden af at forældre og medarbejdere har adgang til ledelse samt fokus på, at et stort distrikt kræver særlig ledelsesopmærksomhed i forhold til én bestyrelse og f.eks. flere forældreråd. Holbæk er en ambitiøs kommune med mange udviklingsindsatser og forandringstiltag, hvilket vi fra skolebestyrelsen på sætter stor pris på. Forandringer stiller store krav til både medarbejdere og ledelse. Ønsket om forandringer i den størrelsesorden, som vi allerede har set på skoler og dagtilbud siden 2012 og nu igen kan se frem til med ny distriktsstruktur harmonerer ganske enkelt ikke med en nedskæring på 6,9 mio. kr. Hvis vi udelukkende ser på besparelser/nedskæringer, der er direkte knyttet til reduktion i antal ledere og tillagt besparelse på administrationen når vi op på et beløb på 7,9 mio. kr. Ledelse og administration bør efter bestyrelsens opfattelse prioriteres højere så det er i overensstemmelse med det beskrevne ambitionsniveau. systematisk ledelsesmæssig feedback til alle medarbejdere med fokus på faglig udvikling Være robust og fleksibel med henblik på at kunne absorbere kommende års omstillinger, uden det kræver omfattende organisatoriske forandringer. Styrke handlerummet hos ledere og medarbejdere, der er tættest på børnene og den daglige løsning af kerneopgaven. Ledelsesmæssig feedback, robust og fleksibel organisation og styrkelse af handlerummet opnås efter skolebestyrelsens mening ikke ved en reduktion af ledelse. Det er muligt, at man på sigt kan spare 6-8 mio. kr. årligt på ledelse med denne manøvre, men det er urealistisk at høste den fra dag 1, uden det går ud over kvaliteten på skoleområdet. Det enkelte distrikt skal være opmærksomt på, at der er en nærværende ledelse tilstede til at møde forældre og lærere i hverdagen. Vi er bekymrede for formuleringen Være robust og fleksibel med henblik på at kunne absorbere kommende års omstillinger, uden det kræver omfattende organisatoriske forandringer og frygter, at kommunen har flere omvæltninger i støbeskeen. Som forældre ønsker vi en stabil skolegang for vores børn og i de seneste år har der ikke været meget af det. Her tænkes både på kommunens initiativer med ny skolestruktur, ny skolereform m.v. Det er vigtigt at såvel forældre som medarbejdere ved hvilken leder de skal gå til på de forskellige skoler/afdelinger det betyder, at det er vigtigt med daglig nærværende ledelse på alle matrikler. SFO/dagtilbud med samme leder.
Bekymring for forældresamarbejdet - større geografiske afstande, kan skabe mindre nærhed. Man bør være opmærksom på at skolebestyrelsen ikke bliver for overordnet uden kontakt med afdelingernes hverdag. Faglig ledelse over flere matrikler og flere faglige ledere overfor den enkelte medarbejder kan skabe usikkerhed i forhold til hvem medarbejderen kan gå til, da der kan være personaleleder og faglig leder som ikke er en person. Delt områdeledelse, men behovet for fagligt fokus vil være lokalt (skole vs. institution) - ikke på overordnet niveau. Manglende nærledelse Manglende tid til læringsledelse Nedprioritering af kerneopgaven Ingen interesse for skolebestyrelsesarbejde manglende tiltro til nedskæringen af det administrative personale Man bør være opmærksom på, under den nye ledelsesstruktur, at sikre nærledelse. Medarbejderne skal hurtigt og nemt kunne konsultere en leder Face2face i akutte situationer. Det er ydermere vigtigt, at det er tydeligt for hver enkelte medarbejder, hvilken leder de refererer til, og naturligvis bør det være tydligt for enhver, hvilke opgaver der varetages af de forskellige ledere. Den generelle besparelse s bestyrelse er bekymrede for det faktum at der spares på skoleområdet samtidig med ændringerne i både distrikt- og ledelsesstrukturen. Skolerne vil, i en hverdag med mange forandringer have behov for midlerne, om ikke andet så en overgang, for at se hvor det hele lander. Vi kan ikke udelukke at en centralisering af opgaverne og en professionalisering af organisationen på sigt kan være en økonomisk og faglig fordel men at presse skolernes økonomi fra dag 1 er ikke rimelige betingelser. At vælge mellem to onder Det er rigtig ærgerligt at skulle spare på ledelse. Når det så er sagt, kan vi bedre leve med en besparelse på ledelsesniveau, end en besparelse blandt de pædagoger og lærere, der har den daglige kontakt med børnene. Tæt på - langt fra Vi er bekymrede for den nære ledelse af medarbejderne, at viden vil gå tabt og at kommandovejen til en leder bliver for lang. Vi er bekymrede for, at vi som forældre kommer til at føle os distancerede i forhold til skolens ledelse, i situationer hvor der er behov for en tættere kontakt. De små enheder De små enheder, bliver forholdsmæssigt mindre ved en sammenlægninger med de større. På Orø er der bekymring for, at dette forslag kan forværre den ellers meget succesfulde sammenlægning med og at man bliver glemt. De store enheder En anden fare ved større enheder er, at friheden til at føre forskelligartede
pædagogiske linjer på forskellige matrikler formindskes under den samme pædagogiske ledelse. Dette medfører en risiko for en mere kedelig folkeskole, uden mulighed for at personalet kan opdyrke et fagligt fællesskab omkring den pædagogiske linje, hvilket kan føre til uinspirerede ansatte. Endvidere kan det give forældrene færre valgmuligheder, når der skal vælges skolegang til meget forskellige børn. Skole Hvad vurderer bestyrelsen, at forslaget kommer til at betyde for løsning af kerneopgaven læring og trivsel for alle børn og unge? Endnu engang uro Trods de gode intentioner om ledelsestilgængelighed og synlighed, er bestyrelsen bekymret for, at det modsatte vil kunne ske i en travl hverdag. Mindre ledelse må vi forvente også vil have en negativ indflydelse på læring og trivsel for alle børn og unge. Materialet siger følgende: "Tilsvarende er det en forudsætning, at det er tydeligt for forældre (og børn), hvem der er deres ledelsesmæssige indgang til børnehuset eller skoleafdelingen (herunder SFO), så de ved, hvem de kan kontakte, hvis henvendelsen f.eks. vedrører mere og andet end det, som kan løses i det daglige samarbejde med lærer og pædagoger." Skolebestyrelsen mener IKKE det bliver enklere hverken for forældre - og heller ikke for vores børn - at finde ud af, hvem der er min "ledelsesmæssige indgang" til hverken skoleafdeling eller SFO, når vi ikke kan forvente, at der er en daglig leder til stede på afdelingen. Kerneopgaver, der på nuværende tidspunkt ligger hos ledelsen. Hvor kommer de til at lande. Hvis de lander hos lærer og pædagoger, så bliver det færre tid til børn og unge. Et større distrikt vil give en ledelse der er længere væk. Det kan give mindre føling med den enkelte matrikel. Der skal være opmærksomhed på trivslen på den enkelte matrikel. Positivt, at der i høringsmaterialet gives mulighed for at tilpasse modellen de lokale forhold. Vi håber, at den mulighed vil blive realiseret. Vi ønsker én leder på fuld tid på matriklen (skole og Sfo og evt. dagtilbud). Vigtigt at den pædagogiske ledelse på afdelingen er mest muligt til stede. Nærværende synlig ledelse. Vi er kritiske og bekymrede overfor besparelse på nærledelse. Der er en modsætning i at spare 2,5 mill på nærledelse og samtidig øge kommunens faglige ambitionsniveau med tre store A.P. Møller udviklingsprojekter, der skal sikre at eleverne bliver så dygtige som de kan. Af hensyn til trivsel for både medarbejdere og børn og forældre ønsker vi mindst mulig rokering af pædagogiske ledere(n5) i den nye
ledelsesstruktur. Vi anerkender behovet for øget fokus på fagledelse, men mener at hvis det skal kunne give mening og kunne føres ud i praksis, vil det kræve en nærværende og tilstedeværende ledelse på afdelingen. Når medarbejdergruppen ikke har nærledelse, kan det betyde, at de vil være ringere stillet i forhold til udførelsen af deres opgaver dermed kan løsningen af kerneopgaven forringes. Kerneopgaven frygter vi bliver nedprioriteret på grund af nedskæringen på ledelse. Vi kan ikke se, hvordan der kan være tid til læringsledelse, hvor ledelsen skal ud og observere undervisning, når ressourcen bliver mindre. Det er endnu en opgave der kræver mere tid af ledelsen, og vi kan ikke se hvordan ledelse skal kunne finde tid til denne opgave. Isoleret set synes forslaget ikke at have nogen positiv effekt på læring og trivsel for alle børn og unge. Om elever lære nok og trives har i højere grad, at gøre med hvor dygtige lærerne og pædagogerne er, end om ledelsen organiseres på en anden måde. Selvfølgelig betyder ledelse en del i forhold til at etablere rammer for udmøntning af bedre læring og trivsel på skolerne, men dette løses ikke ved at ændre ledelsesstrukturen, men ved at ledelsen aktivt fokuserer på området. Der er altså forskel på form og indhold! Vi er i bestyrelsen bekymret for, at den nye ledelsesstruktur vil skabe så meget uro, hos netop de lærere og pædagoger, der er de primære aktører når det gælder elevernes læring og trivsel, at effekten bliver modsat; nemlig mindre læring og trivsel. Tilpasning af tildelingsmodel til skolerne via reduktion i matrikelbeløbet (grundbeløb pr. afdeling) 2,1 mio. kr....er en direkte besparelse på en i forvejen trængt folkeskole, og vil selvsagt ikke fordre hverken trivsel eller læring. Hvis denne øvelse på sigt resulterer i en besparelse, så vent med at tage pengene, til besparelsen viser sig. Giv skoler og børnehuse ro i fx 1-2 år til at få omstillingerne til at falde på plads. Skole Hvad vurderer bestyrelsen, at forslaget kommer til at betyde for bestyrelsens arbejde og det øvrige samarbejde mellem forældre, samt skole- og dagtilbud? At udarbejde et princip, der skal virke, bliver svært med det geografiske område Bestyrelsen er bekymret for, om nærheden til den enkelte skoleafdeling forsvinder på grund af distriktets størrelse og antallet af afdelinger. Større distrikter øger afstanden ikke mindst den mentale mellem de enkelte matrikler, og det kan gøre det svært at rekruttere nye SB medlemmer.
Tilsvarende vil større distrikter også betyde mindre nærhed i skolebestyrelsens arbejde; bestyrelsens medlemmer risikerer at skulle træffe beslutninger vedr. matrikler, som de reelt ikke har hverken kendskab eller føling med. Omkring samarbejdet mellem dagtilbud og skole er der allerede i dag et tæt og frugtbart samarbejde, som vi håber, kan videreføres i en ny struktur. Dette bliver dog ikke nemmere hvis man ud over samarbejdet med dagtilbud også skal have overblikket over en skole og et skole distrikt der er i dobbelt størrelse Som forælder er der risiko for at samarbejdet med ledelsen i skolen/dagtilbud bliver sværere fordi ledelsen kommer længere væk. Det kan blive sværere at rekruttere forældre til bestyrelsesarbejdet fordi det nære forhold til skole/dagtilbud bliver udvandet af den størrelse som bestyrelsen skal omfatte. Skolebestyrelsen og den øverste leder kommer længere væk -medmindre at man styrker det lokale forældresamarbejde, så vil forslaget være en betydelig forringelse af dette. Geografisk nærhed og kendskab til børnenes dagligdag er en vigtig forudsætning for et nærværende samarbejde mellem skole/institution og forældre. Større geografi kan betyde svækkede relationer. Med andre ord: en forudsætning for et fremtidigt vellykket forældresamarbejde vil være at det lokale forældresamarbejde på den enkelte matrikel styrkes. Vi ser ovenstående som et yderligere argument for lokal ledelse, da den lokale ledelse er fokuspunkt for det lokale forældresamarbejde p.g.a førnævnte kendskab til børn og forældre. Vi forventer en klar forringelse af kvaliteten af skolebestyrelsens arbejde. Det reelle kendskab til driften på skolen vil ikke være til stede. Der ud over bliver det overordentlig svært, at få folk til at stille op til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen for er bekymret over om udmøntningen af forslaget har den konsekvens, at forældre vil opleve en manglende eller besværlig vej til indflydelse i nærmiljøet. Byrådet bør derfor overveje muligheden af at etablere alternative fora tilknyttet den enkelte matrikel, der sikre en forældreinddragelse i forhold der vedrører netop den matrikel, hvor deres børn har deres skolegang. Vi kommer som skolebestyrelse endnu længere væk fra hverdagen på den enkelte skole. Vi frygter at en øget distancen til det vedkommende arbejde, vil gøre det sværere at rekruttere forældre til bestyrelsen. Driveren for de fleste forældre er den nære interesse i deres børns skoledag. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i forældregruppen. Det skal overvejes grundigt hvordan man kan få aktiveret forældrene på den enkelte matrikel fx i et lokalt råd, med reel indflydelse.
Skole Har bestyrelsen andre kommentarer til forslaget? Det bliver svært at finde forældre, der vil bruge tid i en skolebestyrelse, når man fra politisk side stiller spørgsmål, men ikke vil tage svaret med til beslutningsgrundlag Ingen yderligere kommentarer Det er bestyrelsens opfattelse at ledelserne også bruger væsentlig ledelsesmæssig og administrativ kraft i forbindelse med håndteringen af fx rengøring og daglig bygningsdrift. Hvis det gør sig gældende på andre områder, kunne det være et område man satte ind overfor, så lederne rent faktuelt kan arbejde med deres egne kerneopgaver til glæde for personale, forældre og elever. Der foreligger ingen planer for hvordan man ser arbejdet med skolebestyrelsen i overgangsperioden. Hvordan og hvornår skal man begynde et samarbejde og hvornår forventer man at der skal være valg? Da der er tale om etablering af en ny skole forventer vi at der foretages nyvalg i løbet af foråret. Hvordan forventer man at fordelingen af skolebestyrelsesmedlemmer skal være? Med det høje antal af matrikler vil fordelingen af det, i styrelses vedtægerne beskrevne antal SB medlemmer, bevirke at der er matrikler der ikke bliver repræsenteret i de nye skolebestyrelser. Det ser vi som et markant tilbageskridt for den demokratiske proces. SB Formand Henrik Frederiksen Vi kan se, at der udover lederlønninger bliver sparet 2,1 mio. kr via tilpasning af tildelingsmodel til skolerne via reduktion i matrikelbeløbet (grundbeløb pr. afdeling). Vi mener det er urealistisk at forvente denne besparelse uden en forringelse af kvaliteten i undervisningen hvis besparelsen gennemføres umiddelbart og ikke over længere tid. Effektivisering af administrative opgaver bør ikke anses som en umiddelbar besparelse, men derimod en gevinst over længere tid. At politikere og kommunens øverste ledelse har tålmodighed og giver den nye ledelse nogle vilkår, der bl.a. sætter god tid af til implementering og opfølgning af den nye ledelsesstruktur. Gennem de senere år oplever vi som skolebestyrelse, at der bliver lagt flere og flere opgaver ud til skolerne, uden der er fulgt midler med. Udlægningen af specialundervisningsmidlerne kræver meget tid hos både ledere og det administrative personale. Ligeledes mærker vi at ledelsen på skolen bruger meget tid på det voksende antal udviklingsprojekter, forvaltningen har sat i gang. Skolereformen har også kostet ledelseskraft, og den ressource har aldrig været tilført. Vi føler os utrygge som forældre over nedskæringen på det administrative personale. Det er vigtigt for os som forældre at kunne få fat på en person der er tæt på vores barn. Det nytter ikke noget at få fat på et call center der er mange kilometer væk. Vi vil tale med personer der kender vores barns dagligdag. Vi tror ikke på effektiviseringen af de administrative opgaver.
I forhold til det forventede aktivitetsniveau på skolerne tilføres der for få midler. Medarbejderne på har været udsat for mange forandringer på kort tid det vil være hensigtsmæssigt hvis byrådet får skabt en mere stabil periode for personalet, således at målet om bedre læring og trivsel kan nås. For at skabe ro om reformen bør det skrives ind at lukning af matrikler ikke kan gennemføres af den administrative ledelse uden politisk godkendelse først, ved høring osv.