Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august 2015 det tværorganisatoriske udviklingsprojekt: Sårbare unge. Formålet med projektet var, at Herning Kommune gennem investering i de sårbare unge skal forebygge marginalisering og afhængighed af sociale tilbud. Vi skal arbejde målrettet mod fastholdelse af tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Projektet blev præsenteret og drøftet på en minikonference for politikere fra de tre udvalg 15. juni 2016. Konklusionen på minikonferencen var, at forvaltningerne forpligtede sig til at fremlægge konkrete forslag til handlinger, som kan iværksættes fra 2017. Sårbare unge-projektet udmøntes nu i fire konkrete projekter. Projektet Sociale partnerskaber blev på fagudvalgenes dagsordener i september 2016 skitseret således: Løsningen af samfundets velfærdsopgaver i forhold til sårbare unge skal ikke alene betragtes som en kommunal opgave. Det er et samfundsmæssigt anliggende, som involverer mange aktører. Det er ikke kun kommunen, der sætter velfærdsdagsordenen, men vi skal være med til at understøtte borgere, borgergrupper, frivillige og private organisationer og se disse aktører som et aktiv, der indgår i et samspil omkring løsningen af den kommunale myndighedsopgave. Det vil udfordre den kommunale organisation, vores søjleopdeling, ansvarsfordelinger, styringstænkning og kræve en mere fleksibel tilpasning og understøtning af den mangfoldighed og idérigdom, der udfoldes blandt de mange aktører, som støtter op omkring de sårbare unge. Formål, målsætninger og metode til effektmåling Omdrejningspunktet for projektet er, at der skal etableres og udvikles sociale partnerskaber. Der er ikke tale om ét isoleret projekt, men om etablering af en række parallelle projekter, som samlet set skal være med til at understøtte en ny velfærdspolitisk dagsorden og nye offentligt-private tilgange til at afhjælpe sociale problemer. Formålet er, at lokale virksomheder og foreninger i partnerskaber med hinanden og med Herning Kommune påtager sig en social forpligtelse i forhold til de borgere, der befinder sig på kanten af samfundet. Social ansvarlighed og sociale partnerskaber rækker således ud over den måde, vi i dag leverer og definerer kommunale sociale ydelser. Der skal Side 1 5

være tale om indsatser, der understøtter, supplerer og forbedrer den kommunale sociale indsats og gerne indsatser, som rummer alternative tilgange til løsning af sociale problemstillinger. Der kan være tale om frivilligt socialt arbejde, men der forudsættes i udgangspunktet et bredere og dybere engagement og gensidig forpligtelse i partnerskabet. De sociale formål er mangeartede, men omdrejningspunktet vil være sikring af skolegang, uddannelse, bolig, beskæftigelse og inklusion i sociale fællesskaber. Men projekterne kan også rette sig mod sundhedsfremme og kulturel mangfoldighed. Det er næppe muligt at give en entydig definition af sociale partnerskaber, men en række kriterier skal være opfyldt, før vi kan tale om sociale partnerskaber: Der skal være tale om et samarbejde mellem en eller flere aktører, herunder offentlige aktører, private virksomheder, private organisationer og/eller frivillige organisationer. Der kan være tale om virksomheder, som leverer offentlige velfærdsydelser, profitoptimerende virksomheder, såvel som altruistiske nonprofit-foreninger og fonde. Samarbejdet skal være rettet mod borgerne, det skal være lokalt forankret, og der skal i kraft af samarbejdet skabes en social værditilvækst. Det skal enten ske ved, at borgerens sociale situation forbedres, eller ved at der etableres mere hensigtsmæssige og innovative sociale tilbud, som sætter nye standarder eller udvikler nye faglige tilgange til løsning af sociale problemstillinger. Der må gerne tjenes penge gennem samarbejdet, enten ved et økonomisk afkast af investeret kapital, eller ved reduktion af offentlige omkostninger. Der skal ved etablering af de enkelte partnerskaber foretages en vurdering af afkastet og tages stilling til fordeling af afkastet mellem parterne sat i forhold til den investerede kapital eller indsatsen. Partnerskabet skal bygge på et fælles commitment, professionalisme, en gensidig afhængighed og en forpligtende kontrakt. En kontrakt, som ud fra ovennævnte kriterier skal afgrænse mål, formål, målgruppe, økonomi, organisering og evaluering m.v. Det sociale partnerskab kan antage mange former. Det kan være en målrettet kommunal økonomisk og praktisk understøtning af private virksomheder og frivillige foreningers indsatser over for en mindre gruppe socialt udsatte borgere. Det kan være kontrakter med socialøkonomiske virksomheder og etablering af mere omfattende projekter med mange aktører i en selvstændig projektorganisation, løsrevet fra den hierarkiske kommunale organisation. Side 2 5

Men der kan også være tale om selvstændige projekter i selvbærende netværk, hvor der er meget begrænset kommunal involvering og i nogle tilfælde økonomisk tilskud til veldefinerede og afgrænsede formål. Endelig kan der være tale om at stille kommunale faciliteter og bygninger til rådighed for givne aktiviteter. Der kan ikke på forhånd fastlægges et konkret udbytte. Det vil afhænge af det eller de konkrete projekter, som iværksættes. Der er allerede en lang række eksempler på sociale partnerskaber, som lever op til kriterierne. Headspace og Jobbanken er oplagte eksempler. Der er aktuelt igangsat to konkrete projekter, hvor der på initiativ af foreninger og etablerede privat-offentlige partnerskaber er ved at blive udviklet projekter med bred involvering af Herning Kommune. Det ene initiativ er taget af en forening, som i partnerskab med en boligforening ønsker at etablere et nyt kombineret tilbud, der skal rumme muligheder for boliger, arbejdspladser, rådgivning og undervisning til psykisk sårbare overvejende unge. Det andet initiativ er taget af et nationalt partnerskab, som har til formål at etablere botilbud til unge hjemløse. Begge initiativer understøtter og supplerer den kommunale indsats på området og kan på sigt udvikles til et alternativ til de kommunale indsatser på området. Projekterne vil blive fremlagt til politisk orientering/behandling, når de har fundet deres endelige form. Interessenter og målgrupper I langt de fleste tilfælde responderer borgerne positivt på de sociale tilbud der gives, når de er havnet i en situation, hvor der er brug for offentlig hjælp. Men i andre situationer er de personlige problemstillinger komplekse, den nødvendige motivation er ikke til stede, og der er et negativt samspil mellem borger og det sociale tilbud, som samlet set udelukker de traditionelle og institutionelle løsningsmåder. De kommunale tilbud kan ikke i alle situationer rumme den nødvendige fleksibilitet. Krav og rammesætningen er for stram. Målgruppen for de sociale partnerskaber er de borgere, som ikke profiterer af de kommunale tilbud. Der skal ikke stilles mere til rådighed for den enkelte, men udvikles alternative tilgange til løsning af sociale problemer gennem partnerskaber. Det kan være partnerskaber mellem private, foreninger og kommunen, Side 3 5

men det kan også være utraditionelle partnerskaber på tværs af offentlige tilbud. Interessenter og målgrupper skal beskrives for hvert enkelt partnerskab. Der skal i projektet om sociale partnerskaber sikres koordinering og organisatorisk læring internt i Herning Kommune. De politiske interesser og målsætninger om sociale investeringer, idéudviklingen, projektstyringen og økonomien bag skal kobles til driften, til de ledere og medarbejdere som skal håndtere problemerne. Initiativerne kan komme fra mange kanter, men forankringen skal altid være der, hvor problemet skal løses. Det forudsætter, at der er politisk og administrativ konsensus omkring tværorganisatorisk koordinering, den organisatoriske og økonomiske styring af sociale partnerskaber. Risikovurdering Projektorganisation Tidsplan Hvem skal æren, magten og gevinsten tilfalde? Der er potentielt interessemodsætninger mellem alle de aktører, der indgår omkring sociale partnerskaber, politiske interesser, økonomiske interesser og faglige interesser. Private forretninger skal i udgangspunktet tjene penge. Der knytter sig til mange foreninger ofte ideologisk og snæver interessevaretagelse for bestemte persongrupper. Mellem de kommunale aktører er der bestemte faglige interesser, og på trods af klare politiske målsætninger er håndtering af økonomi på tværs af den organisatoriske struktur og serviceområder til enhver tid en udfordring. Udfordringerne kan kun imødegås gennem tydelige mål, klarlægning af de økonomiske interesser, hvem gevinster tilfalder og projektforankring tæt på problemløsningen. Vi skal have fokus på vores evne til at ændre på egne/kommunale tilgange. Der skal etableres en projektorganisation omkring hvert enkelt delprojekt, hvor projektets interessenter indgår. Projekterne forankres entydigt i enten BU eller SSB med gensidig orienteringsforpligtelse og med reference til de relevante politiske fagudvalg. Projektejer: Børn og Unge samt Social, Sundhed og Beskæftigelse Dec. 2016: Politisk drøftelse af projektbeskrivelsen og overordnet organisering: Social- og Sundhedsudvalget 7/12 2016 Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget 14/12 2016 Side 4 5

De to omtalte konkrete projekter er pt. under projektplanlægning og organisering. Projekterne forventes fremlagt til politisk behandling i løbet af foråret, men det afhænger af de eksterne parter. Kommunikation Sammenhænge Kommunens intranet benyttes til at give en status på, hvordan projektet udvikler sig. Derudover vil der være fokus på behovet for ekstern kommunikation. Indtil rammerne for projektet om sociale partnerskaber er fastlagt, kommunikeres der udelukkende internt mellem de politiske og administrative interessenter. Sociale partnerskaber er ét af fire projekter, som er iværksat i tilknytning til projektet Sårbare unge. Der er ingen direkte sammenhæng til de øvrige projekter, men erfaringer og fremdrift af projekterne sker under samme styregruppe; Paraplystyregruppen for det specialiserede socialområde. Mere overordnet er der sammenhæng til projektet Sociale investeringer, og der foretages koordinering hertil. Side 5 5