Analyse af specialområdet på skole- og dagtilbudsområdet v.2

Analyse af specialområdet på skole- og dagtilbudsområdet v.2 Allerød Kommune Oktober 2016

FORORD: På både dagtilbuds- og skoleområdet har der været stor fokus på arbejdet med inkluderende fællesskaber i Danmark. Dagtilbudsloven lægger således vægt på, at dagtilbud er inkluderende fællesskaber, og at alle børn har gode venner og trygge voksne, de kan være sammen med. Inklusion af børn på dagtilbudsområdet er således en integreret del af det pædagogiske arbejde i et dagtilbud. Ved at understrege alle sættes der fokus på inklusion: Alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab. Inklusion handler om, at alle børn bliver set og mødt med passende udfordringer, og om en grundlæggende respekt for, at alle børn er ligeværdige medlemmer af et fællesskab. Dagtilbudsloven, som blev vedtaget 24.maj 2007, medførte en væsentlig ændring på det område som omhandlede børn i særlige udfordringer. Med dagtilbudsloven blev nemlig den del som omhandlede støtteforanstaltninger i dagtilbud ( 4 stk.2 og 3) flyttet fra Lov om Social Service. 4 stk.2. Byrådet skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. 4 uddybes yderligere i vejledningen til loven: Støtten er en integreret del i det dagtilbud, der modtager støttekrævende børn, således at støtten er til gavn for den samlede gruppe i dagvirksomheden. Støtten skal medvirke til at børn og unge rummes i de almene tilbud efter dagtilbudsloven, så den pædagogiske indsats over for børnene i vid udstrækning bygger på de almene tilbud til børn og unge. Der skal ved tildeling af støtte lægges vægt på barnets eller den unges mulighed for et udviklende, stabilt og trygt barndoms- eller ungdomsliv med mulighed for kontakt og inkluderende samvær med andre børn og unge samt voksne i tilbuddet. På dagtilbudsområdet har denne lovændring haft betydning for hvordan forskellighed og diversitet er blevet en vigtig del af det almene tilbud. Dette betyder, at dagtilbuddets leder og personale har ansvaret for, at alle børn i fællesskabet trives og oplever sig selv som værdige deltagere. At der skabes åbne og differentierede læringsrum, hvor børnenes integritet og forskellighed imødekommes. Derfor arbejder lederen sammen med personalet på, at der i institutionen og i børnegrupperne skabes et børnemiljø, hvor børnene rummes med deres forskelligheder, og har mulighed for at deltage i meningsfulde børnefællesskaber. Som det beskrives senere i analysen, har lovændringen ligeledes haft stor indflydelse på hvordan støtten til børn i udsatte positioner siden 2009 er blevet udmøntet i Allerød kommunes dagtilbud. Fra at være støtte til et enkelt barn med udfordringer til at være en støtte til børnegruppen i dagtilbuddet med henblik på at skabe et inkluderende miljø, altså en støtte til fællesskabet. På skoleområdet er der de seneste år ligeledes kommet et stigende fokus på arbejdet med inkluderende fællesskaber. Danmark tilsluttede sig således i 1994 den internationale Salamanca erklæring om, at alle børn også børn med særlige uddannelsesmæssige behov - har ret til uddannelse, fortrinsvis i det skolesystem og de skoler, der er etableret for hovedparten af børnene. Der peges i erklæringen på, at almindelige skoler med en inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at bekæmpe 1

diskrimination, til at skabe imødekommende miljøer, til at bygge et inkluderende samfund og til at realisere uddannelse og oplæring for alle. De lovgivningsmæssige krav til folkeskolen om at inkludere flest mulige børn i den almindelige folkeskole går således tilbage til midten af 1990 erne og har sit rodfæste i folkeskolens formål om at give alle børn kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Samt forberede børnene til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, Jf. folkeskolelovens 1, stk. 1 og 3. På trods af ovenstående har der i Danmark været en stigende eksklusion af børn til specialtilbud i specialklasserækker og specialskoler, der alle er kendetegnet ved at være mere omkostningstunge end folkeskolen, idet der er flere voksne omkring børnene og der gives særlig støtte i forbindelse med undervisningen. Siden 1995 er de samlede udgifter til specialområdet steget i Danmark som følge af den stigende eksklusion af børn til specialtilbud og mængden af børn der segregeres til specialklasser og specialskoler er steget fra ca. 2 % på landsplan i 1995 til ca. 5 % i 2010. I 2010 gennemførte Regeringen i samarbejde med KL en analyse af situationen, hvor det viste sig, at eksklusionsprocenten var oppe over 5%. Analysen i 2010 viste endvidere, at de samlede udgifter til specialundervisning var kommet op på 30% af de samlede udgifter på skoleområdet, og ressourcerne var i høj grad taget fra almenundervisningen. Efter Regeringen indførte 96 % målsætningen 1 er den seneste eksklusionsprocent på landsplan faldet til 4,7 % jf. KLs nøgletal for inklusion i januar 2016, men målsætningen om inklusion af børn i folkeskolen er ikke nået. Faktaboks 1: Definition af inklusion Den mest udbredte definition på inklusion i den danske folkeskole er, at en elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab. Samtidig mener de fleste, at et læringsfællesskab er inkluderende, når alle børn bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter. Kilde: EVA: Indsatser for inklusion i folkeskolen, 2011 I Allerød Kommune har der været en tilsvarende udvikling, idet Allerød Kommune har en eksklusionsprocent på 5,1 %. Det vil sige at 5,1 % af alle børn i den undervisningspligtige alder går i et specialtilbud enten i en af kommunens egne tilbud eller i et ekstern specialtilbud. 1 Målsætningen om en inklusion på 96 % er i mellemtiden afskaffet, men det fremgår af Aftalen om kommunernes økonomi 2017, at afskaffelse af målsætningen ikke er ensbetydende med, at folkeskolen skal arbejde mindre med inklusion. Samt at både KL og regeringen enige om, at der i forlængelse af det gennemførte eftersyn af inklusionsindsatsen kan skabes mere synlighed om kommunernes arbejde med at etablere inkluderende læringsmiljøer. 2

Udgifterne til specialområdet er tilsvarende steget fra 44,8 mio. kr. i 2011 til 54 mio. kr. i 2016. Andelen af udgifter til specialområdet i forhold til de samlede udgifter til skoleområdet er vokset til at udgøre 23,5 %. Det tilsvarende tal for udgifter til specialtilbud inden for dagtilbudsområdet i forhold til de samlede udgifter udgør ca. 5,1 %. Allerød Kommunes skolepolitik, vedtaget i 2011 omtaler således ligeledes ovennævnte udfordring og sætter en række ambitiøse mål op omkring skabelsen af inkluderende læringsmiljøer i Allerød Kommunes skoler, bl.a. at: Vi ønsker at inkludere børn og unge. Inklusion skal ske i den udstrækning, det er til gavn for både fællesskabet og det enkelte barn Skolerne i Allerød er for alle børn alle børn oplever sig som værdifulde og naturlige deltagere i skolens fællesskab Færre børn henvises til specialtilbud. Børnene tilbydes en skolegang, hvor det enkelte barn sikres den optimale og sociale udvikling Se mere om inklusionsmålene i Allerød Kommunes skolepolitik her. Eksklusionsprocenten i Allerød Kommune lå i 2011 jf. KLs nøgletal for inklusion på omkring 6 %. Dette er faldet til 5,1 % i januar 2016, men sammenlignet med landets øvrige kommuner lægger Allerød Kommune i den nedre halvdel af landets kommuner i forhold til inklusionsgraden på almenskoleområdet. Allerød Kommune ligger således samlet på en 56. plads hvis kommunerne rangordnes efter deres inklusionsgrad. En undersøgelse fra Krevi fra 2011 viser at der er en sammenhæng mellem børnenes karakteristika (køn, alder ved skolestart og etnicitet) og socio-økonomiske baggrund og antallet af henvisninger til ekskluderende specialundervisning. Krevi bruger herefter disse data til at vurdere hvor stor henvisningsfrekvensen kan forventes at være på baggrund af den samlede socio-økonomiske profil, som en kommune har. I undersøgelsen fremgår det at Allerød Kommune kan forventes at have en henvisningsfrekvens på 4,0 %. Til sammenligning ligger Rudersdal Kommune på 3,9 %, Hørsholm Kommune på 4,3 %, Egedal Kommune på 5,3 %, Furesø Kommune på 5,4 % og Hillerød Kommune på 6,2 % Allerød Kommune er således kommet et stykke af vejen med at realisere skolepolitikkens mål omkring inklusion, men Allerød Kommune har ikke kunne leve op til den tidligere nævnte aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforenings målsætning om en inklusionsprocent på 96 procent. I slutningen af 2014 igangsatte Børn og Skoleudvalg Lang Inddragende proces med fokus på strukturen på skole og dagtilbudsområdet. Intentionen med projektet var, at skabe større sammenhænge mellem de to områder, både strukturelt og indholdsmæssigt. I forhold til specialområdet kom lang proces med følgende input: Indsatser på specialområdet skal undersøges og analyseres i forhold til økonomi, effekt og inklusion. Dette analysearbejde involverer også Familieafdelingen. Målet er en bedre og mere optimal tværfaglig koordinering på specialområdet. Der indføres lokal visitering til specialtilbud med central koordinering og overblik. Specialundervisningsbudgettet udlægges dermed delvist lokalt og med lokal visitation, men med fortsat central sparring. 3

Gruppeordninger samles på færre matrikler end i dag og visiteringen bygger på et helhedssyn på barnet. Tilpasning og koordinering af den tværfaglige indsats på de fire fagområder, psykologer, logopæderne, støttepædagoger og sundhedsplejen. Etablering af et samlet kompetencecenter (0-18 år) for kommunen (fysisk og digitalt). Der kan samle relevante kompetencer for 0-16 år, såvel centrale som decentrale og udgående støttefunktioner og etablere udrykningsteam, der fx kan tilbyde 5 gange konsultativ hjælp/støtte m. 2 personer pr. skole I forbindelse med budgetvedtagelse 2016-19 vedtog Byrådet herefter, at der skulle iværksættes en samlet analyse og vurdering af specialindsatsen, med det formål dels at sikre at indsatser og ydelser koordineres, organiseres og udnyttes mere optimalt, end vi kender det i dag, og dels at der findes besparelser på området svarende til ca. 2,5 mio. kr. Dette analysearbejde blev besluttet til gennemførelse frem mod medio 2017, med fuld effekt i 2018. Byrådet har endvidere i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2017-2020 pålagt analysen en yderligere udgiftsreduktion på 0,5 mio. kr. samlet set skal der således på specialområdet findes 3 mio. kr. med fuld effekt pr. 1. januar 2018. 4

FORORD:... 1 1. SAMMENFATNING:... 6 2. INDLEDNING... 7 2.1 De lovgivningsmæssige rammer og historikken omkring specialundervisning og inklusion i Danmark. 7 2.2 Tidlig indsats og skabelsen af chancelighed... 14 2.3 Udviklingen af specialtilbud i Allerød Kommune og baggrunden for den nuværende tilbudsvifte... 15 2.3 Afgræsning af indeværende analyse og proces for udarbejdelse... 17 3. DEL 1: BESKRIVELSE AF SPECIALOMRÅDET FOR SKOLE-OG DAGTILBUDSOMRÅDET... 19 3.1. Allerød Kommunes samlede tilbudsvifte inden for specialtilbud på dagtilbuds- og skoleområdet... 19 3.2. Samarbejdsaftalen i Kommunekontaktrådet (KKR)... 22 3.3. Oversigt over tilbudsviften på specialområdet i Allerød kommune... 23 3.4 Specialområdets samlede økonomi... 24 3.5 Budgettildelingsmodellen... 25 3.6. Visitation... 26 3.7. Trivsel, afgangseksamen og ungdomsuddannelse for børn og unge i specialtilbud... 29 3.8. Kortlægning af faglige kompetencer på specialområdet i Allerød Kommune... 30 4. DEL 2: FREMTIDIGE HANDLEMULIGHEDER... 32 4.1 Samlet formål med de foreslåede handlemuligheder på specialområdet... 32 4.2 Forslag om omlægning af specialindsatsen på 0-6 års området... 33 4.3 Forslag om omlægning af indsatsen for børn med tale og læsevanskeligheder ved at gruppeordningen på Lynge Skole nedlægges... 34 4.5 Forslag om indførelse af inklusionsfremmende styringsmodeller på skoleområdet... 36 4.6 Forslag om etablering af Tværfagligt Kompetencecenter... 41 4.7 Forslag om igangsættelse af et omfattende og ambitiøst 4 årigt kompetenceudviklingsprogram for medarbejdere på hele 0 18 års området.... 44 4.8 Kommende justeringer på specialområdet... 46 5. Konklusioner og sammenfatning af politiske handlemuligheder... 48 6. Bilag... 49 Bilag 1. Beskrivelse af eksisterende tilbudsvifte på specialområdet... 49 5

1. SAMMENFATNING: Allerød Kommune har sammenlignet med landets øvrige kommuner og særligt i forhold til de kommuner, man normalt sammenligner Allerød Kommune med en relativ høj eksklusionsprocent. Samtidigt har udgifterne til specialområdet været stigende og udgør således på skoleområdet ca. 23,5 % af de samlede udgifter. På baggrund af ovenstående er der i indeværende analyse af specialområdet opstillet en række politiske handlemuligheder. Analysen anbefaler, at der er politisk tilslutning til følgende forslag og handlemuligheder: At Allerød Kommune forfølger en mere inkluderende indsats på hele 0-18 års området og at kommunen over tid ligger på niveau med sammenlignelige kommuner i relation til, hvor stor en andel af børn i særlige udfordringer der inkluderes i almenmiljøet. At de inklusionsfremmende indsatser sker tidligt og tværgående således, at børnenes og familiernes påvirkningsmuligheder øges (jf. Heckmanns kurve som præsenteres i analysen). Tillige at vægten lægges på at videreudvikle inkluderende læringsmiljøer i almenmiljøet. Ved tidlig indsats for enkelte børn og familier sker dette i et tæt tværgående samarbejde mellem alle aktører på 0-18 årsområdet og indsatsen derfor eksempelvis er nært beslægtet til analysen af det specialiserede børne- og ungeområde og de indsatser der beskrives her. At de forskellige konkrete forslag til omlægninger af indsatser på specialområdet samt forslag til ændringer i styringsmodel og organiseringen af støtten til dagtilbud og skoler som præsenteret i afsnit om fremtidige handlemuligheder godkendes og forvaltningen bemyndiges til at implementere ændringerne 6

2. INDLEDNING 2.1 De lovgivningsmæssige rammer og historikken omkring specialundervisning og inklusion i Danmark Lovgrundlag Danmark tilsluttede sig i 1994 den internationale Salamanca-erklæring. Det centrale i Salamancaerklæringen er princippet om, at alle børn også dem, som har særlige behov har ret til uddannelse, fortrinsvis i det skolesystem og de skoler, der er etableret for hovedparten af børnene. Det påpeges, at almindelige skoler med en inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at bekæmpe diskrimination, til at skabe imødekommende miljøer, til at bygge et inkluderende samfund og til at realisere uddannelse og oplæring for alle. På dagtilbudsområdet er målet med inklusion er, at alle børn føler sig accepteret i dagtilbuddets fællesskaber og deltager i fællesskaberne på en måde, som bidrager til, at de udvikler sig og opnår kompetencer, som er vigtige for dem i livet. Målet med inklusion er, at alle børn føler sig accepteret i dagtilbuddets fællesskaber og deltager i fællesskaberne på en måde, som bidrager til, at de udvikler sig og opnår kompetencer, som er vigtige for dem i livet. Den danske folkeskolelov har siden 1993 været en inkluderende skole en skole for alle, hvor undervisningsdifferentiering er et bærende element i undervisningen og siden 1958 har været et obligatorisk specialundervisningstilbud for børn, der ikke kunne følge den almene undervisning med tilstrækkeligt udbytte. Støtte og supplerende undervisning i folkeskolen Det fremgår således af Folkeskoleloven (følgende er uddrag fra hjemmesiden for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling), at Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler. For at understøtte at børnenes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde sted i den almindelige undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til børn og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af børn med særlige behov i den almindelige klasse. Der kan blandt andet anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte jf. 3a og 5, stk. 6 i Folkeskoleloven. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). 7

Børn, der har praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, skal have personlig assistance til at følge undervisningen. Børn skal endvidere have de nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler stillet gratis til rådighed, så de kan bruge dem i både skolen og fritiden. Skolen skal sørge for, at den enkelte elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet og for eksempel får downloadet software til it-rygsække. Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme barnets særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning. Skolelederen kan efter samråd med forældrene sørge for en pædagogisk psykologisk vurdering af barnet. Skolelederen skal fagligt vurdere, om det er nødvendigt med en sådan vurdering for at kunne tilrettelægge et undervisningstilbud, der svarer til barnets behov. Forældrene kan også bede skolelederen om at henvise til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Skolelederens beslutning om støtte og anvendelse af PPR er en afgørelse, der er omfattet af forvaltningsloven, derfor kan forældrene forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, hvis afgørelse ikke giver dem fuldt ud medhold. Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand Det fremgår endvidere af Folkeskoleloven (følgende er uddrag fra hjemmesiden for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling) at børn i folkeskolen hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte i mindst ni timer ugentligt, kan få støtte i den almindelige undervisning, i specialklasser eller på specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer. Specialundervisning er således defineret ved undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer, jf. også Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Specialundervisning er en del af den specialpædagogiske bistand i folkeskolen, der omfatter: Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for barnets udvikling Særligt undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af barnet Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges med særlige hensyn til barnets indlæringsforudsætninger Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der kan hjælpe barnet med at klare sig trods sine funktionsnedsættelser Personlig assistance til at klare praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Særligt tilrettelagte aktiviteter. 8

Når det skal besluttes, om et barn skal have specialundervisning, sker det efter en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af barnet og i samråd med barnet og forældrene. Skolens leder skal indstille barnet til en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis man mener, at barnet har behov for specialpædagogisk bistand. Forældrene og barnet kan også selv bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis de synes, at der er behov for specialpædagogisk bistand. Inklusion i Danmark I forbindelse med Salamanca-erklæringen er dagtilbud en væsentlig del af det samlede uddannelsessystem. De børn, der får særlige uddannelsesmæssige behov, har ofte særlige behov allerede i dagtilbudsalderen, og dagtilbuddene skal være i stand til at imødekomme disse behov. Inklusion indeholder et fokus på sociale fællesskaber og læringsmiljøer. Indsatsen for at tilgodese det enkelte barns læringsmuligheder sker i samspil med en generel indsats for at modvirke eksklusionsprocesser og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Inkluderende tiltag for det enkelte barn indebærer en analyse af mulighederne og ressourcerne i det omgivende miljø. På dagtilbudsområdet er der overordnet set rigtig mange børn der bliver inkluderet i almenområdet. Men der har de seneste år været en større og større fokus på udviklingen af inkluderende læringsmiljøer i dagtilbuddene. På trods af princippet om den inklusive skole og Danmarks tilslutning til Salamanca erklæringen er andelen af børn, der får specialundervisning i specialskoler og specialklasser dvs. segregerende foranstaltninger - steget støt fra 1995 og frem. I 2010 gennemføre Regeringen i samarbejde med KL en analyse af situationen, hvor det viste sig, at eksklusionsprocenten var oppe over 5 %, hvor den i 1995 var knap 2 %. Analysen i 2010 viste endvidere, at de samlede udgifter til specialundervisning var kommet op på 30%, og ressourcerne var i høj grad taget fra almenundervisningen. (Specialundervisning i Folkeskolen veje til bedre organisering og styring, juni 2010) Som følge af analysens resultater, vedtog Folketinget i 2012 en lov, der ændrer på definitionen af specialundervisning, hvor kun støtte på mere end 9 klokketimer om ugen eller 12 lektioner á 45 min. herefter kaldes specialundervisning, mens dækning af mindre behov sker som supplerende undervisning eller anden faglig støtte, der administreres af skolens ledelse og ikke nødvendigvis kræver PPR's mellemkomst. Regeringen og KL indgik i 2012 således en aftale om, at 96 pct. af børnene i 2016 skal være en del af det almene fællesskab i folkeskolen. Aftalen blev indgået for at vende en uheldig udvikling, hvor skolerne ekskluderede flere og flere børn. Kommunerne brugte en meget stor andel af de samlede ressourcer til specialtilbud, uden at børnene der og i folkeskolen fik tilstrækkeligt gode resultater. I forliget om Folkeskolereformen i 2013 slås det endvidere fast, at Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Dette begrundes igen med at Folkeskolen over en årrække har udskilt alt for mange børn fra den almindelige undervisning. Antallet af børn, der er henvist til specialundervisning har været kraftigt stigende og udgifterne til specialtilbud udgør 9

ifølge den seneste samlede opgørelse ca. 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. (Specialundervisning i Folkeskolen veje til bedre organisering og styring, juni 2010) I efteråret 2015 igangsatte Ministeren for børn, undervisning og ligestilling et inklusionseftersyn. Der blev nedsat et ekspertudvalg af kommunale ledere og medarbejdere, der skulle afdække kommunernes inklusionsindsats og komme med praksisnære anbefalinger. Ekspertudvalget har den 11. maj 2016 overleveret deres rapport til Ministeren. Ekspertgruppens afrapportering viser, at flere børn er blevet en del af den almene undervisning, og at der er positive tendenser i forhold til børnenes trivsel. Ekspertgruppen peger også på en række udfordringer med inklusionen. Blandt andet mener lærerne, at der er en gruppe af børn, der ikke får den støtte, de har brug for, for at kunne trives og udvikle sig fagligt. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der skabes en større tydelighed om, hvordan almenmiljøet understøtter børnenes forskellige behov (Ministeriets hjemmeside). Ekspertgruppen anbefaler blandt andet, at den nuværende målsætning om, at 96 procent af alle børn skal være en del af den almindelige undervisning, skal erstattes af styrket fokus på, at alle børn skal udvikles fagligt og trives. Ekspertgruppen kommer derudover med anbefalinger til, hvordan tilgangen til inklusion skal ændres fra et fokus udelukkende på børn med særlige behov til at omfatte alle børn og hele skolens læringsmiljø. Regeringen valgte i maj 2016 at følge anbefalingen om at afskaffe 96 procent-målsætningen og i stedet gå over til at få et bredere fokus på det enkelte barns udvikling. I aftalen om kommunernes økonomi for 2017 fra juni 2016 fremgår det endvidere, at Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmålsætning på 96 pct. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. KL og regeringen er i forlængelse heraf enige om at have fokus på de grupper, der er særligt overrepræsenterede i de segregerede specialtilbud. Det fremgår således af aftalen, at afskaffelse af målsætningen ikke er ensbetydende med, at folkeskolen skal arbejde mindre med inklusion. Samt at både KL og regeringen enige om, at der i forlængelse af det gennemførte eftersyn af inklusionsindsatsen kan skabes mere synlighed om kommunernes arbejde med at etablere inkluderende læringsmiljøer. Der er pt. nedsat en arbejdsgruppe i regi af Ministeren for børn, undervisning og ligestilling, hvor KL indgår, der drøfter opfølgningen på de øvrige anbefalinger fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet. 10

Inklusion i Allerød Kommune I 2007 vedtog Byrådet Allerød Kommunes børne- og ungepolitik, og af denne fremgår det at inklusion er en vigtig del af dagtilbud og skolers arbejde. Se boks nedenfor: Faktaboks 2. Uddrag fra Allerød Kommunes Børne- og ungepolitik Rummelighed Det fremgår således, at I Allerød Kommune er målet at: Rummelighed i dagtilbud og skoler forstås i bredest mulige forstand Dagtilbud og skoler skaber læringsmiljøer, hvor alle børn og unge kan finde sig til rette i et fællesskab Barnet og den unge støttes i sine kompetencer og potentialer frem for, at en eventuel indsats tager udgangspunkt i barnets eller den unges begrænsninger og problemer. Det betyder at: Dagtilbud og skoler i lokalområderne i videst muligt omfang tillægges kompetence til at skabe mulighed for at rumme barnet / den unge i de almene tilbud Muligheden for at rumme børn og unge med særlige behov i de almene tilbud, udvikles i et tæt og forpligtende samarbejde mellem forældre, dagtilbud, skole og hvor det er aktuelt, specialområdet Børn og unge som ikke trives, eller børn og unge som ikke kan udvikle deres kompetencer i de almene tilbud, skal have et andet tilbud som i højere grad tilgodeser barnets trivsel og udvikling I 2011 vedtager Allerød Kommune en ny skole politik, hvor inklusion er et af indsatsområderne og målene med indsatsområdet er bl.a. at: Vi ønsker at inkludere børn og unge. Inklusioner skal ske i den udstrækning, det er til gavn for både fællesskabet og det enkelte barn Skolerne i Allerød er for alle børn alle børn oplever sig som værdifulde og naturlige deltagere i skolens fællesskab Alle børn modtager et passende undervisningstilbud så tæt på det lokale og normalundervisningen som muligt Skolerne arbejder målrettet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer med fokus på børn og unges potentialer og kompetencer Færre bør henvises til specialtilbud. Børn tilbydes en skolegang, hvor det enkelte barn sikres den optimale og sociale udvikling Allerød Kommune vedtog herefter i 2011 en politisk vision om inklusion beskrevet i Allerød Kommunes Inklusionsdefiniftion, som er gældende på både dagtilbud, skole og fritidsområdet. Visionen er: Mennesker med handicap bør sikres deltagelse i det samfundsmæssige liv på lige fod med andre borgere. Visionen om inklusion er ligeledes defineret i FN s standardregler for ligestilling af mennesker med handicap (1993) og Salamancaerklæringen (1994), begge erklæringer som DK har ratificeret. Visionen om inklusion inkluderer retten til at leve og lære sammen med ikke-handicappede. 11

Inklusion skal sikre, at alle børn og unge har adgang til miljøer, hvor de sammen med jævnaldrende har mulighed for at opnå læring og udvikling. Børn og unge med særlige behov skal ikke bare tåles og rummes. De skal indgå som ligeværdige medlemmer i sociale fællesskaber i kommunens dagtilbud og skoler. Byrådets intention er, at flere børn og unge på den vis forbliver i deres lokalområde, og dermed i højere grad bevarer tilknytningen til kammerater, foreningsliv mm. Disse ændringer stiller nye krav til indsatsen for inklusion i kommunens skoler og dagtilbud. Uddrag fra inklusionsdefinitionen, 2011. Inklusion har således været en del af Allerød Byråds målsætninger på både dagtilbuds, skole- og fritidsområdet siden i hvert fald 2011. Hvis man kigger på KL s nøgletal for inklusion ses det således også, at der er en positiv udvikling i hvor mange børn og unge der inkluderes på almenområdet på både dagtilbuds og skoleområdet. På dagtilbudsområdet inkluderes ca. 99,1 % af alle børn på almen området og det er således pt. kun 4 børn der er placeret i et segregeret eksternt tilbud. I kommunen 2 basisgrupper, som er placeret i almenmiljøet er der pt. indskrevet 9 børn. På skoleområdet var der pr. 1. januar 2015 ca. 5,8 % af alle skolebørn i Allerød Kommune, der var placeret i et segregeret miljø såsom specialskole eller specialklasse/gruppeordning i tilknytning til en almenskole. Dette tal er pr. 1. januar reduceret til 5,1 % og der er således også her tale om en fremgang. Kigger man på eksklusionsprocenten i indskoling, mellemtrin og udskoling, ses en klar tendens til at der ekskluderes færre i indskolingen, der ligger på 4,0 %, mens indskolingen ligger på 5,1 % og udskolingen på 6,7 %. Dette kan ligeledes tolkes som at skolerne i Allerød Kommune er blevet bedre til at inkludere børn med særlige behov og at dette for alvor er slået igennem i indskolingen, men endnu ikke i mellemtrinnet og udskolingen. Forskellene i tallene viser dog også en tendens, hvor der segregeres børn i hele skoleforløbet i Allerød Kommune. Endvidere vurderes en eksklusionsprocent på 6,7 % i udskolingen som værende en meget høj andel af de samlede børn i Allerød Kommune, hvor det ikke lykkedes med kommunens målsætning om at børn bliver i lokalområdet og i almenområdet. Hvis man benchmarker Allerød Kommune op i mod landets øvrige kommuner i fht. Inklusion, så ligger Allerød Kommune i den dårlige halvdel af landets kommuner i forhold til evnen til at inkludere børn i de almene læringsmiljøer på skoleområdet. Jf. de seneste nøgletal for inklusion fra januar 2016 ligger Allerød Kommune således på en 56. plads med en samlet eksklusionsprocent på 5,1 %. Til sammenligning ligger Rudersdal Kommune på 2,5 %, Egedal Kommune 3,1 %, Hørsholm Kommune på 3,7 % og Furesø Kommune på 5,1 %. Allerød Kommune er således ikke lykkes i tilstrækkelig samme grad som størstedelen af landets øvrige kommuner med arbejdet med at skabe tilstrækkelige inkluderende læringsmiljøer på skoleområdet. Allerød Kommunen levede således heller ikke op til Regeringens målsætning for 2015 om at 96 % af børn og unge skulle inkluderes på almenområdet. 12

Ovenstående er ikke alene en kommunaløkonomisk udfordring for Allerød Kommune, fordi mange børn går i skole i dyre specialiserede tilbud, men der ligger også en værdimæssig og resultatmæssig udfordring i den store eksklusionsgrad. Dette skyldes for det første, at Danmark som nævnt tidligere har underskrevet Salamancaerklæringen, der giver alle børn også børn med særlige behov ret til at få en uddannelse fortrinsvis i det skolesystem og de skoler, der er etableret for hovedparten af børnene. Der peges også i Salamanca-erklæringen på, at almindelige skoler med en inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at bekæmpe diskrimination, til at skabe imødekommende miljøer, til at bygge et inkluderende samfund og til at realisere uddannelse og oplæring for alle. Hertil kommer at der gennemsnitligt set er markant færre børn i specialtilbud, der går op til en afgangseksamen samt får en ungdomsuddannelse end alle børn, dvs. både børn der går i et alment tilbud og i et specialtilbud. KLs nøgletal viser således at kigger man samlet set på, hvor stor en andel af alle børn (både børn i specialtilbud og børn i almenskolen) der går op til afgangsprøven (defineret som mindst 3 prøver) er dette tal samlet set for Danmark på 91,9 %. Hvorimod kigger man på andelen af børn i specialtilbud, der går op til afgangsprøven er dette tal for Danmark på 31,5 %. De tilsvarende tal for Allerød Kommune er på 96,2 % og 65,2 % og er således højere end i Danmark som helhed, men der er fortsat en markant forskel. Det samme mønster gør sig gældende for andelen, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller 10. klasse efter 9.klasse. Her er andelen for alle børn på 91,5 % og for børn i specialtilbud på 68,2 %. De tilsvarende tal for Allerød Kommune er på 92,3 og 60,9 %. Her er der en større forskel for tallene for Allerød Kommune end på landsplan, og der er fortsat en markant forskel. Tallene viser noget om chanceligheden for børn i almene tilbud kontra chanceligheden for børn i specialtilbud, idet der er større chance for at gå til afgangseksamen og få en ungdomsuddannelse hvis man går i et alment tilbud. I 2011 gennemførte KREVI en undersøgelse på baggrund af indberetninger fra skolerne og registerdata af, hvilke børn, der bliver henvist til såkaldt ekskluderende specialundervisning, samt i hvilket omfang der er forskel på kommunernes henvisningspraksis og økonomiske styringstilgang. Krevi s undersøgelse viser at der er en sammenhæng mellem børnenes karakteristika (køn, alder ved skolestart og etnicitet) og socioøkonomiske baggrund og antallet af henvisninger, idet der blandt andet ses flere henvisninger til ekskluderende specialundervisning for børn af hjem med lav socio-økonomisk baggrund. Undersøgelsen viste desuden at henvisningsfrekvensen er højere i kommuner med stor andel af kommunens børn i privatskole. Krevi bruger herefter disse data til at vurdere hvor stor henvisningsfrekvensen kan forventes at være på baggrund af den samlede socio-økonomiske profil, som en kommunen har. I undersøgelsen fremgår det at Allerød Kommune kan forventes at have en henvisningsfrekvens på 4 %. Til sammenligning ligger Rudersdal Kommune på 3,9 %, Hørsholm Kommune på 4,3 %, Egedal Kommune på 5,3 %, Furesø Kommune på 5,4 % og Hillerød Kommune på 6,2 % Nedenfor ses en oversigt over undersøgelsens placering af Allerød Kommune i forhold til landets øvrige kommuner i forhold til forventet henvisningsfrekvens, faktisk henvisningsfrekvens samt forskellen mellem de to. 13

Tabel 1. Oversigt over Allerød Kommunes placering blandt landets 98 kommuner Forventet frekvens Faktisk Frekvens Forskel mellem forventet og faktisk frekvens Allerød Kommune Nr. 7 (4,0 %) top Nr. 51 (5,8 %) - medium Nr. 89 (1,8%) bund Kilde: Krevi, Ekskluderende specialundervisning hvem får det og hvilke forskelle er der mellem kommunerne? 2011. Tabellen viser, at Allerød Kommuner ligger i toppen af landets kommuner i forhold til den forventede henvisningsfrekvens, så med den socio-økonomiske profil borgerne i Allerød Kommune har, forventer Krevi at Allerød Kommune ligger blandt landets bedste til at inkludere børn på almenområdet. Den faktiske frekvens viser ligesom de førnævnte KL-nøgletal for inklusion blandt landets kommuner, at Allerød Kommune ligger i den nederste halvdel af landets kommuner i fht. Inklusionsprocent. Den sidste kolonne viser, at hvis man kigger på hvor langt den faktiske henvisningsfrekvens (eksklusionsprocent) ligger fra den forventede ligger Allerød Kommune i bunden af landets kommuner. 2.2 Tidlig indsats og skabelsen af chancelighed De senere år er der kommet mere fokus på vigtigheden af tidlig indsats både i fht. tidlig opsporing af børn på vej ud i mistrivsel eller i mistrivsel, idet jo hurtigere man får sat de rigtige og tilstrækkelige indsatser i gang omkring et barn og dets familie, jo hurtigere kommer barnet og familien i trivsel igen. Men der er også stor fokus på tidlig indsats i fht. Indsatser for sikring af børns læring, trivsel og udvikling i de tidligere år er afgørende for chancerne for at være i god læring, trivsel og udvikling senere i livet. Her er Heckman s kurve, navngivet efter ophavsmanden økonomen James Heckman, interessant fordi den viser at hvis man investerer i kvalitet og udvikling blandt udsatte børn i deres tidligste barndom, får man et meget større gevinst ved sine investeringer, end hvis man laver indsatser senere i barnets eller den unges liv. Dette understreger vigtigheden af indsatser helt fra før barnets fødsel og med særlig stor fokus på kvalitetsindsatser på dagtilbudsområdet. Dette er således også vigtigt at holde sig for øje i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer, idet almenområdet jo i høj grad er der den tidlige indsats skal iværksættes og på et tidligt tidspunkt. 14

2.3 Udviklingen af specialtilbud i Allerød Kommune og baggrunden for den nuværende tilbudsvifte Før oprettelsen af gruppeordningerne på Allerøds folkeskoler i august 2011, så Allerød kommunes specialtilbudsvifte således ud: 15

Tabel 2. Allerød Kommunes tilbudsvifte før 2011: På dagtilbudsområdet Troldestuen Et særligt pædagogisk tilbud til børn med Downs Syndrom og andre mentale handicaps. Beliggende som en skærmet stue med eget personale i en almen børnehave. På skoleområdet Tokkekøbskolen Heldagsskole for børn med vanskeligheder vedr. adfærd, kontakt eller trivsel. Skolen var normeret til 13 børn på 1.-7. klassetrin. Tokkekøbskolen var et samlet dagbehandlingstilbud, der omfattede undervisning, socialpædagogiske aktiviteter og et tæt forældresamarbejde. Lynghuset Et selvstændigt dagbehandlingstilbud for normaltbegavede børn 3-13 år med store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, samt behov for familiebehandling. Eksterne tilbud Småbørn med behov for et mere vidtgående specialpædagogisk tilbud eller med behov for behandling har været visiteret til forskellige eksterne på baggrund af barnets udfordringer og diagnose. Kongevejsskolen Heldagsskole for unge på 7.-9. klassetrin med særlige behov vedrørende adfærd, kontakt og trivsel. Specialklasserække på hhv. Skovvangskolen og Blovstrød skole Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Talelæseklasse-række på Lynge skole Børn med tale-/læse-/stave-vanskeligheder. Maglebjergskolen Børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Selvstændig specialskole. Centerklasserne Børn med bevægevanskeligheder og evt. medfølgende specifikke kognitive vanskeligheder. Tidligere amtslig specialskole, beliggende som en specialklasserække på Skovvangskolen. Eksterne skoler For skolebørn med behov inden for områderne autisme, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder købtes pladser i omegnskommuners specialtilbud. Primært inden for netværk 3 (Egedal og Furesø), men også i andre kommuner. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011-2014 besluttede Byrådet, at der var et stort potentiale i at udnytte de samlede udgifter bedre, hvorfor der blev besluttet en række ændringer på området. Helt konkret indebar ændringerne, at flere børn og unge med særlige behov dels skulle forblive i kommunens egne tilbud og dels indgå i nyoprettede gruppetilbud i kommunens eget regi som alternativ til en segregering til eksterne specialundervisningstilbud i omegnskommunerne. Byrådets intention var, at flere børn og unge på den måde kunne forblive i deres lokalområde og dermed i højere grad bevare tilknytningen til kammerater, foreningsliv mv. 16

Tabel 3: Budgetforlig 2011-2014 Beslutningen i Budgetforliget 2011 2014: Af budgetforliget for 2011-2014 fremgår, at der som led i den overordnede vision om øget inklusion samt besparelse på 4,3 mil. kr., blev foretaget følgende ændringer: Lynghuset (dagbehandlingstilbud) blev nedlagt og skolegruppen blev overført til et skærmet afsnit på Lillerød Skole. Allerød Heldagsskole, Tokkekøb-afdeling 1.-6. klasse blev overført samlet til Blovstrød skole. Der blev oprettet en gruppeordning for børn med ADHD på Ravnsholtskolen. Der blev oprettet en gruppeordning for børn med Asperger/Autisme på Engholmskolen. Specialklasserækken i Allerød blev udbygget og blev samlet på Skovvangskolen. Følgende principper lå til grund for ændringerne: Kommunens 6 folkeskoleskoler rummer hvert specialtilbud, idet tale/læseklasserne er placeret på Lynge skole Medarbejdere med faglige kompetencer og erfaringer på området samles på de respektive ordninger. De eksisterende fysiske rammer, som gør det muligt at "skærme" børnene relevant. Der skal etableres mulighed for samarbejde, inklusion og udslusning til "almenskolen" 2.3 Afgræsning af indeværende analyse og proces for udarbejdelse I slutningen af 2014 igangsatte Børn og Skoleudvalg Lang Inddragende proces med fokus på strukturen på skole og dagtilbudsområdet. Intentionen med projektet var, at skabe større sammenhænge mellem de to områder, både strukturelt og indholdsmæssigt. Tabel 4. Lang proces Input fra Lang proces: Formålet med Lang proces, var at: Kvalificere det eksisterende arbejde gennem en involverende proces der afdækker forskellige scenarier med fokus på at finde en faglig, økonomisk bæredygtig og fremtidssikret model Komme med løsningselementer og scenarier, der kan kvalificere budgetdrøftelser i september 2015 inden en endelig indstilling og beslutning i byrådet januar/februar 2016 Fra Lang proces fremkom følgende løsningselementer: Etablering af et fælles AUC (Allerød Ungdomscenter) med Kongevejsskolen, Allerød Ungdomsskole (AU), 10. klasse. Med det fælles ungdomscenter følger en tæt koordinering af aktiviteter og valgfag, samt vejledning/tidlig indsats samlet samme sted. Kongevejsskolens flyttes til Engholmskolens matrikel (Vestvej) som et projekt eller en gruppeordning. Engholmskolens-Ungdomsskolens-og Kongevejsskolens ledelser integreres. Lokaler og udearealer sambruges, og Kongevejsskolen frasælges. En samlet vurdering af specialindsatsen gennemføres frem mod medio 2017. I vurderingen indgår følgende forslag, som er blevet drøftet i lang proces: 17

o o o o o Indsatser på specialområdet skal undersøges og analyseres i forhold til økonomi, effekt og inklusion. Dette analysearbejde involverer også Familieafdelingen. Målet er en bedre og mere optimal tværfaglig koordinering på specialområdet. Der indføres lokal visitering til specialtilbud med central koordinering og overblik. Specialundervisningsbudgettet udlægges dermed delvist lokalt og med lokal visitation, men med fortsat central sparring. Gruppeordninger samles på færre matrikler end i dag og visiteringen bygger på et helhedssyn på barnet. Tilpasning og koordinering af den tværfaglige indsats på de fire fagområder, psykologer, logopæderne, støttepædagoger og sundhedsplejen. Etablering af et samlet kompetencecenter (0-18 år) for kommunen (fysisk og digitalt). Der kan samle relevante kompetencer for 0-16 år, såvel centrale som decentrale og udgående støttefunktioner og etablere udrykningsteam, der fx kan tilbyde 5 gange konsultativ hjælp/støtte m. 2 personer pr. skole I indeværende analyse har disse input fra Lang proces ligeledes indgået som bud på fremtidige handlemuligheder. Enkelte af ovenstående konkrete forslag har ligeledes været en del af servicereduktionskataloget og er i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2017-2020 allerede besluttet gennemført. Det drejer sig konkret om forslaget om et fælles Allerød Ungdomscenter med Kongevejsskolen, Allerød Ungdomsskole og 10. klasse dog alene som en ledelsesmæssig og administrativ sammenlægning. Arbejdet med analysen af specialområdet er forankret i skole- og dagtilbudsafdelingen. Arbejdet har været organiseret i en projektgruppe bestående af medarbejdere fra afdelingen, som udarbejder den egentlige analyse, opstiller fremtidige handlemuligheder for ændringer samt er ansvarlig for gennemførelsen af dialog og høringsprocessen. Derudover er der nedsat en styregruppe bestående af konsulenter i forvaltningen, ledelsesrepræsentanter fra både dagtilbud og skoler samt specialområdet. Styregruppen har til opgave at kvalificere projektgruppens arbejde. Styregruppen er ligeledes med til at tilrettelægge dialog og høringsprocesser. Skole og dagtilbudschefen er ansvarlig for den endelige udformning af analysen. Derudover er der nedsat en følgegruppe bestående af ledere og medarbejdere fra hele Allerød Kommunes specialområdet fra 0-18 år. Følgegruppens har været inviteret ind til at komme med input, ideer og forslag til arbejdet. Der har være afholdt et følgegruppe møde den 13. juni 2016, hvor følgegruppens medlemmer kunne komme med deres input til analysearbejdet- Dernæst har der været afholdt et følgegruppemøde i slutningen af september, hvor konklusioner og forslag til fremtidige handlemuligheder blev drøftet. Den 4. oktober 2016 var alle bestyrelser fra specialtilbuddene sammen med Handicaprådet og de faglige organisationer inviteret til et dialogmøde omkring de fremtidige handlemuligheder i forhold til specialopgaven. Alle MED-udvalg på både dagtilbuds-, skole-, klubområdet og dagplejen har haft mulighed for at drøfte og kommentere på de forslag der skitseres i analysen til fremtidige handlemuligheder ligesom disse er blevet drøftet på ledermøder i skole og dagtilbudsafdelingen. Flere MED-udvalg har valgt at sende deres input videre til forvaltningen i fht. de foreslåede fremtidige handlemuligheder. Forvaltningen har inddraget de indsendte kommentarer i arbejdet med at færdiggøre indeværende analyse til den politiske beslutningsproces. 18

3. DEL 1: BESKRIVELSE AF SPECIALOMRÅDET FOR SKOLE-OG DAGTILBUDSOMRÅDET 3.1. Allerød Kommunes samlede tilbudsvifte inden for specialtilbud på dagtilbuds- og skoleområdet Som nævnt i afsnit om lovgivningsmæssige rammer fremgår det af Folkeskolelovens 3 stk. 2, at børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Endvidere at børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Nedenfor følger en grovmasket oversigt over de, hvilke typer af særlige behov og udvikling der ses hos børn der kan være i målgruppen for modtagelse af både støtte og supplerende undervisning efter folkeskoleloven og specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats efter bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats. At børn har særlige behov og en udvikling der kræver hensyntagen er ikke ensbetydende med en behov for støtte eller specialundervisning. Det afhænger ligeledes af graden af barnets særlige behov m.m. En parameter for børns udvikling er barnets kognitive niveau eller generelle indlæringsevne, se nedenfor: 19

En anden vigtig parameter er barnets evt. funktionsnedsættelse, se nedenfor: Mange børn med særlige behov, udvikling der kræver særlig hensyntagen eller behov for støtte ud over holddannelse, supplerende undervisning m.m. kan have en konkret udfordring indenfor ovenstående grovmaskede oversigt, men mange af børnene kan også have kombinationer af særlige behov der bunder i en kombination af ovenstående dimensioner. Allerød Kommunes samlede tilbudsvifte på specialområdet spænder lige fra børn der er enkeltintegrerede i almenområdet med særlig støtte og til tilbud hvor børnene bliver segregeret i et højt specialiseret og skærmet pædagogisk læringsmiljø. 20

Nedenstående figur illustrerer et kontinuum af ren inklusion i den ene ende og ren eksklusion i den anden ende: Indplacering af Allerød Kommune tilbud i ovenstående Kommunens gruppeordninger er at betegne som specialundervisningstilbud. Trods de oprindelige intentioner med etableringen af gruppeordninger om, at børn med et specialundervisningsbehov skulle forblive i deres lokalområde og dermed i højere grad bevare tilknytningen til deres kammerater, flyttes disse børn fortsat fra deres klasserelationer og skoledistrikt og mister som konsekvens heraf ofte tilhørsforholdet til deres tidligere almenklasse. Tabel 5. Indplacering af specialtilbud Graden af segregering Skoleområdet Dagtilbudsområdet Fuld inklusion Mindre end 9 timer ugentligt Enkeltintegration Mere end 9 timers støtte eller specialundervisning på almenområdet/ enkeltintegration Eksklusion Mere end 9 timers støtte eller specialundervisning i specialtilbud Gruppeordninger / Basispladser Støtte og supplerende undervisning Pt. har vi 7 enkeltintegrerede børn på Allerøds skoler Gruppeordninger på Kratbjergskolen Specialklasser på Lillevang Skole Mimers Brønd på Lillevang Skole Centerklasserne på Lillevang Skole Tale-læseklasse rækken på Lynge Skole Gruppeordning i Blovstrød Skole Konsultativ indsats + evt. tildeling af timer til støtte for børn eller børnegrupper i en kort periode Tildeling af støttepædagoger i en kortere eller længere periode Ravnsholt Børnehus Lillerød børnehus 21

Fuld segregering Specialskole eller dagbehandling / Specialinstitution Kongevejsskolen Maglebjergskolen Eksterne specialskoler Dagbehandlingstilbud (visitation sker via Familier) Ekstern spec.inst.: Rudegårds allé og Karlebo spec.bh 3.2. Samarbejdsaftalen i Kommunekontaktrådet (KKR) Alle kommuner i hovedstadsregionen har siden kommunalreformen i 2007 indgået i forpligtende netværk med 2-3 andre af de øvrige kommuner i regionen. Disse netværk blev etableret mhp. at sikre kompetencer og det nødvendige antal pladser til specialområdet. Kommunerne har siden 2011 haft ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Der udarbejdes hvert år en rammeaftale for dette samarbejde (Rammeaftale 2017 blev besluttet i BYR sep.2016). Allerød kommune indgår i forpligtende netværkssamarbejde (netværk 3) med Furesø kommune og Egedal kommune. Den enkelte kommune i netværket har første prioritet til egne pladser. Ved salg af pladser af kommunens egne tilbud, sælges disse først i netværket, såfremt der er ledig kapacitet. Af samarbejdsaftalen fremgår det: Allerød har en særlig forpligtigelse over for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder (Maglebjergskolen). Furesø har en særlig forpligtigelse over for børn med ADHD. Egedal har en særlig forpligtigelse over for børn med autismelignende udfordringer. I forbindelse med at kommunerne i højere grad dels søger at inkludere flere børn i almen miljøet, samt at der oprettes lokale løsninger for kommunens egne børn, er det stort set kun Allerød kommunes tilbud, som der stadig er søgning på fra netværkets øvrige 2 kommuner. I skoleåret 2016/-17 har Egedal kommune 27 børn, Furesø kommune 10 børn og Allerød kommune 12 børn på Maglebjergskolen. Netværket fungerer derudover som forum for videndeling samt fælles drøftelser af tendenser og behov i de 3 kommuner på specialundervisningsområdet samt øvrige tilbud til børn og unge 0 18 år. 22