Områdelæreplan for 0-2 år Dagplejen Områdeinstitution 2012-2014

Områdelæreplan for 0-2 år Dagplejen Områdeinstitution 2012-2014 Center for Skole og Dagtilbud, 2012 0

Indholdsfortegnelse 1. Fakta om dagtilbuddet... 2 2. Ledelse... 4 3. Værdigrundlag og pædagogiske principper... 5 Værdier... 5 Pædagogiske principper... 8 Læringsforståelse... 9 Legens betydning for læring... 10 4. Læringsmiljøer... 11 Børnemiljø... 11 Indflydelse og medbestemmelse... 11 Overgange... 12 Børn i udsatte positioner... 13 5. Læreplanstemaer 0-3 og 3-5 års området... 15 Tilbageblik status og tendenser... 15 Læreplanstemaerne... 15 De seks obligatoriske læreplanstemaer: 0-3 og 3-5 års området:... 15 6. Evaluering af læreplanen 2010-12... 19 Områdeinstitutionen 0-14 år... 23 1

1. Fakta om dagtilbuddet Hvem er vi Dagplejen Boserupvej 101 B 3050 Humlebæk Tlf. 72562432 www.dagplejen-fk.dk Dagplejen er pr. 1.1.2012 lagt sammen med områdeinstitution Langebjerg i Humlebæk og herunder områdeleder Anette Westring. Dagpleje er en række dagplejere, som har sagt ja til at åbne deres private hjem for andres børn. Dagplejen ønsker at være ansvarlig for børns trivsel og udvikling fra 0-3 år, hvor tryghed og nærvær betyder meget i barnets verden. Basis for alt, hvad der foregår i dagplejen er samarbejdet mellem børn, forældre, dagplejeren og dagplejepædagogen. Det skaber trygge rammer og gode relationer mellem børn og voksne. En dagplejer har 3-4 børn og i perioder med fravær, gæstepasser dagplejerne for hinandens børn, dvs. der kan være op til 5 børn. Dagplejens karakteristika er: Små enheder Den samme voksne hele dagen Tæt samarbejde/dialog i hverdagen med forældre Hjemlige miljøer, hvor pædagogikken tager udgangspunkt. Tid til individuelle hensyn Til og rum til omsorg og tryghed Tid til at tilgodese barnets trivsel og udvikling Gode inspirerende legestue miljøer Tryghed for sårbare børn. Dagplejen har 36 ansatte dagplejere som er fordelt ud over hele kommunen. P.t. er der 17 dagplejere i Fredensborg, 7 dagplejere i Kokkedal, 5 dagplejere i Nivå og 6 dagplejere i Humlebæk. Til dagplejen er tilknyttet 3 tilsynsførende pædagoger samt en daglig leder, den daglige leder varetager ligeledes ledelsen af vuggestuen Søstjernen i Humlebæk. I alle fire bysamfund er tilknyttet en obligatorisk legestue: Fredensborg legestue: Benediktevej 33, 3480 Fredensborg Humlebæk legestue: Væksthuset, Baunebjergvej 550, 3050 Humlebæk Nivå Legestue: Bøllehuset, Mariehøj 479, 2980 Nivå Kokkedal Legestue: Broengen 2 B, 2980 Kokkedal 2

Legestuerne er heldagslegestuer dvs. børnene afleveres og hentes i legestuen. Tanken bag legestuerne er, at lette børnenes overgang til daginstitution, yderligere er det her børnene får kendskab til de øvrige dagplejere, så de er trygge ved at skulle i gæstepleje. De tilsynsførende bruger i samarbejde med dagplejerne legestuen til at udvikle det samarbejdsmæssige samt det pædagogiske arbejde ud fra principperne i dagtilbudsloven. Alle legestuer kan besøges om eftermiddagen og efter aftale om formiddagen. Dagplejen har sideløbende ansvaret for de private pasningsordninger under 78-79 i dagtilbudsloven og fører tilsyn med ordningerne. Lukkedage i dagplejen: 5. juni Grundlovsdag lukkes kl. 12. Dagen efter Kr. Himmelfartsdag den 18. maj 2012 samt den 24. december 2012 og den 31. december 2012 3

2. Ledelse Dagplejen er pr. 1.1.2012 sammenlagt med Langebjerg området i Humlebæk og refererer til områdeleder Anette Westring. Daglig leder er Suzanne Kærager Hey. Der er ansat tre tilsynsførende med pædagogisk baggrund, der fører tilsyn med dagplejen. Områdeleder 18,5 daglig leder 37 timer pæd. 30 timer pæd. 30 timer pæd. Åbningstid 6-17 Morgenåbning Fra kl. 6.00-7.30 P.t. Privat pasning i (Espergærde) (Hørsholm) (Humlebæk) (Tikøb) (Nivå) Nivå Kokkedal Humlebæk Fredensborg Fredensborg Fredensborg 5 dagplejere 8 dagplejere 6 dagplejere 7 dagplejere 5 dagplejere 5 dagplejere 16 børn 24 børn 17 børn 21 børn 13 børn 14 børn Legestue Mariehøj 479 (fredag) Legestue Broengen 2 B (onsdag) Legestue Væksthuset Baunebjergvej 550 Legestue Benediktevej 33 (tirsd.onsd.torsd.) (tirsdag) Mødregruppe hver anden mandag Antallet af hhv. medarbejdere og børn er opgjort pr. 20.6.2012 4

3. Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdier Dagplejen ønsker at beskrive det pædagogiske arbejde ud fra begrebet dannelse, idet vi mener, at en beskrivelse af det pædagogiske arbejde handler om barnets almene og alsidige personlighedsudvikling og at dannelse er personlig erfaring tilført viden om vores kulturelle værdier og børnenes personlige erfaringer med disse. Hvad kan danne grundlag for arbejdet og implementering af læreplaner, det mener, vi et godt børnesyn kan, derfor er vores udgangspunkt: AT SE PÅ BARNET SOM EN BLOMST, DER FOLDER SIG UD!! Som grundprincip i pædagogikken har vi bl.a. ladet os inspirere af Marte Meos metoder og af psykolog Daniel Sterns teorier om relationer samt Howard Gardners teorier om mangesidig intelligens. Marte Meo, som betyder ved egen kraft, er en videobaseret metode, udviklet af en hollænder ved navn Maria Arts. I dagplejen har vi valgt, at arbejde efter principperne i metoden. Disse principper hænger godt i tråd med den udvikling, der er sket igennem de sidste år indenfor pædagogikken. Her tænkes på den anerkendende væremåde. Metoden gør det muligt, at iagttage samspillets mange nuancer og bygger på følgende principper: At se og følge barnets initiativer. Det handler om, at den voksne ser, hører og er opmærksom på de følelser, handlinger og ytringer barnet viser. At den voksne kan aflæse barnets initiativer. At bekræfte initiativet positivt. Her handler det om, hvordan barnets adfærd mødes af den voksne og måden, hvorpå den voksne udtrykker og imødekommer barnets initiativer. At benævne barnets initiativer og egne initiativer. Når der sættes ord på barnets handlinger, stimulerer det barnets udvikling, sprogligt, emotionelt, kognitivt og socialt. Når den voksne sætter ord på egne handlinger, især overfor mindre børn, gør det hverdagen forudsigelig for barnet, fordi barnet ved, hvad der skal ske og derfor skaber mulighed for at kunne samarbejde om opgaven samtidig, med at det gør barnet mere tryg. Turtagning. Ved turtagning forstås, at man skiftes til, at tage tur. Det er det samme princip den voksne benytter sig af, når vi leger give- og tagelege med de små børn, værsgo tak. Turtagningsøvelser kan bruges i pædagogisk øjemed til at inddrage et meget tavst barn i børnegruppen. Positiv ledelse. Positiv ledelse anvendes, når den voksne skal guide barnet, eller lære barnet nye modeller for, hvordan man agerer eller løser opgaver. Ordet positiv refererer til stemningen og ordet ledelse refererer til, at det er den voksne, der har ansvaret. 5

Daniel Stern vægter Samværet mellem barnet og omsorgspersonen (0-2 mdr.) at være og opleve verden opfange og bekræfte spontane udtryk give tryghed, som skaber tillid skabe genkendelighed fysisk og psykisk nærvær Samspil mellem barnet og omsorgsperson (0-9 mdr.) begyndende tilknytning til omsorgsperson imitation og spejling tryghed respekt for barnets vilje/handling og grænser tilpasning til barnets rytme Samforståelse mellem barnet og omsorgspersonen (9 18 mdr.) oplever en VI-følelse, - en fælles forståelse bekræfte følelser lydhørhed tydelige voksne interesse og empati Samtale mellem barn og omsorgsperson (18-36 mdr.) sproget er middel til fælles social handling/aktivitet. være god rollemodel give mulighed for udforskning af omverden kommentere handling og følelser samtale om små handlingsforløb - gerne billedmateriale I de senere år har dagplejepædagogikken fået en mere synlig profil og anerkendelse. Dagplejen kan med sine små unikke miljøer vægte voksen barn relationen meget højt, idet der er færre børn. Relationen mellem barnet og den voksne omhandler bl.a. følgende: Omsorg over for barnet Kontakten med det enkelte barn Støtte barnets intentioner Den voksnes anerkendelse Støtte til barnets selvbestemmelse At sætte en pædagogisk dagsorden handler om, at udfærdige en pædagogisk læreplan, der baserer sig på loven og bekendtgørelsen, men som samtidig tilkender barnet nogle grundlæggende rettigheder som et ligeværdigt medmenneske. Det gøres i overensstemmelse med og i erkendelse af, de traditioner og den kultur, der allerede er og handler om at sætte mål for det pædagogiske arbejde med børns læreprocesser frem for mål for deres indlæring. 6

I dagplejen vægter vi: Anerkendende tilgang Mulighed for udvikling Omsorg og empati Inkluderende miljøer Tryghed og glæde Hvad mener vi med anerkendelse? Anerkendelse er en væremåde eller en holdning! Det at anerkende er at: Respektere barnets følelser, erfaringer, tanker og handlinger. Relationen bliver anerkendende, hvis begge parter føler sig værdsat og indgår i et ligeværdigt forhold. Ethvert barn har brug for værdige voksne som med- og modspiller for at kunne udvikle sig. - Hvem er jeg? - Hvad må jeg? - Hvad kan jeg? Kendetegn for en anerkendende væremåde: Det er meningsfuldt, hvad barnet gør og det er vigtigt, at den voksne reflekterer over: - Hvad sker der? - Hvad betyder det for barnet? - Hvor vil barnet hen med det? - Kan vi sætte ord på barnets oplevelser/handlinger? 7

Pædagogiske principper At fremme og støtte positive sociale og anerkendende relationer mellem børnene, hvor de lærer at indleve sig samt acceptere og have respekt for hinanden og andre. At børnene er omgivet af voksne, der gennem deres personlighed skal være inspirator og igangsætter på en sådan måde, at børnene får lyst til at prøve egne kræfter. At børnene har medindflydelse og spiller en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. At udvikle en institutionskultur barnet føler sig som en vigtig del af. Et miljø, der oser af kreative udfoldelse og en rar atmosfære. At fremme børnenes interesse for sund levevis, hvor vi som voksne er rollemodeller. Medvirke til at forebygge livsstilssygdomme ved at bevægelse/motion og kostvaner tænkes sammen i børnenes hverdag. At have et godt udbygget og anerkendende samarbejde mellem personale og forældre. Det udmønter vi på følgende måde: Sætter ord på sine forventninger, handlinger og følelser Sætter ord på det barnet gør, siger og føler Viser respekt for barnets personlighed Ser det barnet gør og bekræfter barnet Giver barnet lov til at være glad, ked af det, vred m.m. Inddrager barnet i fællesskabet med respekt for barnets følelser Giver barnet mulighed for leg og fordybelse Giver barnet mulighed for selv at prøve at løse konflikter Tænker over om den voksne kan sige ja i stedet for nej et nødvendigt nej følges op af en anvisning på, hvad barnet må/kan gøre i stedet Opmuntrer barnet til at fortælle om handlinger, tanker og følelser Anerkender barnets positive handlinger Møder barnet som en hjælpsom og troværdig voksen Giver barnet ro til at afprøve forskellige sider af sig selv Nærværende og tydelige voksne God og anerkendende kommunikation mellem de voksne Ved at være gode rollemodeller 8

Læringsforståelse Hvad er læring Læring er en proces, hvor børn tilegner sig kompetencer i forhold til viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, de gør af sig selv og i samspil med andre, når vi etablerer lærings rum. Læring sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fordybelse, forankring og erfaring. Børn lærer selv Børn lærer af voksne Børn lærer af andre børn Læring og lærings rum Børn lærer fra, de slår øjnene op om morgenen til, de går i seng om aftenen og lærings rum findes alle vegne. I dagplejen er der mange muligheder for læring: Dagplejehjemmet, legepladsen, naturen, legestuen, rytmik og forskellige aktiviteter. Børnenes dag veksler mellem spontane lærings rum og mere voksenstøttende lærings rum. Lærings rum er opdelt efter om: Der er et bestemt indhold på programmet Dagplejeren støtter og udvikler sammen med børnene Dagplejeren skaber muligheder og udfordringer gennem at tilrettelægge et miljø for leg og oplevelse Vi arbejder med tre lærings rum. Når den voksne er hhv.: Foran - voksen skabt læring ved f.eks. at vise barnet hvordan Ved siden af - voksenstøttet læring ved f.eks. at følge barnets initiativer og støtte dem Bagved - spontan læring, i et tilrettelagt læringsmiljø f.eks. legeplads, legestue, skovdagpleje Det er væsentligt, at barnet gør sig brugbare erfaringer i alle tre lærings rum. Børns måde at opfatte verden på og være i den er sjældent lineær. Den er cirkulær, f.eks. bryder børn sig sjældent om at gå tur herfra og dertil, der er for kedeligt. For at børns engagement tændes, har de undervejs på turen brug for at kunne kigge på sneglen, den store gravko og måske også hoppe lidt i en vandpyt. Lærings mål for børn i dagpleje Jeg kan sige til og fra og udtrykke min mening Jeg kan bruge min krop Jeg kan sætte gang i en leg og håndtere konflikter Jeg er nysgerrig Kort sagt: Jeg kan mestre verdenen. Læring er en kompetenceudvikling. 9

Hvad mener vi med kompetence? Kompetence er at: Kompetence er: Kompetence udtryk: Kunne noget på en særlig eller personlig måde Selv tro på det Og vise, at det holder i virkeligheden Selvværd Personligt udtryk Færdigheder Det kan jeg! Det ved jeg! Det er jeg! Det tør jeg! Kompetence er knyttet til situationer og relationer. Det er de evner, man er i stand til at bruge i en given situation. Kompetence er udøvelsen af kvalifikationer og er derfor handlingsorienteret, synlig og relevant i arbejdet f.eks. til løsning af opgaver. Legens betydning for læring Barnet bliver klog af at lege. I legen skabes en indsigt og erfaring, det er barnets platform for udvikling af personlighed, det sociale samspil og evnen til at agere fagligt kompetent. Legen er den vigtigste form for aktivitet i dagplejen. Barnet lærer noget om sig selv og sine omgivelser og legen giver stimulering og oplevelser. Alle børn leger, selv de helt små børn leger. De leger med fingre og tæer, udforsker verdenen ved at skabe gentagelser, som herved omdannes til erfaringer. Børn er igennem leg i en konstant udvikling. Barnet lærer at knytte venskaber, have et fællesskab med en anden. Barnet lærer sociale hensyn og de sociale regler, der skal til for at bevare et venskab. Legen har også en stor betydning for at udvikle identitet og afprøve forskellige roller. Igennem legen bliver barnets motorik udfordret. Barnet putter selv udfordringer ind, der skal til for at stimulere dets sanser og de magter at putte det ind i legen som en naturlig del af deres aktivitet. Barnet lærer at anvende sproget i legen, digte historier og lave eventyr. Vi ligger meget vægt på, at barnet får lov at lege, det at vi respekterer barnets leg, men at vi som voksne er med til at stimulere legen. Vi kommer med nyt input og nye aktiviteter, som barnet kan drage med ind i legen. 10

4. Læringsmiljøer Børnemiljø I Børnehusene Langebjerg, herunder dagplejen, vægter vi kontinuerligt at blive mere bevidste om, hvad der skaber et hensigtsmæssigt og godt børnemiljø. At definere præcist, hvad der udgør et børnemiljø er ikke uden udfordringer, for et børnemiljø skabes overalt i den levede hverdag i strukturen, aktiviteterne, dialogen og i indretningen. Kort sagt skabes børnemiljø på baggrund af alle de forhold, som et dagtilbud indebærer. Børnemiljø skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske forhold udgør tilsammen børnemiljøet i institutionen. Vi vægter at skabe og udvikle et godt børnemiljø, hvori børnene trives med hinanden, med de voksne og med de aktuelle rammer ude og inde. Det betyder at vores praksis må medtænke: Sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg Trivsel blandt såvel børn og voksne, dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen venskab, fællesskab og tryghed Kvaliteten af omgivelserne, de positive sanseoplevelser med afsæt i såvel metakommunikation og kulturelle udtryk Vi udarbejder børnemiljøvurderinger (BMV) med henblik på kontinuerligt at udvikle et hensigtsmæssigt børnemiljø. Vi har en vision om at nedsætte en arbejdsgruppe, som holder sig nysgerrige og vågne ifht, hvad der rører sig på det faglige område, som omhandler børnemiljøer. Den task force af medarbejdere vil beskæftige sig med, hvordan vi udvikler metoder til indsamling af materiale, der kan analyseres og skabe ny erfaring og viden om det gode børnemiljø. Vi ser områdelæreplanerne som et godt afsæt for at etablere ovennævnte task force og dermed knytte arbejdet med læreplaner og børnemiljø tættere sammen. Indflydelse og medbestemmelse Indflydelse og medbestemmelse har forskellige grader i forhold til barnets alder, men fælles for børnegruppen 0-14 år, er at: Børnene har indflydelse og er medbestemmende i dagligdagen omkring deres egne behov og forskellige forpligtende fællesskaber. Det er de voksnes opgave at tage udgangspunkt i børnenes interesser og behov, for derved at sætte rammer for børns medbestemmelse. Børn og voksne er ligeværdige, men ikke nødvendigvis ligestillede. 11

Det er vigtigt at børnene har indflydelse på og medbestemmelse i egen hverdag, for derigennem at lære at træffe valg. Når man bliver hørt på og er medbestemmende, styrkes selvværd og følelsen af at betyde noget. Et godt selvværd giver mod på nye udfordringer, som fører til læring. Dermed bliver børnene mere bevidste om eget ansvar og indflydelse på egen hverdag. At børnene bliver taget alvorligt styrker deres selvværd, de føler sig værdifulde. Det er vigtigt at give dem oplevelsen af, at de selv og deres meninger har en betydning, men også at der skal gives plads for andre. Indimellem er børn nødt til at accepterer, at de voksne får det sidste ord. Indflydelse og medbestemmelse viser sig bl.a. ved: For 0-3 årige: At barnet inddrages i hjemmets daglige gøremål Ansvar for og indflydelse på egen placering ved frokostbordet At barnet har valgmulighed under måltidet At barnets udtryk for sult/tørst og andre behov respekteres At der i dagligdagen lyttes til børnenes forslag og ønsker Hvis børnene giver udtryk for ønsker om bestemte aktiviteter eller lege, opfyldes de så vidt det er muligt I forhold til at etablere legerelationer/venskaber er der i løbet af en dagligdag mange muligheder for dette Overgange Børn skal have en tryg opvækst i deres hverdag. Det gælder også ved overgangen fra en institution til en anden. Et tæt samarbejde mellem dagpleje, daginstitutionen, fritidshjem/skole er en af forudsætningerne for at skabe helhed og sammenhæng i børns liv. Gennem fælles rammer og principper skal pædagoger og lærere i samarbejde med forældrene skabe gode betingelser for børnene i forbindelse med institutionsskift. Ud fra et fælles ønske om at skabe et godt fundament for børns overgang mellem institutionstyperne i Børnehusene Langebjerg, er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af personale fra Børnehusene Langebjerg, som har udarbejdet fælles principper for børns overgange. De nedenstående mål og principper medtænkes i mange af de skift, som børn gennemgår fra dagpleje til vuggestue/børnehave, fra børnehave til fritidshjem og skole til klub. Mål for overgange: At der er en rød tråd i barnets liv At der skabes helhed i børns liv i samarbejde med forældrene At børn i udsatte positioner sikres særlig opmærksomhed At der er tryghed og genkendelighed for barnet At der er sammenhæng for barnet og familien Et godt børneliv er et fælles ansvar 12

Principper for overgange: At der er gensidig respekt mellem os, barnet og familien At forældrene er bekendt med, hvordan overgangene foregår At der er en klar og god kommunikation At der er overleveringssamtaler At der er den fornødne tid og ro til indkøringen Når overgangen sker fra f.eks. Firkløveren til Søstjernen er det forældrenes opgave at køre barnet ind. Den institution, barnet går i, besøger sammen med barnet den nye institution 1-2 gange inden barnet starter. I børnehusene Langebjerg er der fra nytår 2012 etableret et samarbejde på tværs af 0-6 års afdelingerne samt med skole og fritidshjem omkring de kommende skolebørn. Samarbejdet kan sikre den vigtige sammenhæng, hvormed vi opnår den bedst mulige overgang fra børnehave til fritidshjem samt den bedst mulige skolestart for børnene. For at skabe gode betingelser for trygge overgange, værdifulde fællesskaber og en god start i det nye dagtilbud eller skole afholdes, i samarbejde med forældrene, overleveringssamtaler. Ved samtalerne videregives relevante informationer om barnets udvikling til personalet i den modtagne afdeling eller skole. Læringshjulet danner grundlag for samtalen om barnets udvikling. Da dagplejen først for nylig er lagt sammen med Langebjerg området, er læringshjulet ikke implementeret i alle bysamfund endnu. Børn i udsatte positioner I Børnehusene Langebjerg, som dagplejen er sammenlagt med, er der uddannet ni AKTmedarbejdere, herunder er den ene ansat i dagplejen. AKT medarbejderne samarbejder på tværs af området med børn fra 0-14 år. AKT står for: Adfærd Kontakt Trivsel AKT medarbejdere har faglige kompetencer i form af redskaber til at supervisere personalet vedrørende børn og familier i udsatte positioner. Formålet er at skabe tværfagligt samarbejde om udsatte børn og familier, således at problemer hurtigt bliver identificeret og den nødvendige hjælp kan blive iværksat, så flere børn kan forblive i institution og skole. AKT medarbejdernes opgaver er konsulentarbejde i institutionen/dagplejen omkring supervisering af personalet, om børn i udsatte positioner. Endvidere kan hun/han bringe sager frem i den månedlige IK konference (intern konference), hvor indsatsen for det enkelte barn og familien kan koordineres tværfagligt. For at opklassificere arbejdet, er der i alle huse lagt to timer ugentligt til AKT medarbejderens arbejde. Disse timer skal bl.a. bruges til deltagelse i den månedlige IK konference, TK konferencen, møder i AKT gruppen, supervision af medarbejdere samt forberedelse og udarbejdelse af skrivelser. AKT gruppen mødes jævnligt for at strukturere arbejdet med børn i udsatte positioner og samarbejdet på tværs af husene. 13

Der er fokus på og etableret mulighed for at arbejde med børn og familier i udsatte positioner på tværs af husene i Børnehusene Langebjerg/dagplejen. Et sådan samarbejde på tværs af børnehave og klub har allerede forekommet med succes Der er udarbejdet en guideline for arbejdet med børn i udsatte positioner og hvordan AKT medarbejderen skal benyttes i institutionen. For at sikre en kontinuerlig, professionel og hurtig indsats for barnet er Barnets Forside udarbejdet, hvor konkrete oplysninger om barnet, dets baggrund og om hvilke foranstaltninger der har været eller er sat i værk skal noteres. Barnets Forside skal følge barnet sammen med andre relevante papirer, når barnet flytter fra institution til institution og til skole. Barnets forside skal udarbejdes og følge hvert enkelt barn i Børnehusene Langebjerg/dagplejen i Humlebæk. Hvad er børn i udsatte positioner? Det kan f.eks. være børn, der på grund af familiemæssige årsager, såsom skilsmisse, sygdom eller dødsfald har behov for, at der ydes ekstra omsorg og nærvær for at hjælpe barnet igennem krisen, så det igen kan trives og udvikle sig. Børn, der lever i familier med færre ressourcer, hvor der påhviler os et særligt ansvar for, at netop disse børn får den nødvendige støtte til at udvikle sig. Børn, der har brug for støtte og vejledning i forhold til deres adfærd, sociale kompetencer og kommunikation. Er der bekymringer vedrørende et barns udvikling, kontaktes AKT medarbejderen, som kan supervisere personalet om handlemuligheder for at støtte barnet. Viser det sig, at der er behov for hjælp fra andre faggrupper udarbejdes skriftlig materiale bl.a. TRAS, om status for barnets udvikling og personalet og forældrenes bekymringer og sagen bringes til IK konference. Her deltager flere pædagoger, psykologer, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. Sagen bliver drøftet igennem og der besluttes, hvorledes der arbejdes videre. Vi har fokus på børn i udsatte positioner således, at det enkelte barn får mulighed for at udvikle sine ressourcer mest muligt og i bredeste forstand. Da børn er meget forskellige og udvikler sig i forskellige tempi, må pædagogikken og de forskellige tiltag tage hensyn hertil. Dagplejen er med sine små miljøer velegnet til eksempelvis præmature, da en del for tidlig fødte har senfølger, der kræver et meget overskueligt, forudsigeligt og rummeligt miljø for at kunne udvikle sig i en positiv retning. Et sådant arbejde har allerede forekommet med succes i dagplejen. Nogle børn har behov for meget forberedelse til nye ting, andre har brug for at få en eller anden form for specifik træning i en lille gruppe, enkelte har måske behov for væsentlig mere voksenkontakt i en periode og igen andre har behov for meget små styrende rammer, for at kunne fungere i hverdagen. Gennem vores planlægning prøver vi at tilgodese så mange af disse behov som muligt. 14

5. Læreplanstemaer 0-3 og 3-5 års området Tilbageblik status og tendenser Læreplanstemaerne De seks obligatoriske læreplanstemaer: 0-3 og 3-5 års området: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 15

At blive selvhjulpen Alsidig personlig- sproglig og motorisk kompetence 2012-2014 Vision Det er vores vision, at alle børn bliver så selvhjulpne som muligt og deres alder berettiger til. Udfordring Læringsmål Børnedigitalisering BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Evalueringsspørgsmål At skabe rammer og tid til at børnene får lov at mestre de udfordringer det giver. At personalet udøver positiv guidning. At den voksne benævner barnets initiativer. At børnene føler sig set, hørt og forstået. At børnene oplever at mestre kontrol over egen krop samt kende muligheder og begrænsninger. At den voksne støtter barnets udviklingstrin. Optage video og digital fotoramme. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal være i orden. Børnene viser, de tør samt er nysgerrige og udviser glæde. Børnene begynder selv, at tage initiativ til af og påklædning. Børnene viser de kan noget på en særlig måde, udtrykker de kan selv. Møde barnet i sin udvikling. Børnene øver af og påklædning, når de skal ud og lege eller sove. Viser børnene glæde og nysgerrighed ved af og påklædning? Begynder børnene selv af vise initiativ ved af og påklædning, eksempelvis henter deres eget tøj? Mester børnene større kontrol og udviser større selvværd. Jeg kan selv! Jeg tør godt!! Se jeg kan selv!!! Dokumentationsmetode TPL skemaer (tegn på læring) Barnet bog med henblik af læreplanstemaer Fernisering Praksisfortællinger Video Digitale foto Udviklingsområder Særlige indsatser For at nå visionen skal de voksne tilegne sig en forståelse af det enkelte barns udviklingstrin. De voksne skal udvise stor tålmodighed ting tager tid. De voksne skal lære at vente. At børn i socialt udsatte positioner skal få den støtte af personalet de har brug for. Det skal legaliseres, at andre børn er længere tid om det og det må gerne være synligt, inkluderende. 16

Årstiderne, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier og sociale kompetencer 2012-2014 Vision Udfordring Læringsmål Det er vores vision, at alle børn får mulighed for mangeartede naturoplevelser via deres sanser samt, at skabe undren og nysgerrighed til at prøve tingene af og mærke årstidernes skiftene. At de voksne giver barnet mulighed for at opleve naturen med alle sine sanser hele året i al slags vejr. At børnene udviser glæde ved naturen. At børnene viser respekt og passer på naturen. At børnene sanser årstidernes skiften. Børnedigitalisering BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Evalueringsspørgsmål Dokumentationsmetode Udviklingsområder Særlige indsatser Foto og foto rammer. Vi mener, det er vigtigt at reflektere over det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø således, at valgte aktiviteter ifht. natur og kulturelle udtryksformer og værdier samt det sociale stemmer overens i teori og praksis. At børnene udtrykker glæde ved at færdes i naturen ved at være nysgerrig og undrende. At børnenes handlinger udtrykker omsorg for vores fælles natur. At børnene giver udtryk for vejrlig. At barnet viser glæde ved at dele sin oplevelse med andre. At deres leg genspejler natur oplevelser. Ture i lokalmiljøet hele året i al slags vejr. Give børnene mulighed for at lege med sand, vand, sten m.m. At den voksne benævner dyrenes, planternes og naturfænomenernes navne. Planlægger aktiviteter, hvor børnene oplever forskellige traditioner såsom jul, fastelavn, påske osv. Viser og fortælle barnet om årets gang i naturen. Giver børnene mulighed for at omgås små kryb. Giver børnene mulighed for at bruge naturens materialer i leg og aktivitet. Viser børnene glæde ved at skulle ud i naturen. Viser børnene omsorg for det, de finder i naturen (snegle, myrer, kryb). Udtrykker børnene forståelse for de forskellige vejrsituationer, det regner, det er koldt, solen skinner osv. Delagtiggør børnene de andre børn i deres oplevelser. Indtænker, (bruger) børnene naturens materialer i legen. Barnets bog Fernisering Læringshistorier Billeddokumentation Praksisfortællinger TPL skemaer At de voksne er bevidste om at komme ud i alt slags vejr, så vejret ikke er en hindring for ude aktiviteter. Dagplejen rummer flere børn med særligt behov. Der arbejdes på, at alle børn inkluderes i fællesskabet og der er plads og rummelighed til denne proces. 17

Vision Udfordring Lærings mål Inklusion 2012-2014 Kulturelle udtryksformer og værdier Det er dagplejens mål, at arbejdet med børnene skal foregå i en ikke ekskluderende kultur, hvor der er plads til det enkelte barn i almindelighed og i udsatte situationer/positioner. Det indtænkes som en naturlig del af dagligdagen og i tilrettelæggelsen og udførelsen af dagplejens pædagogiske aktiviteter, at alle børn i tale sættes positivt og inkluderende. At alle børn føler sig som en del af en gruppe. At alle børn føler sig respekteret som værdifulde mennesker. Børnedigitalisering BMV Tegn på læring Konkrete initiativer Evalueringsspørgsmål Dokumentationsmetode Udviklingsområder Særlige indsatser Det er endnu ikke indtænkt i dagplejen. Her ind tænkes i høj grad det psykiske miljø/kultur. Vi vægter et godt psykisk børnemiljø, som bidrager til fællesskab, venskaber, tryghed samt tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag. At barnet kontakter andre børn i gruppen: - Snakker - Smiler - Gestikulere - Løber i møde At holde samling og snakke om, hvem der er til stede og ikke til stede. Lege, der knytter venskaber. Voksne, som skaber inkluderende miljøer. Ser vi, der er skabt en positiv og anerkendende kultur, hvor barnet kontakter de andre børn i gruppen? Snakker, smiler, gestikulerer og løber andre børn i møde? TPL skemaer Praksisfortællinger Det er vigtigt, at de voksne er opmærksomme på egen inkluderende/ ekskluderende relationelle forståelse og menneskesyn både, når det gælder voksne og børn. At de voksne guider børnene til at få en positiv rolle i fællesskabet uanset barnets behov for særlig indsats. 18

6. Evaluering af læreplanen 2010-12 Indsats/Tema 2010-12 Krop o g bevægelse At skabe bevidsthed og forståelse hos den enkelte dagplejer om betydningen af sundhed og bevægelse i dagligdagen. Dagplejerne har udfærdiget et inspirationskatalog til brug for rytmik. Der er afholdt fernisering i alle gruppe for forældrene, herunder fremvisning af videofilm, billeder, praksis fortællinger, barnets bog. Der er indført turnus på maden i legestuerne. Der er afholdt kursus for alle dagplejerne med Henrik fra Sundhed og forebyggelse samt Fysioterapeut Nina-Maria Baltzer i brug af snurretoppe og sansegynger. Vores ønske var, at dagplejerne implementerede rytmik og sundhed som en naturlig del af det at være i legestue. Vi har set gode tiltag på organisering af rytmik og forståelse for små børns forskellige fysiske udviklingstrin. Der pågår stadig en planlægningsfase, hvor dagplejerne organiserer sig mere på tværs til gavn for børnenes forskellige fysiske udviklingstrin. Vi ser, rytmik er kommet godt i gang i alle grupper. Sansegynger og snurretoppe er flittig i brug. Sundhed hænger også sammen med det, vi putter i munden. Det emne berøres stort set på alle tilsyn. Ligeledes er der sat fokus på, hvordan vi serverer maden både hjemme og i legestuen. Tre legestuer fordeler det af have mad med til alle, hvilket gør det spændende og interessant, hvad der nu bydes på. Nogen var rigtig og andre ikke, vi kan generelt blive bedre til at stille de spørgsmål, der gør det nemt at evaluere. Ligeledes har vi været længe om, at bruge læringsguiden, idet dagplejen gennem LEAN har brugt andre modeller for implementering og vejledning. Ikke alle dagplejere bruger det konkret udarbejdede materiale. Der er udtrykt ønske om flere møder, hvor man udveksler idéer, ville være givtigt. Vi kan foreslå, man besøger hinanden i legestuerne og der lader sig inspirere idet, møde hyppighed er vanskeligt. Dagplejen rummer børn med særlige behov og særlige indsatser. Der udarbejdes handleplaner og vi indgår i samarbejde med sundhedsplejersker, fysioterapeuter, familieafdelingen samt talepædagoger. Vi arbejder med inklusion for alle børn via særlig fokus på det, at nogle børn kræver længere tid end andre samt det sociale aspekt i det. Der suppleres jævnligt med kurser især om for tidligt fødte børn. Der er arbejdet med Marte Meo og AKT medarbejder har været på. Hvilket læringsmål evalueres? Hvilke former for dokumentation har I anvendt? Opfyldte de konkrete initiativer Læringsmålet? Var det de rigtige evalueringsspørgsmål I fik opstillet? Vurdering og opfølgning Særlige indsatser 19

Indsats/Tema 2010-12 Sprog At tilbyde/oprette sproggrupper for de børn, der har brug for ekstra læring omkring sproget. Fernisering for forældrene, hvor remedierne til sproggruppen er fremlagt. Billeddokumentation, refleksions rum mellem dagplejer og pædagog. Det var kun i de to bysamfund sproggrupper blev oprettet. En gang om ugen gik gruppen fra, når de var i legestue. Der blev indkøbt materiale til særligt brug i gruppen. Der har været udveksling af ideer mellem de dagplejere, der deltog Der blev afholdt kurser. Børnene viste særlig glæde, når de skulle gå fra og arbejde med sproget I det hele taget er der skabt en kultur, hvor dagplejerne er meget opmærksomme på at sætte ord på deres handlinger i dagligdagen. Det kan vi mærke, skaber mere ro og forståelse for børnene i dagligdagen. Vi har ALTID haft meget fokus på sproget. Vi synes vores spørgsmål er målrettede og rigtige. Det ville være oplagt, at fortsætte arbejdet med små sproggrupper, hvis behovet er der. Imidlertid viser indsatsen omkring Sætte ord på egne samt barnets handlinger og følelser at bære frugt i dagligdagen. Vi ser en god sproglig udvikling hos børnene ved de voksnes tydelighed. Dagplejen har beskæftiget sig med Trass der, hvor der har været tvivl omkring barnet sproglige udvikling. Dagplejen inddrager konsultativt team ved brug af rådgivning og der ydes ekstra omsorg og støtte for de børn, der har behov Der udarbejdes handleplaner om nødvendigt. AKT medarbejder inddrages og Marte Meo metoder anvendes. Hvilket læringsmål evalueres? Hvilke former for dokumentation har I anvendt? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Var det de rigtige evalueringsspørgsmål I fik opstillet? Vurdering og opfølgning Særlige indsatser 20

Indsats/Tema 2010-12 Kommunikation og formidling Udvikle en kommunikation og formidlingsform, der skaber og medfører tilfredse borgere, som er en af kommunes visioner. På baggrund af en forældreundersøgelse foretaget af bestyrelsen, har vi valgt at arbejde med kommunikationsformen og formidlingen af det pædagogiske arbejde dagplejerne gør. Fernisering 3 gange årligt i legestuerne. Fremlæggelse på forældremøder af dagplejerne individuelt. Hjemmesiden skulle udbygges og gøres forståelig. Vi synes, der er sket en markant synliggørelse af dagplejernes arbejde. Der har været afholdt kurser i girafsprog for alle dagplejere Der er stort set aldrig en klage, idet vi har arbejdet intenst med dialogformen. Dagplejerne har været gode til at fremlægge deres arbejde på de små forældremøder, hvilket der er stor forældreinteresse og tilfredshed med. Den daglige kommunikation er blevet styrket. Vi har fået svar på de stillede spørgsmål via temperatur målingen. Samt de spørgsmål vi stillede i forbindelse med brugers søgning til dagplejen. Så alt i alt har vi fået opfyldt vores evaluerings spørgsmål. Optællingen omkring forælderens besvarelse, når de siger ja til en plads i dagplejen har vist, at hovedparten 90 % ønsker dagplejen pga. vores koncept med det lille, tætte og nære miljø. Yderligere svarer ca. halvdelen pga. tidligere søskende børn i dagplejen. Ca. 1/3 del er blevet anbefalet af andre med kendskab til dagplejen. Undersøgelsen roser dagplejen på sine kerneområder såsom nærhed, omsorg og de små miljøer, derimod er der plads til forbedringer, når det gælder formidling af det faglige arbejde. Det vil vi sætte mere fokus på fremadrettet. Dagplejerne og pædagogerne har arbejdet intenst med dialogen med forældre, som er meget sårbare. Vi har været på kursus i girafsprog og den svære samtale samt vi har fokuseret på den positive tilgang via Marte Meo Principperne. Hvilket læringsmål evalueres? Hvilke former for dokumentation har I anvendt? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Var det de rigtige evalueringsspørgsmål I fik opstillet? Vurdering og opfølgning Særlige indsatser 21

At dagplejerne sætter fokus på børns drillerier. Indsats/Tema 2010-12 Mobning og drilleri Vi har brugt praksis fortællinger observeret i dagligdagen og brugt dem til refleksioner i samarbejde med dagplejeren. Samt arbejdet med matrix modellen, som giver anledning til at få øje på evt. konflikter mellem børnene. Der er brugt Marte Meo. Det har øget bevidstheden om den voksnes egen rolle model samt indgribende og løsning af børnenes konflikter. Vi mener at kunne iagttage, at der er færre situationer, hvor børn driller og at børnene også er blevet bedre til at yde omsorg og hjælpe hinanden indbyrdes. Vi ser som udgangspunkt ikke mobning blandt de 0 til 3 årige, men er meget opmærksomme på, børnenes sociale relationer samt at alle børn bliver en del af fællesskabet. Ja vi tog udgangspunkt i DCUM materiale til kortlægning af børnemiljøet. Her viste det sig, at der var plads til forbedringer i forhold til drillerier blandt børn. Det viste sig, at der var brug for en dialog om, hvad drillerier er. Det var der rigtig mange synspunkter på. Vi er blevet meget opmærksomme på, vores rolle som voksen og hvordan vi positivt og anerkendende guider børnene videre ved små konflikter. Der har været god brug for at inddrage vores læreplaner omkring de sociale kompetencer. Vi har specielt brugt Marte Meo metoden til at hjælpe de børn som havde svært ved at blive inkluderet i fællesskabet. Metoden er brugt til at udvikle dagplejerens evne til at se, hvor det lykkedes at få barnet inkluderet. Hvilket læringsmål evalueres? Hvilke former for dokumentation har I anvendt? Opfyldte de konkrete initiativer læringsmålet? Var det de rigtige evalueringsspørgsmål I fik opstillet? Vurdering og opfølgning Særlige indsatser 22

Bilag Sammenhængen mellem områdelæreplaner og politiske mål Pædagogiske læreplaner for 0-14 års områdeinstitutioner er i Fredensborg Kommune en del af den systematiske kvalitetsudvikling. De pædagogiske læreplaner indgår i den cyklus, der består af lederaftaler, årsplaner, tilsyn og kvalitetsrapporter. Formålet er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derved at bidrage til at ruste børn til at begå sig i livet. Læreplanerne hænger uløseligt sammen med mål og indholdsstrategier i kommunen. Nedenfor er skitseret sammenhængen mellem de politiske mål og de tiltag, der planlægges for at indfri målene. Områdeinstitutionen 0-14 år Alle institutioner på 0-5 års området skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde pædagogiske læreplaner hvert andet år. Alle institutioner på 6-9 års området skal med udgangspunkt i mål- og indholdsbeskrivelsen for Fredensborg Kommunes fritidshjem hvert andet år udarbejde pædagogiske læreplaner (tidligere lokale handleplaner). Alle 10-13 års institutioner skal som noget nyt fra 2012 udarbejde pædagogiske læreplaner, som tager udgangspunkt i dagtilbudsloven for klubområdet og pjecen Børn og Unge på vej i Fredensborg kommune. 23