Kvalitetsrapport fra Stestrup Børnehus for 2011

Børn og ungesekretariatet Juni 2011 11/28371 Kvalitetsrapport fra Stestrup Børnehus for 2011 Børnehus, distrikt Stestrup Børnegård - Stestrup Pædagogisk leder, mail. Tlf. Louise Wolter low@holb.dk - 72366086 Antal fastansatte medarbejder 9 Antal børn (enheder) Børn: 55 Enheder: 72 Kvalitetsrapport fra Stestrup distrikt Stestrup år 2011

Indhold Formål... 3 De pædagogiske læreplaner... 4 Sprogindsats og sprogvurdering af 3- årige...10 Overgang til skole og SFO...12 Medarbejdere...13 Ledelse...13 Lokale indsatser og Holbæk kommunes handleplan...14 2

Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten imødekommer krav på tre niveauer: Politisk-, bestyrelses- og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau, skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten til at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvilke kvalitetsmål kommunen opstiller i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

De pædagogiske læreplaner 1 Her beskriver børnehuset evalueringsresultatet af de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Måned og årstal for seneste evaluering: December 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi har brugt SMTTE-modellen som består af 5 elementer: Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. De nævnte 5 elementer er lige vigtige og påvirker hinanden; en dynamisk model, hvori man hele tiden kan regulere de enkelte elementer i bestræbelse på at komme tættere på de mål, man har sat sig. Efter denne model, er vores læreplan blevet evalueret i 2007, 2009 og i 2011. Nedenfor (fra side 5) er vores mål for de 6 læreplanstemaer i denne kvalitetsrapport skrevet med ind i evalueringen, så det for læseren giver bedre mening - også når der i denne sammenhæng, ikke er mulighed for at læse den sammenskrevne evaluering for 2007, 2009 og 2011. Sidste afsnit i læreplansevalueringen december 2011. I 2012 vil vi igen ændre på læreplanens opbygning og indhold, at ændringerne af læreplanen forekommer med års mellemrum, er en del af dens videreudvikling. Tankerne er at benytte EVA modellen til såvel opbygning som evaluering (Danmarks Evaluerings Institut) www.eva.dk og herudover medtænke børnemiljø, stærkt inspireret af DCUMs Børnemiljø og læreplaner November 2011. (Center for Undervisningsmiljø) www. Dcum.dk Herudover gør jeg mig nogle overvejelser om at skrive et særskilt afsnit ind i læreplanen for 2012, i forhold til før skole børnene, set i lyset af Mads Meier Jægers forskning om social ulighed Hvordan kan vi bedst muligt sikre os, at vores før skole børn, reelt får lige vilkår, for deres skolestart? Hvordan kan vi være med til at bekæmpe den negative sociale arv? Hvordan kan vi skabe lige vilkår for skoleparathed? Blandt andet ved at have fokus på social arv og forskningen inden for feltet.(www.sfi.dk - det nationale forskningscenter for velfærd). Under overskriften Modellen for vores læreplan har jeg bibeholdt samling som et eksempel på: læringsmål erkendelsesmål tegn tiltag, da indholdet tydeligt beskriver vores pædagogiske holdninger og værdier, uanset hvad vi vælger at have særligt fokus på. Og selvom vores læreplan er i en anden udformning end i 2006, tænker vi forsat læringsmål, erkendelsesmål, tegn og tiltag ind, når vi evaluerer perioderne. Bilaget i læreplanen kom aldrig for alvor i brug, ligesom brugen af logbogen, handler det igen om manglende tid. Men vores påstand er at vi alligevel kommer godt omkring det enkelte barn og des udvikling, indenfor alle 6 læreplanstemaer. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

Denne evaluering er et internt arbejdsredskab og sammenskrevet med de foregående evalueringer, der for os brugere skaber en helhed og giver et billede af den proces, der er foregået siden 2006. Alsidig personlig udvikling Evaluerings- Vi gør meget i ord og handling for at styrke det enkelte barns alsidige resultat personlige udvikling for at barnet kan føle sig værdifuld i sig selv og i fællesskaberne. I hverdagen har vi fokus på det enkelte barns hele udvikling og på at barnet kan føle sig værdifuld i sig selv og i fællesskaberne, kan værne om sin egen integritet. Med de vilkår vi nu engang har i en travl hverdag, er det for os en naturlig del af vores arbejde at aflæse barnet og dets trivsel og sætte ind hvis barnet ikke trives. Også i 2011 havde vi en høj grad af trivsel for det enkelte barn og børnegrupperne som helhed. Herudover er det en vigtig del af vores praksis, altid at orientere forældrene om barnets trivsel både i de daglige dialoger og til forældresamtalerne. Det viser sig altid at have en meget gavnlig effekt, at der er fokus på eventuelle problematikker fra såvel vores side som fra forældrenes. Alle 3 stuer har en daglig fastlagt samling og mange andre samlingstunder, når det falder naturligt for at samles, for at få ny viden, bearbejde oplevelser m.v. I disse stunder kan vi se, hvis der er børn der har særligt brug for at være i centrum og blive lyttet til og forstået. I vores første læreplan fra 2006, havde vi særligt fokus på samling og kunne sætte denne, ind i alle 6 læreplanstemaer. Samling er siden blevet implanteret, som et nyttigt pædagogisk redskab i vores hverdag. Vi har opfyldt vores mål inden for Personlige kompetencer/personlig udvikling. Målene er: Være værdifuld i sig selv og i fællesskaberne Kunne værne om sin egen integritet (personlighed) Kunne håndtere følelser Kunne bruge intellektuelle, kreative evner og fantasi Udvikling Vi vil forsat have fokus på personlige kompetencer/alsidig personlig udvikling i vores daglige pædagogiske arbejde. Sociale kompetencer Evalueringsresultat Mål indenfor Sociale kompetencer Ved at optræde som gode rollemodeller, vil vi støtte børnene i at mærke sig selv og andre, så de kan indgå i samspil og sociale relationer og fremme: Udvikling af respekt og ansvarlighed for fællesskaberne Udvikling af empati Evnen til at etablere og vedligeholde venskaber 5

Accepten af forskellighed At være rummelig I 2010/11 har vi haft særlig fokus på sociale kompetencer, på alle 3 stuer. På stuen med de ældste børn, har der været problemer drengene imellem og det er kommet særligt denne gruppe til gavn, at vores fokus har været på sociale kompetencer og relationer. Ud fra de iagttagelser og observationer vi har gjort, har vi opdelt børnene i mindre grupper og skabt muligheder for leg og aktiviteter der har interesseret børnene, vi har også i høj grad taget afsæt i det som optager børnene og fagligt bygget videre på deres interessefelter. Herved har børnene også haft muligheder for at bryde negative mønstre og kunnet se de øvrige børn i andre perspektiver og roller. I samlingsstunder har vi også fokuseret på, hvordan man helst skal være overfor hinanden. Forældrene har også taget aktivt del i at grupperne kom til at fungere bedre og relationer blev underbygget. Forældrene tog blandt andet initiativ til at der blev holdt et møde med emnet leg, relationer og godt samvær. Det har været meget givende at vi har trukket på samme hammel og hele tiden har kunnet følge op på emnet. Denne særlige indsats har bevirket at gode relationer er blevet underbygget og nye er blevet skabt. Herudover har det ydermere, skabt mere ro på den nævnte stue. At hele huset har haft fokus på samvær og hvordan man er overfor hinanden m.v. også med bevidstheden om at vi altid er rollemodeller for børnene, har været givende for alle. Udvikling At vi har haft særlig fokus på personlige kompetencer i 2010/11 gør at vi forsat har dette læreplanstema indarbejdet i vores daglige praksis og vi vil videreudvikle de tiltag vi har gjort, også ved at have fokus på det der er lykkes Bruge vores erfaringer fremadrettet. Sproglig udvikling Evalueringsresultat Gennem hverdagens aktiviteter har vi udviklet børnenes sprog og fremmet: Evne til at skabe gode kontakter og gode kommunikationsformer Evne til at forstå betydningen af eget og andres kropssprog Muligheder for sproglig kreativitet, evne rim og remser (når alderen er til det) Udvikling af ordforråd Nysgerrighed og interesse for tegn, bogstaver og symboler Lyst til højtlæsning Disse mål indenfor sproglig udvikling har vi arbejdet med i 2010/11 og 6

opfyldt. Det er en del af vores daglige pædagogiske praksis - også ved at vi sprogligt er gode rollemodeller for børnene og at vi f. eks inspirerer børnene til at lege med ord, skrive tegn og bogstaver, lytte til højtlæsning og vi har gjort det til en kultur i huset at det er dejligt at kigge i bøger, alene eller sammen med andre og tale sammen om hvad bøgerne byder på. Vi bruger biblioteket og indkøber også bøger og sørger for at der er et bredt udvalg af litteratur, også et udvalgt af den gamle klassiske litteratur. Vi sprogscreener vores 3 årige børn i samarbejde med forældrene og i 2012 har vi medarbejdere på kursus i Holbæk Kommunes Sprogpakken og et godt samarbejde med vores lokale talepædagog, hos hvem vi jævnligt kan få råd og vejledning hvis/når behovet opstår. Udvikling Vi vil forsætte vores gode kultur indenfor det sproglige område og implantere den nye viden fra Sprogpakken i hele huset. Krop og bevægelse Evalueringsresultat Udvikling Vores mål indenfor krop og bevægelse: Vores dagligdag skal kunne byde på rige muligheder for forskellige motoriske udfoldelser, såvel inde som udendørs. Gennem fysiske aktiviteter og kendskab til kroppens funktioner, vil vi give børnene mulighed for at opleve glæde, velvære og fremme deres: Mulighed for udforskning af den fysiske, sociale og kulturelle verden, gennem alle sanserne; syn, hørelse, lugte, føle og se Udvikling af fin og grovmotoriske færdigheder Indsigt i kroppens betydning for sundhed og velvære Også i 2010/11 har vi levet op til ovenfor nævnte mål indenfor krop og bevægelse. Vi er i daglige omgivelser, med rig mulighed for fysisk udfoldelse; stor legeplads, fodboldbaner, multibane, SFO og skole legepladser og skolens gymnastiksal, disse steder bruges flittigt af alle tre børnegrupper. Herudover brugte og bruger vi også de lokale områder; grusgraven med gode muligheder for at klatre og kravle op og ned af skrænter, herudover har vi også benyttet en lille lokal skov. (Dog mindre i 2011, da der har været mange omlægninger i skoven, med gravemaskiner og træ fældninger og jagter) Vi skaber rum for at børnene i forskellige situationer, bliver inspireret til at bruge alle sanser, både når vi er udendørs og/eller i rytmikforløb i gymnastiksalen. Vi har fokus på børnenes finmotoriske udvikling, både når vi er udenfor, når vi f. eks. finder små dyr, blade mv. og indenfor med perler, syning, tegne, male m.v. Vi tager aktivt del i Holbæk Kommunes DGI projekt; Børnehave/vuggestue, idræt, leg og bevægelse, start januar 2012. Når 7

vi alle er igennem undervisningsforløbet og certificeret til at være en idrætsinstitution, vil vi taget vores nye viden i brug og forsætte vores fokus på krop og bevægelse med nye perspektiver og ideer til aktiviteter udendørs og indenfor i vores egne rum og i gymnastiksalen. I samarbejde med Stestrup Skole har vi indkøbt nyt materiel til salen, til gavn for alle aldersgrupper. Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Udvikling Mål for naturen og naturfænomener: Gennem mange forskelligartede oplevelser i naturen og lokalområdet, vil vi skabe grundlaget for børnenes glæde, forståelse og respekt for natur, naturfænomener og miljø og fremme deres lyst til at: Færdes og lege i naturen og lokalområdet Udforske og eksperimentere Kendskab og forståelse for omgang med naturens dyr og fugle Bruge alle sanser i naturen I 2010/11 har vi som i de foregående år prioriteret natur og udeliv højt og til fulde brugt vores nærmeste natur; skov, grusgrav, marker, naturhegn og vi er faste gæster på en gård i lokalområdet, med heste, her følger vi også årets gang og ser f. eks når hestene bliver skoet, får ordnet tænder, strigles m.v. Leg i halmen og i traktorer indgår også. I 2011 tilmeldte vi os Naturens dag 11/9, hvor vi i ugen op til denne dato, havde særlig fokus på naturen. Vi deltog også i Dansk naturfredningsforenings affaldsindsamling i foråret 11. At deltage i affaldsuge, gav meget ny viden til børnene og opmærksomhed på, at vi skal værne om naturen. Vi har efterfølgende fulgt op på det vi lærte og gjort det til en naturlig ting, at man f.eks. straks kan se hvad der ikke må ligge i naturen og om hvor meget det kan skade naturen og vores dyreliv. Herudover er vi tilmeldt Grønne spirer, herfra kan der hentes meget inspirerende ideer og information om børn og natur. På stuen med de ældste børnehavebørn har leksika om dyreliv, især fanget drengene, dette har både vi og forældrene fulgt op på; forældrene har malet et helt rum som hav og land for dyr, vi og børnene har tegnet og malet mange hav og land dyr og læst højt om dyrene. Det har alt i alt været et lærerigt tema i 2011. Når vi er i naturen og også har spot på naturen på legepladsen, får børnene lov til at udforske den og lave deres små eksperimenter, med hensyntagen til at dyr skal man passe på, ved f.eks. at sætte dem tilbage hvor de er lånt fra. Til en arbejdslørdag for forældre, blev der anlagt overskueligt bede i 2 højder, hvor børnene har fulgt med i hvad der groede, dette har som en positiv sidegevinst også skabt interesse for sund mad. Vi vil bygge videre på vores viden om naturen og lade affaldsindsamling og naturens dag (uge) være en del af vores hverdag 2012. 8

Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Mål for Kulturelle udtryksformer: Gennem alsidige tilbud og inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne, vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Lyst til at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser Adgang til mange forskellige materialer og redskaber Adgang til litteratur, musik, teater og foto/billeder/kunst I 2011 har vores ældste børn prøvet at spille teater og opført stykket for de øvrige børn. Alle børnene (minus børn fra 0-2) har været til en teaterforestilling, der blev afholdt i et samarbejde med Stestrup Skole og SFO. En gang om året ser vi teater/musikal på en privatskole i Tølløse. Børnene har i 10/11 haft rig adgang til litteratur og foto/billeder som vi hænger op rundt omkring i institutionen. Tilgang til billeder/malerier og anden kunst har vi ikke kunne bidrage nok til, da vi ligger langt ude på landet, med ringe offentlige forbindelser til kunstmuseer. Alle 3 stuer synger dagligt og høre ligeledes jævnligt børnemusik fra CD. Udvikling At vi 2012 undersøger mulighederne for kulturelle tilbud i Ringsted og Holbæk, hvortil vores ældste børn godt kan komme, da de kan gå de 2 kilometer til Kr. Eskilstrup og have energi til at gå og opleve ved ankomststedet. Vi skal have mere fokus på musik, udover sang, brug af musikinstrumenter. Børnehusets forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Vi opfylder dagtilbudsloven 1. resultat Udvikling At vi i 2012 bruger essensen af Mads Meier Jægers forskning om sociale ulighed og herved have fokus på, hvordan vi kan være med til at bekæmpe den negative sociale arv. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat I vores læreplan tager vi i al vores pædagogiske arbejde, et særligt hensyn til børn med særlige vanskeligheder. De deltager i hverdagens aktiviteter, med særlig hjælp og støtte i forhold til det enkelte barns formåen og behov. Et eksempel kan være at et barn ikke kan magte et helt samlings forløb, så derfor kommer først til orde og efterfølgende f. eks hjælper med borddækning og praktisk arbejde og herved ikke lider et unødigt nederlag, men kan føle sig værdifuld ved at hjælpe til. 2 Dagtilbudsloven 1 9

Udvikling At vi fortsætter vores gode arbejde, med at tage de særlige hensyn der skal tages til børn med særlige behov og tilegner os ny viden og forskning indenfor de forskellige kategorier af problematikker der måtte komme. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evaluerings- Vi opfylder Dagtilbudsloven 8 stk. 5 resultat Vi er en institution med meget høj grad af trivsel for både børn og personale. Udvikling Vi vil som nævnt indarbejde børnemiljø i vores kommende læreplan, inspireret af DCUMs Børnemiljø og læreplan 2011. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Her beskriver børnehuset sine mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Herunder også i forhold til tosprogede børn. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Vi benytter Sprogvurderingsmateriale til 3 årige fra det daværende Ministeriet for familie og Forbrugeranliggender. Hvordan organiseres sprogvurderingerne? To pædagoger har ansvaret for at gennemføre sprogscreeningerne med børnene og ansvaret for at forældrene bliver inddraget. Alle 3 årige børn bliver sprogtestet. Pædagogerne gennemfører testene i takt med at børnene fylder 3 år. Til screeningen benyttes en sprogkuffert; www.sprogogleg.dk 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 10

Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? To faste pædagoger: Stine Jensen og Annette Christoffersen og herudover udfylder børnenes forældre en del af testen hjemmefra, dette indgår i det samlede billede af barnets sproglige niveau. Generel indsats Som nævnt sprogscreenes alle vores 3 årige børn. Herudover har vi i vores daglige pædagogiske praksis, dagligt fokus på barnets sproglige udvikling. Vi synger, læser og fortæller meget og gør også brug af rim og remser, dette gøres med hensyntagen til barnets alder og udvikling. Fokuseret indsats Særlig indsats Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: december 2011 Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, Generel indsats Alle 3 årige børn der er blevet anbefalet: Fokuseret indsats 0 børn Særlig indsats 0 børn 11

Overgang til skole og SFO Det beskrives, hvordan børnehuset organiserer og arbejder med børns overgang til skole og fritidstilbud. Børnehusets organisering af og arbejde med børns overgange I efteråret op til det kommende skoleår, starter vi en før skole gruppe op, hvor der målrettet arbejdes på skoleparathed frem til børnene d. 1/5 skal starte i SFO. Dette gøres i et tæt samarbejde med Røde Kors Børnehuset, Stestrup Skole og Stestrup Skoles SFO. Da Stestrup Børnegård ligger på samme matrikel som Stestrup Skole og SFO, benytter vi meget skolen og SFOens faciliteter i vores dagligdag, fra vores børn er ca. 3 år, deltager børnene i morgensang en gang om ugen og er jævnligt i gymnastiksalen. De ældste børnehavebørn er en gang om ugen i skolekøkkenet for at bage. Herudover benyttes SFOens lokaler og dens udearealer til forskellige aktiviteter. En gang om ugen er vores ældste børnehavebørn (ca. 22 børn) sammen med SFO personale i 2 timer i SFO en. På denne måde får vores børn en naturlig tilknytning til begge steder, som gør overgangen fra os til SFO og skolen let. I marts/april måned det år børnene skal starte i SFO og skole, har vi en overgangssamtale om barnet, sammen med forældrene, SFO personale og den kommende 0 klasselærer og forud har personale og forældrene beskrevet barnet og under samtalen, bliver der taget afsæt i det skrevne. Overgangssamtale skemaet er udarbejdet i et samarbejde mellem Røde Kors Børnehuset, Stestrup Børnegård, SFO og Stestrup Skole, så der under samtalen tales grundigt om barnets udvikling, niveau og eventuelle særlige behov og herved kan forventninger og krav afstemmes parterne imellem. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2011 Skoleudsættelser Antal Drenge 0 Piger 0 I alt 0 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 12

Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 4 (2 på fuld tid og 2 på 32 timer) 0 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale uden en 4 pædagogisk uddannelse 4 Personale med relevant diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 1 0 Ledelse Her oplyses om den pædagogiske leders uddannelsesmæssige forudsætninger. Dato for opgørelse: December 2011 Ledelsens uddannelsesniveau 11 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 1 Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 4 Elever tæller som ikke uddannet personale. 13

Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af kommunens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder. Arbejdet med kommunens målsætninger Fra fravær til nærvær har vi taget del i Selvom vores samlede sygefravær har været meget lavt, sammenlignet med kommunens øvrige opgørelser om sygefravær. Arbejdet med distriktets egne lokale mål Vi skal i 2012 udvides i børnetal, med en ekstra børnehavegruppe på ca. 16-20 børn. I skrivende stund er det endnu ikke besluttet, hvordan de fysiske rammer vil blive for denne udvidelse og i det hele taget, da Stestrup Børnegård er en meget nedslidt institution i 2 tidligere lære og inspektør boliger fra 1956. Vi håber på nye bygninger for hele institutionen og vil se det som en spændende udfordring. Herudover har vi i samarbejde med Stestrup Skole og SFO gjort os nogle tanker om at skabe en særlig foranstaltning for de kommende før skole børn Også med den Hollandske pædagogik og læring, for før skole børn in mente, at starte en før 0 klasse. Vurdering af det faglige niveau styrker og udfordringer Helhedsvurdering af det faglige niveau Vi har et højt fagligt niveau. Styrker Vores gode arbejdsklima og arbejdsglæde og positive ånd og stemning i huset. Udfordringer At vi i 2012 skal være gæstepleje institution for vores lokale dagplejere. Da vi fremadrettet vil være den eneste lokale institution, kommer vi til at modtage et meget stort antal børn. Hvad kan vi gøre for at vores faglige niveau ikke bliver væsentlig sænket, når belastningsgraden ændres i hverdagen? 14

Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling Udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. 15