1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. marts 2017 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt 4,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde over livets under DDS 637: Du, som mætted tusind munde - - - DDS 489: Guds nåde højt jeg prise vil Altergang DDS 192: Hil dig! Frelser og Forsoner DDS 634: Du ved det nok, mit hjerte DDS 624: Gud er Gud Tekstlæsninger GT-læsning: 1 Mos 3,1-19 Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden:»har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?«kvinden svarede slangen:»vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men
2 frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.«men slangen sagde til kvinden:»vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.«kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam:»Hvor er du?«og han svarede:»jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.«han spurgte:»hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?«adam svarede:»kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.«gud Herren spurgte så kvinden:»hvad er det, du har gjort?«hun svarede:»slangen forledte mig til at spise.«da sagde Gud Herren til slangen:»fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.«til kvinden sagde han:»jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«til Adam sagde han:»fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.«epistel: 2 Kor 6,1-2
3 Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde. Det hedder jo:»i nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig.«se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag! Prædiketekst: Matt 4,1-11 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham:»hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.«men han svarede:»der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. «Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham:»hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten. «Jesus sagde til ham:»der står også skrevet: Du må ikke udæske Herren din Gud.'«Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham:»alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig. Da svarede Jesus ham:»vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. «Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham. PRÆDIKEN Led os ikke ind i fristelse, beder vi i Fadervor. Det er en god bøn at bede, for her beder vi om, at Gud vil bevare os fra det, som vil lede os væk fra Jesus, væk fra kærligheden, væk fra livet, som Gud ønsker det, og dermed livet, når det er allerbedst. Fristelser kan vi ikke undgå, men vi kender ham, som har modstået fristelserne for os. Og det er denne forståelse af Jesus, vi skal prøve at få øje på i dag, ikke bare så vi hører om, hvad Jesus gjorde og sagde, men sådan at det trækker spor ind i vores dagligdag. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Vi har ikke nogen kristendom, som ikke har med livet at gøre. Der findes ikke nogen teoretisk Jesus,
4 som befinder sig et andet sted end i din og min dagligdag. I dag skal vi høre om Jesus, der konkret har stået i vores fristelser og sejret over dem for os. Derfor er beretningen om fristelsen i ørkenen helt, helt afgørende i evangeliet. Lige så afgørende som Adam og Evas fristelse i Edens Have. Disse to beretninger står i et kolossalt spænd over for hinanden, og de blev begge skelsættende for menneskeheden. Adam og Eva og Jesus står begge som repræsentanter for hele menneskeheden. Forestil dig disse mennesker stående allerforrest med en menneskemængde bag sig hele verden, til alle tider. Ikke bare de 7 mia, som lever nu, men alle, der har levet, lever nu og vil leve indtil Gud stopper tiden. Adam og Eva tog et valg. Slangen kom på besøg og fristede Eva. Har Gud virkelig sagt, var ordene, og i samme øjeblik, slangen fik sat tvivl om Guds ord, så var slaget tabt. Eva og dernæst Adam spiste af træet, som Gud forbød dem at spise af. Slangens bibelsyn har desværre gode kår i dagens Danmark, selv blandt mennesker, som gerne vil foregive at tro på Gud. Man vil gerne tro på Gud, bare ikke på Guds ord, hvordan man så forestiller sig at kunne skelne det. Det svarer til at sige til sin kone eller mand: Jeg vil gerne tro på dig, men jeg vil ikke tro på, hvad du siger til mig. Det hænger ikke rigtig sammen, vel?! Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti, kan vi læse i Salme 119 i Bibelen. Skal du nå frem ad stien og nå i mål, så hold dig til Guds ord, læs regelmæssigt i Bibelen og tag imod ordet som Guds tale ind i dit liv. Både når vi hører lovens ord fra Gud, der dømmer os for den synd, vi gør, og når vi hører evangeliets tale om Jesus, der bar vores synder på korset. Det er Guds ord, Guds tale direkte ind i dit liv, i de kampe og udfordringer, du står i. Adam står som repræsentant for os. Og sikke en klovn, kan vi godt tænke. Hvorfor lod han ikke være med at spise af træet? Sandheden er, at vi ville have gjort det samme, og vi gør det samme. Ingen har bedt os om at gøre det onde, men alligevel gør vi det. I en nyere bog om gymnasietro siges det så klart og godt: Vi kom væk fra
5 Gud, og i stedet for at leve det gode liv hos ham valgte vi det onde. Adam og Eva valgte at spise de forbudte frugter. Jeg valgte at se porno. Du valgte at lyve over for dine forældre. Vi gjorde det, som Gud hadede, og vi mistede relationen til ham det er det, vi kalder synd. Vi vidste, at det var forkert. Men vi gav Gud fingeren og gjorde det alligevel. Paulus undrer sig meget over det, når han siger i Romerbrevet: For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Vi vælger Gud fra hvert eneste minut i vores liv og spotter ham direkte op i hovedet, når vi ikke vil anerkende ham som Gud og følge, hvad han siger. Synden roder sig ind i alle situationer i vores liv. Martin Luther satte sig for at bede Fadervor af et rent hjerte, men han kom ikke langt, før han måtte erkende, at det kunne han ikke. Allerede i den første bøn: Helliget blive dit navn, går det galt. For hvem af os er Guds navn helt helligt? Adams nederlag er vores nederlag, og vi er faldet så langt fra Gud som tænkes kan. Æblet falder ikke langt fra stammen, siger vi, men her gælder det modsatte. Vi er så langt fra Gud, som øst er fra vest, eller som himlen er over jorden. Som nævnt er vi i fastetiden, og fastetiden er en bodstid, hvor vi skal se indad og erkende vores situation over for Gud. Vi skal ikke prøve at gøre os så dårlige som mulige, se triste ud og piske os selv, som man nogle gange har gjort i kirkens historie. Næh, vi skal blot erkende situationen, som den er. Ligesom man erkender sygdommen, når temperaturen stiger eller vi får symptomer på sygdom. Nå, men det er da ikke så vanskeligt, kan man tænke. Men er det nu rigtigt? Vil du erkende din situation i forhold til Gud? Erkende, at du er faldet bort fra ham, står som en, der skylder uendeligt meget og dagligt føjer synd på synd på synd? Igen: Jeg taler ikke om, at du skal gøre dig dårligere, end du er, men erkende situationen, som Bibelen beskriver den. Det er nok i virkeligheden den største hindring for troen på Jesus, vi taler om her. Det er ikke sådan at mennesker ikke kan lide Jesus. De synes, han er et spændende menneske, han har sagt mange gode og kloge ting, han har gjort
6 meget godt, inklusiv at gå i døden for os. Jo, Jesus er da alle tiders. Men at tro på Jesus forudsætter at tro på sin egen fortabthed uden ham. Du griber aldrig fat i Jesus, så længe du tror, du kan selv. Ved min gudstjeneste i dag og næste gang har vi skriftemål i en form, som har været her i Grindsted Kirke i en årrække. Det betyder, at vi erkender situationen over for Gud og skrifter vores synder. Egentlig hører det til i begyndelsen af gudstjenesten, lige når vi træder ind foran Guds ansigt i kirken, og det kan gøres personligt med håndspålæggelse, men formen her bliver det generelle skriftemål, hvor vi efter en bøn hører Guds tilsigelse af syndernes forladelse. Jamen, er det ikke katolsk og negativt? Er det ikke bare for sort at skulle bekende sine synder? Det må enhver af os så overveje. Om det giver mening afhænger af, hvordan man opfatter sig selv. Hvis vi selv synes, vi blot har små ridser i lakken eller ubetydelige skønhedsfejl over for Gud, så giver det ikke mening. Sådan har vi det også i vores dagligdags forhold. Hvis man blot har undladt at tage opvasken derhjemme, selv om man havde lovet det, så behøver man ikke gå til en større bekendelse. Men hvad nu, hvis man har været utro over for sin hustru? Eller hvis man har bakket sin mands bil ind i carporten, så bagpartiet er ødelagt? Så må man ind i et større opgør. Vi har ikke bare små ridser i lakken i forhold til Gud, som vi har været inde på. Derfor sagde Martin Luther, at om man så havde gravet skriftemålet 100 mil ned i jorden, så må vi se at få det gravet op igen. Jo, for bønnen om syndernes forladelse baner vej for at høre Guds tilsigelse af syndernes forladelse. Jesu fristelse i ørkenen er så afgørende. Her står Guds søn, ene repræsentant for menneskeheden. Han står samme sted som Eva og Adam, lige over for Djævelen. Jesus er ikke i den smukke Edens Have, han står i den kolde og tørre ørken. Han har ikke adgang til frugten på alle havens træer, som Adam og Eva havde, men sulter i fyrre dage og fyrre nætter. Nu kommer Djævelen med sit gamle trick: Spis! Lav sten til brød. Det var en lille opgave for Jesus. Når han kan lave vand til vin, så kan han også lave sten til brød.
7 Men det ville være et stort frafald. Han afviste Djævelen med de ord, Eva skulle have afvist slangen med, og som vi skulle have afvist ham med, når vi blev fristet til at overtræde Guds bud og erobre flere og flere ting. Mennesket lever af hver ord, der udgår af Guds mund, siger Jesus. Den anden fristelse er tricky, fordi Djævelen faktisk citerer Bibelen. Han citerer Sl 91 om Guds omsorg i farefulde situationer. Det er fristelsen til at fremhæve sig selv og demonstrere, hvad jeg kan. Du må ikke udæske Herren din Gud, siger Jesus. Djævelen vil have Jesus til at friste Gud!!! Han vil splitte tre-enigheden, han vil sætte en kile ind mellem Sønnen og Faderen, og hvis det lykkes for ham, så har han vundet. Ligesom han har vundet, hvis han sætter en kile ind mellem os og Gud eller Guds ord, og han vinder så tit. Den sidste fristelse er måske den vanskeligste: Fristelsen til magt. Fristelsen til at eje hele verden. Den har mennesker ligget søvnløs over, slået ihjel for og ført krige over, selv verdenskrige. Djævelen tilbyder Jesus denne magt, blot ved at kaste sig ned og tilbede ham én eneste gang. Kender du fristelsen til magt? Det behøver ikke være til at eje hele verden, for den kan findes i de mindste forhold i ægteskabet, over for børn, i forhold til arbejdskammerater og kolleger. Jesus sagde: Vig bort, Satan!... Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. Jesus står der på vores vegne og tager imod Djævelens fristelser. Han har overvundet dem alle, så Djævelen ikke har mere at friste med. Til slut vil jeg bruge et personligt billede eller et familiebillede, som jeg vover, nu hvor familien for en gangs skyld ikke er med i kirke. Vi har for nylig været i Afrika med alle børnene, og den yngste dreng fik efterhånden en skik med at spørge den store: Må jeg ikke hænge på dig? Må jeg ikke komme op på din ryg? Det fik han ikke altid lov til, men mange gange gjorde han, så man så tit de to komme gående som én høj figur, og så kunne den mindste slappe af og bare lade sig transportere.
8 Jeg kom til at tænke på det i min forberedelse. Er det ikke sådan, vi skal gøre i forhold til Jesus? Hænge på ham? Gå til ham med alt det, som tynger os, og lade ham bære det? Alternativet uden Jesus er at gå tilbage til Adam, stå ansigt til ansigt med Djævelen og forsøge selv at klare sit liv, sine fristelser og udfordringer. Nu har du fået en ny repræsentant, og hæng alt op på ham: Dine kampe, dine sejre, dit liv, din salighed. Jesus kan bære dig. Han bar det hele på korset, og han kan bære dig helt i land. Amen! SKRIFTEMÅL Lad os alle bede: Herre, vor Gud, du kender vore hemmelige tanker, og det inderste i vore ord og gerninger er ikke skjult for dig. Vi bekender, at vi har syndet imod dig, og ikke er værd at kaldes dine børn. Vi har ikke elsket dig af hele vores hjerte, vi har ikke elsket vores næste som os selv. Vi er bundet af det ondes magt og kan ikke befri os selv. Men uden dig kan vi ikke leve. Derfor beder vi dig: Kast os ikke bort fra dit ansigt, og tag ikke din Helligånd fra os. Du, som tager imod syndere, tag imod os. Herre, forbarm dig over os. Stilhed Herre, hør vor bøn. Amen! Lad os rejse os 1 Joh 1,9: Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld kan jeg tilsige jer alle jeres synders nådige forladelse!
9 Så tilsiger jeg dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn! Han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag. Fred være med jer!