I min barndom skulle man spise op. Hvis man sad med mad på tallerkenen, som man ikke orkede at spise, så sagde forældrene: Tænk på de sultne i Afrika. Jeg spekulerede en del over hvordan vi kunne sende kartoflerne og medisterpølsen til Afrika, for min skyld måtte de nemlig gerne få min mad. Men i vores verden er der 800 millioner mennesker, som sulter. Det er hvert 9. menneske i verden! Man kan næsten ikke forestille sig, hvordan det er at skulle gå sulten i seng hver aften, og at skulle se sine børn være underernærede. Her i landet har vi det modsatte problem. Mange kæmper med overvægt, mens vi smider mad ud i rå mængder. Det siges, at der i Danmark årligt bliver smidt 49 kg spiselig mad i skraldespanden pr. dansker. Det er en femtedel af den mad, vi køber, som går til spilde. Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle. 1
De fleste danskere er lige så velsignede. Men det er som om det er blevet en forbandelse for os. Vi kan ikke spise al den mad, vi køber, og må smide meget af den ud. Alligevel overspiser mange af os og bliver fede, og mange dør af livsstilssygdomme. Velsignelsen er blevet en forbandelse. Vores liv er fyldt med den slags dilemmaer. Vi lever et på mange måder komplekst liv. Så kompliceret var det ikke for Adam og Eva, som vi hørte om fra alteret. Før slangen kom på banen, var livet i paradis så enkelt og ligetil som et spædbarns verden. Man skulle bare sove, spise og være sammen. Det er nok noget af det, vi søger tilbage til, når vi holder afslappende ferie. Vi vil glemme alt det svære, bare være, uden nogen krav, uden noget at bekymre sig om. Men det er selvfølgelig en illusion, at vi kan leve på den måde. Kravene og bekymringerne er der stadig, selv om vi har prøvet at ignorere dem i et par uger. 2
Det enkle liv, som vi kan længes efter, forsvandt, da Eva foretog det valg, hun gjorde. Eva blev stillet over for det første dilemma, et menneske nogen sinde var blevet præsenteret for. Djævelen sagde til hende: Vil du spise af frugten eller vil du lade være. Hvis du spiser af den, bliver du lige så klog som Gud. Hvis du lader være, adlyder du Gud Men det er en dum regel, som du roligt kan overtræde. Hvad vælger du? Eva valgte som bekendt at spise. Hvad hun ikke forstod var, at hendes valg også var et fravalg. Hun valgte frugten og klogskaben til, men samtidig valgte hun det enkle og ukomplicerede liv fra. For hun og Adam, som valgte præcis som hun, røg ud, døren smækkede i bag dem. Og så var det slut med bare at sove, spise og være sammen. Nu var livet fuldt af tjørn og tidsel, smerte og et utal af valg og muligheder. Og det er også vilkåret for vores liv, at der er svære valg og megen smerte. Der er også stor glæde i vores liv. Der er kærlighed, og muligheden for at gøre godt. Men vi lever i en verden, hvor godt og ondt er 3
blandet sammen, og hvor vore valg sjældent er enkle og ligetil. Det hele er blandet, og det, der ligner en velsignelse, kan også være en forbandelse. Livet er fuldt af dilemmaer. Det er sjældent, at tingene er sort/hvide. Der er voldsomt mange nuancer ind i mellem. Ting, der er tænkt som en velsignelse, kan også være en forbandelse. Vores mad er et eksempel. Aktiv dødshjælp er en anden. Den kan være en velsignelse for den, der lever et uværdigt og smertefuldt liv, men den kan også være en forbandelse for det syge menneske, som ikke vil være til besvær og føler sig presset af sin familie. Eller for de pårørende, der ikke kan forstå, at den syge aktivt foretager det valg at dø fra dem. Et andet eksempel er fosterdiagnostikken, hvor man allerede under graviditeten har mulighed for at undersøge fosteret for arvelige sygdomme, genetiske fejl, misdannelser og hjertefejl. Det kan være en velsignelse for de forældre, der ikke kan overkomme at opfostre et handicappet barn, måske fordi de 4
allerede har børn med særlige behov, og det kan også være en økonomisk velsignelse for det offentlige, når barnet bliver valgt fra. Men det er samtidig en forbandelse, fordi forældrene bliver stillet over for et umenneskeligt svært valg, når de skal vælge mellem liv eller død for et endnu ufødt barn. Livet er kompliceret! Netop det handler den sidste salme, vi skal synge i dag, også om. Det er salmen Menneske, din egen magt, hvor vi synger om, hvor svært det er for os at skelne, hvad der er godt, og hvad der er ondt. I den synger vi også om, at livets Gud har vores hænder. At vi har den opgave eller mission at værne, beskytte, hjælpe vores medmennesker og vores jord. Det er ikke nogen nem opgave. Der er så mange dilemmaer, argumenter for og imod, at det kan være svært at vide, hvordan man gør det rigtige. Da Adam og Eva spiste af kundskabens træ, fik de evnen til at kende godt og ondt, men det er som om der er fulgt så meget andet med, så meget viden, som vi ikke ved 5
hvad vi skal bruge til, at det hele er blevet forfærdeligt indviklet. De fleste af os er jo slet ikke i tvivl om, at det gælder om at vælge det gode, og vi forsøger jo også at leve efter det. Vi prøver at være Guds medhjælpere og arbejde for fred, dagligt brød og kærlighed, som vi synger om lidt. Det er jo det, vi gerne vil, og alligevel bliver vi tit fristet til at gøre det, der gavner os selv. Det kan endda være, at vi gør noget, som vi tror er en god og næstekærlig gerning, den er i hvert fald ment sådan, men den kan have den stik modsatte effekt. I Peter Madsens flotte tegneserie Menneskesønnen er der nogle tegninger, der netop handler om dengang, da djævelen fristede Jesus; det, der er evangeliet til i dag. Og der er noget bemærkelsesværdigt ved den måde, djævelen er tegnet på. Hans ansigt og hans skikkelse ligner til forveksling Jesu ansigt og krop. Det er sådan ondskaben er, når den er allermest lumsk. Den ligner noget smukt og godt, men er egentlig fordærvet. Og på den måde kan vi blive narret. 6
Måske er det onde noget godt, der er blevet fordærvet. Hvis den onde findes, kan han jo ikke skabe noget, men han kan ødelægge det, der er skabt. Djævelens muligheder er kun dem at bryde det ned, som er bygget op af Gud. Slangen i Paradisets have kunne jo kun lokke Eva til at spise frugten af kundskabens træ, fordi frugten var der på forhånd. Slangen skabte intet nyt, men slangen, djævelen, forvrængede det gode, der allerede var i verden. I evangeliet til i dag hører vi om, at Jesus møder djævelen, som forsøger at lokke ham til at bruge sin magt til at gøre noget godt for sig selv. De fristelser, Jesus blev udsat for, møder vi også. Jesus blev fristet, ligesom vi tit bliver det. Han var et menneske og mødte de samme fristelser, som vi møder i vores liv. Forskellen på ham og os er, at han modstod fristelserne. Han gennemskuede djævelen og tog kampen op imod ham. Men for os kan det undertiden være svært at se forskel på ondskab og godhed. 7
Nogle gange optræder det onde som en ulv i ulveklæder. Vi kan opleve så modbydelige og ondskabsfulde ting, at vi ikke kan være i tvivl om, at her er det onde på spil. Men tit møder vi det onde som en ulv i fåreklæder. Sådan mødte Adam og Eva slangen; de troede, den ville dem det godt, men den var kun ude på at skade dem. Sådan mødte Jesus også djævelen, som en, der så velkendt og venlig ud, men som havde til hensigt at få magten over ham. De fristelser, Jesus bliver udsat for, er udspekulerede. Jesus sultede, og derfor valgte djævelen brødet som en fristelse. Da det ikke virker, vælger djævelen Guds ord, som han fordrejer, så sandheden bliver skjult bag en løgn. Og til sidst tyr djævelen til det, vi alle nemt kan blive fristet af, nemlig rigdom, magt og ære, og som let kan få os til at glemme omtanken for vores næste. Men Jesus ser ind bag fåreklæderne og gennemskuer ulven. Han falder ikke for fristelsen til at bruge magt for at bevise, at han er god nok, for han ved, at han er kaldet og elsket. Han hviler i den tillid, Gud har vist 8
ham, da han ved sin dåb hørte sin fars kærlighedserklæring: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag, som vi hørte om i søndags. Vi er også kaldet og elsket. Vi er ikke kaldet til den store opgave, Jesus fik pålagt, men vi er kaldet til at leve et liv i lyset af det, der skete med Jesus. Vi er en del af en lang historie, der begyndte med Adam og Eva, og som tog en helt ny drejning, da Jesus sagde nej til djævelens fristelser. Vi er nu Guds medarbejdere, det er os, han sender, når vor næste lider nød. Det er vores kald at være Guds hænder. Og det er det, fordi Gud har tillid til os, og det har han, fordi han elsker os. Vi lever i en verden, hvor ganske få ting er sort/hvide, hvor vi gang på gang kommer i tvivl om, hvad der er det rigtige og det forkerte, det gode og det onde. Vi er ude på en vanskelig mission, hvor vi kommer til at fejle gang på gang, men hvor vi alligevel kan opleve, at mennesker kan være redskaber til at fortsætte Guds gode historie med os. 9
Alle ting og alle mennesker kan være noget andet, end vi umiddelbart tror. Verden er fuld af ulve, og de fleste er forklædt som noget ufarligt. Det skal vi altid huske på. Livet er ikke simpelt. Men vi skal ikke være så bange for at gøre noget forkert, at vi aldrig gør noget. Vi må aldrig opgive at finde sandheden og at gøre det rette. Når det mislykkes, må vi prøve igen. Der byder sig altid en ny chance for at være Guds medarbejdere. Amen. 10