Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Relaterede dokumenter
Vådfoder - Udnyt potentialet

Viden, værdi og samspil

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Fodring af søer, gylte og polte

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

SENESTE NYT OM SOFODRING

SÆT DIN PRODUKTION I SYSTEM OG UNDGÅ FEJL

Stil skarpt på poltene

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Spar på krudtet i dit sofoder

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Spækscanning af søer inspiration til 2015

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

SEGES P/S seges.dk 1

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Fra vådfodertank til krybbe

Kap.10 Grunddata / System indstillinger

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Korrekt fodring af polte

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

- så den kan passe 15 grise

Fodring i hvalpeperioden

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Fakta om. produktionen. 900 hektar agerjord årssøer produceret smågrise årligt slagtesvin årligt 26 fuldtids ansatte

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Minimanual for. SKIOLD Datamix MultiFeeder Version (Dok. nr )

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Foderkurver til diegivende søer

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

Hjemmeblander-management

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER... 4

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

BabyDos - Et fuldautomatisk restfri minivådfoderanlæg

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg

Transkript:

Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber

Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration Standardfoderkurve god nok? Hvordan opnås høj mælkeproduktion? Skal der huldstyres i farestalden? Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Kend din vådfodercomputer

SLAGTESVIN

Foderkurven 3,20 Semi ad lib Slutfoderkurve 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 105 30 35 41 47 54 61 68 76 83 89 96 102 108 114 kg

Grisenes indplacering på kurven 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 Hvis opstart på 30 kg i stedet for 33 kg Mangler ca. 0,12 FEsv/dag i semi ad lib. perioden dvs. mangler 45-55 gram daglig tilvækst! Opstart på 1,60 FEsv, hvis de vejer 30 kg (dag 1) Opstart på 1,75 FEsv, hvis de vejer 33 kg (dag 6) 1,40 1,20 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 105 30 35 41 47 54 61 68 76 83 89 96 102 108 114 kg

Følg en fodring Kan grisene være ved truget? Kan foderet løbe til enderne? Er foderet for tyndt? Til slagtesvin 24 % tørstof og 0,30 FEsv pr. kg fodersuppe Foderstyrken vurderes ½ time efter udfodring

Arbejde med foderkurven semi ad lib

Arbejde med foderkurven semi ad lib

Strategi for regulering Aldrig regulering ved at flytte grisene tilbage på kurven eller reducere antallet - overblikket mistes!

Hjælpeskema

Procentfordeling over døgnet Ved tjek af forskellige fodertider opleves ofte At truget er slikket efter morgenfodringen Foderrester efter formiddagsfodringen Procentfordeling øges morgen og reduceres formiddag => Mulighed for højere total daglig foderstyrke => Højere daglig tilvækst

Eksempel på tilrettet foderkurve Tilrettet foderkurve Hjælpeskemaet viste, at grisene ikke kunne følge med 2-3 uger efter indsættelse Gammel foderkurve Blanke krybber efter morgenfodring, men rester efter formiddagsfodring, så nu 27:23:25:25

Antal daglige fodringer kan varieres 5 fodringer hos nyindsatte grise for at hæve foderoptagelsen 3 fodringer hos grise på slutkurve for at give mere ensartede grise Er det praktisk muligt? 5 blandinger kræver længere tid 5 blandinger giver større restmængder 3 blandinger kræver større blandetank

Slutfoderkurve Semi ad lib perioden optimeres før slutfoderkurven hæves Slutfoderkurven afhænger af Om optimal slagtevægt kan opnås Specialproduktion (UK + Tican) Grisenes sundhed Noget tyder på, at foderforbruget ikke ødelægges af høj slutfoderstyrke ved sunde grise Ændringer tjekkes via E-kontrol, slagtedata og vejehold

SØER I FARESTALDEN

Fordeling af dagsration Vi anbefaler 3 daglige fodringer F.eks. kl. 7, 14 og 19 Fordeling 40:30:30 eller 34:33:33 Fordele/ulemper ved 4 daglige fodringer Hvis mulighed for forskellig antal fodringer Anbefaling: 2 fodringer første ca. 5 dage efter faring, herefter 3 F.eks. kl. 7 og 14 / kl. 7, 14 og 19 Eller kl. 7 og 14 / kl. 7, 11, 14 og 19

Er standardfoderkurve god nok? Hvorfor ikke bare bruge en vejledende foderkurve for ønsket daglig foderoptagelse? Hvad skal foderstyrken være i dagene omkring faring? Hvad skal slutfoderstyrken være?

Hvordan opnås høj mælkeproduktion? Vi kan ikke fodre os i farestalden til en høj mælkeydelse Men positivt at holde igen første uge efter faring Optimal fodring i farestalden skal minimere vægttabet De efterfølgende reproduktionsresultater maksimeres Vi skal ikke bruge ekstra foder på opfedning i drægtighedsperioden Store vægtudsving er næppe sundt!

Skal der huldstyres i farestalden? NEJ! - og alligevel JA! Opfedning af søer er forbudt - Hvis I spørger jeres økonomikonsulent Men måske en idé at huldstyre fede søer..? Loft også på magre søer?

Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Én ansvarlig person Bedste tidspunkt er ca. 30 min efter udfodring Vurdér på samme fodring hver dag

Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige?

Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Første uge efter faring må der kun justeres ned Herefter fodres efter tilnærmet ædelyst Dvs. kun foderkrymmel tilbage i krybben efter 30 min. Blank krybbe + 4 % pr. dag (dog ikke opjustering i weekend) Evt. maks. 11,0 FEso Foderrester Nedjustering + evt. overspring

Daglige rutiner vedr. fodring Før morgenudfodring Tøm krybber for vand og foder Hvis foderrester overvej overspring Under og efter udfodring Kontrollér at alle søer tildeles foder Kontrollér at alle søer rejser sig og æder Ca. 30 min. efter fodring justeres foder på de enkelte ventiler Husk at tømme krybben for foderrester Efter dagens sidste fodring i arbejdstiden Tøm krybber for foderrester

Kend din vådfodercomputer De ting, der bare skal være styr på - og de ting, I muligvis har hørt os snakke om før

Er komponentdata OK? Udgangspunkt for beregning af suppens indhold af FE/kg Essentielt for at den udfodrede mængde er som planlagt Vær specielt opmærksom ved Big Dutchman (FE/kg - FE/kg TS)

Korrekt mixindtastning - Funki og Skiold Tastes som forholdstal eller procent De tørre dele summerer til 100 Vandandelen kan justeres uden konsekvenser for blandingssammensætning Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens

Korrekt mixindtastning - Big Dutchman Tørre komponenter tastes vand tastes ikke Computeren beregner selv vandandelen ud fra det ønskede tørstofindhold F.eks. blandingsforhold 1:2,8 Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens

Tjek af vejeceller Hav 3 faste 20 l dunke Vægten fordeles jævnt Tjekkes både ved tom og fuld tank OBS: Hænger flexible overgange ved råvare-indtag? Udfordringer ved sugefilter

Silokontrol Indtast indkøbt mængde af de enkelte komponenter Når siloen/påslaget går fysisk tomt, skal tælleren stå på nul Resultat Man får løbende kontrolleret, om anlægget vejer korrekt

Dobbeltkontrol over perioder Anlæggets registrering af indvejet (og udfodret) mængde Opgørelse af råvareindkøb +/- beholdning Tilladte afvigelser: 2 % på store råvarer 5 % på små råvarer Resultat Vejer anlægget korrekt? Er blandesikkerheden i orden? Sikker E-kontrol

Vådfodertjek Gennemgang af vådfoderanlæg Indtastninger/indstillinger i fodercomputeren Gennemgang af management vedr. vådfoder Hvad der sker i det daglige På staldgangen og på fodercomputeren

Vådfodertjek Vi optimerer Og afluser dumme fejl Vi efteruddanner også ejer + ansatte Og motiverer? Vådfodertjek kræver systematisk gennemgang Tjekliste gennemgås

Vådfodertjek Inga Riber Mobil 2174 2983 E-post: irk@landbonord.dk