ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO Folkeskolens Formål Overordnet betyder Helhedsskole på Issø-skolen, at børnene oplever en helhed i deres dag både hvad angår form og indhold. Helhedsskole betyder plads til mere undervisning, leg, faglig fordybelse, fysisk aktivitet og kreativ udfoldelse. Helhed betyder, at vi arbejder med barnets udvikling af såvel de faglige, de sociale, de følelsesmæssige og de fysiske/kropslige kompetencer. Helhed betyder, at vi i høj grad tager individuelle hensyn i forbindelse med læring i respekt for det enkelte barn, og skaber foranderlige rammer så barnet har mulighed for at blive den bedste udgave af sig selv. Helhed betyder, at vi arbejder med fleksible fællesskaber og nye organisationsformer hovedsageligt på årgangen. På sigt vil vi også forsøge os med holddeling på tværs af alder og niveau. Helhed betyder få voksne omkring årgangen, som supplerer hinanden i et ligeværdigt teamsamarbejde. Helhed er også emner og projekter på tværs af fag. Helhed betyder den røde tråd mellem skole og SFO, så leg og læring bindes sammen gennem hele dagen. Således indtænkes både skoletid og SFO-tid i teamsamarbejdet. Helhedsskolen betyder en langt bredere tænkning omkring læring, man lærer ved at gøre. Udeskole, såvel som idræt, bevægelse og kreative aktiviteter indtænkes i alle fag. 1
Beskrivelse af de enkelte elementer i Helhedsskolen: Udeskole Sundhed og trivsel Gode relationer Faglig fordybelse Den første matematikundervisning Skriftsproglig udvikling Fordybelse og skabende virkelighed Inklusion Den hele dag fra 6.30 til 16.30 Forebyggende og foregribende initiativer i forhold til sociale og faglige udfordringer Overgang fra dagtilbud til skole fagligt/socialt Forældre og udvikling af fællesskaber Udeskole: Uderummet giver børn muligheder for at samarbejde, være kreative og løse problemer på andre måder end klasserummet. I Helhedsskolen gør vi brug af vores gode udefaciliteter både ved skolen, i krattet og på Tipimarken 1. Udeskole er også at tage til byen, til stranden eller i skoven. Vi vil bruge uderummet i alle fag og forpligter os på, at indtænke uderummet i vores årsplaner. Derfor er skemaet i Helhedsskolen sammensat, således at hver klasse har en hel dag med mulighed for fordybelse og udeskole. Teamet vælger selv, om de vil arbejde med udeskole på andre måder. Trivsel: Trivsel er at møde børnene anerkendende og med respekt for deres forskellighed. Trivsel betyder, at barnet mødes af en voksen i klassen hver dag, så det føler sig set. Sammen med børnene går vi til morgensamling hver morgen. 1 Tipimarken er Børnehusets, men vi låner den af dem. 2
Vi skaber fleksible læringsmiljøer, hvor barnet bliver set, hørt og respekteret. Barnet mødes med passende krav, så det oplever succes, og derigennem får oplevelsen af at lykkes. Trivsel er forudsætningen for, at børn kan udvikle selvværd og selvtillid og for deres læring og udvikling. Sundhed: Sundhed er vejen til det gode liv. Derfor støtter vi op om de sunde valg ved, at børnene på Issø-skolen bliver hjulpet til at tage de sunde valg. Der serveres ikke usunde mad- og drikke-varer i hverdagen. (Se mere i skolens sundhedspolitik) 2. Vi anbefaler desuden forældrene at medbragt mad og drikkevarer er sundt og fornuftigt. Vi er idrætsskole og har således 6 timer om ugen, til idræt, udeaktiviteter, leg og bevægelse. Disse 6 timer bruges til idræt, leg og bevægelse, ligesom de sociale relationer styrkes. Leg og bevægelse er desuden en naturlig del af alle fag i Helhedsskolen. Gode relationer: Gode relationer er afgørende for børns trivsel og udvikling og en forudsætning for at de kan lære. I Helhedsskolen mødes børnene hver dag af imødekommende og anerkendende voksne. Børnene skal føle sig set og hørt, og føle at de er betydningsfulde for fællesskabet. Det er altid de voksnes ansvar at relationen, barn voksen, er god. Det betyder, at vi lytter til barnet, at vi spejler det og hjælper det med at sætte ord på sine følelser. Vi har løbende samtaler med det enkelte barn efter behov. Alle børn har mindst en årlig samtale med en voksen fra teamet. Som udgangspunkt er klasselærerfunktionen delt. 2 Skolens sundhedspolitik udarbejdes i efteråret 2012 3
Faglig fordybelse: Helhedsskolen skaber muligheder for faglig fordybelse. Derfor har vi en sammenhængende dag, hvor almindelig klasseundervisning afløses af undervisning, leg og læring i fleksible hold. Vi arbejder med en skoledag hvor klokken ikke afbryder den igangværende aktivitet, men hvor lærere og pædagoger selv fleksibelt giver børnene de pauser, der er brug for, alt efter alder og aktivitet. Dog ringes der ind om morgenen, fra et fælles langt frikvarter midt på dagen, samt efter sidste lektion. Vi arbejder i delvis selvstyrende teams, der har alle fag på en årgang, hvilket betyder, at fagene kan smelte sammen i temaer og emner, som lærerne og pædagogerne synes egner sig til fordybelse. Vi arbejder ud fra et grundskema, men lærerne og pædagogerne kan frit bytte rundt på deres timer, som det bedst støtter op om den igangværende aktivitet. Den første matematikundervisning Børn møder op i skolen med mange erfaringer og stor lyst til matematik. I Helhedsskolen bygger vi videre på den erfaring ved at matematikundervisningen er legende, undersøgende og eksperimenterende. Der er flere måder at finde løsningen på. Vi har så vidt muligt en lærer med i undervisningen fra starten af 0. Klasse, så der er kontinuitet i tilgangen til matematik. Skriftsproglig udvikling Nyere undersøgelser viser at læsning og skrivning støtter hinanden, er forbundet og påvirker hinanden. Børn der skriver, bruger deres eget ordforråd og skal således ikke bruge energi på at forstå uforståelige ord 4
I Helhedsskolen arbejder vi med børns skriftsproglige udvikling på mange måder. Idet vi mener, at skrivning og læsning er hinandens forudsætninger, arbejder vi sideløbende med begge dele fra starten af 0. klasse. Skrivning og skriftlighed er altså en del af hverdagen fra 0. klasse. Vi tager altid udgangspunkt i barnets forudsætninger, som kan være meget forskellige. Vi bruger børnestavning og giver børnene hjælp til deres skriveudvikling gennem ord og billeder. Vi har så vidt muligt en lærer med fra starten af 0. klasse, så der er kontinuitet i den skriftsproglige undervisning. Fordybelse og skabende virksomhed I Helhedsskolen søger vi at udvikle børns kreative og innovative sider gennem åbne opgaver i mange fag. Vi er tydelige omkring vores forventninger til barnet, og møder det med høje forventninger målt i forhold til det enkelte barns potentiale, fordi vi ved, at børn ønsker at leve op til de forventninger, de mødes med, hvis de kan. Vi voksne er opmærksomme på åbne opgaver, som fremmer det enkelte barns evne til at tænke kreativt, lære og løse opgaver på nye måder. Inklusion I fremtidens skole inkluderes flere børn med særlige behov. Inklusion fremmes gennem videreuddannelse af personalet, så der er flere med inklusionskompetencer, som kan hjælpe og vejlede kolleger, samt guide børnene. I Helhedsskolen søger vi, at skabe rammerne for at alle børn lykkes. Vi tager barnets perspektiv og søger at tilrettelægge en skoledag, hvor alle børn møder tilpasse krav, som de kan leve op til. Vi tror på, at børn gør det bedste de kan med de redskaber de har. Når børn ikke lever op til vores forventninger, må vi voksne møde dem på en anden måde. (Systemisk tankegang, SP-modellen) 5
Den hele dag fra 6.25 til 16.30 Helhedsskolen består af en obligatorisk fælles del for alle børn fra 8.00 til 14.05 og betalingsmoduler. Man kan betale for morgenpasning fra 6.25 til 8.00. Eller man kan betale for hele dagen (morgen og eftermiddag) fra 6.25 til 16.30. I Helhedsskolen skaber vi et sammenhængende udviklende miljø for det enkelte barn gennem hele dagen. Vi har få voksne, der arbejder tæt sammen om en årgang. Teamet omkring årgangen indtænker således hele dagen i teamets samarbejde. Der arbejdes altså mod i de samme personlige mål i de obligatoriske timer og i betalingsmodulerne. Helhedsskolen og foreningslivet samtænkes ved, at vi tager på besøg eller inviterer foreningslivet ind i skolens rammer. Det kan være idrætsaktiviteter på foreningsplan, der kører i SFO tiden. Det kan også være ved, at børn sendes af sted til idræt eller andre fritidsaktiviteter i SFO tiden. Forebyggende og foregribende initiativer i forhold til sociale og faglige udfordringer I Helhedsskolen arbejder vi ud fra en fælles forståelse af at børn har forskellige forudsætninger. Vi voksne søger at skabe rammerne for et socialt inkluderende fællesskab og balancere mellem kundskabsfokuserede aktiviteter og samspilsfokuserede aktiviteter 3. Vi viser barnet anerkendelse af dets oplevelsesverden og integritet, så det lærer at respektere andres 4. Vi søger at give børnene forskelligartede faglige udfordringer, så de får oplevelsen af at lykkes. Vi arbejder med SP i teamsamarbejdet. Vi samarbejder med interne og eksterne samarbejdspartnere via KIM møder og tværfaglige teammøder. 3 kundskabsfokuserede skal forstås, som der hvor læreren instruerer, og samspilsfokuserede, der hvor læreren er vejlederen 4 opleves aktiviteter og samspil som meningsfulde, er mulighederne for at gøre sig erfaringer og lære sig noget absolut størst 6
Overgang fra dagtilbud til skole fagligt/socialt I perioden fra april til sommer arbejder pædagoger fra børnehaverne sammen med SFO-pædagoger og børnehaveklasseleder for at give børnene en god overgang fra det kendte og trygge til det nye. En af SFO-pædagogerne fortsætter som pædagog i 0. til 3. årgang og er således forbindelsesled til skoledelen. Forældre og udvikling af fællesskaber Det er vigtigt for børns faglige og personlige udvikling, at forældrene interesserer sig for deres børns læring og deltager aktivt i samarbejdet med skolen. I Helhedsskolen samarbejder vi tæt med forældrene på mange måder. Overordnet er skolen åben, og forældre er altid velkomne til at komme og være med. Vi kommunikerer blandt andet via Forældreintra. Vi bruger skriftlig kommunikation så som ugeplaner, opslagstavle, indkaldelse til skolehjemsamtaler, elevplaner, kontaktbog og så videre i Intra. Vi forventer, at forældre holder sig a jour med Forældreintra. Samarbejdet omkring det enkelte barn suppleres efter behov med telefonsamtaler, og/ eller personlige samtaler. Forældrefællesskabet omkring klassen/årgangen skabes gennem forældreråd, forældremøder og hyggearrangementer. Udarbejdet af Studiegruppen omkring Helhedsskolen i marts 2012. Skrevet af PN 7