Beskæftigelsesplan for Jobcenter Samsø 2016. 1
Indhold Indledning 3 De overordnede udfordringer på arbejdsmarkedet på Samsø 4 Beskæftigelsesministerens mål 6 Flere unge skal have en uddannelse 8 Borgeren i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet 10 Langtidsledigheden skal bekæmpes 11 Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes 12 2
Indledningsvis skal opmærksomheden henledes på, at formkravene til beskæftigelsesplanen er ændrede Beskæftigelsesministeren udmelder fortsat årligt beskæftigelsespolitiske mål, der angiver retning i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats. Kommunerne kan lade sig inspirere, men har ikke pligt til at efterleve disse. Kommunerne udarbejder en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Resultatrevisionen afskaffes og resultater og effekter af indsatsen det forudgående år indgår i grundlaget for beskæftigelsesplanen. Alle øvrige form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen er afskaffet. Der fastsættes ikke længere centrale kvantitative resultatkrav - men visse ting ændrer sig ikke. De særlige udfordringer på arbejdsmarkedet på Samsø er: - det omgivende hav - hovedbranchernes store sæsonudsving (der svinger i takt) - den skæve aldersfordeling - de ringe muligheder for at gennemføre en gymnasial eller erhvervsuddannelse på Samsø - og ikke mindst det vigende befolkningstal Det er med dette afsæt, beskæftigelsesplan 2016 for Samsø kommune udarbejdes. 3
De overordnede udfordringer for arbejdsmarkedet på Samsø Udviklingen i befolkningstallet I flg. fremskrivningen vil befolkningstallet på Samsø være faldende frem mod 2040. Samtidig vil der ske en yderligere forskydning i aldersfordelingen, således at antallet af 0-18 årige forventeligt vil falde med 8%, og antallet af 18 til 66 årige vil falde med 22 %, mens aldersgruppen +66 forventes at stige med 36% frem mod 2040. Der er ikke tale om et særligt Samsø fænomen, tendensen ses også i resten Region Midtjylland. Brancheudviklingen De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Samsø kommune, er privat- og offentlig service, der beskæftiger henholdsvis 39% og 35%. På Samsø er der væsentlige færre ansat inden for industrien end i resten af regionen, mens der omvendt er væsentlige flere ansat inden for landbruget på Samsø end i resten af regionen. Udviklingen i arbejdspladser Fra 2008 til 2013 ses der et fald i antal arbejdspladser på Samsø på 10%. Fra 2013 til 2014 fortsætter faldet, dog ikke så hastigt som tidligere. Tendensen er den samme i regionen, dog med nogen forsinkelse på Samsø. De fleste tabte arbejdspladser ligger inden for brancherne landbrug, offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor der i alt er forsvundet 122 arbejdspladser i perioden. Mens der inden for brancherne information og kommunikation, ejendomshandel og udlejning og forsyningsvirksomhed er sket en stigning i antallet af arbejdspladser på samlet set 32. Pendling Pendlingen til og fra Samsø er ikke særlig stor i forhold til regionen som helhed. I flg. Danmarks Statistik er der 197, der pendler ud af Samsø, svarende til 12% af de beskæftigede, mens der er 121 der pendler ind, hvilket svarer til 8% af arbejdspladserne på Samsø. Faldet i beskæftigelse af indpendlere er dog større end faldet i beskæftigelsen for fastboende. Tallene er forbundet med nogen usikkerhed, idet en pendler er en person, der er folkeregistreret i en kommune, mens arbejdspladsen er CVR registreret i en anden kommune. En konsekvens heraf er, at f.eks. politi, sygehusansatte og postarbejdere er talt med som indpendlere, selv om de både bor og arbejder på Samsø. 4
Beskæftigelsen Ledigheden i Samsø Kommune begyndte at stige noget senere end i resten af regionen, nemlig i midten af 2009 og toppede i januar 2011, hvor der var en ledighed på 10,4%, hvilket var markant højere end i region Midtjylland, der toppede i februar 2010 med en ledighed på 6,3%. Frem mod 2015 er ledigheden på Samsø faldet til 6,3% mens den i regionen faldt til 4,1%. Langtidsledigheden i Samsø Kommune er, i modsætning til de øvrige kommuner i regionen, ikke faldet i takt med den faldende ledighed. Den er derimod steget med 19 pct. fra 16 langtidsledige i januar 2013 til 19 i december 2014. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Arbejdsstyrken Den faldende beskæftigelse modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2010 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen fortsat er svagt faldende. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 5 pct. fra 2009 til 2010 samt et fald på 6 pct. fra 2011 til 2012. Herefter stiger arbejdsstyrken imidlertid med 1 pct. frem mod 2013, hvor den består af 1.572 individer. Nye jobs Jobomsætningen er stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Antallet af stillingsopslag på Jobnet er tredoblet fra januar 2012 til februar 2015. De unge I Samsø Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser, højere end i Region Midtjylland, men det seneste år har antallet været faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Samsø Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Samsø Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en relativt stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe. I gruppen findes endvidere et stigende antal unge, typisk østeuropæiske migranter, som beskæftiges inden for dyrkning og forarbejdning af fødevarer og som kun sporadisk og i takt med lavsæson, er henvist til offentlig forsørgelse. Fra 2014 ses endvidere, i takt med den stigende flygtningestrøm, en tilgang af unge ikke vestlige borgere, der forsørges af uddannelseshjælp/kontanthjælp. 5
Flygtninge Fra december 14, har man på Samsø også kunne mærke det stigende flygtningepres, fra især Syrien. Samsø Kommune er, sammen med Læsø Kommune, de 2 kommuner i landet, der årligt modtager flest flygtninge, nemlig 4 pr. 1000 indbyggere. De tildelte kvoter for henholdsvis 2014, 2015 og 2016 er 8, 18 og 18. De flygtninge, Samsø Kommune hidtil har fået ansvaret for, er primært mænd. Af disse, har en del familie som de har søgt eller vil søge familiesammenføring med. Beskæftigelsesministerens mål for 2016 1. Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover, fra starten af integrationsprogrammet, have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandet andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. 6
Beskæftigelsesreformen har som et væsentlig formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne, for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. 7
Flere unge skal have en uddannelse På Samsø er der tradition for, at langt størsteparten af de unge etniske samsinger forlader Samsø efter grundskolen, for at påbegynde en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Af den tilbageværende gruppe påbegynder enkelte en håndværksmæssig uddannelse eller bliver beskæftiget som ufaglært, mens den resterende del oftest har en eller flere barrierer, der forhindrer dem i at gennemføre en uddannelse eller påtage sig ordinær beskæftigelse, en del har end ikke magtet at gennemføre folkeskolen på 9. klasses niveau. Der har de senere år været fokus på de unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse. I 2013 gennemførte Jobcenter Samsø derfor et ungeprojekt, hvor en håndholdt indsat skulle afdække den enkelte unges ressourcer og barrierer i forhold til at blive selvforsørgende.. Erfaringerne fra projektet har vist, at det primært er psykiske barrierer, der hindrer disse unge i at gennemføre en uddannelse eller få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Efterfølgende har flere af de unge gennemført et mestringsforløb, hvor de er blevet klædt på til at prøve kræfter med uddannelsessystemet. Efter mestringsforløbet har der været tilbud om kompetenceløft via en nyt opkvalificeringsforløb kaldet AVU Flex, der har vist gode resultater således er 7 unge ultimo 2015 ved at færdiggøre dansk, engelsk og matematik på 9. klasses niveau, gennemført som fjernundervisning, udbudt af VUC Århus, men gennemført som holdundervisning støttet af mentorer. De unge har i denne periode, været selvforsørgende, da uddannelsen er SU-berettiget. 6 ud af 7 har gennemført forløbet og har været til eksamen medio december, herefter er de klar til at fortsætte i uddannelsessystemet, støttet af en mentor. Det er planen, at mindst et tilsvarende forløb skal iværksættes i 2016. MÅL: at 3 af de nuværende 6 ikke uddannelsesparate, skal være uddannelsesparate, men det må samtidigt forventes, at der fra den næste årgang vil komme en tilgang svarende hertil, således at antallet vil være status quo. 8
Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. ved en styrket og tværfaglig indsats Socialforvaltningen har gennem de sidste par år gennemgået nogle strukturelle forandringer, bl.a. er familieafdeling, jobcenter og ydelseskontoret samlet i en afdeling. Dette sker i erkendelsen af, at det er den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, der hjælper. Der hvor borgeren f. eks. har sager i både familieafdeling og jobcenter, skal indsatsen koordineres, således at den ene indsats ikke hindrer den anden. Der er det seneste år sket et drastisk fald i antallet af sygedagpengesager. I januar 15 var der 90 sygedagpengesager, mens der i september 15 var 67. 1.dec. 2015 er antallet af sygedagpengesager faldet yderligere til 42 sager. MÅL: I Januar 2016 er der 51 sygedagpengesager, dette antal skal nedbringes til 40 inden udgangen af året. Ud over tilkendelse af førtidspension til borgere med uhelbredelige livstruende sygdomme og terminalerklærede borgere, må der max. tilkendes 6 førtidspensioner. Sygedagpenge. Antal personer Antal personer Samsø Jan 2014 86 Maj 2014 80 Sep 2014 89 Jan 2015 90 Maj 2015 64 Sep 2015 67 9
Kilde: KMD's sygedagpengeregister Anm.: <b>pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.</b> Bemærk, at data vedr. 2015 ikke omfatter sygemeldte dagpengemodtagere, som modtager dagpenge de første 14 dage af sygefraværet. Det skønnes, at der er 1.500 2.000 fuldtidspersoner, som modtager dagpenge under sygdom hver måned. Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. I forhold til kontanthjælpsmodtagere, vil der fremadrettet primært blive etableret virksomhedspraktik på det ordinære arbejdsmarked. Virksomhedspraktik skal iværksættes ifølge aftale mellem kontanthjælpsmodtageren, arbejdsgiveren og Jobcentret og der aftales konkrete mål for, hvad praktikken skal indeholde og hvilke mål, både faglige og personlige, praktikanten skal nå inden for en nærmere aftalt periode. Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse stiger frem mod oktober 2013, hvor 7 personer er modtagere af ydelsen. Herefter falder antallet i takt med, at antallet af modtagere af arbejdsmarkedsydelse stiger, og i december 2014 er der 5 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 96 personer i januar 2013 til 62 personer i december 2014 svarende til et fald på 35 pct. Arbejdsmarkedsydelse. Antal personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner Antal personer Gnsn. varighed, uger Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 16-66 år Samsø Jan 2014..... Jul 2014 3 2,5 2 0,1 0,1 Dec 2014 7 3,1 5 0,3 0,2 Jan 2015 7 2,8 5 0,3 0,2 Jul 2015 7 2,4 4 0,3 0,2 10
Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), DetailCOR Anm.: <b>pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.</b> Perioder med ferie fra beskæftigelse indgår ikke i målingen. Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. varighed, uger viser ydelsesmodtagernes gennemsnitlige tid på den valgte ydelse inden for den viste periode. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Arbejdsstyrken er defineret som personer i alderen 16-66 år med tilknytning til arbejdsmarkedet. Befolkningen er opgjort som befolkningen i alderen 16-66 år. Antallet af langtidsledige svinger i takt med sæsonarbejdet. Risikoen for at blive berørt af langtidsledighed på Samsø er øget p.g.a. sæsonudsvingene inden for de 3 store brancher landbrug, frilandsgartneri og turisme, men langtidsledigheden inden for disse brancher er ofte midlertidig, og ny sæsonansættelse forhindrer udfald af dagpengesystemet. I december 2015 var der 4, der havde mistet dagpengeretten og var overgået til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, 2 inden for administration og 2 inden for undervisning, ikke overraskende 2 af de brancher, der har været hårdest ramt af mistede arbejdspladser de sidste 2 år. For at imødegå langtidsledighed, er det nødvendigt, at der i hvert enkelt tilfælde iværksættes en individuel indsats, baseret på arbejdsmarkedets behov og borgerens ressourcer. MÅL: Antallet af langtidsledige skal nedbringes til 12 personer. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er i det seneste år sket en øgning af antallet af virksomheder, der arbejder sammen med Jobcentret. For at sikre det gode match mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på en hurtig og kvalitativ måde, bliver virksomhedskontakten koordineret af en virksomhedskonsulent. Det betyder dels, at virksomhederne altid ved hvem de skal kontakte i Jobcentret og dels betyder det, at sagsbehandlerne ikke går hinanden i bedene. Yderligere har virksomhedskonsulenten i samarbejde med kontanthjælpssagsbehandlerne iværksat et projekt, hvor kontanthjælpsmodtagere i højere grad aktiveres på det ordinære arbejdsmarked frem for som tidligere; i Virksomhedscentret. I forlængelse af Beskæftigelsesplan 2015 er det fortsat et mål, at Samsø Kommune tilbyder en koordineret og styrket indsats i et samarbejde mellem Erhvervskontoret, Jobcentret, relevante uddannelsesinstitutioner og Sundhedsafdelingen. Dette skal komme virksomhederne til gode. Gennem kampagner og besøg skal virksomhederne tilbydes uddannelsesplanlægning for enkeltmedarbejdere eller grupper, f. eks. i form af rotationsprojekter. En forebyggende indsats i forhold til arbejdsskader og arbejdsbetinget nedslidning bør iværksættes. 11
Virksomhederne skal bevidstgøres om, hvilke hjælpeforanstaltninger der kan tilbydes, når skaden er sket, således at medarbejderen kan fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. MÅL: Virksomhedskontakten skal øges med 10 %. 12