Til Århus Kommune Rådmand Thomas Medom social@aarhus.dk Århus, 2016.12.19 høringssvar om Gentænk voksenhandicap. En større omorganisering af Voksenhandicap bør ordentligvis foregå med inddragelse af overordnede rammer, herunder flerårsbudgetter, og de for området relevante politik-rammer. Til høring foreligger Rådmandsindstilling 23.11.2016 (144kb) med bilag økonomistyring (441kb) og andre bilag, herunder input fra brugerorganisationer fra den forudgående dialogproces. Blandt bilagene er ikke økonomianalysen af 8. august 2016, ejheller Århus Kommunes Handicappolitik, og heller ikke FN's handicapkonvention. Om den længere sigtede demografiske og økonomiske sammenhæng: Den lades ganske uomtalt i indstillingen. Derimod fremgår den indirekte i form af indstilling om rammestyring og formuleringer om at tilgang af brugere skal rummes inden for centrets budgetramme. Dermed fremstår omorganiseringen som hovedsageligt værktøj for kommende servicereduktioner efter opskriften flere énbenede så må de deles om kørestolene. Indstillingen omtaler ikke de kommende års økonomi i Voksenhandicap. Økonomianalysen fra august 2016 gør rede for, at ved uændret bevillingsniveau vil der på grund af tilvækst i borgere med hjælpebehov være ubalance på 54,7 mio. i 2017, 81,5 mio. i 2018, 99,5 mio. i 2019, 104 mio. i 220, og 136,5 mio i 2026. Seneste budgetvedtagelse tilførte Voksenhandicap 50 mio. i 2017 og samme beløb i de efterfølgende år. Hvis den forudsætning fastholdes, vil ubalancen nedskæringsbehovet være 4,7 mio. i 2017, 31,5 mio. i 2018, 49,5 mio. i 2019, 54 mio. i 220, og 86,5 mio i 2026. Så store ubalancer kan ikke afhjælpes ved effektiviseringer - der vil blive tale om nedlukning af aktiviteter ned eller voldsom grønthøstning.
Om effektivisering 1% årlig reduktion i budget: Det fremgår flere steder, som en overordnet ramme for indstillingen, at der skæres 1% årligt. Det kaldes effektivisering, men det fremstår tydeligt vedr. institutionerne, at de selv må hitte ud af, om de kan effektivisere deres ramme beskæres årligt, hvad enten effektivisering lader sig gøre eller ikke. Effektivisering kan f.eks. bestå i reduktion i natte- eller dagvagt, så ingen er til rådighed til at ledsage en bostedsbeboer til skadestue. I analysepapiret august 2016 omtales ikke-besluttede effektiviseringer. Også her gælder, at den forudsatte budgetreduktion gælder, uanset om effektivisering lader sig gøre. Sådanne kommende nedskæringer vil uundgåeligt medføre ydelsesforringelser for brugerne og alene af samme grund arbejdsmiljøforringelser for medarbejderne. Om indstillingens forslag (beslutning) om opdeling af Voksenhandicap i 4 lokale centre med hver sit bydækkende speciale samt et bydækkende rådgivnings- og visitationscenter: Ved en sådan organisering spares nogle mellemlederstillinger væk. Det ses ikke, hvilke administrative opgaver der derved skal afskaffes, eller om opgaverne skal udføres af de tilbageblivende medarbejdere. Der argumenteres ikke for, at det skal være en kvalitetsforbedring for brugerne, at centerledelserne skal være mere ledelsesfaglige end fag-faglige. Medmindre formålet er økonomistyring, mere end kvalitetsstyring. Det er tænkeligt, at den geografiske spredning af administrationen kan give større nærhed for nogle brugere. Det står uklart om den geografiske spredning giver større fjernhed for andre brugere. Det er ikke mange år siden at rådmanden indstillede sammenlægning af specialrådgiverfunktionerne til ét Center for Voksenhandicap, med den begrundelse at man derved ville etablere et stærkere og synergipræget fagligt miljø. Der ses i indstillingen eller i bilagene ingen omtale af, om samlingen dengang fik den tilsigtede virkning ejheller om den planlagte fordeling af 22 rådgivere/visitatorer på 5 enheder
vil sikre tilstrækkeligt stærke faglige miljøer. Det kan tænkes, men det er ikke diskuteret i bilag til indstillingen, at større nærhed mellem rådgivere/visitatorer og udførende medarbejdere vil kunne få en sådan effekt. Særligt om neuro-området (bostøtte m.v.), som Hjerneskadeforeningen har en helt særlig interesse i: fagligt dækker bostøttearbejdet over borgere med meget forskelligartede problemstillinger: alle former for hjerneskader (blodprop, hjerneblødning, traumer, betændelser, svulster, m.fl.) og progredierende lidelser som Huntington og sclerose, medfødte lidelser som cerebral parese (spasticitet) m.fl. I den nuværende organisering har bostøtterne samme geografiske udgangspunkt og et fagligt miljø, hvor gensidig sparring er en vigtig funktion. Vi ser en risiko for, at udplacering af personalet, herunder ikke mindst bostøtterne, på 4 lokaliteter mærkbart vil forringe muligheden for daglig sparring en ti minutters udveksling mellem tre mennesker - en forringelse, som ikke opvejes af månedlige møder, hvor et større antal personaler skal udveksle oplevede problemstillinger og løsningsmuligheder. Hertil kommer, at iflg. forslaget skal bostøtterne så også tage sig af mennesker med psykisk udvikingshæmning og autisme. For borgere med særlige neurologiske udfordringer er det vigtigere at få hjælpen af netop den rigtigt kvalificerede medarbejder, end at medarbejderens kontorstol står nærmere ved borgerens bopæl. Det er vigtigt at medarbejderne kender til det bydækkende netværk der findes - herunder ikke mindst Hjerneskadeforeningen. Ofte har vi et samarbejde med bostøtten om at give den hjerneskadede det bedste tilbud. Vi kender hinanden. Dette samarbejde forventer vi bliver kraftigt udvandet hvis støtten spredes ud. Det er ikke mange år siden, at de få andre kommunale aktivitets tilbud til vores forenings medlemmer lukkede (Elmetoften og Abildhus). En del brugere fra Abildhus kom til Hjerneskadeforeningen. Nu er der kun Stefanshjemmets aktivitetstilbud for de dårligst fungerende.
Kun en lille del af Hjerneskadeforeningens medlemmer finder ordinær beskæftigelse eller fleksjob efter skaden. Derfor er høj faglighed i bostøtten og tilgængelighed til foreningen vigtige levekår. Opkvalificering, omstrukturering og ressourceforbrug (økonomi): Indstillingen peger på opkvalificering af medarbejderne. Sådan opkvalificering kræver lyst til efteruddannelse, hvilket igen forudsætter lyst til at blive i afdelingen nogle år frem, OG arbejdstid. Det er vistnok også kendt viden, at en større organisatorisk omlægning i sig selv kræver arbejdstid/ressourcer. Sådant mer-tidsforbrug tænkes iværksat samtidig med nedskæring på forhåndenværende ledelses-arbejdstid. Det forekommer fagligt endog meget dristigt at lade sådant ressourceforbrug uomtalt i beslutningsprocessen. En tidligere strukturomlægning, hvor sådant ikke var taget i betragtning, er samlingen af børnehandicaprådgiverne til CBH de negative erfaringer fra den proces står vistnok stadig klare for magistratsafdelingens ledelse. Bruger-kontakten, fagligheden: Et af de meget tydelige input fra brugerorganisationerne i gentænk er: fast og kontinuert kontakt mellem bruger og én rådgiver/sagsbehandler er stærkt ønskelig. Indstillingen nævner ikke, om kommunen vil sikre en sådan fast kontakt. Ønsket om høj faglighed deler vi fuldtud. Det vil være ønskeligt, at indstillingen i den færdige udgave også omtaler fagligheden i relation til sjældne handicaps (eksemplificeres) og omtaler, hvordan sådan faglighed kommer til at fremstå for brugerne især for de ny-handicappede som skal i kontakt med relevant rådgivning. Også dette behov kan tale imod spredning af kompetencen på 5 enheder. Der kan være en meget betydelig risiko for, at opdelingen på mindre faglige miljøer ikke tilstrækkeligt sikrer, at den medarbejder, som den nye bruger kommer i kontakt med, kender nok til de sjældnere handicaps og heller ikke har kendskab til, hvilken kollega i rådgivningscenter eller de øvrige centre der er specialist på området.
Formålserklæringer og brugerinput: Forud for indstillingen er afholdt dialogmøder, og en del input givet fra brugerorganisationerne. Dette input er gengivet i form af en del formålserklæringer, især på den efter indstillingen følgende plakat om proces og mål. Derimod er der i indstillingen ikke nogen konkret stillingtagen til, hvordan f.eks. bostedsbeboeres (manglende) mulighed for kontakt ud af bostedet, eller brugernes (udækkede behov for) fast kontakt til besluttende personale (sagsbehandlere/visitatorer) kan dækkes. De erklærede formål om øget kontakt mellem sagsbehandlere og lokalmiljø og frivillige fortjener anerkendelse manglen på konkret stillingtagen og ressourceforbrug til formålene fortjener Hvis opdelingen skal realiseres, ser vi i Hjerneskadeforeningen Århus-Østjylland det som vigtigt, at neuro-fagkundskaben holdes samlet, enten i den centrale visitationsenhed eller i lokalisering af den i Midt, hvor jo også Hjerneskadecentret, Hjerneskadeteam, Neurocenter, Hjerneskadeforeningen og Scleroseforeningen er lokaliserede. Jette Sloth Flohr Formand Viggo Jonasen sekretær, rådgiver