Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG
Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger
Jan-04 Jul-04 Jan-05 Jul-05 Jan-06 Jul-06 Jan-07 Jul-07 Jan-08 Jul-08 Jan-09 Jul-09 Jan-10 Jul-10 Jan-11 Matif møllehvede 2004-2011 350 EUR 300 250 200 150 100 50 0 MATIF Wheat, 1. pos. Source: Jyske Bank & Bloomberg 3
4 Ændring af de globale slutlagre
Porduktion og forbrug (mio. tons) Slutlager og FAO min lager (mio tons) Nedjustering af verdens kornproduktion og lagre Global kornproduktion, forbrug og lagre 1.900 490 1.800 470 450 1.700 430 1.600 410 390 1.500 370 350 1.400 330 310 1.300 290 1.200 270 250 1.100 230 210 1.000 190 170 900 150 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 5 Produktion 14. januar 2011 Forbrug Slutlager FAO min lager USDA: 09.11.2010
Vi er tilbage i udgangssenariet før finanskrisen.dvs. vi er tilbage ved fundamentalerne! 6
Vækstrate i pct. Den globale økonomisk vækst forventes (GDP) forventes at være 3,3 % p.a. frem mod 2019 12 8 8,41 7,15 4 2,28 1,39 0,85 3,51 2,89 3,75 3,35 2,3 0 Canada Kina EU Indien Japan Latin Mexico Mellemøsten Amerika Syd Korea USA FAPRI, 2010
Verdensbefolkningen i historisk perspektiv 6.7 mia. + ca. 1 mia. i 2020
Verdens ernæringssituation (2005) - 1 mia. mennesker er underernæret
Millioner Stigende urbanisering i Kina og Indien - en udvikling der ser ud til at fortsætte 600 Befolkning i byerne 500 400 Kina + 275 mio. 300 Indien + 125 mio. 200 100 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Kina Indien EU World Bank, 2010
mio. tons Kinas import af sojabønner eksploderer Global sojabønne import 120 100 80 60 Andre Kina N. Afrika & Mellemøsten Latin Amerika /1 Østasien EU /2 40 20 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 1) Inklusiv Mexico, 2) Undtaget handel indenfor EU USDA long term projections to 2019
Million tonnes of oil equivalent Stigende globalt energiforbrug Verdens totale energiforbrug 15.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 9.000 2007 2015* 2020* Energiforbruget omfatter kul, olie, gas, atomkraft, hydryenergi, bioenergi, affald samt andre *Estimaterne er baseret på den nuværende politiske lovgivning på området IEA, 2010
mia. liter Landbruget skal også bidrage som energileverandør 2010 ca. 140 mio. ton 200 Verdens ethanolproduktion 160 120 80 40 0 Gns. 2007/09 Est. 2019 USA EU-27 Brasilien Kina Andre OECD-FAO Agricultural Outlook, 2010
Efterspørgselsudviklingen internationalt Samlet efterspørgselsvækst på korn 2½ - 3½ % p.a. Heraf fødevarer (direkte + foder): 1½ - 2 % p.a. Bioenergi: 1-1½ % p.a. ( traditionel planteforædling bidrager med ca. 1,3 %)
De globale landbrugsreserver findes ikke mindst i Sydamerika 0 o Tropical Zone Kilde: McKinsey, 2007 15 20 o Semi-Tropical & Temperate Zone 30 o Arealer med landbrugspotentiale Nuværende udnyttelse (mio km 2 ) Brasilien 4.1 17 % Argentina 1.7 18 % USA 2.9 66 % Kina 2.9 47 % Indien 2.6 73 %
Dyrket areal pr. indbygger 1,03 0,75 0,56 0,45 0,42 Kilde: Global insights 16
Kalorier / år (10 15 ) Forventninger til markedsudviklingen 12 10 8 2010 7,1 10,6 Global fødevare forecast 11,28-1,12 7,37 2,29 2,13 1,72 1,23 6 5,1 5,17-0,13-1,2 4 2 0 17
Hvor skal produktivitetsstigningen komme fra? Gødning 17% Dyrkningsteknologi 31% Vandingssystemer 23% Bioteknologi 29% 18
Ukraine Stort potentiale for øget produktivitet Øget brug af gødning samt anvendelse af maskiner i produktionen muliggør en betydelig udbyttestigning Brug af gødning, kg/ha UK 311 Brug af traktor, antal/1.000 ha Polen 91 Hvedeudbytte, t/ha 2008 2,3 2,3 2,4 2,8 2,9 3,0 3,6 4,1 4,8 5,6 7,1 8,1 8,3 Tyskland Frankrig Verden Polen USA Indien 139 116 110 101 220 215 UK Tyskland Frankrig Verden USA Canada 35 27 16 65 84 86 Canada 57 Argentina 10 Argentina Rusland Brasilien Indien Canada USA Ukraine Polen Kina EU Frankrig Tyskland UK FAPRI, Eurostat Argentina Ukraine Rusland 27 18 12 Ukraine Indien Rusland 10 9 6 NationMaster, World Development Indicators, 2010
Mio. Hektar Moderne planteforædning (GMO teknologi) - vi kan ikke stoppe den globale udvikling, men vi kan med tilbageholdenhed ødelægge vores konkurrenceevne 350 77% af verdens sojaproduktion er baseret på sorter til hvis udvikling, der har været anvendt GMO teknologi 300 250 200 Bomuld 49%, Majs 26% og raps 21% Asien, Nordamerika, Sydamerika, Afrika har fuldt adopteret teknologi 150 100 50 0 Kilde: ISAAA, 2009 (International Service for the Acquisition of Agri-Biotech Applications) 20
Teknologi møder klimaudfordringen og bringer bæredygtighed Det koster nu 30% mindre energi at producere et ton majs end for bare 10 år siden pga. GMO. Næste generation er udviklet: -30% mindre vand -20% mindre kvælstof -20% større udbytte
Den politiske debat - Vi har tabt første runde - Vores GMO argumentation har været for kort (pesticider) Næste runde skal kæmpes nu: - GMO giver bæredygtighed. Mindre forbrug af: - Vandressourcer - Gødning - Kemi Større udbytte Forbedrede kvalitetsegenskaber: fx aminosyrer, oliesammensætning 22
Jan-04 Jul-04 Jan-05 Jul-05 Jan-06 Jul-06 Jan-07 Jul-07 Jan-08 Jul-08 Jan-09 Jul-09 Jan-10 Jul-10 Jan-11 Korrelation mellem majs og råolie - bioenergi vil være ventil for afgrødemarkedet 800 USc $/ b 160 700 140 Usc pr. Bsh 600 500 400 300 200 120 100 80 60 40 US$ pr. tønde 100 0 CBOT Corn, 1. pos. WTI Crude, 1. pos 20 0 Source: Jyske Bank & Bloomberg 23
Fundamentalerne for landbrugsafgrøder er grundlæggende faste, råolie og den globale økonomi er jokeren OECD-FAO Outlook 2010 (brent olie) FAPRI, 2010 USDA long term projections to 2019 IHS Global Insight, 2010
25 Hedgefondene igen aktive i landbrugsråvarer
Omsætning af møllehvede på kornbørserne Høst 2009 EU-27 USA Hvede høst (mio. tons) 138 60 Omsætning børser (mio. tons) 95 3.000 Gange høsten omsættes på børserne 0,7 56 Note: Amr. børser omfatter omsætningen på børserne i Chicago, Kansas og Minniapolis. Europæiske børser omfatter omsætningen på Matif Det antages at hvedehøsten i EU27 omsættes på Matif, og hvedehøsten i USA omsættes på de 3 amr. børser
Men også stigende markedsvolatilitet i Europa 15% Ugentlige prisudsving møllehvede Matif 10% 5% 0% Prisudvikling Soja 1998 2001 2004 2006 2009-5% -10% -15%
Konklusion Fundamentalerne er toneangivende i prisdannelsen husk det! Det globale udbud af vegetabilske landbrugsråvarer har langsigtet svært ved at følge med efterspørgslen Europæisk konkurrenceevne tabes dag for dag som følge af teknologi skepsis Olieprisen og den globale økonomiske udvikling er helt afgørende for prisdannelsen på vegetabilske landbrugsråvarer og høsten! En langsigtet oliepris på 90 $/tønde kunne modsvare en europæisk kornpris på 110-130 kr. pr. 100 kg - gennemsnitlig Vi skal lære at leve med store udsving i priserne dag/uge/måned 28