1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er under pres og risikerer at blive udhulet. Det sker ganske enkelt fordi, der skabes flere lavt og flere højtlønnede jobs, mens de traditionelle jobs i midten af lønskalaen forsvinder. Dette notat indikerer, at denne tendens også er kommet til Danmark. Fra 21 til 214 kom der flere ansatte i de 6 brancher, der havde de laveste gennemsnitslønninger, færre ansatte i de 6 brancher, der havde gennemsnitlige gennemsnitslønninger, og flere ansatte i de 6 brancher med de højeste gennemsnitslønninger. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FULDTIDSBESKÆFTIGEDE I DE 6 LAVEST, GENNEMSNTILIGT OG HØJEST LØNNEDE BRANCHER 21-214 1 758 9353 5-5 -1-15 6 lavest lønnede brancher i 214-11446 6 gennemsnitligt lønnede brancher i 214 6 højeste lønnede brancher i 214 Kilde: Cevea beregninger på baggrund af Danmarks Statistisk, RAS. Udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fra 21 til 214 for de 6 laveste, de 6 mest gennemsnitlige og de 6 bedst lønnede brancher viser, at der er kommet flere fuldtidsbeskæftigede i de brancher, hvor lønnen er lavest, færre i de brancher, hvor den er gennemsnitlig, og flere i KONTAKT Kristian Weise, kw@cevea.dk, 4177 457 FORFATTERE Mads Kofoed-Diedrichsen, Analytiker Joen Petur Jacobsen, Økonomistudent NOTAT Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 27. februar 217 CITAT Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea.
2 de brancher, hvor lønnen er højest. I brancher, hvor lønnen var lavest i 214 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede med mere end 7.5, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede i de gennemsnitligt lønnede brancher faldt med mere end 11., og fuldtidsbeskæftigelsen steg med mere end 9. personer i de 6 bedst lønnede brancher. Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er, at det er en udvikling, der er sket i en periode, hvor der generelt har været vækst i beskæftigelsen. Jobvæksten har således fundet sted i de brancher, der har de højeste og laveste gennemsnitslønninger. GENNEMSNITSLØN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE, EFTER BRANCHE I 214 8 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Cevea beregninger på baggrund af Danmarks Statistisk. Figuren ovenfor viser gennemsnitlønnen i forskellige brancher i Danmark i 214. De brancher, der er markeret med mørkerød i figurens venstre side, er de 6 brancher, der i notatets første figur udgør de 6 lavest lønnede brancher. De 3 markerede brancher på hver side af gennemsnittet er de 6 brancher, der udgør de gennemsnitligt lønnede brancher, og de rosafarvede brancher i figurens højre side er de brancher, der udgør de 6 højst lønnede brancher. Det er altså indenfor de lavtlønnede brancher som hotel og restauration, landbrug og rengøring samt de højtlønnede brancher som forsikring, medicinal industri og IT, at der er kommet flere i
3 beskæftigelse, mens beskæftigelsen indenfor de gennemsnitslønnede brancher som eksempelvis fødevareindustrien, renovation samt forsvar og politi er faldet. Øges antallet af brancher i de tre kategorier fra 6 til 1 er tendensen den samme. I gruppen med de 1 brancher med de laveste gennemsnitslønninger er der kommet hvad der svarer til 12.52 flere fuldtidsbeskæftigede. I de 1 brancher i midten af lønskalaen er der kommet 9.196 færre fuldtidsbeskæftigede, mens der samlet set er kommet 3.196 flere i de 1 brancher med de højeste lønninger. Tendensen går igen, når man ser på udviklingen i stillinger grupperet efter hvor store kompetencekrav, der er i stillingerne. UDVIKLINGE I ANTALLET AF LØNMODTAGERE I STILLINGER FORDELT PÅ KOMPETENCEKRAV, 21-215 8 783 6 4 2 1269-2 -4 Lønmodtagere på lavog grundniveau -32432 Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på højeste niveau Kilde: Cevea beregninger på baggrund af Danmarks statistik, RAS Figuren ovenfor indikerer, at den polariseringstendens vi så for løngrupperne går igen, når man ser på udviklingen i det samlede antal beskæftigende i jobs med forskellige kompetencekrav. Antallet af lønmodtagere, der er i en stilling, der kræver kompetencer på såkaldt lav- eller grundniveau er steget med ca. 12., mens antallet af lønmodtagere i stillinger med de største kompetencekrav er steget med mere end 7.. Omvendt er antallet af lønmodtagere i stillinger, der kræver kompetencer på såkaldt mellemniveau faldet med ca. 32.. De stillinger, der i notatet betegnes som stillinger, der kræver et lavt færdighedsniveau er de stillinger som Danmarks Statistik betegner som andre lønmodtagere. Stillingerne i denne
4 kategori er stillinger, som man ikke behøver at have en kompetencegivende uddannelse for at varetage. Eksempler på stillinger i denne kategori er rengøring, havearbejde og køkkenhjælp. Stillingerne, der kræver et grundniveau af færdigheder, er stillinger, hvor man har afsluttet en uddannelse efter folkeskolen, eksempelvis en erhvervsuddannelse eller har fået en kortere, men specifik opkvalificering som eksempelvis et stort kørekort. Jobfunktionerne i kategorien kunne eksempelvis være slagteriarbejdere, buschauffører eller frisører samt jobs indenfor flere håndværksfag. Det skal bemærkes, at kompetencespændet i denne kategori er relativt stort. Der er således typisk en vis forskel på både opgaver samt løn- og arbejdsvilkår mellem folk, der har en kort specifik opkvalificering og dem, der har gennemgået en 4-årig erhvervsuddannelse. De stillinger, som kræver kompetencer på mellemniveau, er stillinger, hvor det normalt er nødvendigt enten at have 1 til 3 års uddannelse efter man har afsluttet gymnasiet eller HF, har fået meget opkvalificering eller har en stor erhvervserfaring. Eksempler på stillinger i denne kategori er advokatsekretærer, it-supportere, butiksledere og øvrige stillinger, der kræver en kort videregående uddannelse. I gruppen af stillinger, der forudsætter viden på højeste niveau kræves som regel en videregående uddannelse af 3 til 6 års varighed. Eksempler på jobfunktioner i denne kategori er ingeniører og læger. SÅDAN HAR VI BEREGNET TALLENE Tallene er udregnet på baggrund af træk på årlig lønsum og fuldtidsbeskæftigede fra Danmarks Statistik. Årlig lønsum og fuldtidsbeskæftigelse er i Danmarks Statistik opgivet i en detaljeret DB7-branchekategori. Vi har i analysen samlet totalen af årlig lønsum og fuldtidsbeskæftigelse fra alle underbrancher i de enkelte DB7 36- grupperinger. For at finde den gennemsnitlige løn pr. fuldtidsbeskæftigede i 214, er totalen af årlig lønsum fordelt på alle fuldtidsbeskæftigede i den pågældende gruppering under DB7 branchekategorierne. Da brancherne råstofindvinding, olieraffinaderier mv. er vurderet til at have for få fuldtidsbeskæftigede til at være repræsentativt er der set bort fra disse. Det er kategorien uoplyst aktivitet også. Udviklingen i kompetenceniveauet er udregnet på et træk fra Danmarks Statistik, der opgør kompetenceniveauet på baggrund af DISCO-8 opdelingen. Tallene findes i
5 RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik). Opdelingen opgøres i lønmodtagere fordelt i højeste niveau, mellemniveau, grundniveau og andre lønmodtagere. Det er vurderet, at grundniveau og andre lønmodtagere til dels kan indregnes i samme kategori. Det skal dog bemærkes, at mens gruppen af lønmodtagere indenfor grundniveau er steget (+25.295) er den faldet indenfor andre lønmodtagere (- 12.686). Endeligt er det værd at bemærke, at tallene for eksempelvis lønmodtagere på grundniveau ikke fortæller, hvor på det brede kompetencespektre indenfor denne kategori, at jobvæksten er sket.