Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter Annika R Langkilde
Systematisk gennemgang af CT cerebrum Traumatiske Blødninger SDH EDH SAH DAI Kontusionsblødninger Non- traumatiske Blødninger Infarkter Sinusthrombose Inkarceration
CT af cerebrum redskaber Hounsfield unit Windowing Systematik Blood Can Be Very Bad Blood, Cisterns, Brain, Ventricles, Bone
CT cerebrum - systema3k Cerebrum- Undersøg for: Symmetri- (lettest hvis pt.s hovede er lejret lige i skanneren). Sulci (gyri) skal være veldefinerede og symmetriske hos voksne. Hyper/Hypodensitet- Øget densitet ses ved blødning (40-100 HU), forkalkning, IV kontrast. Nedsat densitet ses ved iskæmi, luft (pneumocephalus), fedt, tumor. Diskrimination- mellem grå/hvid substans- Tidligste tegn på iskæmi er nedsat diskrimination mellemgrå/hvid substans (the "insular ribbon" sign) Midtlinjeforskydning- Falx cerebri skal være i midtlinjen. Lateralventrikler symmetriske. Forskydning/masseeffekt kan også være cranio- caudalt, medfører reduceret plads i basale cisterner. Unilateral udviskning af overfladesulci indicerer øget tryk i en hemisfære. Bilateral udviskning af overfladefurer indicerer globalt øget tryk intracerebralt.
Blødning Blod: 40-100 HU a^ængig af alder Akut blødning Hyperdenst pga høj hæmatokrit, hæmoglobin, protein Blødninger tæt ved knogle: anvend bredt vindue 150-250 HU NB ved lav hæmatokrit isodens blødning Ved koagulationsdefekter isodens blødning (væske- væske spejl) Subakut blødning Densitet falder ca 1,5 HU/dag. Isodens 3 dage til 6 uger Kronisk blødning Efter 6 uger. Hypodens
Trauma3ske blødninger Epiduralt hæmatom Mellem kranieskal og dura Linseformet Krydser durale tilhæftninger, men ikke suturer Findes hos 1-4% af akutte traume CT
Trauma3ske blødninger Subduralt hæmatom Skyldes oftest blødning i brovener Halvmåneform (følger hjernens overflade) Krydser suturlinjer, men ikke durale tilhæftninger NB i op til 40 % af akut SDH er blandet hyper/ hypodens pga ikke- koaguleret blod, begyndende organisering af hæmatom, eller CSF tilblanding pga arachnoidea- laceration
Subakut SDH isodens fase 3d- 6u
Kronisk SDH. Hypodens Septumdannelse. forkalkning
Differen3aldiagnose:Empyem
BaIered child DD: Benign enlargement of the subarachnoidal spaces (BESS), koagulationsdefekt
Trauma3ske blødninger trauma3sk SAH Blod i overfladefurer og cisterner
Trauma3ske blødninger Diffus axonal injury (DAI) shearing lesions Acceleration/deceleration eller rotation af hjernen Ofte initielt bevidstløs patient. DAI er vigtigste årsag til blivende deficit hos traumepatienter Mikroblødninger hyppigst grå/hvid overgang, corpus callosum (splenium), øvre dorsolaterale hjerne- stamme CTC er normal initielt hos 20-50%. DAI ses bedst på MR
Kontusionsblødninger Kortikale: acceleration/decelerations traume hvor hjernen glider henover knogle, eller trækkes ved dura Petecchiale blødninger. Samler sig ofte i større hæmatomer med ødem indenfor 24-48 t. NB kontrol CT skanning. 50% i temporallapper. 33% i frontallapper. 25% parasaggitale. Subkortikale grå substans læsioner. Sjældne. Hjernestamme + dybe grå substans. CT ofte normal.
Non- trauma3ske blødninger 50 75% i basalganglieområdet 10-50 % er lobære 10-15% i hjernestammen 5-10% i cerebellum Hypertensionsblødning 70-90% af parenkymatøse blødningerskyldes hypertension Andre årsager: vaskulære malformationer aneurismer hæmorrhagisk infarkt blødning i tumor koagulationsforstyrrelser amyloid angiopati
Subarachnoidalblødning - SAH 50-70% skyldes bristet aneurisme Andre årsager bl.a: traumer AVM blødning i tumor koagulationsforstyrrelser
SAH CT- angiografi
SAH differen3aldiagnoser Pseudo SAH Dag 1 Dag 8 Dag 29 Genoplivet efter hjertestop Tænk også på meningit
Infarkter Tidlige tegn på infarkt på CT Indenfor 6 timer nedsat diskrimination mellem grå/hvid substans (insular ribbon sign) Anvend infarkt vindue w 8, c 32 HU Reducerede overfladefurer Hyperdense artery (media og basilaris) Repræsenterer stase pga af thrombe. NB dd: arteriosklerose
Infarkter MR Infarkter kan påvises efter minutter i modsætning til CT (timer) Små infarkter kan påvises Infarkter i hjernestamme og fossa posterior
3 timer efter symptom debut med venstresidig hemiparese
Infarkt Ét døgn senere 3 timer Efter 12-24 t hypodens og velafgrænset infarkt, Begyndende masseeffekt. Masseeffekt højest på 3.- 5. dagen
Subakut infarkt Efter 24-48 timer hæmorrhagisk transformation Ses ved 15 20 % af MCA infarkter Skyldes reperfusion i iskæmisk skadede celler
Gyral opladning typisk for subakut infarkt Men tænk også encephalit ell. følger efter kontusion Opladning efter ca 3 dage. Varer ca to tre uger
Basilaris thrombose
20 årig mand.knallertulykke.
Infarkt - kraniektomi
Cerbral herniering - inkarcera3on Cerebral herniering. displacering af hjerne, CSF og blodkar fra et kompartment til et andet. Pupildifferens påvirkning af 3 hjernenerve (oculomotorius) Iskæmi oftest pga herniering. Ses oftest occipitalt (a.c post) Diffust cerebralt ødem Hypoxisk Skade
Normal CT Meningit, DIC Meningit, DIC Tre timer efter
Sinus thrombose Sinusthrombose Årsager: dehydrering, p- piller, kemoterapi, Infektion (mastoidit, sinuit) 50% får venøse infarkter Blødning pga øget tryk i vener
CT k. sinusthrombose
Sinus thrombose CT +k
Sinus thrombose Venøst infarkt
Sinus (rectus) thrombose
CT- angio til udredning af sinustrombose
CT- angio med sinus trombose i sinus sag.sup