fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling



Relaterede dokumenter
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Gule og røde fagforeninger

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 Kapitel 2 - Design og metode Kapitel 3 Faglig organisering, alder og unge...

Vigtige datoer i den kommende tid:

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

Medlemsudviklingen i HK og strategier for rekruttering og fastholdelse af medlemmer

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Fagbevægelsen under pres?

Almengørelse af overenskomsterne. et støtteben til den danske model?

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Fagbevægelsens fremtid

Oversigt over figurer m.m Figurer Bokse Tabeller Oversigt over forkortelser Forord... 15

LO-dokumentation Nr. 3 / Hvem organiserer sig Forklaringer på medlemskab af fagforeninger og a-kasser

KAPITEL 1 HVORFOR LOKAL LOBBYISME?

Socialpædagogernes medlemsundersøgelse og TR

FTF s netværkskursus: Organisering og rekruttering

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Fagbevægelsens demokrati med fokus på arbejdspladsen og de tillidsvalgtes rolle

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Medlemsvandringer og krise i den danske aftalemodel?

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Modernitet, velfærd og solidaritet

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

LOs Organiseringskonference 2014 Opsamling mandag den 1. december 2014

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

Mens der først de senere år for alvor har

Modulbeskrivelse Modul 5

LO-dokumentation. Nr. 2 / Den danske Model belyst ved lønmodtagernes erfaringer og holdninger 2011

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Stigende overenskomstdækning Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Undervisningsbeskrivelse

Fagforeningsmarkedet prisforskelle og medlemsforskydninger

Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K LIPE

University of Copenhagen. Faglig organisering under forandring Jensen, Carsten Strøby. Published in: Tidsskrift for Arbejdsliv. Publication date: 2004

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Tlf.

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no /99 SØRENSEN v. Denmark Application no /99 RASMUSSEN v.

Arbejdsliv og politik.

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Vi skal styrke samfundet ved at styrke fagbevægelsen

Lilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser

LO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde april 2005 LO-skolen Helsingør

Forord. 1 Tre, hvis man tæller regeringen med

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED

Fortsat vigende organisationsgrad

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed.

Arbejdsprogram

Tillidsrepræsentanten i det 21. århundrede

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Fagforeninger: Store udfordringer lille forandringskraft?

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

Professionslæring i praksis

Noter til arbejdsret 2018/2019

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

*************************************************************

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige

Politisk Marketing Personer, Partier & Praksis. Sigge Winther Nielsen (red.)

Hvem er de gule og hvordan arbejder de. Arbejdslivskonference 20. Juni 2013 i Helsingør

Seniorer på arbejdsmarkedet

VEU indsats - til tiden og med tiden

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Samarbejde mellem FRI og DI

Bent Greve ogjesperjespersen (red.) Den. 3. udgave

Visionen for LO Hovedstaden

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Udfordringerne forstået som STRATEGISKE udfordringer. - Offentlig og strategisk ledelse

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV.

indmeld dig her

1 // 7 ARBEJDSPROGRAM FOR BUPL S LEDERFORENING

Mandat til afklaring af grundlaget for en ny hovedorganisation

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

M e n t o r. Diplomuddannelsen

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Transkript:

Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Kapitel 1. Bogens formål 20 1.1 Lønmodtagerorganisering på det danske arbejdsmarked 20 1.2 Bogens problemstilling medlemsskift og typer af fagforeninger 22 1.2.1 Medlemskab af faglige organisationer og medlemsskift 22 1.3 Fagforeningstyper og medlemsskift 25 1.4 Medlemsskift og dynamiske aspekter 29 1.5 Bogens disposition 30 Kapitel 2. Teorier om fagforeningsmedlemskab og generelle hypoteser om skift af medlemsstatus 32 2.1 Indledning 32 2.2 Teorier om fagforeningsmedlemskab 32 2.2.1 Klassisk fagforeningsteori 32 2.2.2 Neoklassisk fagforeningsteori udbud af og efterspørgsel efter fagforeningsydelse 34 2.2.3 Fagforeningsmedlemskab og free-rider -problemet 35 2.2.4 Fagforeningsmedlemskab som vejen til status og anerkendelse Social Custom-teorien 37 2.2.5 Øvrige fagforeningsteorier 38 2.3 Hypoteser om skift af medlemsstatus 40

Kapitel 3. Teorier om fagforeningskarakter og -type 42 3.1 Hvilken organisationstype er fagforeninger? 44 3.2 Typer af fagforeninger 45 3.3 Fagforeningers strategiske valg og disses konsekvenser 49 3.3.1 Lukket eller åben medlemskreds 50 3.3.2 Vægten på indgåelse og implementering/administration af kollektive overenskomster og aftaler 53 Kapitel 4. Strategier for analyse af medlemsskift 55 4.1 Metodiske perspektiver på faglig organisering: Makro-, meso- og mikroniveauer 55 4.2 Analysen af medlemsskift: Epistemologiske overvejelser 58 4.3 Undersøgelsens metodologi og metode 61 4.4 Undersøgelsens tilblivelse og reliabilitet 65 4.5 Sammenfatning 69 Kapitel 5. Faglig organisering og medlemsudvikling fra 1995 til 2011 71 5.1 Demarkationsprincipper i fagbevægelsens eksterne struktur 71 5.2 Medlemsudviklingen fordelt på hovedorganisationerne i perioden 1995-2011 76 5.3 Medlemsudviklingen blandt LO-forbundene i perioden 2006 til 2010 80 5.4 Personprofiler på lønmodtagere 82 5.4.1 Personlige karakteristika 83 5.4.2 Arbejdsmarkeds- og institutionelle forhold 88 5.4.3 Politisk og værdiorientering 93 5.5 Sammenfatning 96 Kapitel 6. Konjunkturelle, strukturelle og politisk-institutionelle påvirkninger af den faglige organisering 98 6.1 Konjunkturelle og strukturelle forklaringer 99 6.2 Den politisk-institutionelle forklaring 102 6.2.1 Hvad skete der i Ghent? 103 6.2.2 Ghent-systemet og Ghent-effektens implementering og forandring i Danmark fra monopol til konkurrence 105 6.2.3 Bruddet med eksklusivaftaler 107 6.2.4 Genopretningsplan Loft på skattefradraget for fagligt kontingent 108 6.2.5 Sammenfatning 109

Del II Analyse af skift og fravalg af fagforening 111 Del II Mobilitet på fagforeningsmarkedet analyse af årsager til skift og fravalg af fagforening Kapitel 7. Medlemmer der overvejer at skifte eller melde sig helt ud 116 7.1 Medlemmer, der overvejer at skifte 116 7.2 Medlemmer, der overvejer at være uorganiserede 119 7.3 Personprofiler på medlemmer, der overvejer at skifte 120 7.3.1 Personlige karakteristika 121 7.3.2 Arbejdsmarkeds- og institutionelle forhold 122 7.3.3 Politiske holdning og værdimæssig orientering 125 7.4 Årsager til at LO-medlemmer overvejer at skifte til en alternativ organisation eller være uorganiserede. 127 7.5 Sammenfatning 128 Kapitel 8. Medlemmer, der har skiftet fagforening 131 8.1 Medlemmer i bevægelse 132 8.2 Skift som følge af ændring i ansættelsen 135 8.2.1 Fra LO til de alternative det aktive fravalg 136 8.3 Hvem skifter fra LO til de alternative? 138 8.3.1 Personlige karakteristika 139 8.3.2 Arbejdsmarkeds- og institutionelle forhold 140 8.3.3 Politisk holdning og værdimæssig orientering 141 8.4 Årsager til skift fra LO til alternativ økonomi, politik og værdier 144 8.4.1 Utilitaristiske årsager til skift Forhold mellem pris og service 144 8.4.2 Normative begrundelser for skift Politik og holdninger 147 8.5 Multivariat analyse 148 8.6 Sammenfatning 153 Kapitel 9. Uorganiserede de tidligere medlemmer 155 9.1 Uorganiseredes tidligere organisationer 156 9.2 Personprofil på tidligere medlemmer 157 9.2.1 Personlige karakteristika 158 9.2.2 Arbejdsmarkeds- og institutionelle forhold 159 9.2.3 Politisk holdning og værdimæssig orientering 161 9.3 Årsager til, at medlemmer vælger at være uorganiserede 163 9.4 Multivariat analyse 166 9.5 Sammenfatning 167

Kapitel 10. Uorganiserede, der aldrig tidligere har været medlem 169 10.1 Hvem er de uorganiserede, der aldrig har været medlem? 169 10.1.1 Personlige karakteristika 169 10.1.2 Arbejdsmarkeds- og institutionelle forhold 171 10.1.3 Politisk holdning og værdimæssig orientering 173 10.2 Overvejelser omkring medlemskab 175 10.3 Sammenfatning 177 Kapitel 11. Hvilke ydelser efterspørger medlemmer af faglige organisationer? 179 11.1 Indledning 179 11.2 Kendskab til og relevans af serviceydelser 179 11.3 Faglige organisationers serviceydelser 182 11.4 Kendskab til og relevans af serviceydelser blandt loyale medlemmer og potentielle skiftere 186 11.5 Sammenfatning 190 Kapitel 12. Fagforeningstyper og mobilitet på fagforeningsmarkedet 192 12.1 Fire typer af fagforeninger 193 12.2 Hvad betyder fagforeningens karakter for rekruttering og fastholdelse? 196 12.3 Forudsætninger for rekruttering og fastholdelse af medlemmer samt variationer mellem fagforeningstyperne 198 12.4 Empirisk kategorisering af fagforeninger i typer 200 12.5 Økonomiske fordele ved medlemskab 205 12.6 Værdien af profession og faglighed 207 12.7 Interessevaretagelse kollektiv handling eller individuel service? 209 12.8 Faglige ydelser Forsikring og hjælp ved ledighed 211 12.9 Sammenfatning 214 Kapitel 13. De unge lønmodtagere og fagbevægelsen: Generations- eller alderseffekt 217 13.1 De unge lønmodtageres organisationsgrad 217 13.2 Alderseffekt eller generationseffekt? 219 13.3 Alderseffekt 221 13.4 Generationseffekt: Fra 68 erne over yuppierne til de ambivalente 223

13.4.1 Er fagforeninger stadigvæk nødvendige? 225 13.4.2 Skal solidariteten udbredes? 227 13.5 Sammenfatning og konklusion 229 Kapitel 14. Konklusion del II Mobiliteten på fagforeningsmarkedet 232 14.1 Medlemmer, der overvejer at skifte fagforening eller melde sig helt ud 232 14.2 Medlemmer, der har skiftet fagforening 233 14.3 Uorganiserede, der tidligere har været medlem 234 14.4 Uorganiserede, der ikke tidligere har været medlem 234 14.5 Personprofiler på lønmodtagersegmenter 235 14.6 Fra udbud til efterspørgsel fra kollektivistiske fagforeninger til alternative 237 Del III Strategier for revitalisering af fagbevægelsen 240 DEL III Strategier for revitalisering af fagbevægelsen Kapitel 15. Har fagbevægelsen en fremtid? Strategier for revitalisering af fagbevægelsen 242 15.1 Mobiliteten på fagforeningsmarkedet undersøgelsens resultater 242 15.2 Samfundsmæssige rammer for fagbevægelsens strategivalg 244 15.3 Dimensioner i de mulige revitaliseringstrategier 248 15.3.1 Medlemsdimensionen 249 15.3.2 Den økonomiske dimension 250 15.3.3 Den politiske dimension 250 15.3.4 Den institutionelle dimension 251 15.4 Den dynamiske fagforening 252 15.4.1 Fagforeningernes interessevaretagelse 253 15.4.2 Demokratiet i fagbevægelse, medlemsindflydelse 254 15.4.3 Union governance Lederne i de faglige organisationer 257 15.4.4 Dagsordenssætning 260 15.4.5 Fagbevægelsen og magt 263 15.4.6 Den dynamiske fagforening 264 15.5 Revitaliseringsstrategier fagbevægelsens valgmuligheder 265 15.5.1 Mulige strategier for revitalisering af fagbevægelsen 266 15.5.2 Organisering af de uorganiserede 267 15.5.3 Sociale partnerskaber med arbejdsgiverne og regeringer 269

15.5.4 Fagbevægelsen som politisk aktør 270 15.5.5 Revitalisering af den internationale fagbevægelse? 271 15.5.6 Strukturreformer som middel til revitalisering af fagbevægelsen 273 15.5.7 En ny solidaritet? Koalitioner mellem fagbevægelsen og andre organisationer 275 15.6 LO-fagbevægelsens overlevelsesmuligheder tre mulige strategivalg 276 15.6.1 Den defensive spare- og fusionsstrategi 277 15.6.2 Den kundeorienterede servicestrategi, fagbevægelsen som forsikringsselskab 279 15.6.3 Den offensive investerings- og udviklingsstrategi 281 15.6.4 Hvorfor er en prisnedsættelse nødvendig? 282 15.6.5 Bør LO-forbundene overveje at indføre en differentieret kontingentpolitik? 282 15.6.6 Den innovative og medlemsskabende fagbevægelse 284 15.7 Forskellige samfund, fagforeningsmodeller og strategivalg 286 Kapitel 16. Fælles eller hver for sig? 288 Litteratur 292 Bilag 298 Liste over figurer og tabeller 312