Anbefalinger vedr. udvikling af den beskyttede beskæftigelse Anbefalinger vedr. udvikling af den beskyttede beskæftigelse 5. maj 2015 1. Baggrund I regi af projekt Omstilling af det specialiserede voksenområde til nye tider er der i foråret 2015 nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere tilbuddene om beskyttet beskæftigelse med henblik på at fremtidssikre og udvikle den beskyttede beskæftigelse i Frederikssund Kommune. Der er i forbindelse med projektet stillet forslag om en række principper for tilbudsviften, herunder et princip om inklusion, hvor beskæftigelse er et centralt element. Det er udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde, at tilbuddene i den beskyttede beskæftigelse skal ses i sammenhæng og samspil med andre tilbud inden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, så den beskyttede beskæftigelse kan indgå som et tilbud i et forløb for borgeren hen imod det ordinære arbejdsmarked i det omfang det er muligt, og med de muligheder der er i lovgivningen. 1.1 Arbejdsopgave Arbejdsgruppens opgave er følgende: Det skal vurderes om antallet af pladser til beskyttet beskæftigelse skal justeres ud fra udviklingen i belægningsprocenterne fra 2012-14, samt set i forhold til borgere fra Frederikssund Kommune, der i de kommende år, vil kunne profitere af et tilbud om beskyttet beskæftigelse. Det skal vurderes om tilbuddene efter 103 skal udvikles til en rumme nye målgrupper, herunder om der kan tilbydes de nuværende beboere på Skibbyhøj et beskæftigelsestilbud, der er målrettet den unge målgruppe. Det skal vurderes i hvilket omfang, der kan skabes jobs på det ordinære arbejdsmarked til borgere på Højagergaard og Ejegod, der har et let til et kontinuerligt let støttebehov. Det skal samtidig vurderes i
hvilken omfang der er behov for fx mentorer til at understøtte indsatsen. Det skal vurderes med fordele og ulemper om den beskyttede beskæftigelse skal rummes på færre matrikler, f.eks. med udgangspunkt i Højagergaard. Herunder skal der stilles forslag til en fremtidig organisering af området for beskyttet beskæftigelse i Frederikssund Kommune. Der skal derudover ske en vurdering af fordele og ulemper ved en tilbagerulning af besparelsen fra 2013 på 400.000 kr. årligt, som indbefattede en ændring af serviceniveauet på beskyttet beskæftigelse og en opprioritering af fritidslivet. Konkret betyder det, at borgere i botilbud nu tilbydes 3 dages beskæftigelse frem for som tidligere 4 dage. Vurderingen skal ske dels ud fra en økonomisk betragtning og dels ud fra en vurdering af sammenhængen med det øgede fokus på beskæftigelse, som er en del af de foreløbige principper for en tilpasset tilbudsvifte. På baggrund af beskrivelserne får arbejdsgruppen til opgave at stille forslag til styregruppen om den fremtidige organisering af den beskyttede beskæftigelse, herunder forslag om den fremtidige dimensionering, nye tilbud samt evt. samdrift/sammenlægning af tilbuddene. Forslaget skal indeholde et overslag på det økonomiske rationale ved en evt. samdrift eller sammenlægning samt en vurdering af en tilbagerulning af besparelsesforslaget fra budget 2013. 1.2 Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen har holdt fem møder og har bestået af Kim Rockhill (formand), Helle Juncher Christensen, Annette Karin Tram, Pia Enemark, Birte Skovby Larsen, Birgit Erna Rieck, Jørgen Hvalkof, Anne Marie Pedersen, Britt Hollier, Henriette Holst Houmark, Lisbeth Winther Jørgensen (tovholder) samt repræsentation fra Økonomiafdelingen på enkelte møder. 2. Afrapportering 2. 1 Antal pladser i den beskyttede beskæftigelse Frederikssund Kommune har beskyttet beskæftigelse på tre matrikler. De tre tilbud er normeret til i alt 215 pladser på både 103 og 104, jf. tabel 1 (tal fra takstberegningen). Dertil kommer 21 STU-pladser. Tabel 1: Normerede antal pladser 2015 i 103 og 104 samt STU 103 104 STU I alt Skibbyhøj 41 0 0 41 Ejegod 32 60 3 95 Højagergaard 67 15 18 100 I alt 140 75 21 236 Antallet af indskrevne borgere i april 2015 ses i tabel 2. Tallene dækker over, at nogle borgere er indskrevet på nedsat tid. Tabel 2: Antal indskrevne borgere i 103, 104 og STU april 2015 Antal indskrevne borgere Skibbyhøj beboere 23 eksterne brugere 20 Ejegod 97 Højagergaard 116 2
Belægningsprocenten for 103 i årene 2012-2014 fremgår af tabel 3. Tabel 3: Belægningsprocent 2012-2014 på 103, 104 og STU 2012 2013 2014 Skibbyhøj 83 88 86 AKU-centret (Højagergaard og Ejegod)* 106 104 102 * Borgerne på Højagergaard og Ejegod er ikke adskilt i økonomisystemet, hvorfor belægningsprocenten her er samlet. Behovet for pladser i 103 og 104 i de kommende år afhænger af både tilgang og afgang. Tilgangen kommer direkte fra STU erne, men der kan også være borgere, som ikke tilkendes pension med det samme, men først efter et afklaringsforløb. Det kan også være borgere, som får behov for et beskæftigelsestilbud, fx ældre borgere i socialpsykiatrien, der bliver klar til beskæftigelse, men har brug for et beskyttet tilbud. Såvel tilgang som afgang kan også skyldes flytning. Det vurderes, at mellem en tredjedel og halvdelen af de borgere, der er i STU-forløb i dag, vil få tilkendt en pension og gå direkte til en 103 eller 104 efter deres STU-forløb. En tredjedel svarer til 4-6 borgere i 2015, 2016 og 2017. Afgang kan skyldes, at borgeren pensioneres eller ved dødsfald. Når borgerne er 65 år, er de ikke længere i målgruppen for et 103-tilbud, men vil ofte være i målgruppen for et 104-tilbud. Det er således svært at vurdere, hvornår borgerne ikke længere har behov for et tilbud i regi af social service. Det foreslås (jf. afsnit 2.2), at Skibbyhøjs beskyttede beskæftigelse lukkes. De pladser, der bruges af borgere, der ikke bor på Skibbyhøj, foreslås flyttet til Højagergaard, mens de 23 pladser som bruges af botilbuddets borgere nedlægges. Der er 18 normerede pladser til eksterne borgere på Skibbyhøj. Da en del af borgerne kun er indskrevet to eller tre dage om ugen, svarer den nuværende belægning til 15 pladser, beregnet ud fra de vedtagne principper for takstdifferentiering på de beskyttede værksteder, som vil være gældende ved indskrivning på Højagergaard (hvor en dag svarer til 40 % indskrivning, to dage til 60 % osv.). Det foreslås endvidere at justere pladsantallet i forhold til belægningsprocenten i 2014, da den lave belægningsprocent på Skibbyhøj og den lidt høje belægningsprocent på AKU-centrene har været gennemgående i årene 2012-2014. Hvis disse ændringer gennemføres, vil pladsantallet fremadrettet se ud som i tabel 4. Her ses pladsantallet i 103 og 104 under ét. Tabel 4: Forslag til tilpasning af pladsantal i 103 og 104 2015 Justering 2016 I alt Nedlæggelse af pladser Justering ift. belægning Flytning af pladser I alt Skibbyhøj 41-23 -3-15 0 Ejegod 92 0 2 0 94 Højagergaard 82 0 2 15 99 I alt 215-23 1 0 193 3
Det har endvidere været drøftet i arbejdsgruppen (jf. afsnit 2.2), om Ejegods beskyttede beskæftigelse skal flyttes til Højagergaard. Det vil dog ikke dreje sig om alle 32 normerede pladser efter 103, men om ca. 23 borgere. I så fald ville Ejegod ende på 71 pladser og Højagergaard på 123 pladser. Ejegod oplever en søgning på pladser til de kognitivt svagest fungerende borgere (pt. efterspørges ca. 8 pladser). Dette er primært fra andre kommuner fra specialiserede botilbud (fx Lykke Marie og Skelhøj). En mulighed er, at Ejegod gradvist i takt med efterspørgslen får flere 104-pladser, hvilket der skabes plads til, hvis dele af den beskyttede beskæftigelse rykker ud. 2.2 Samling af målgrupperne, herunder samling af 103 på færre matrikler, samt tilbud til beboerne fra Skibbyhøj Arbejdsgruppen vurderer, at det er muligt at samle beskæftigelsen for borgere med handicap og borgere med sindslidelse på samme matrikel. Konkret foreslås det at samle hovedparten af den beskyttede beskæftigelse under Højagergaard. Det foreslås, at den beskyttede beskæftigelse på Skibbyhøj nedlægges. De borgere, der er i beskæftigelsestilbud på Skibbyhøj, men som ikke bor der, tilbydes beskæftigelse på Højagergaard (15 fuldtidspladser). Borgerne indskrives på samme takst som de øvrige borgere på Højagergaard. De unge beboere på Skibbyhøj skal fremadrettet ikke tilbydes beskyttet beskæftigelse, men have socialpædagogiske aktiviteter i botilbuddet, som understøtter de unges udvikling af kompetencer rettet mod uddannelse og ordinær beskæftigelse. De 23 pladser efter 103, der tidligere har været brugt af beboerne på Skibbyhøj, foreslås derfor nedlagt. Både Højagergaard og Skibbyhøj har erfaringer med at rumme borgere med andre problemstillinger end hovedmålgruppen. Højagergaard og Skibbyhøj har den samme type værksteder, så en del af borgerne vil kunne fortsætte med samme type produktion. Arbejdsgruppen peger på, at de faglige kompetencer hos personalet på Højagergaard skal geares til at kunne tage imod borgere med sindslidelse, idet der også er store forskelle på grupperne, fx at borgere med sindslidelse kan være mindre mødestabile end borgere med et udviklingshandicap, da de kan have øget risiko for psykiske tilbageskridt. Arbejdsgruppen peger på, at der vil være nogle borgere i socialpsykiatrien, som ikke vil kunne identificere sig med eller ikke vil profitere af et tilbud sammen med borgere med udviklingshæmning. Der kan også være borgere, der ikke ønsker at følge med pga. længere transport, som kan være særligt vanskelig for sindslidende på grund af forhøjet angstberedskab, social fobi mv. De unge borgere i den øvrige socialpsykiatri (dvs. ud over Skibbyhøj) skal som hovedregel ikke på Højagergaard, men have et andet tilbud, jf. nedenfor. De unge på Skibbyhøj er under 30 år og overvejende kontanthjælpsmodtagere. De skal derfor have en indsats under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og det vil ske i regi af Ungeindsatsen. Indsatsen skal som til alle andre gives efter en konkret og individuel vurdering. I den første fase, når borgerne lige er flyttet ind på Skibbyhøj, er de så dårligt fungerende, at de ikke kan deltage i uddannelse eller beskæftigelse uden for Skibbyhøj. Her skal borgerne som en del af 107-tilbuddet inddrages i aktiviteter knyttet til Skibbyhøjs daglige drift (køkken, pedelfunktion og gartneri). Skibbyhøj vil også sætte fokus på udredning af evner, interesser og muligheder i forhold til uddannelse og tilbyde opkvalificerende undervisning i fx dansk og mate- 4
matik. Når borgeren bliver klar til det, vil botilbuddets rolle være at understøtte de unge i at deltage i uddannelses- og arbejdsaktiviteter uden for Skibbyhøj. Størstedelen af beboerne kommer fra andre kommuner. Unge i den øvrige del af socialpsykiatrien vil fremover kun i sjældne tilfælde få en pension. De vil derfor også skulle have en indsats i Jobcenter-regi (fremadrettet via Ungeindsatsen) i stedet for en 103-plads. Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for, at hele den beskyttede beskæftigelse flyttes til Højagergaard. Jf. tabel 1 har Ejegod 32 normerede pladser efter 103, men det er kun ca. 23 heraf, der har et reelt beskæftigelsesmæssigt indhold. De tilbageværende borgere på Ejegod vil herefter overvejende være i målgruppen for 104. Ejegod ønsker dog også fremadrettet at kunne have borgere i 103, hvis der er borgere, der ikke ønsker at følge med til Højagergaard. En del serviceopgaver (kantine og grønne arealer mv.) på Ejegod løses i dag af borgere i 103. Hvis den beskyttede beskæftigelse samles på Højagergaard, foreslås det, at Højagergaard servicerer Ejegod med en udkørende funktion, der kan løse disse opgaver. Fordelen ved dette vil være, at der altid vil være nok til at løfte opgaverne, idet der vil være en tilgang af borgere med et funktionsniveau, der kan løfte opgaven, hvilket ikke er tilfældet i Ejegods brugergruppe pt. Ulempen kan være, at borgere på Ejegod, der har et spirende potentiale for et mere beskæftigelsesrettet indhold, ikke motiveres. Det har også været drøftet, om det ville give mening at flytte hele Ejegod til Højagergaard. Det vurderes, at der vil være væsentlige omkostninger ved at ombygge en del af Højagergaard, så det bliver tilstrækkeligt handicaptilgængeligt. Mange borgere på Ejegod er afhængige af særlige hjælpemidler dels ved toiletbesøg, dels ved befordring (kørestole, gåvogne, loft- og mobillifte osv.). Højagergaard ville desuden blive meget stort og skulle modtage en meget bred vifte af borgere, hvis både borgere med sindslidelse og borgere med omfattende fysisk og psykisk funktionsnedsættelse skulle rummes på samme matrikel. 2.3 Jobs på det ordinære arbejdsmarked Arbejdsgruppen peger på, at en del borgere fra Højagergaard kunne have interesse i og arbejdsevne til at komme ud i job med løntilskud (tidl. skånejob). Selvom virksomhedernes efterspørgsel kan variere med konjunkturerne, vil mange virksomheder gerne tage et socialt ansvar, og det vurderes, at der kan laves aftaler med virksomheder eller institutioner til de borgere, der vil kunne klare et job på særlige vilkår på det ordinære arbejdsmarked. Højagergaard oplever samtidig, at nogle borgere gerne vil ud på almindelige arbejdspladser. Der peges på, at det på både handicap- og psykiatriområdet er meget væsentligt, at der er en kvalificeret og tæt opfølgning med henblik på at støtte og fastholde borgeren ude på den ordinære arbejdsplads. Støttebehovet vil være størst i starten, men vil typisk falde, efterhånden som borgeren integreres på arbejdspladsen. For de fleste af de borgere, der i dag er i 103, vurderes det, at er det nødvendigt, at den medarbejder, der varetager opfølgningen, allerede har en relation til borgeren og har en god indsigt i borgerens ressourcer og begrænsninger. Det vil derfor være oplagt, at støtten kommer fra en pædagogisk medarbejder fra det beskyttede værksted. 5
Borgerne vil både kunne sendes ud enkeltvist og i små grupper. Placering i grupper kan gøre opfølgningen mindre ressourcekrævende. Arbejdsgruppen peger på en model, hvor borgeren på samme tid er i skånejob og indskrevet i 103 med en meget reduceret takst. Dette svarer til en model, flere kommuner praktiserer, fx Odense, Randers og Aarhus kommuner. Højagergaard vil så kunne yde støtte til borgeren med grundlag i 103. Borgeren vil let kunne komme tilbage til værkstedet, hvis der er behov for det, hvilket vil give tryghed. Hvis borgeren har behov for det, vil han eller hun også kunne være på værkstedet fx en dag om ugen og i en ordinær virksomhed 3 dage om ugen. Højagergaard vurderer at 3-4 borgere hvert år vil kunne komme ud i skånejob, heraf 1-2 Frederikssundborgere. Nogle af disse kan dog have gavn af en delt plads, hvor de et par dage om ugen er på en virksomhed og et par dage om ugen er på værkstedet. Nogle borgere kan endvidere få behov for at vende tilbage til værkstedet, midlertidigt eller permanent. Ejegods borgere har generelt ikke et funktionsniveau, der muliggør skånejob. I Skibbyhøjs beskyttede beskæftigelse skal de unge borgere, som nævnt fremadrettet ud i forløb på det ordinære arbejdsmarked eller i uddannelse, mens de eksterne brugere af værkstederne vurderes at skulle overgå til Højagergaard. Det vurderes, at det over tid kan blive sværere at finde borgere i målgruppen for skånejob, da de borgere, der bliver tilbage, er dem med et lavere funktionsniveau, og da førtidspensionsreformen betyder, at færre borgere tilkendes pension, hvorfor der vil blive færre af de bedre fungerende borgere, der har førtidspension og dermed er i målgruppen for skånejob. Arbejdsgruppen har også til opgave at vurdere, i hvilken omfang der er behov for fx mentorer til at understøtte indsatsen. I den model der foreslås, vil borgerne skulle støttes af pædagogisk personale fra værkstedet. Støttebehovet/taksten vurderes at svare til taksten for støtte i tilbuddet Next Job, som Højagergaard tidligere kørte, hvilket var 79 kr. om dagen, når borgeren var sluset ind på arbejdspladsen. Det skal beskrives mere konkret, hvilket forløb borgeren skal have på vejen mod et job på en ordinær arbejdsplads, fx i forhold til praktikforløb og samarbejde mellem værksted og Jobcenter. Der kan søges inspiration hos Odense Kommune eller hos Gentofte kommunes Next Job-tilbud. Borgere på førtidspension, der ikke er i et 103-tilbud, primært borgere i socialpsykiatrien, kan også komme ud i skånejob. Her peger dele af arbejdsgruppen på, at der generelt er behov for mere klarhed over, hvad mulighederne er for, at det er socialpsykiatrien der leverer mentorstøtten, herunder ønskes klarhed over, hvornår det er hhv. Jobcenter og socialpsykiatri, der leverer mentorstøtten, pris og afregning samt snitfladen mellem mentorer efter LAB-loven og SKP er. Fremadrettet vil nogle borgere, der i dag er i målgruppen for et 103-tilbud, ikke få tilkendt en førtidspension, men i stedet blive bevilget et fleksjob. En del af disse borgere kunne også have gavn af mentorstøtte fra personale med en pædagogisk eller socialfaglig baggrund (fra socialpsykiatrien eller Højagergaard). Der er i dag ikke praksis i kommunen for, at der i udbredt omfang gives mentorstøtte til borgere i fleksjob. I forhold til både borgere i job med løntilskud og borgere i fleksjob vil det være en fordel at etablere en jobklub e.l. til borgere, der er i beskæftigelse på ordinære arbejdspladser, da det kan give et socialt fællesskab i forhold til de udfordringer, det kan give at være på en almindelig arbejdsplads. 6
Repræsentanter fra socialpsykiatrien peger på, at der er behov for en bredere vifte af tilbud for at tilgodese borgere med sindslidelse (ud over Skibbyhøjs beboere). Der har både været talt om tiltag i forhold til borgere på førtidspension og kontanthjælp. Det er fx blevet foreslået at se på interne brugerjobs, andre typer beskæftigelsestilbud i kommunalt regi, der kan supplere de beskyttede værksteder (fx cafédrift e.l.), og øget fokus på socialøkonomiske virksomheder. 2. 4 Serviceniveau Serviceniveauet blev i 2014 ændret, så en borger, der bor i et botilbud, har ret til tre dage i den beskyttede beskæftigelse om ugen frem for fire dage. Ændringen i serviceniveauet er ikke effektueret på Skibbyhøj. En del af de borgere, der blev revisiteret til tre dage om ugen, har anket afgørelsen og fået medhold. Der er pt. otte borgere på Højagergaard og én borger på Ejegod, der som følge af serviceniveauændringen kun har tre dage i den beskyttede beskæftigelse. Det vil koste 276.000 kr. at hæve serviceniveauet fra tre til fire dage igen. Arbejdsgruppen kan ikke pege på nogen fordele ved et serviceniveau på tre dage for borgere, der bor i botilbud. Flere borgere er selv utilfredse, og en nedsat arbejdstid bringer borgerne længere fra arbejdsmarkedet, hvilket går imod kommunens fokus på beskæftigelse. Dertil kommer, at nogle botilbud oplever en belastning ved, at borgere er hjemme, uden at der er ressourcer til dem, og det er ikke alle, men primært de bedst fungerende borgere, der bruger idræts- og fritidstilbuddene som alternativ til beskæftigelse. Arbejdsgruppen peger derfor på, at serviceniveauet skal hæves til fire dage for borgere i botilbud igen. 3. Vurdering af økonomiske konsekvenser Der vil være økonomiske konsekvenser ved flere af de foreslåede tiltag. Flytning af 15 pladser i den beskyttede beskæftigelse fra Skibbyhøj til Højagergaard Der vil være en besparelse på de Frederikssund-borgere, der flyttes fra Skibbyhøj til Højagergaard, da taksten på Højagergaard er lavere. Borgere fra Frederikssund udgør knap 14 fuldtidspladser. Dette svarer til en samlet årlig besparelse på knap 380.000 kr. Lukning af Skibbyhøjs beskyttede beskæftigelse Der regnes pt. på konsekvenserne af en lukning. Det vurderes, at der er meget begrænsede muligheder for besparelse, idet borgerne fortsat vil have behov for en pædagogisk indsats, nu blot i regi af 107. Der vil fortsat være ejendomsudgifter på hele Skibbyhøj, som skal indregnes i taksten for 107-tilbuddet. Flytning af 103-pladser fra Ejegod til Højagergaard Flyttes hele eller en del af den beskyttede beskæftigelse fra Ejegod til Højagergaard, vil det få betydning for taksten. På Højagergaard vil der være flere borgere til at dele udgifter til ejendomsdrift og ledelse. På Ejegod vil der være færre borgere, men disse vil til gengæld være indskrevet til en væsentligt højere takst pga. højere støttebehov. Borgere fra 103 til job med løntilskud Der vil være en besparelse ved at få Frederikssund-borgere fra 103 ud i skånejob. Besparelsen vil for det første afhænge af, hvor mange borgere det kan lykkes at få ud i skånejob, og her har arbejdsgruppen peget på 1-2 Fre- 7
derikssund-borgere pr. år. Dernæst vil den afhænge af, hvor mange timer borgeren vil kunne klare i job med løntilskud, om borgerne vil overgå fuldt til job med løntilskud, eller om de fortsat har behov for dage i 103, hvilket vil bero på en konkret og individuel vurdering. Også satsen for løntilskud kan variere. I tabel 5 ses tre forskellige modeller, hvor borgeren er henholdsvis fuldt i skånejob, 60 % i skånejob og 40 % i beskyttet beskæftigelse og endelig 40 % i skånejob og 60 % i beskæftigelse. De tre modeller har forskellige besparelsespotentialer. Tabel 5: Besparelsespotentiale pr. borger i job med løntilskud. 20 timer 15 timer pr. uge pr. uge (60 (100 % i % i skånejob) skånejob) 10 timer pr. uge (40 % i skånejob Fortsat udgift til 103-61.466 92.199 Udgift til pædagogisk støtte i skånejob (79 kr. pr. dag) 28.835 17.301 11.534 Udgift til løntilskud (26,54 kr. pr. time minus 50 % statsrefusion) 13.801 10.351 6.900 Besparelse på ordinær 103-153.665-153.665-153.665 Besparelsespotentiale i alt -111.029-64.547-43.032 Lykkes det eksempelvis at få to borgere i skånejob med 15 timer om ugen og én dag i 103 (svarende til 60 % i skånejob og 40 % i 103) i 2016 og yderligere to borgere efter samme model i 2017 kan det give en besparelse på ca. 127.000 i 2016 og på godt 256.000 kr. i 2017. Tilbagerulning af serviceniveau Udgiften ved at hæve serviceniveauet for 9 borgere fra 3 til 4 dage om ugen vil være 276.000 kr. pr. år. 4. Anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af ovenstående at antallet af pladser i 103 og 104 justeres i forhold til belægningsprocenten i 2014. at den beskyttede beskæftigelse på Skibbyhøj nedlægges. De eksterne brugere på Skibbyhøj tilbydes i stedet beskæftigelse på Højagergaard, mens de 23 pladser, der bruges af beboerne på Skibbyhøj, nedlægges. Et opmærksomhedspunkt bør være, at der på Højagergaard findes medarbejdere med særlige kompetencer i forhold til den socialpsykiatriske forståelse og den rehabiliterende indsats, som brugerne med psykiatriske udfordringer, har brug for. at de unge beboere på Skibbyhøj i stedet for beskyttet beskæftigelse tilbydes aktiviteter, herunder undervisning, i forbindelse med 107-tilbuddet, der understøtter deres mulighed for at komme ud i ordinær uddannelse eller ordinær beskæftigelse, og når de er klar til det tilbydes aktiviteter i regi af Jobcentret at borgerne på førtidspension hjælpes fra 103 ud i job med løntilskud (tidl. skånejob) ved at bruge en model, hvor borgere på førtidspension kan være indskrevet i både 103 og i job med løntilskud, og at Højagergaard i regi af 103 yder støtte til borgerne på den ordinære arbejdsplads at der ses nærmere på, hvordan kommunen kan skabe flere muligheder for at få flere borgere i socialpsykiatrien (som bor i tilbud efter 107/ 108 eller modtager 85-støtte) ud i beskæftigelse. Gruppen består både af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere over og under 30 år, som kan modtage forskellige typer af indsatser. Der 8
peges bl.a. på en bredere vifte af beskæftigelsestilbud, en anden brug af mentorer eller samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. at serviceniveauet for 103 for borgere, der bor i botilbud, hæves fra tre til fire dage om ugen, og at besparelsen fra 2013 dermed rulles tilbage. Arbejdsgruppen har ikke taget stilling til finansieringen af dette. 9