Færdigheds- og vidensområder

Relaterede dokumenter
Geografi Fælles Mål 2019

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Geografia rsplan for 7. kl

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan i geografi klasse

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan i geografi klasse

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Danmarks råstoffer. Forløbsvejledning. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan. Geografi 7 d

ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan i biologi klasse

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Fysik/kemi Fælles Mål

Biologi Fælles Mål 2019

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Fysik/kemi. Måloversigt

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Verdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD

Lærervejledning Mobil Lab 2

Geografi evaluering Regionale og globale mønstre

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Lærervejledning Mobil Lab 2

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Årsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Del- og slutmål for faget geografi.

Årsplan geografi, ældste klasse

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

GEOGRAFI. Formål med faget

Natur/Teknologi Kompetencemål

Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Kompetencemål for Geografi

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Årsplan 2012/ c - GEOGRAFI. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Mundtlig eksamen i Geografi C

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Natur/teknologi Fælles Mål

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Undervisningsplan for faget geografi

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Lærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune

UVMs Læseplan for faget Geografi

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

Geografi årsplan 2014/15

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

Lærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Geografi Faghæfte 2019

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag: Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold. undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Formidling: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier. metoder til at formidle naturfaglige forhold. -Jeg kan beskrive Jordens overordnede sfærer og deres indbyrdes forhold. -Jeg kan forklare, hvad begreberne atmosfæren, lithosfæren, hydrosfæren og biosfæren betyder. -Jeg kan anvende naturfaglige begreber til at lave en præsentationsvideo om en af Jordens sfærer. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber. fagord og begreber i naturfag.

Oktober Drikkevand Vandets kredsløb Regnvand Grundvand Vandkraftvær k Og vandforbrug Drikkevandet s trusler Undersøgelse Jordkloden og dens klima: Eleven kan ud fra lokale forhold forklare problematikker knyttet til det geologiske kredsløb og råstofudvinding Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb Naturgrundlag og levevilkår: Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget interesser knyttet til energi- og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget -Jeg kan beskrive vandets kredsløb ved at anvende modeller. -Jeg kan opstille forsøg, der viser vandets kredsløb. -Jeg kan forklare, hvordan grundvand dannes og indvindes. -Jeg kan anvende min viden om grundvand og truslerne mod drikkevandet til at komme med forslag til sikring af fremtidens drikkevand. Besøg: Rensningsanlæ g Undersøgelse: Vand Planche

November Grønland Hvorfra og hvorhen Livet i Grønland Grønlands befolkning Turisme i Grønland Demografi og erhverv Eleven kan undersø ge befolkningsog erhvervsudviklings betydning for levevilkår levevilkår og befolknings- og erhvervsudvikling Eleven kan analysere befolkningsog erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæ redygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse begrebet bæredygtighed -Jeg kan beskrive erhvervsudviklingen på Grønland med Danmark gennem de sidste 60 år. -Jeg kan opstille en kvalificeret hypotese om fremtiden for det grønlandske folk ift. økonomi, naturressourcer og klimaforandringer. -Jeg kan forklare sammenhængen mellem naturvilkårene på Grønland og inuitternes liv. Dokumentar Gruppearbejde

December Urbanisering og urbaniserings processer Byernes udvikling Vækst og priser Megabyer Undersøgelse Demografi og erhverv Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge befolkninger og byers strukturer demografiske variable og bymønstre Eleven kan analysere befolkningsog erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdel Argumentation Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag påstande og begrundelser -Jeg kan angive, hvor de største byer ligger i Danmark. -Jeg kan opstille kriterier for, hvordan en by udvikler sig på en god måde. -Jeg kan forklare, hvorfor byer i Danmark ligger der, hvor de gør. -Jeg kan diskutere, hvorfor et område i en by er uattraktiv at bo i, mens andre er attraktive. -Jeg kan forklare, hvorfor megabyer har mange problemer med urbaniseringen. Byvandring Gruppearbejde Globalisering -Eleven kan forklare lokale levevilkårs afhængighed af globalisering

Januar Jordens voldsomme kræfter under Os Danmarks bevægelse på kloden. Jordens indre. Bjergkæder. Himalayas dannelse. Jordskælv. Hvor forekommer der jordskælv? Tsunamien 2004. i naturfag: Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag. modellering i naturfag. Jordkloden og dens klima: Eleven kan med temakort og digitale animationer beskrive pladetektonik. tektoniske plader og deres bevægelser. Eleven kan med modeller forklare pladetektonikkens indflydelse på levevilkår. naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet. Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien. Jordens opbygning og den geologiske udvikling. -Jeg kan beskrive, hvordan Jorden er opbygget. -Jeg kan formulere grundtrækkene i teorien om pladetektonik. -Jeg kan forklare, hvorfor der typisk optræder vulkaner, jordskælv og bjerge på Jorden. -Jeg kan anvende min viden om pladetektonik til at forklare forekomsten af vulkaner og jordskælv på Jorden. -Jeg kan fortolke og forklare processerne, der gør sig gældende i forbindelse med forekomsten af vulkaner og jordskælv. -Jeg kan fortolke min viden om jordskælv og tsunamier og producere en videnskabelig artikel om tsunamien 2004. Dokumentar Gruppearbejde

Februar Marts Klimazoner og plantebælter Kende de forskellige klimabælter VØSLE Din og min udledning af CO₂ Carbonkredsl øbet. Jordkloden og dens klima Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold klimazoner og plantebælter Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger Undersøgelser Undersøgelser i naturfag Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag indsamling og validering af data Jordkloden og dens klima: Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb. problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. -Jeg kan beskrive særlige træk ved de forskellige klimazoner og plantebælter. -Jeg kan udvælge eksempler på arters tilpasning til livsbetingelserne i forskellige klimazoner. -Jeg kan forklare, hvordan man kan inddele Jorden i klimazoner og plantebælter. -Jeg kan bevise koblingen mellem klimazoner, plantebælter, det globale vindsystem og det globale vandkredsløb. Jeg kan undersøge organismers optag og afgivelse af CO₂. Jeg kan anvende modeller til at forklare carbonkredsløbet. Jeg kan argumentere for, at den eksplosive forøgelse af Tværfagligt med Fysik/Kemi

MartsCO₂ i atmosfæren Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klima ændringer og global opvarmning. aktuelle klimaproblematikker, klimateorier og klimamodeller. Formidling: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier. metoder til at formidle naturfaglige forhold. Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold. kildekritisk formidling af naturfaglige forhold. CO₂ i atmosfæren er menneskeskabt. Jeg kan forklare, hvilke konsekvenser et varmere klima kan have for økosystemer, geografi og mennesker. Jeg kan diskutere egne og andres løsningsforslag til at fremme en bæredygtig klimapolitik. Argumentation: Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag. kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng.

Maj-Juni Velstand og levevilkår Undersøgelse Demografi og erhverv: Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande. Eleven kan analysere befolkningsog erhvervsforholds påvirkning af lokal og global udvikling. udvikling i alderssammensætning og by- og landområder. i Naturfag Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden. aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold. Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder. interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling. -Jeg kan vise, hvordan udvalgte begreber relaterer sig til menneskers levevilkår. -Jeg kan beskrive forskellige definitioner af fattigdom. -Jeg kan forklare udvalgte landes økonomiske udvikling på baggrund af landenes historiske udvikling. -Jeg kan sammenligne erhvervsudviklingen i Danmark med andre lande for de sidste 70 år. -Jeg kan vurdere de økonomiske konsekvenser for enkelte steder på Jorden af globaliseringen.