Why Diversity Matters!



Relaterede dokumenter
Velkommen. Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1

Når mangfoldighed skaber værdi og McDiversity. V. Chefkonsulent Lotte Holck Foreningen Nydansker 28. Marts 2012

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

Bag om. God fornøjelse.

KREATIVITET, IDEUDVIKLING OG ØGET ORGANISATORISK PERFORMANCE GENNEM DIVERSITET. v. Lotte Holck, Foreningen Nydansker 26.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Integration i Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

Fastholdelse. Vejle 23. september Jens Frahm-Rasmussen Integrationsservice Integrationsministeriet

Under havet mødes alle øer.

Integration. - plads til forskellighed

MANGFOLDIGHEDS- LEDELSE

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Engang ung altid ung!

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

Rum. Interview situation X

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Samarbejde og inklusion

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Mangfoldighedspolitik

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

Efterkommere år Integrationsministeriet: (2010) Vækst i antal. Vækst i %

gladsaxe.dk Integrationspolitik

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/ Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

Etniske minoriteters netværk

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Fra forskelsbehandling til fælles trivsel

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

Nye løsninger for fremtidens byer

Kultur og lederopgaven

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

3 generationers syn på velfærdssamfundet Dato: 12. marts 2012

2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Fremtidens vandforsyning

Integrationspolitik

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn

Nye tanker nye muligheder

Udviklingen i frivilligt arbejde Foreløbige analyser.

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

DNA. Accelerate your future

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

Første del: indsatsen

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

MIKS-KONFERENCE OKTOBER Betina Wolfgang Rennison Ph.D., Lektor Inst. for Ledelse, Politik & Filosofi Tlf bwr.lpf@cbs.

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

Den lille grønne om LGBT

Fremtidens Biblioteker Tænketanken Epinion og Pluss Leadership

INNO VÆKST INNO 2014 VÆKST

IVA København 24.November 2010

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

Kursusdag for integrationsmedarbejdere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Velkommen til pædagoguddannelsen

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

MANGFOLDIGHEDSBUDSKABET

Personalemøde for Bulderby Den 22. september 2014

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Danmarks Bedste Arbejdspladser

TEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering

Politikker Handlinger Forventede resultater

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde

Udfordringer omkring frivillige i aftenskolen. Projektpartnere LOF og FORA

Transkript:

Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk

Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker som en ressource og kilde til udvikling og fornyelse, såvel på arbejdsmarkedet som i samfundet generelt. Kilde: Handlingsplan - til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse af racisme

Mangfoldighedsledelse Mennesker er organisationens vigtigste ressource. Menneskers ressourcer er forskellige. Synergi er anerkendelse af hinandens unikke ressourcer. Mangfoldighedsledelse handler om at gøre medarbejdernes forskellighed til en styrke, der kan berige organisationens udvikling. Kilde: SFI, Mangfoldighedsledelse, 2002

Hvilke integrationsprincip ligger mangfoldighedsledelse sig op ad? Segregation Kulturel og ofte fysisk adskillelse af minoritets- og majoritetssamfundet Assimilation Ensidig tilpasning til majoritetssamfundet Gensidig integration Vi er lige uden at være ens

Drivkræfter bag diversitet 1. Demografisk udvikling Median alder 1950 = 28,6 Median alder 2000 = 37,6 Median alder 2050 = 51,1 Male Female 100+ Male Female 100+ Male Female 100+ 95-99 95-99 95-99 90-94 90-94 90-94 85-89 85-89 85-89 80-84 80-84 80-84 75-79 75-79 75-79 70-74 70-74 70-74 65-69 65-69 65-69 60-64 60-64 60-64 55-59 55-59 55-59 50-54 50-54 50-54 45-49 45-49 45-49 40-44 40-44 40-44 35-39 35-39 35-39 30-34 30-34 30-34 25-29 25-29 25-29 20-24 20-24 20-24 15-19 15-19 15-19 10-14 10-14 10-14 5-9 5-9 5-9 0-4 0-4 0-4 40,000 30,000 20,000 10,000 0 10,000 Population (in 1000) 20,000 30,000 40,000 40,000 30,000 20,000 10,000 0 10,000 Population (in 1000) 20,000 30,000 40,000 40,000 30,000 20,000 10,000 0 10,000 Population (in 1000) 20,000 30,000 40,000

Drivkræfter bag diversitet 2. Internationalisering 2001 2005 2010 2015 2021 Danskere 92,5% 91,2% 89,2% 87,1% 84,8% Indvandrere 7,5% 8,8% 10,8% 12,9% 15,2% Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, januar 2002

Drivkræfter bag diversitet 3. Individualisering

Drivkræfter bag diversitet 4. Videnssamfundet

Organisationstyper og integrationsperspektiver Organisationstyper Integrations dimension Monolitisk Pluralistisk Multikulturel Integrations princip Assimilering Assimilering Gensidig integration Grad af strukturel/formel integration Minimal Delvis Fuld Grad af uformel integration Minimal Begrænset Fuld Grad af kulturelt bias Fordomme og diskriminering mod minoritetsgruppe Fremskridt, men fordomme og diskriminering eksisterer Fordomme og diskriminering eliminerede Grad af organisatorisk identifikation Stor afstand ml. majoritet og minoritets Medium afstand ml. majoritet og minoritet Ingen afstand ml. majoritet og minoritet Grad af konflikt mellem grupper Lav Høj Lav

Nyd pausen

Mangfoldighedsdrevet innovation Baseret på Susanne Justesen s arbejde

Diversitet og innovation Mangfoldighed og innovation hænger sammen: Når viden fra forskellige videndomæner smelter sammen, og når denne kombination af viden fører til ny og værdigfuld praksis (dvs. produkt, service, osv.)

Et Vidensdomæne ne (Én forskel ) Perspektiver: En bestemt måde at forstå et problem på Et unikt sæt af: Perspektiver og Heuristikker (kompetencer) Heuristikker: En bestemt måde at løse et problem på Identitet: En bestemt måde at opfatte sig sig selv på Identitet

Eksempler på p Vidensdomæner ner Manager Mand Ingeniør Frivillig Konsulent Gambia Studerende Kvinde Italien Danmark Tyrkiet Syrien Generation Y 1975 -?2 Babyboomer Generation 1943-59 Generation X 1960-74

Gruppedynamik Grupper har en tendens til at blive mere og mere ens over tid: Vi fokuserer på det vi har til fælles Vi nedtoner vore forskelle Jo længere tid vi indgår i gruppen, jo større er sansynligheden for at gruppen bliver meget homogent tænkende Vi holder op med at stille spørgsmål - kører på automatpilot.. Hvilket kan være ganske effektivt...men...

Typisk arbejder vi på 3 måder der: 1. Vi deler eller udveksler ikke viden alle arbejder på det som de er gode til. 2. Vi samarbejder, men kun nogle få dominerende og/eller fælles vidensdomæner er aktive. 3. Vi samarbejder ved at bruge vores forskellige vidensdomæner.

Diversitet & Homogenitet INNOVATION Behov for stor variation, integration og kontinuerlig udfordring af de forskellige videndomæner (DIVERSITET) Handler om at bryde med fortiden EFFEKTIVITET Behov for specialisering (færre videndomæner) og accept af organisationens dominerende Videndomæner (HOMOGENITET) Handler om at reproducere fortiden Resultater SENERE Resultater NU

Du skal vælge! v Innovation Effektivitet

10 min.! Find sammen 2 og 2 Gruppeopgave II Interview hinanden for at kortlægge hinandens vidensdomæner. Spørg ind til: Uddannelse / baggrund Demografi (generation, kultur, geografi, køn etc) Tidligere jobs Nuværende job Fritid og interesser (faglige + øvrige der kan udgøre viden)

Gruppeopgave II fortsat 20 min.! Ved at samle de enkelte vidensdomæner udarbejdes en fælles profil for gruppen: Dette gøres ved at fordele videndomænerne: Inderste cirkel (domæner alle har til fælles) Mellemste cirkel (domæner nogle har til fælles) Yderste cirkel (domæner unikke for enkelte medarbejdere) Med udgangspunkt i den fælles diversitets-profil overvej individuelt: Hvilke af domænerne i midten der har en tendens til at dominere? Hvilke af gruppens domæner skal vi blive bedre til at bringe i spil? Hvad - konkret - kan vi gøre for at bringe flere domæner / forskelle i spil?

Gruppeopgave II fortsat Ved at aktivere jeres unikke og individuelle Vidensdomæner, arbejd i grupper med følgende udfordring: Hvordan opnår vi de studerendes aktive deltagelse i hverdagen?

Tak for opmærksomheden! Mette Skovbjerg, msk@cifs.dk Læs mere på www.iff.dk