Årgang 53 nr. 4 2012 December - Marts Bromme - Pedersborg KIRKEBLADET Ingen adgang for slanger Se side 2
Forsidebilledet: Danske kroner som modgift mod slangebid I efteråret fik jeg fornøjelsen at besøge vores missionsprojekt (pigehjemmet i Indien) og se vore to volontørers arbejde på hjemmet. Det er at komme ind i en anden verden! Indien er mangfoldighedens, farvernes og kontrasternes land. Få er rige, en del klarer sig, men mange er ludfattige. Myndighederne er ofte korrupte, og det besværliggør udviklingen af velfærd og en fair fordeling af resurser blandt landets indbyggere. Disse nedslående fakta glemmes dog for en stund, da jeg ser pigernes glade smil, da jeg stiger ud af bilen foran pigehjemmet i Kherwara. De står lidt på afstand og fniser kun de frækkeste af dem tør løbe hen og sige hej, inden de skynder sig tilbage til de andre. Men efter bare en dag på hjemmet danses der boogie-woogie og tossedans på livet løs og på gebrokkent hindi-dansk. Sidst i august sendte vi fra Bromme og Pedersborg kirker Betina Juhl Jensen og Tine Engrob ud som volontører på pigehjemmet i Kherwara. De kunne fortælle os, at der var problemer med slanger inde på gårdspladsen, hvor pigerne dagligt færdes. Derfor ønskede lederen af hjemmet, Arun, at få lagt ny belægning på gårdspladsen og få bygget en lille mur, så at de ikke skulle leve i frygt for at blive bidt af en af de giftige kobraslanger, hvis bid nemt kan få dødelig udgang. Det byggeri ses på forsidebilledet. Et projekt til 30.000 kr. Da jeg besøgte hjemmet, var der allerede rejst nok penge til, at projektet kunne påbegyndes og blot en måned senere, var gårdspladsen så godt som færdig. Tak til alle, der har fulgt med i dette projekt og har ydet jeres til, at pigerne nu kan færdes sikkert og trygt uden fare for at blive bidt. Anders Bo Jørgensen Koncerter og gudstjenester: David superhelt og kriger Musikdramatisk bibelfortælling for børn torsdag den 31. januar kl. 10 i Pedersborg kirke Medvirkende: Tine K. Skau (sang, blokfløjter, whistles, klokker m.m.) Lisa Balle (akkordeon, harpe og sang) David følges fra han bliver valgt til israelitternes kommende konge gennem et lang liv i krig, kærlighed og venskab til den dag, han salver sin egen søn Salomon som tronfølger.publikum skal møde profeten Samuel, Davids brødre, sure Kong Saul, Goliath og de grumme filistre, vennen Jonathan, historiefortælleren - der giver baggrundsviden - alle Davids hustruer og den elskede Batsebah. Kyndelmissegudstjeneste Onsdag den 6. februar kl.19 i Pedersborg kirke Dagen længes, vinteren strenges Her midt i den mørke og kolde tid holder vi kyndelmisse. I den kristne kirke fejrer vi, at Jesus er kommet til os som verdens lys. Det vil være det gennemgående tema i de fællessalmer, som vi skal synge, og det er det, som vi skal høre om i de bibeltekster, som læses op, og i de korsange, som Sorø Drengekor og Pedersborg Kirkes Pigekor synger. Fastelavnsbørnegudstjeneste Søndag d. 10. februar kl. 14 i Pedersborg kirke Kan du gætte, hvem jeg er? Sikkert ikke for på denne søndag håber vi, at kirken er fyldt med superhelte, håndværkere, prinsesser, teletubbies og cowboys. Efter at have sunget glade børnesange og hørt om, at Gud ved, hvem vi er også bag vores masker er der tøndeslagning, sjov og fastelavnsboller i sognegården. Husk at tage nabobørnene (og deres forældre) med til en hyggelig dag. Sogneaftener i Pedersborg kirke og sognegård: Bedemanden fortæller om livsglæde Torsdag den 17. januar Jeg elsker den brogede verden. Bedemand Nils-Peter Holm er redaktør af bogen Det sidste. I bogens indledning skriver han om sine 14 år som bedemand og sit tidligere arbejde som Falckredder og sygeplejerske. Han genser glimt fra 2.000-3.000 dødsfald:..alt det, der sidder fast derinde. Tomme øjne blandt de, der blev tilbage. Alt for stille samtaler i familier, hvor spøgelser vælter ud af skabe, og hvor de efterladtes liv konfronteres med det uigenkaldelige: nu er det for sent; samtale, forsoning. Vrede og fred. Glæde og sorg. Og så skriver han: Jeg ser også mennesker komme videre. I en tilværelse der er anderledes, nuvel. En tilværelse, hvor livet har furet kinden, men hvor nye dage bringer glæde trods tab og sorg. Det minder alt sammen Nils-Peter Holm om behovet for at leve i nuet: Evner vi dette, kan de døde lære os at agte på nuet, på denne lykke det er at ånde frit, tænke frit, føle forskel på godt og skidt og drage saften ud af helheden frem for at vente på, at det næste nu er mere lykkeligt end dette nu. Kort sagt: Bedemanden fra Kerteminde har ikke mistet sin livsglæde efter de mange dødsfald. De får ham tværtimod til at erklære sin kærlighed til den brogede verden. Kærlighedserklæringen afleverer han i en meget munter og underholdende form. Program for sogneaftenerne: Gudstjeneste i Pedersborg kirke kl. 18.00 Middag i sognegården Foredrag/underholdning Pris for middag og kaffe: 60 kr Tilmelding på 5783 0534 eller Lpo@km.dk senest dagen før. Der er maksimalt 85 pladser pr aften. Bedemand Nils-Peter Holm Præsten og gøgleren fortæller om tilgivelse Torsdag den 14. marts Tilgivelse - en mulighed eller en umulighed, men ikke desto mindre en nødvendighed Mogens Ohm Jensen, præst ved Jakobskirken i Roskilde, og Karsten Mathiasen, gøgler og cirkusdirektør fra Faxe, fortæller om tilgivelse. Mogens er kendt som den engagerede præst med et bredt livssyn, grundlagt da han som ung tilbragte et halvt år i Tanzania og mødte en helt anden verden. Karsten er gøgleren med den alvorlige tankegang om, hvordan vi skaber mere fred i verden. Han har stiftet Tænketank for Tilgivelse med hjemmesiden www.tilgivelse.dk. Karsten vil med sine fortællinger anskue tilgivelse ud fra en ikke-religiøs synsvinkel som et urmenneskeligt behov og et krav, vi finder i alle kulturer og religioner, mens Mogens vil favne emnet ud fra præstens erfaring og give sit bud på, hvad kristendommen bidrager med. 2 3
Juletidens koncerter: Julekoncert i Pedersborg kirke Onsdag den 12. december kl. 19 Koncerten indledes traditionen tro med et stemningsfuldt Lucia-optog med Pedersborg Kirkes Kor, og det er selvfølgelig korsange og fællessange til advent og jul, der er på programmet. Desuden medvirker Freja Bro Sørensen på tværfløjte. Efter koncerten er alle velkomne til hyggeligt samvær i sognegården. Der er gratis adgang. Korkoncert til Hellig 3 konger i Bromme kirke Søndag den 6. januar kl. 19 Bromme menighedsråd indbyder vanen tro til Hellig 3 kongers arrangement. I år er det kammerkoret Vox Absona fra Frihavnskirken på Østerbro, der gæster kirken. Denne aften vil koret synge musik, der passer til jul og nytår. Der bliver bl.a. lejlighed til at høre en kantate af Buxtehude Das neugeborne Kindelein. Men også musik af svenske og norske komponister vil være på programmet. Efter koncerten byder menighedsrådet på en lille forfriskning. Aftenen indledes med en kort musikgudstjeneste. Den lede stjerne I en gammel kommode, købt på loppemarkedet i Pedersborg Forsamlingshus, fandt jeg en ældgammel dagbog med gulnede sider. Her gengives et par af siderne: Babylon, ca. et halvt år før jeg mødte den lovede konge I aftes observerede vi (Kasper, Melchior og jeg) for tredje gang på samme måned Planeternes Konge (Jupiter) stå sammen med Stjernenes Konge (Regulus). Alle tre gange har det fundet sted i stjernebilledet Løven. Hvad mon det betyder? Noget må der være på færde! Babylon, fire måneder senere Efter at have gransket i de ældgamle profetier fra vore jødiske forfædres hellige bøger, faldt Kasper over omtalen af en konge, der skal fødes i Judas stamme Judas, som også kaldes for en løve. Dette sammentræf kan ikke være tilfældigt. Noget siger mig, at der venter et eventyr forude. Jeg er spændt! Babylon, to dage senere Vi tager af sted! Simpelthen. Efter søvnløse nætter med stor uro, er vi kommet frem til, at dette tegn på stjernehimlen må være et tegn på, at der skal fødes en ny konge sandsynligvis i Israel. De to andre har allerede fundet på nogle gaver, de vil tage med: Kasper tager guld med guld til en konge, som han siger. Melchior tager røgelse med ligesom de store hellige mænd bruger i templet. Hmmm hvad mon je MYRRA! Selvfølgelig. Dejlig vellugtende myrra som man brugte i gamle dage, når man salvede vigtige profeter. Skide go Genialt Balthazar! Et sted i ørkenen, to måneder senere Av, av, AAAV! Har helt glemt, hvor træls det er at ride på en kamel. Kan mærke de andre er lidt utålmodige, fordi de hele tiden skal vente på mig. Hvorfor fik jeg også Gamle Maren at ride på? I går så vi endnu et spektakulært astronomisk fænomen: Jupiter stod sammen med Venus moderplaneten. Sandelig, der er virkelig noget stort på vej! Hvor er det godt, vi tog af sted. Jerusalem, dagen før mødet Ahh, så er vi blevet indlogeret på Herodes palads. Han tog godt imod os, da han hørte, vi var slægtninge af de jøder, der for mange år siden boede i eksil i Babylon. Han lever godt nok i luksus, den mand. Ærgerligt, han er så usympatisk! Hold da op, hvor blev han muggen, da vi fortalte om vores opdagelse om den nyfødte konge. Nu må vi vente og se, hvor vi så skal hen. (Senere samme dag) Herodes siger, vi sikkert skal til Betlehem. Det passer meget godt med retningen som den lede stjerne, (som Herodes kalder den) angiver. Betlehem, vendepunktet i mit liv Sikke en dag! Modet faldt i os alle, da vi nærmede os den fattige stald i Betlehem. Var det her, den nyfødte konge var blevet født? Men det passede med stjernen og de rygter, der florerede i byen: Nogle hyrder var helt op og ringe, da de fortalte om deres sælsomme oplevelse for nogle dage siden (De omtalte os som konger de er vist ikke for smarte, de hyrder!). Usikkert åbnede vi døren og spurgte os for på vores gebrokne aramæisk. Men den fred, der strømmede os i møde, da vi så det lille barn i krybben, var ikke til at tage fejl af. Det var ham! Kongen som selv universet havde indordnet sig efter. Befrieren som kunne forene Gud og mennesker. Profeten som skal tale, ja, som er Guds sandhed. Vildt! En lille vej væk fra Betlehem, dagen efter Vi er helt høje over oplevelsen i går. Men også lidt bange. Vi fik alle tre samme sælsomme drøm om ikke at vende tilbage til Herodes, som vi ellers lovede. Han pønser på noget grufuldt. Gad vide, hvad Gud har gang i? Verden bliver helt sikkert aldrig den samme! Anders Bo Jørgensen (Frit efter Matt. 2. Se mere på www.bethlehemstar.net) 44 4 5
Café intro...en café, hvor mennesker tager sig af hinanden Det er en café, som caféer er flest, og der er det, der hører til i en café. Kopperne står klar til at modtage det, den hvæsende espressomaskine står og brygger på - latte, cappuccino, espresso. Det er den første café i Sorø, hvor kaffen er ubetinget økologisk, og det samme er tilbehøret, uanset om det er en frisk sandwich eller dagens suppe. Men den store forskel, når man kommer ind i den nyåbnede Café intro i Absalonsgade, er, at gæsterne ikke sidder som isolerede småøer i lokalet. Der er plads til 6-8 ved bordene, så der er plads til at være sammen, og det er også meningen med det hele. Her skal ensomme kunne møde mennesker, som vil lytte og dele oplevelser. Mennesker med begrænset indtægt skal kunne deltage på lige fod med alle andre. Nydanskere skal falde i snak med folk, som vil invitere dem med i klubber og foreninger eller måske med hjem. Café intro er diakonal, og det vil sige, at den er en del af kirkens medmenneskelige omsorgsarbejde. Det er, som caféens bestyrelsesformand, Jørgen Erik Larsen, siger, kirken, der er ude på fortorvet. Han er sikker på, at det netop derfor vil lykkes at gøre en forskel på det medmenneskelige plan. For det første bygger caféen på Jesu lære om, at livet lykkes, hvor mennesker tager sig af hinanden; hvor de stærke hjælper de svage, tager imod de udstødte og giver nyt mod til de sørgende, siger han. For det andet har bestyrelsen modtaget mange tilkendegivelser fra mennesker, som netop ønsker at bruge deres overskud på andre. Café intro byder derfor på andet end café latte og sandwich. I aktivitetsrummene bliver der plads til praktisk, gensidig hjælp. Der vil dagligt være ord og morgensang, som fastholder gæster og café-frivillige på forpligtelsen til at tage sig af hinanden. Caféen vil nok i langt tid være den eneste af sin art, der giver ord til forståelse af livets åndelige sider - bortset fra den mobile ungdomscafé af samme navn, som har været udgangspunkt for det nye koncept. Forud for åbningen er gået et langt og til tider hårdt arbejde med at indrette, forandre, skaffe penge og få de nødvendige tilladelser og godkendelser på plads. Caféens sideaktiviteter skal løbende afpasses efter gæsternes ønsker. For at kunne gøre det har bestyrelsen besluttet at ansætte en projektudvikler på halv tid. Projektudvikleren skal også fungere som frivilligkoordinator og økologisk indkøber. Til denne ansættelse har man fået støtte fra EU s pulje til etablering af attraktive levevilkår i yderområder. Desuden har både Sorø kommune og lokale menighedsråd valgt at støtte projektet. Men uden donationer fra loger, klubber, fonde og private ville caféen ikke være blevet klar til indvielse. Og uden stor velvillighed fra udlejer, lokale håndværkere og butikker samt de frivilliges enorme indsats ville det hele have set meget trist ud. Café intro v/vorherre Caféen holder i første omgang åbent mandag til fredag fra kl 9-16 Den bedste måde at støtte cafeen på er at købe klippekort à 100 kr. Med disse klippekort kan man på én gang forære café-oplevelser til gode venner og styrke Café intros økonomi. Kortene kan købes i caféen. Lars Poulsen og Lars Rugaard Der er på det seneste kommet adskillige pakker med materialer og grej til Café intro. Det kræver meget udstyr at bygge en café op fra bunden, og leverandørerne har vidst, at vi helst skulle have varerne så tæt på gratis som muligt. Det var måske derfor, at en afsender valgte at adressere pakken, som det fremgår af dette fragtbrev: Café intro, v/ Vorherre. Adresseringen har nok fået både medarbejdere i fragtmandshallen og chaufføren til at trække på smilebåndet. Sådan er vi ikke vant til at skrive i vores åndeligt set asketiske kultur. Andre steder er man imidlertid ikke så religiøst forskrækkede. I andre kulturer og på andre sprog inddrager man rask væk den almægtige Gud under almindelig samtale. Hvis Gud vil, siger nogle naturfolk for at understrege afhængigheden af større magter. Herrens navn været lovet, siger man både i og udenfor kristendommen. Det minder taleren og tilhøreren om, at vores liv er i Guds hånd. Talemåderne holder sindet og Gudsforbindelsen åben. En slags små daglige bønner. Men italesættelsen af vores afhængighed peger ikke kun på, at uden Gud er vi intet. Det giver også frihed i en tid, hvor man tænker, man selv skal iscenesætte sit liv, selv er ansvarlig for succes og fiasko. Det er en tung byrde. En byrde, der kan trykke mennesker flade. Den sproglige påmindelse om, at Gud bærer sammen med os, kan få os til at rette ryggen og trække vejret frit. For nok har Gud store forventninger til os, men han lader os ikke være alene. Han lægger sin Ånd i det, der skal lykkes, velsigner vores forsøg på at leve ordentligt. Det hele afhænger ikke af os selv. Sådan er det også, når man starter en diakonal café. Man kan drømme og indrette, men det er den gode Gud, som skaber stedets ånd. Det hviler ikke alene på vore skuldre, om gæsterne i caféen vil bruge deres overskud på hinanden. De frivillige kan ubekymret gøre deres indsats, for det afhænger ikke af dem alene. Det har en vittig leverandør mindet os om. Café intro v/vorherre. Lars Poulsen 6 7
Børnene møder kirken som arbejdsplads Kirken har en kæmpe støvsuger til at suge blade sammen på kirkegården, og i våbenhuset kan man hænge sine vrede tanker. Det ved ethvert barn. I hvert fald hvis barnet går i 0. klasse, altså børnehaveklasse på Pedersborg skole. Børnehaveklasserne og kirken har nemlig indgået en samarbejdsaftale, der betyder, at børnene med jævne mellemrum kommer i kirken eller får besøg på skolen. Børnene følger med i årstidernes skiften på kirkegården, de lærer sange om jul og påske og pinse, får indsigt i betydningen af bryllup og begravelse og meget andet. Mange af Pedersborg skoles klasser har indgået samarbejdsaftaler med lokale virksomheder. Det giver børnene kendskab til arbejdsmarkedet. De oplever både dynamiske udviklingsfaser og mere rutineprægede dage, hvor udholdenhed er en nødvendighed. Skolen bad på tilsvarende måde Pedersborg kirke om at adoptere de yngste klasser. Fra kirkens side sagde vi straks ja tak. På den måde kommer børnene tæt på kirken i 6-års alderen, som 9-årige minikonfirmander og 14-årige konfirmander. Kirken er blandt meget andet en arbejdsplads, hvor fagligt dygtige medarbejdere arbejder i selvledede grupper. Det siger vi naturligvis ikke til børnene, men vi er sikre på, at de fornemmer både arbejdsglæden og motivationen. Skolen er ikke bange for at lade os fortælle om troen, for uden den giver hele den kirkelige organisation og væsentlige dele af dansk kulturtradition ingen mening. Graver John Truelsen fortæller (øverst), hvad han laver på kirkegården, mens sognepræst Lars Poulsen (nederst) fortæller om sit arbejde inde i kirken. Det ville være mærkeligt, hvis man ikke havde lyst til at forkæle sine plejebørn. Foruden de fagligt prægede møder har vi besluttet at give børnene en teateroplevelse. Torsdag den 31. januar har vi inviteret til musikteaterforestillingen David i Pedersborg Kirke kl. 10.00 Forestillingen er åben for alle, og vi ser meget gerne, at andre voksne og børn uden skolepligt møder op. Det er nemlig ikke kun kirkens ansatte, men hele menigheden, som har adopteret børnehaveklasserne. Lars Poulsen Sangcafé Pedersborg sognegård den første torsdag i måneden kl. 10-11.30. Det er fællessangen, som er omdrejningspunktet i sangcaféen. Der indledes med morgensang og formiddagskaffe, som der betales 20 kr. for. 6. december: Advent og jul 3. januar: Håb 7. februar: Størst af alt er kærligheden Salmer & tro Vær du mig nær I skolen lærte jeg mange salmer udenad, og vi sang også meget i mit hjem. Og så forbavses man, når en salme, man har kendt og kunnet synge, lige siden man overhovedet lærte at synge, pludselig åbner sig for én og bliver til en hel prædiken. Man kender det fra bøger, man har læst for mange år siden. Når man læser en bog igen, kan den sige en noget helt andet. Man bliver nok mere tænksom med årene. Og det er selvfølgelig også afhængigt af, hvilket humør man er i, om man glædes ved en salme, eller man får tårer i øjnene. Men der er noget særligt ved salmer. Og det er da forunderligt, at det kan ske, at man overhovedet ikke hører, hvad præsten prædiker i kirken, fordi den salme, man lige har sunget, bare har talt så stærkt til en i det øjeblik, så dens budskab fylder det hele. En sådan salme er Vær du mig nær - nr. 541 i salmebogen. Da vi var bestyrerpar i forskellige sømandshjem, fik vi lov til at opleve, hvor stærkt ord i salmebogen kan tale til mennesker. Lige meget hvor barsk og voldsom eller hvor fuld og tosset en sømand var, kunne en salme sætte en samtale i gang. Noget af det bedste var at stikke dem en sømandssangbog og foreslå, at vi sang den fantastiske salme, Vær du mig nær. Da har vi hørt mange sige, at I skal ikke tro, jeg er sådan en barsk gut, for jeg ved godt, at jeg skal have min salmebog, og jeg kan også folde mine hænder og bede mit fadervor. Det kan godt være, at sangbogen ligger i rendestenen eller er smidt i Nyhavn eller et andet sted næste morgen, når sømanden er blevet ædru. Men det betyder ingenting. Han har fået talt om noget, han syntes var svært, og han har fået lidt hjælp til det, og det var salmen med til at formidle. Vær du mig nær er den eneste salme, min mor har lært mig. Min mor knoklede fra tidlig morgen til sen aften, for vi havde pensionat i Odense. Min far var missionær. Om aftenen tog min far vores mor med på motorcyklen, når han skulle ud at prædike. Vær du mig nær må have siddet dybt i min mor, siden vi skulle lære den udenad alle fire, for hun havde jo ingen tid for alt det arbejde, hun havde. Men jeg kan se hende i den lille sofa, hvor hun sad og sang med min søster og mig. Vi lærte salmen sammen, et vers ad gangen. Den salme er også blevet meget stor for mig, og den bliver større og større for hver gang, jeg synger den. Jeg kan ikke sådan pille et enkelt vers eller en enkelt linje ud. Det er hele salmen, der betyder meget for mig. Men det er også meget forskelligt, hvordan jeg oplever salmen. Det kommer meget an på, hvordan jeg har det, den dag jeg synger den. Jeg har dage, hvor jeg simpelthen ikke kan synge den, fordi tårerne bare vælder ud af hovedet på mig med det samme, jeg synger den første linje. Og så må jeg jo bare lytte til sangen. Vi har en fantastisk salmeskat. Men den salme vil jeg aldrig kunne ryste af mig. Anny Larsen 8 9
Kontakt Pedersborg-Bromme Pastorat Sognepræst, provst Lars Poulsen Kirkevænget 2 4180 Sorø 5783 0534 - Fax 5782 0535 Træffes bedst tir.-fre. 12-13 Mail: LPO@km.dk Sogne- og ungdomspræst Anders Bo Jørgensen 4158 6293 / 5783 0634 Træffes i sognegården tir.-fre. 11-12 Mail: ABJ@km.dk Organist Solveig Bjergkvist 5782 0170 Mail: bjergkvist@stofanet.dk Kordegn Helle Holm-Christensen 2452 3663 Træffes telefonisk man.-fre. 9-14 Træffes i præsteboligen fre. 9-14 Mail: HHO@km.dk Kirkebil til begge kirker 2844 5064 Der er flere informationer på Bromme og Pedersborg sognes side på Kirkebladet udgives af menighedsrådene i Pedersborg og Bromme Redaktion: Lisbeth Grove Lundgaard, Anker Lundgaard, Esther Hancock, Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen, Anders Bo Jørgensen og Lars Rugaard (ansv.). Tryk: Narayana Press Pedersborg sogn Graver John Truelsen 5783 0920 / 2028 5402 Træffes i sognegården tir.-fre. 12-13 eller på kirkegården alle hverdage Menighedsrådsformand Morten Hansen Rustkammervej 70 4180 Sorø 5783 4357 Træffes bedst 17-18 Mail til menighedsrådet: 7384@sogn.dk Bromme sogn Graver Niels Larsen 4044 7051 Træffes alle hverdage 8-17 Kirkeværge Torben Funck Maglesøvej 6, 4190 Munke Bjergby 5780 7348 Menighedsrådsformand Povl Erik Olsen Slagelsevej 57B 4180 Sorø Tlf. 5780 6100 Mail: 7339@sogn.dk Aktiviteter Menighedsrådene kan ses på www.pedersborg-kirke.dk eller www.bromme-kirke.dk. Besøgstjeneste Esther Hancock, 2866 7560, mail: EstherNaomi@hancock.nu Bogsalg i sognegården Henriette Hansen, 5783 2205, mail: HBHansen@dlgtele.dk Børnebibler - uddeling på 4 års dåbsdag. Koordinator: Else Janum, 5782 1832. Børneprogram - under gudstjenester i Pedersborg. Anette Pind, 5782 0182, mail: AnettePind@stofanet.dk Café intro - folkekirken på gadeplan Café intro - mobil café for unge med samtaler (intro-forum) og aktiviteter (Teenklubben). Anders Bo, 4158 6293 - Mail: ABJ@km.dk Café intro - Absalonsgade 9, café for alle, med diakonale tilbud. Annie Bech Poulsen, 2757 0534, Mail: keramiker@anniebechpoulsen.dk Kherwara - pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme. Anders Bo Jørgensen, 4158 6293 / 5783 0634. Mail: ABJ@km.dk Kirkebakkebil i Pedersborg - transport af gangbesværede op til kirken. Oldermand: Henning Dejbjerg. Bestilling gennem præsterne. Netværket - mødested for børnefamilier. Henriette Hansen, 5783 2205, mail: HBHansen@dlgtele.dk Pedersborg kirkes børnekor - korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester. Korleder: Solveig Bjergkvist, 5782 0170. Sangcafé - fællessang i sognegården. Solveig Bjergkvist, 5782 0170. Gudstjenester Pedersborg Bromme December 2. 1. søndag i advent 10.30 LP 9.00 LP 9. 2. søndag i advent 14.00 LP 10.30 LP 13. Freelancegudstjeneste 19.30 ABJ 16. 3. søndag i advent 10.30 ABJ 9.00 ABJ 23. 4. søndag i advent 15.00 ABJ 24. Juleaften 14.00 16.30 24.00 ABJ LP LP 15.15 ABJ 25. Juledag Gratis kirkebil til Bromme 10.30 ABJ 26. 2. juledag 10.30 LP Gratis kirkebil til Pedersborg 30. Julesøndag 10.30 ABJ Januar 1. Nytårsdag 16.00 ABJ 14.30 ABJ 6. Helligtrekongers søndag 10.30 LP 19.00 LP Musikgudstjeneste 12. Dåbslørdag 11.00 ABJ 13. 1. søn. e. Helligtrekonger 10.30 ABJ 9.00 ABJ 17. Sogneaften 18.00 20. S. søn. e. Helligtrekonger 9.00 LP 10.30 LP 27. Septuagesima 10.30 LP 9.00 LP Februar 3. Seksagesima 10.30 ABJ 9.00 ABJ 6. Kyndelmissegudstjeneste 19.00 ABJ 10. Fastelavn 14.00 ABJ 10.30 ABJ 17. 1. søndag i fasten 10.30 ABJ 9.00 ABJ 24. 2. søndag i fasten 10.30 LP 9.00 LP Marts 3. 3. søndag i fasten 10.30 LP 9.00 LP Prædikanter: Lars Poulsen (LP) og Anders Bo Jørgensen (ABJ) Børneprogram under en del af gudstjenesten. Flere informationer og en opdateret gudstjenesteliste kan findes på websiderne http://www. pedersborg-kirke.dk eller http://www.bromme-kirke.dk. Brug evt. QR-koden her til højre i en smartphone. 10 11
Adventstidens og julens gudstjenester Når adventstiden sætter ind, tæller vi ned til jul. Til børnegudstjenesten 2. søndag i advent hjælper kirkens børnekor os med, at vi midt i den travle tid retter fokus på begivenheden, der ændrede verdens gang: Gud kom til os her på jorden! Børnene inddrages i julens historier, og bagefter kan hele familien hygge sig med julekreativitet og æbleskiver i sognegården. Til Freestylegudstjenesten torsdag d. 13. december har unge forvandlet kirken til et interaktivt (vente)rum med tid og plads for egne tanker og bønner. Torsdag d. 20. december fyldes kirken med forventningsfulde glade børn og evt. deres forældre, når byens dagplejer, vuggestuer og børnehaver synger julen ind. Forældre, bedsteforældre og andre børn er naturligvis velkomne. Næste dag, d. 21. kommer alle eleverne fra Pedersborg skole og fejrer deres årlige juleafslutning med at høre om julen og synge, så taget er ved at lette. 4. søndag i advent falder i år på lillejuleaften. Gudstjenesten foregår om eftermiddagen, for at give mulighed for, at alle, der fejrer forjul denne aften, kan opleve glimt af en rigtig juleaften. Når vi så når d. 24. december, mærker vi for alvor juleglæden og fællesskabet, når kirken pakkes med forventningsfulde mennesker, og vi hører om den sælsomme måde, hvorpå Gud gjorde sin entré på vores jord. Til midnatsgudstjenesten kl. 24 sænker roen sig over os, når vi i taknemmelighed kan se tilbage på Guds trofasthed: Så blev det alligevel jul også i år. Juledag når julens budskab sit klimaks: En hel dag hvor vi sendes ud fra kirken for at sole os i Guds nåde og være i familiens fællesskab. Til gengæld varer freden kun til 2. juledag, hvor vi i kirken rives ud af vores magelighed og konfronteres med budskabet om, at der ikke er nogen sejr, uden at der også er kamp. Det er en dag, hvor vi mindes, at verdens bedste budskab ikke tages vel imod alle steder. Julesøndag er vi dog tilbage i julehistorien og får et første glimt af, hvad denne nyfødte dreng i Betlehem kommer til at betyde for os mennesker. Nytårsdag mødes vi om eftermiddagen i kirken, for at vi med udgangspunkt i julens budskab om Guds fred og nåde, kan gå det nye år i møde med oprejst pande.