it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter et særligt it-pædagogisk koncept, som er udviklet af Bjarne Herskin. det særlige ved konceptet er, at der i undervisningen primært fokuseres på, hvad man kan bruge it til, og hvordan man gør. deltagerne lærer samtidig noget om, hvordan it fungerer, men det er ikke det, der er omdrejningspunktet for undervisningen. Målgruppen for vejledningen er undervisere, der vil gennemføre it-undervisning med udgangspunkt i de principper, som ovenstående koncept bygger på. det er tanken, at vejledningen kan bruges enten til sidemandsoplæring eller som håndbog. Vejledningen indeholder ingen eksempler på undervisningsmaterialer. Sådanne eksempler kan i stedet findes på www.it-formidler.dk, hvor der også er en mere uddybende beskrivelse af konceptet. Vejledningen er udarbejdet og trykt som led i it- og Telestyrelsens indsats til fremme af udviklingen af borgernes it-færdigheder lær mere om it. den overordnede idé med de materialer, der udvikles som led i lær mere om it initiativet, er, at de skal kunne genbruges af andre undervisere. derfor lægges der i vejledningen vægt på, hvordan man som underviser kan dokumentere sin planlægning, så andre kan bruge undervisningsmaterialerne efterfølgende. Lær mere om it initiativet er nærmere beskrevet på www.it-formidler.dk.

Undervisningens forløb Selve undervisningen bygges op omkring såkaldte Hands-On lektioner, der typisk har en varighed af ca. 40 minutter. lektionerne består af et oplæg fra underviserens side samt en opgavefase, hvor deltagerne med udgangspunkt i en opgaveseddel og en navigationsseddel selv arbejder med det, de er blevet præsenteret for. en lektion afsluttes med en opsamling fra underviserens side. et samlet kursus består således af en række Hands-On lektioner, der hver især består af et oplæg, en opgavefase og en opsamlingsfase. OpLægget (Varighed 10-15 minutter) p1 problemfasen: formidling af et situationseksempel. fortæl en god, konkret historie, som får deltagerne til at erkende behovet for at lære noget om emnet! p2 principfasen: formidling via visualisering og eksempler. Tegn principperne på tavle sammen med evt. stiliserede skærmbilleder! p3 procedureoverbliksfasen: formidling via kasser på flipover. giv deltagerne et konkret overblik ( helikopterperspektiv ) uden detaljer! OpgavefaSen (Varighed 10-20 minutter) Opgaven skal være en naturlig, dagligdags handling, det vil sige, at den ikke må være for simpel. Opgaveseddel navigationsseddel deltagerne skal helst være selvhjulpne, så hjælp til selvhjælp er bedre end hjælpsomhed, når de løser deres opgaver. OpSamLingSfaSen (Varighed 5-10 minutter) principielle spørgsmål fif relation til deltagernes egen praksis Vejledning i planlægning af it-undervisning 1

planlægningens faser og produkter planlægningen af de enkelte Hands-On lektioner omfatter dels dokumentation af lektionens indhold og forløb, dels udarbejdelse af materialer. er der tale om komplekse emner, skal de indledningsvis deles op i mindre enheder, der hver for sig planlægges og gennemføres som en enkelt Hands-On lektion. undervejs i planlægningen dokumenteres forløbet foreløbigt i et manuskript. Manuskriptet indeholder tre kolonner, hvoraf den første angiver, hvilken fase der er tale om. den anden indeholder en beskrivelse, mens der i den tredje kolonne er henvisninger til de visuelle virkemidler, der skal anvendes. Manuskriptet justeres endeligt til efter en test af lektionen. ud over manuskriptet udarbejdes en navigationsseddel og en opgaveseddel, som deltagerne får udleveret, når de skal i gang med løsning af opgaverne. de enkelte faser og produkter uddybes efterfølgende i hvert sit afsnit. 2 Vejledning i planlægning af it-undervisning

faser produkter OpLæg (p1) problemfasen i problemfasen skal man indledningsvis overveje: 1. Hvad er deltagernes situation? 2. i hvilke situationer har deltagerne behov for det, de skal lære i denne lektion? 3. Hvilke pointer skal få deltagerne til at forstå behovet? 4. Hvad skal historien vise deltagerne? 5. Hvordan skal historien fremføres? produktet er en konkret hverdagshistorie af ca. et minuts varighed. Historien skal anskueliggøre, hvad man kan få ud af at besidde den eller de it-færdigheder, der er omdrejningspunktet for lektionen. OpLæg (p2) principfasen den sværeste og vigtigste del af planlægningen er at finde de pointer, som deltagerne skal forstå og dernæst at udvikle visuelle forklaringer, som underbygger forståelsen. i planlægningen skal man afklare: 1. Hvilke pointer skal deltagerne forstå? 2. Hvordan skal pointerne eksemplificeres og visualiseres? 3. Hvilke medier skal anvendes? principfasen dokumenteres i manuskriptet med beskrivelser af pointerne og de forklaringer, der skal understøtte dem. Herudover henvises der til de visuelle virkemidler, der skal understøtte forklaringerne. OpLæg (p3) procedureoverbliksfasen i planlægningen giver det et godt overblik, hvis man udarbejder procedureoverblikket, før man planlægger principfasen. Her skal man afklare: 1. Hvilke trin skal indgå? 2. Hvilket design skal procedureoverblikket have? et procedureoverblik er en illustration over de trin, deltagerne skal igennem, når de selv skal arbejde med emnet. procedureoverblikket illustreres ved kasser, som er forbundet med streger. OpgavefaSen Til opgavefasen udvikles materialer, som deltagerne kan anvende under deres løsning af opgaver. under denne del af planlægningen skal man overveje: 1. Hvad skal deltagerne vide for selv at kunne gennemføre opgaven? 2. Hvordan skal opgaven / opgaverne udformes? der udarbejdes en såkaldt navigationsseddel og en opgaveseddel til deltagerne. OpSamLingSfaSen når deltagerne er færdige med opgaveløsningen, er de meget modtagelige over for information. det er vigtigt at udnytte dette i opsamlingsfasen til at samle op på evt. spørgsmål og give deltagerne yderligere information og fif. i manuskriptet kan man notere evt. yderligere information eller fif, der ikke er plads til i præsentationen. DOkUmentatiOn, test Og justering når en lektion er færdigudviklet, skal den testes live og justeres. et tilrettet manuskript. Vejledning i planlægning af it-undervisning 3

P1 planlægning af problemfasen OpLæg (p1) problemfasen i problemfasen skal man indledningsvis overveje: produktet er en konkret hverdags- 1. Hvad er deltagernes situation? historie, som anskueliggør, hvad man 2. i hvilke situationer har deltagerne behov for det, de skal kan få ud af at besidde den eller de itlære i denne lektion? færdigheder, der er omdrejningspunktet 3. Hvilke pointer skal få deltagerne til at forstå behovet? for lektionen. 4. Hvad skal historien vise deltagerne? 5. Hvordan skal historien fremføres? dagligdag. Historien skal således skabe en ople- velse af relevans, og hvis der er markante fordele ved den it-løsning, de skal undervises i, så skal dette naturligvis også fremgå. Virkemidlet er et konkret eksempel i form af en historie fra dagligdagen. Historien skal vise behovet for de it-færdigheder, som den konkrete Hands-On lektion handler om. Formålet med den første fase i oplægget (P1) er at motivere deltagerne ved at fortælle en konkret historie. Historien skal tage udgangspunkt i deres dagligdag og vise nytten af det, de skal lære, i stedet for at fokusere på systemet for systemets egen skyld. Deltagerne skal med det samme kunne relatere det, de skal lære, til deres nuværende og fremtidige DeSign af problemfasen det er vigtigt, at historien er problemorienteret, så deltagerne kan se behovet. Historien skal være så realistisk som mulig, så virker den bedre på deltagerne. der skal altså indgå konkrete aktører opdigtede eller fra det virkelige liv. Historien skal også bruges til eksemplificering i principfasen, så det er vigtigt, at den designes, så den leder hen til de aspekter, der skal frem i denne fase. det skal overvejes, om historien skal understøttes af en visualisering, som illustrerer pointerne, f.eks. hvor besværlig en given opgave har været indtil nu. Visualiseringen af historien gør det enklere for andre undervisere at bruge materialet. gennemgangen jo mere konkret historien er, jo lettere er det at fortælle den på en levende måde. Historien fortælles ofte ved hjælp af ord alene, men der kan anvendes visualiseringer. 4 Vejledning i planlægning af it-undervisning

P2 Planlægning af principfasen Oplæg (P2) Principfasen Den sværeste og vigtigste del af planlægningen er at finde de pointer, som deltagerne skal forstå og dernæst at udvikle visuelle forklaringer, som underbygger forståelsen. I planlægningen skal man afklare: 1. Hvilke pointer skal deltagerne forstå? 2. Hvordan skal pointerne eksemplificeres og visualiseres? 3. Hvilke medier skal anvendes? Principfasen dokumenteres i manuskriptet med beskrivelser af pointerne og de forklaringer, der skal understøtte dem. Herudover henvises der til de visuelle virkemidler, der skal understøtte forklaringerne. Formålet med principfasen er at give deltagerne en overordnet forståelse for det, de skal lære. Denne fase er den vigtigste del af oplægget, fordi principforståelsen er forudsætningen for, at deltagerne bliver selvhjulpne. Det er ofte en vanskelig proces at identificere de principper, der vil medvirke til at skabe forståelse hos deltagerne. Samtidig kan det være vanskeligt at adskille principper og procedure. Udgangspunktet for planlægningen er at identificere de pointer, som deltagerne skal forstå og dernæst udvikle principforklaringer, som understøtter pointerne. Basisvirkemidlet i principfasen er visuelle forklaringer, som er enkle og kan forstås af alle deltagere, uanset deres forskellige forudsætninger. Design af Principfasen De vigtigste pointer og principper skal identificeres og rækkefølgen fastlægges. Der udarbejdes visuelle virkemidler, som illustrerer principperne. Normalt skal den visuelle forklaring opbygges gradvis, så der præsenteres en enkelt pointe ad gangen. Farvesymbolik er med til at skabe forståelse og sammenhæng. Pointer og principper dokumenteres i manuskriptet. Der henvises i manuskriptet til visuelle virkemidler, som dokumenteres og nummereres i et dokument for sig. Eksempler på principper Hvordan det kan lade sig gøre at sende en e-mail. Forskellen på en e-mailadresse og en webadresse. Hvordan en simpel Google-søgning fungerer. Hvordan browserens skærmbillede er opbygget. Gennemgangen Det er en stor fordel, hvis principforklaringen tager udgangspunkt i det konkrete, problemorienterede eksempel fra P1. Pointer og principper illustreres løbende via visualiseringer på tavlen. Det er vigtigt på forhånd at træne formuleringen af pointerne. Vejledning i planlægning af it-undervisning 5

p3 planlægning af procedureoverbliksfasen OpLæg (p3) procedureoverbliksfasen i planlægningen giver det et godt overblik, hvis man udarbej- et procedureoverblik er en illustration der procedureoverblikket, før man planlægger principfasen. over de trin, deltagerne skal igennem, Her skal man afklare: når de selv skal arbejde med emnet. 1. Hvilke trin skal indgå? procedureoverblikket illustreres ved 2. Hvilket design skal procedureoverblikket have? kasser, som er forbundet med streger. aktiviteter er, så deltagerne forstår, hvad de skal i gang med. I planlægningsfasen er det en fordel at udarbejde procedureoverblikket før principfasen, fordi det giver et godt overblik, som kan bruges til at struk- turere opbygningen af principfasen efter. Formålet med procedureoverbliksfasen er at give deltagerne et overblik over, hvilke logiske trin de skal igennem, før de skal løse deres opgave. Dette får de i visuel form via kasser, der gerne må være understøttet af farvesymbolik. Trinene siger ikke noget om, hvor mange skærmbilleder, deltagerne skal igennem, når de arbejder med opgaven. De fokuserer derimod på, hvad formålet med de enkelte DeSign af procedureoverbliksfasen Overblikket indeholder typisk 4-6 kasser. Teksten i kasserne skal give en umiddelbar forståelse for den logiske handling, deltagerne skal igennem. Teksten i kasserne er oftest et enkelt udsagnsord. der kan bruges farvesymbolik til at fremhæve pointerne. Stiplede kasser kan anvendes til at symbolisere, at en fase ikke optræder hver gang. Stiplede pile kan bruges til at symbolisere, at man kan gå tilbage til en tidligere handling. det er dog vigtigt for overskuelighedens skyld, at man ikke bruger for mange pile! gennemgangen procedureoverblikket tegnes på en flipover eller en tavle, før lektionen går i gang. procedureoverblikket gennemgås for deltagerne, før de skal løse deres opgaver. Trinene skal gennemgås hurtigt for at give deltagerne et overblik. Man skal undlade henvisninger til, hvad deltagerne skal klikke på, når de sidder ved computeren. det er en fordel, hvis man kan få procedureoverblikket til at spille sammen med de illustrationer, man laver til principforklaringen på tavlen, f.eks. via farvesymbolik. det er vigtigt at lade procedureoverblikket blive stående på tavlen, så deltagerne altid har mulighed for at kaste et blik på det, hvis de bliver i tvivl om det næste skridt, de skal tage, under opgaveløsningen. i nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at gennemgå procedureoverblikket før principforklaringen. i disse tilfælde er det ekstra vigtigt at give et hurtigt overblik og undlade at gå i detaljer. 6 Vejledning i planlægning af it-undervisning

planlægning af OpgavefaSen der udarbejdes en såkaldt navigations- seddel og en opgaveseddel til deltagerne. OpgavefaSen Til opgavefasen udvikles materialer, som deltagerne kan anvende under deres løsning af opgaver. under denne del af planlægningen skal man overveje: 1. Hvad skal deltagerne vide for selv at kunne gennemføre opgaven? 2. Hvordan skal opgaven / opgaverne udformes? Deltagerne får to redskaber til brug for opgaveløs- ningen, nemlig en navigationsseddel og en opgave- seddel. Formålet med opgavefasen er, at deltagerne selvstændigt arbejder med det, de har lært. Hvis de har behov for hjælp til opgaveløsningen, skal hjælpen være hjælp til selvhjælp, så deltagerne ikke bliver afhængige af støtte fra en underviser. intentionen med en navigationsseddel: 1. Skal kunne bruges både i kursussammenhæng og i dagligdagen. 2. Skal medvirke til at gøre deltagerne selvhjulpne, hvilket vil sige, at de skal kunne klare problemerne uden hjælp fra underviser eller superbruger. 3. Skal skabe overblik. 4. Skal udelukkende medtage de informationer, som deltagerne ikke selv kan finde eller forstå på skærmen. DeSign 1. navigationssedlen indeholder normalt ikke skærmbilleder. 2. forskellige typer af information placeres forskellige steder: Overskriften fortæller, i hvilke situationer navigationssedlen skal anvendes. første kolonne giver deltagerne et procedureoverblik over opgavens logiske faser. anden kolonne giver eller understøtter deltagernes forståelse. Tredje kolonne informerer om, hvordan man navigerer i systemet. 3. navigationssedler fylder normalt maks. 1 a4 side. 4. navigationssedlen må ikke være designet præcis til den opgave, deltagerne får på kurset, men skal kunne bruges på alle tilsvarende opgaver. gennemgangen Vis deltagerne, hvordan de bruger navigationssedlen, når de beder om hjælp under opgaveløsningen. Vejledning i planlægning af it-undervisning 7

planlægning af OpSamLingSfaSen OpSamLingSfaSen når deltagerne er færdige med opgaveløsningen, er de meget modtagelige for information. det er vigtigt at udnytte dette i opsamlingsfasen til at samle op på evt. spørgsmål og give deltagerne yderligere information. i manuskriptet kan man notere evt. yderligere information eller fif, der ikke er plads til i præsentationen. Andre gange vil man også bruge opsamlingen til at give deltagerne nogle supplerende principfor- klaringer i form af såkaldte minimoduler. Disse princip forklaringer svarer fuldstændig til dem, man præsenterer inden opgavefasen, men de er typisk mindre i omfang. Det er vigtigt, at der også her arbejdes med visuelle forklaringer. Formålet med opsamlingsfasen er at besvare og uddybe evt. spørgsmål, som er relevante for alle, samt at komme med yderligere fif, der ikke var plads til i præsentationen. De 5-10 minutters opsamling kan naturligvis ikke planlægges lige så detaljeret som oplægget, fordi opsamlingen i stor udstrækning er afhængig af de spørgsmål, der kommer fra kursusdeltagerne. Nogle gange vil opsamlingen alene bestå af en drøftelse af disse spørgsmål, suppleret med nogle fif. Den bedste løsning er, hvis de visuelle forklaringer i opsamlingen kan bygge videre på de visualiserin- ger, som man har benyttet i oplægget. Dels sparer det tid, dels skaber det en sammenhæng i forklaringerne, som gør dem lettere forståelige. DOkUmentatiOn Og justering når en lektion er færdigudviklet, skal den altid testes live og efterfølgende justeres. det anbefales, at der arbejdes efter følgende skabelon: foreløbig DOkUmentatiOn i form af manuskript afprøvning Live justering endelig DOkUmentatiOn formålet med den foreløbige dokumentation er alene at sikre, at man kan gennemføre afprøvningen efter planen. Hvor meget dokumentation dette kræver, er meget individuelt. Typisk tester man kun selve oplægget. intentionen er at sikre, at forklaringerne, og dermed værktøjerne, fungerer efter hensigten. på baggrund af de erfaringer, der er høstet i forbindelse med afprøvningen, justeres lektionen. Hvis der er tale om større ændringer, er det en god idé at teste en gang til. når lektionen er faldet helt på plads, skal den dokumenteres så godt, at andre undervisere kan genbruge hele eller dele af lektionen.

DOkUmentatiOn Og genbrug at forstå de pædagogiske idéer, der ligger bag materialet. Hvis nye under- visere skal genbruge materiale, som andre har udviklet, kræver det tre ting: normalt er det meget svært at bruge undervisningsmateriale, som andre har udviklet. dels fordi dokumentationen ofte er mangelfuld, dels fordi det er svært, for ikke at sige umuligt, 1. et Specifikt pædagogisk koncept Hvis det undervisningsmateriale, der udvikles, følger et helt specifikt pædagogisk koncept, kan den, der skal genbruge materialet, langt lettere afkode de pædagogiske idéer, som er indlejret i materialet. Med andre ord har de, der udvikler materialet, og de, der bruger materialet, samme pædagogiske referenceramme. 2. en høj pædagogisk kvalitet Hvis et undervisningsmateriale ikke har en høj pædagogisk kvalitet, vil det skabe problemer for de undervisere, der skal genanvende materialet. det er derfor vigtigt, at alle lektioner testes og evalueres af en bred gruppe af undervisere og efterfølgende justeres, inden de dokumenteres endeligt. 3. en grundig DOkUmentatiOn Manuskriptmetoden sikrer, at nye undervisere, som skal genbruge materialet, præcist forstår, hvordan materialet skal anvendes. Manuskriptet beskriver indhold og pointer, mens dokumentationen af visualiseringerne specificerer, hvordan forklaringerne skal fremføres. det er vigtigt at bemærke, at manuskriptet skal anvendes i forberedelsesfasen, men absolut ikke som et talemanuskript i selve undervisningssituationen. Vejledning i planlægning af it-undervisning 9

hvem står bag it-formidler? It-formidler er en del af et netværkssamarbejde, der går under navnet Lær mere om it. Lær mere om it består af en række af organisationer, der har fundet sammen om det fælles mål at give enhver borger i Danmark mulighed for at lære at bruge it. udgivet af it- og Telestyrelsen Tekst: Bjarne Herskin design: essensen.com foto: lennart Søgård-Høyer Tryk: litotryk, kbh. 2009 isbn: 978-87-92311-79-5 978-87-92311-80-1 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling IT- og Telestyrelsen AOF Danmark Bibliotekarforbundet Bibliotekschefforeningen Borgerservice Danmark Danmarks Biblioteksforening Dansk IT Dansk Metal KL Styrelsen for Bibliotek og Medier Ældremobiliseringen + mange flere