Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Relaterede dokumenter
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

SELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.

Evaluering og opfølgning:

Nordbyskolens evalueringsplan

Evaluering af skolens samlede undervisning

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

Evalueringsplan for Fænøsund Friskole.

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Principper for den løbende evaluering

Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Regelmæssig evalueringen

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering af den samlede undervisning på Institut Sankt Joseph

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Handleplan for inklusion jan 2018

Inklusion trivsel Sådan gør vi

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Inklusion på Skibet Skole

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Evaluering på Humlebæk lille Skole

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Evaluering AF SKOLEÅRET 2011/12

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Konsultativ støtte til elever og skoler

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

Trivselspolitik for elever

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Andre evalueringsmetoder

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Sortedamskolens ressourcecenter

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Antimobbestrategi for

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Hastrupskolens uddannelsesplan

Nordbyskolens evalueringsplan

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Principper for skolens drift

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

for børn med behov for en særlig indsats

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Kerneområde 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Høng Skoles uddannelsesplan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Transkript:

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres tilstrækkeligt. Evalueringsmetoder Lærernes vidensdeling om elevernes standpunkt Klassens lærere mødes to gang om året inden skole-hjem-samtalerne til en grundig drøftelse af elevernes standpunkt og sociale status. Derudover er der året igennem mindre møder mellem lærerne, således at alle lærerne har viden om alle elever i en klasse. På de fælles lærermøder har vi indført en kort orientering ved klasselæreren om alle skolens klasser. Elevsamtaler Der afholdes to elevsamtaler med hver elev i løbet af et skoleår. Det er klasselæreren, der afholder disse samtaler. Formålet er at danne et helhedsbillede af den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer. Denne praksis evalueres løbende, og læreren og den enkelte elev får afstemt hinandens billede af det faglige og sociale standpunkt. Elevplaner Hvert år udarbejder eleverne en elevplan. Planen forholder sig til fagenes mål og tager udgangspunkt i elevens egen oplevelse af den faglige udvikling. Herefter vurderes udviklingen af faglæreren, og der udarbejdes i et samarbejde mellem lærer, elev og forældre en handlingsplan for den kommende periode. I den daglige undervisning bruger lærerne forskellige metoder til at evaluere elevernes faglige standpunkt. Forberedelse af den integrerende undervisning Smitte-modellen til forberedelse og evaluering Samtaler med kolleger om mål og evaluering Samtaler med eleverne En daglig tæt dialog med eleverne i klassen Individuelle samtaler med eleverne om både det faglige og det sociale

Standardiserede tests: Skolen foretager standardiserede tests af eleverne på baggrund af tests fra Dansk Psykologisk Forlag. Vi har Læsetests i 1.-4. Klasse, og ellers efter behov Stavetests 3.-5. Klasse, og ellers efter behov Matematiktests hvert andet år, og ellers efter behov Nationale tests Vi foretager de nationale test når der er mulighed for det. Andre standardiserede tests Online-prøver Evalueringsark Opgaver på diverse hjemmesider med rettefunktion Lærernes egne tests: Som en del af den daglige undervisning udarbejder faglærerne løbende tests, som kan fortælle om elevens udbytte af undervisningen. Mindmap før og efter et forløb I slutningen af en lektion konkluderes sammen med eleverne, og eleverne forholder sig til hovedpunkterne i et kort skriftligt notat Test før og efter et emne Rapportskrivning Elevfremlæggelser individuelt og i grupper Klasse- og gruppediskussioner Elevpræsentationer Skriftlige afleveringsopgaver Walk and talk -øvelser Dictogloss Terminsprøver I slutningen af 8. klasse gennemføres skriftlige og mundtlig terminsprøver i udvalgte fag. Vi afholder skriftlige terminsprøver i 9. klasse. Folkeskolens afgangsprøve: Vi følger folkeskolens afgangsprøve, og skolen gennemsnitlige resultater offentliggøres på skolen hjemmeside. Vi henviser til ministeriets hjemmeside, hvor I kan sammenligne afgangskaraktererne med landsgennemsnittet.

Karakterer I 7. får eleverne karakterer for de større skriftlige arbejder i løbet af året, og ved årets slutning får de en standpunktskarakter i alle fag. I 8. og 9. klasse får eleverne standpunktskarakterer tre gange i løbet af året. Eleverne i 9. klasse afslutter med folkeskolens afgangsprøve. PPR Vi samarbejder med PPR, Pædagogisk psykologisk rådgivning, når det handler om elever med særlige behov. Inklusion og specialundervisning Særlige elever hjælpes til at forbedre deres faglige standpunkt gennem følgende tiltag: Samarbejde mellem klassens lærere og evt. en inklusions-/speciallærer Særlig tilrettelagt undervisning Elevsamtaler ud fra læse-, stave- matematiktests Statusmøder med forældre Andre initiativer til at sikre undervisningens niveau: Ledersparring Skolens ledelse har sparringssamtaler med lærerne. Disse samtaler kan være på baggrund af en henvendelse fra læreren selv, fra forældre eller på ledelsens initiativ, og de kan tage udgangspunkt i en særlig problematik eller i lederens besøg i en undervisningssituation. Det er en del af indkøringsforløbet for nye lærere at lederen observerer undervisningssituationer, og der følges op med sparringssamtaler med udgangspunkt i dette besøg. Supervision Skolen har forskellige samarbejdspartnere som kan anvendes i forbindelse med support og supervision omkring pædagogiske problematikker i enkelte klasser eller for enkelte lærere. Denne psykolog benytter vi os ikke af omkring enkelte elever. Vi mener at have godt styr på den enkelte elevs standpunkt, og da vi anvender mange forskellige evalueringsmetoder i alle fag, får vi et nuanceret billede. Elevplanerne har ikke fungeret som et vigtigt arbejdsredskab. Den nye praksis med at gennemgå klasserne på de ordinære lærermøder har vist sig at fungere fint. Mål for næste periode Hele lærergruppen et ét team, men det skaber udfordringer omkring at få tid nok til samarbejdet om den enkelte klasse. Her skal der være fokus i årerne fremover. Målet er, at alle lærere i en klasse skal have viden om og føle forpligtelse til at dele viden om de enkelte elever. Elevplanerne fungerer ikke optimalt, og derfor skal der i løbet af skoleåret 2015-16 arbejdes med, hvordan de skal udformes, så de kan blive et fornuftigt arbejdsredskab for alle parter.

Inddragelse af elever i evalueringen Mål Elevens billede af egne evner, færdigheder og kompetencer (faglige såvel som sociale) skal på ethvert tidspunkt svare til skolens billede. Metoder I den daglige undervisning får eleverne viden om deres standpunkt og indsats gennem test, prøver, skriftlige og mundtlige opgaver med respons, samtaler i klassen og i grupper. Når eleverne har deltaget i gruppearbejder, reflekterer de over egen indsats og udbytte. De ovenfor beskrevne tests, prøver og karakterer involverer dagligt eleverne i evalueringen af deres eget standpunkt. Årsplanerne gennemgås med eleverne, og for hvert emne /projekt, gennemføres en samtale med eleverne om emnets relevans og sammenhæng med årsplanen. Elevernes standpunkt drøftes med eleverne ud fra elevplanen to gange pr. år, og der sættes mål for den kommende periode. Elevplanerne gennemgås med alle elever ved elevsamtalerne. Derudover er der elevsamtaler efter behov. I slutningen af et skoleår samtaler læreren med klassen om emner og områder, der skal på næste års årsplan og om metoder. Alt dette for at styrke elevernes engagement og forbedre det faglige niveau. De mange forskellige metoder giver stof til samtaler blandt elever og lærere, og generelt oplever vi at elevernes og lærernes billede af eleverne stemmer godt overens. Elevplanerne er ikke blevet elevernes ejendom. Mål for den kommende periode Vi skal udarbejde en elevplansmodel, der fungerer godt for eleverne, forældrene og lærerne. Inddragelse af forældrene i evalueringen Mål Det billede forældrene har af deres barns kunnen og trivsel, skal til enhver tid svare til skolens billede.

Metoder Forældrene informeres ved klassemøder og skole-hjem-samtaler. Derudover er der skriftlig tilbagemelding til forældrene om resultaterne af de nationale test. Såfremt en elev ikke lever op til det forventede niveau, indkaldes forældrene til en samtale om fremtidige tiltag. Ud over de almindelige forældremøder, hvor forældrene informeres om klassens trivsel og om de faglige planer, har vi også møder hvor eleverne optræder/fremlægger emnerne de har arbejdet med i skolen. Vi afholder to skole-hjem-samtaler om året. Her får forældrene en saglig og faglig information om deres barns standpunkt og resultater i de forskellige test og om den daglige involvering i undervisningen. Der aftales fokusområder og handleplaner for den kommende periode. Skole-hjem-samtalerne gennemføres fra 0.-6. klasse med klasselæreren og en af klassens andre lærere. I 7., 8. og 9. klasse møder forældrene alle klassens lærere. Derudover har vi ekstra samtaler med forældre til elever med særlige vanskeligheder. Disse metoder har vi evalueret ca. hvert andet år. Gennem samtaler i lærerrådet, samtaler mellem de enkelte klassers lærere, samtaler med eleverne og spørgeskemaer til elever såvel som forældre har vi gennemprøvet forskellige modeller for samarbejdet med forældrene. Skole-hjem-samtalerne i 7., 8. og 9. klasse, hvor forældre og elever møder alle klassens lærere, er et nyt tiltag, som vi har positive erfaringer med. Dog har vi en udfordring i, at elev og forældre helst skal blive mødt med samme grundige tilbagemelding fra de forskellige lærere med fokus på, hvad eleven skal arbejde med i den kommende periode. Mål for næste periode Vi skal arbejde med, hvordan den enkelte lærer bliver bedre til at melde fagligt og sagligt tilbage om, hvilke udfordringer en elev har i de forskellige fag i form af forbedrede og målrettede elevplaner og handlingsplaner. Dato for næste evaluering: Skoleåret 2015/16