0,79 sekretærstilling Servicemedarbejdere: 3 personer (1 flexjobstilling) samt 3 rengøringsassistenter på deltid.



Relaterede dokumenter
Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Handleplan til forbedring af trivsel

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Principper for trivsel

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

undervisningsmiljø 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Antimobbestrategi for Ubberud Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

Antimobbestrategi for

Evaluering af folkeskolereformen

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Trivselserklæring for Carolineskolen

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Undervisningsmiljøvurdering 2012

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Forældreguide til den nye folkeskolereform

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Brug af 16b på Kildedamsskolen

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole

Antimobbestrategi. Begreber:

Trivselsevaluering 2010/11

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Skolestart på BillundSkolen

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81%

Brande, 2012 november

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

ELEVERNES UNDERVISNINGSMILJØ

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Gregers Krabbe står sammen mod mobning

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,3%

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

Trivsel i folkeskolen, 2015

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%

Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen

Trivselspolitik for Ølsted Skole

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

Transkript:

Havbakkeskolens evaluering af undervisningsassistent 2009-2010. Havbakkeskolen har i sammenligning med de fleste øvrige skoler en lidt speciel konstruktion, idet det er en skole, som har to geografiske placeringer. Indskolingsafdelingen, som består af 0.-3.kl samt skolefritidsordningen, befinder sig i Øster Hurup afdelingen, hvor der går ca. 100 elever, og i 4.-9 årg., som befinder sig i Als afdelingen, går der ca. 200 elever. Baggrunden for konstruktionen er den, at skolerne indtil 2003 var to selvstændige skoler: Øster Hurup Skole 0.-7.kl og Als Skole 0.-9. kl. I 2003 skete der en sammenlægning, hvor den nuværende opbygning blev fastlagt Personalesammensætningen er: Ledelse: Skoleleder: Jens L Pedersen Viceleder: Jakob Graversen SFO leder: Gitte Kofoed Pædagogisk personale: Der er i alt 29 lærere, 1 bh. klasseleder og 1 undervisningsassistent samt 5 pædagoger, samt en flexjobstilling under puljeordning. Administration: 0,79 sekretærstilling Servicemedarbejdere: 3 personer (1 flexjobstilling) samt 3 rengøringsassistenter på deltid. Der har inden for de sidste 5 år været et generationsskifte i specielt lærergruppen, og derfor har skolen i dag en forholdsvis ung lærerstab. Den tilhørende skolefritidsordning, som ligger i umiddelbar tilknytning til indskolingsafdeling er normeret til 52 børn og der er 5 medarbejdere. Skolen er overbygningsskole for Skelund Skole, hvorfra eleverne kommer i 7.kl. Skolen dækker et meget stort distrikt, og derfor er der en stor del af eleverne, som transporteres med skolebus. På det fysiske plan kan det oplyses at skolen blev renoveret i 2003. Skoledagen er fra 7.50 til 13.40 ( 13.30 i indskolingen) en enkelt dag om ugen er der valgfag og lektiecafe, og den dag slutter skolen kl. 15.30. Fagene søges samlet, så de afvikles i dobbeltmoduler for at give eleverne mulighed for at fordybe sig. I mellemtrins- og overbygningsafdelingen afvikles en dag om ugen som fagdag: Det indebærer, at klassen har den samme lærer i det samme fag en hel dag. Det er lærerne i den enkelte årgang som sammen med ledelsen har besluttet hvilke fag, der indgår i ordningen. Det er specielt de boglige fag, som indgår i ordningen. Ideen med indførelsen har været at give eleverne og lærerne en øget mulighed for at fordybe sig i fagene og tilrettelægge ud-af-huset aktiviteter i et fag.

Havbakkeskolen er beliggende i et randområde. Det indebærer, at boligmarkedet er præget af billige boliger både i landsbyerne samt i det åbne land i form af landarbejderboliger eller nedlagte landbrug. Vi oplever også, at der er en stor gruppe af borgere, som kæmper for at fastholde området som et attraktivt område at bosætte sig. Der er et udmærket foreningsliv, som udbyder et forholdsmæssigt bredt tilbud til områdets beboere. Hele områdets kulturtilbud er centreret om de frivillige organisationer samt folkekirken og skolen. Deres børn har vi som den lokale folkeskole glæden af at have i hverdagen. Vi har mange glade og kvikke børn, men vi oplever også i høj grad, at vi har børn som emotionelt og psykisk er skrøbelige. Blandt borgerne er der mange ufaglærte eller også har de kortere eller middellange uddannelser, hvorimod der er ganske få personer med lange uddannelser. Vi har i distriktet oplevet, at der i perioder er sket en kraftig tilflytning af familier, som ikke forekommer så ressourcestærke. På den baggrund har vi på skolen udviklet en kultur, hvor vi har en AKT lærer, som understøtter børnene og indsatsen i klasserne med basale emotionelle og sociale problemstillinger Undervisningsassistentens opgave ligger i forlængelse af/parallelt med AKT indsatsen. Det er en meget påtrængende opgave, hvis den fagligt orienterede undervisning skal lykkes både for de pågældende elever samt for de øvrige, som ellers nemt kan opleve at blive forstyrret. Målsætningen for indsatsen: Ved at yde grupper af elever/enkeltelever omsorg og støtte ønsker vi at give dem en tryghed, så det bliver muligt for dem at deltage i undervisningen på en positiv måde. Vi håber derved at give lærerne større mulighed for at bevare fokus om målet for undervisningen og dens gennemførelse. Derved søger vi at sikre såvel den svage elev som hele klassen en mere optimal undervisningssituation. Indsatsen vil blive koncentreret om: a. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod både større grupper af elever (dele af skolen) hele klasser. b. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod mindre elevgrupper. c. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod endelig enkeltelever. d. Initiativer af mere akut karakter.

Undervisningsassistentens kompetencer: På baggrund af målsætningen og de udvalgte hovedindsatsområder besluttede vi på skolen, at vi ville søge at ansætte en person med en pædagogisk - faglig baggrund. Vi var endvidere enige om, at den pågældende skulle have gode relationelle kompetencer. Vi var i udvælgelsen meget bevidste om, at ordningens succes ville være meget personafhængig. Der skulle være tale om en person, som kunne arbejde meget selvstændigt, men som samtidig på en god måde ville blive oplevet som en meget værdifuld samarbejds- og udviklingspartner af forældre, lærere og pædagoger på skolen Vi ansatte en uddannet kvindelig pædagog, som tidligere havde været på skolen dels som pædagog i Skolefritidsordningen og dels som børnehaveklasseleder. Med ansættelsen af hende blandt de øvrige ansøgere havde vi en klar formodning om at få en person, som magtede at indgå i opgaverne, og som kunne være en god sparringspartner med alle parter på skolen. Hun er en erfaren pædagog med en stor teoretisk og menneskelig indsigt. Undervisningsassistentens placering i organisationen på skolen. Undervisningsassistenten blev organisatorisk tilknyttet det specialpædagogiske område i Als afdelingen. Hun havde som sin nærmeste samarbejdspartner og vejleder skolens AKT lærer, og det var da også AKT læreren, der sammen med skolens ledelse der udgjorde hendes reference. Det var i denne gruppe den overordnede indsats blev aftalt. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod større grupper af elever -hele klasser. Som det fremgår af indledningen er Havbakkeskolen opdelt i 2 geografisk adskilte afdelinger. Vi har erfaret, at det er svært at komme fra at være de ældste elever i indskolingsafdelingen og til at blive de yngste i den nye afdeling. Derfor har UV ass. arbejdet med at sikre en større tryghed for netop den elevgruppe. Der har været arbejdet med PEER education. Vi valgte at lade elever fra 8.kl uddanne sig til at tage imod de nye elever i 4.kl og agere legepatrulje i pauserne. Det er en indsats, som har fungeret hele skoleåret men dog mest formaliseret i starten af skoleåret, hvor det her på det sidste mest har fungeret på det mere uformelle plan. Voksenobservationerne har vist, at det har haft en effekt for ikke blot eleverne i 4.kl, men også for de øvrige elever i mellemtrinafdelingen. De har alle haft glæde af de store elevers tilstedeværelse og nydt deres interesse for deres liv i pauserne. For 4.kl. har vi observeret, at eleverne ikke har bragt så mange konflikter ind i klasselokalet fra pauserne, som vi havde forventet. Der var ikke så mange uafklarede opgør, som skulle håndteres af læreren i begyndelsen af lektionen.

Eleverfaringer med Peer-education. Skoleåret 2009/10 Eleverne i både 4. kl. samt 8.kl. har i et spørgeskema udtrykt følgende: 4.kl gode erfaringer: Været nemmere at få nogle lege sat i gang Rart med mulighed for at få hjælp Har lært nye lege Løser problemer for os Vi spiller fodbold med dem. Godt at lege spark til bøtten med dem. At lege med dem i frikvartererne 8.kl gode til at finde på lege Gode til at løse konflikter/trøste Det var hyggeligt At de har gidet lege med os 4.kl dårlige erfaringer Ikke så mange drenge blandt PEEReducaterne 8.kl - gode erfaringer: Kom ud i stedet for at sidde inde Passende antal der var ude af gangen Vi har trådt til, hvis 4.kl manglede legekammerater Har fået noget at lave i frikvartererne Hjulpet 4.kl med at komme ind på skolen Det var hyggeligt 8.kl dårlige erfaringer: At vi ikke har kunnet være i frikvartererne nogle gange f.eks ved projekt og lejrskole. At der manglede lidt disciplin ift at holde vagtplan til sidst. Erfaringer fra Tovholder / undervisnings ass. UV ass. Har egentlig de samme erfaringer som ovenstående. Peer-educatorne var meget aktive i første halvdel af skoleåret, hvor der også var mest brug for dem. Peer har været meget aktive i frikvartererne og har været meget opmærksomme på 4.klasserne. De giver selv udtryk for, at de har kunnet bruge det kursus, de havde inden projektets start. Det handlede om konfliktløsning, grænsesætning og sociale spilleregler. UV ass. Giver på baggrund af erfaringerne udtryk for, at der i det kommende år skal mere struktur på, og som følge af det vil mødes noget mere med peer-educatorne for at følge tætter op på deres erfaringer med at være med. Der kan blive tale om små møder i løbet af skoleåret, hvor der er tid og plads til at lufte gode og dårlige erfaringer. Endvidere har undervisningsassistenten i begyndelsen af skoleåret været en del med i undervisningsdelen i 4.kl. Det har vi gjort for at give eleverne en fornemmelse af tryghed og genkendelighed og dermed styrke elevernes undervisningssituation. Samtidig har undervisningsassistenten i den sammenhæng udgjort spejlet for læreren, og har dermed kunnet give en pædagogisk faglig feedback på undervisningen, således at lærerne har haft mulighed for at udvikle deres undervisningsprocesser i den givne klasse, og samtidig fået fokus på at hjælpe elever, som har haft det svært i overgangen.

Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod mindre elevgrupper. Der har været tale om samtale med børn, som har oplevet skilsmisse i familien eller andre traumatiserende oplevelser, og som har været stærkt påvirket af det. Det har været tale om individuelle samt mere gruppeorienterede samtaler inden for området. Hensigten med indsatsen var at lade eleverne få mulighed for at tale om deres oplevelser og følelser, og få lov at græde hvis de havde behov for det. Samtidig var det også vigtigt at give dem en fornemmelse af, at de ikke var alene: Der var andre elever, som havde oplevet det samme, og som de evt. kunne dele erfaringer med, og at de voksne på skolen også ville tale med dem om deres sorg. Dermed har vi samtidig givet eleverne mulighed for at få en samtalepartner med en voksen ud over deres klasselærer. Klasselæreren kan nemlig være så ophængt af de andre gøremål i klassen, at eleven kan få en oplevelse af ikke at blive set i samme omfang som ved en undervisningsassistent, der i den pågældende periode har den funktion som sin primære opgave. Samtidig har der været løbende kontakt til mindre grupper af elever, som har været sårbare enten p.g.a. risiko for marginalisering eller på grund af sociale forhold. Hele tiden har målet været at sikre de pågældende elever muligheder for en bedre trivsel og dermed bedre mulighed for at indgå i klassens arbejde til gavn for såvel deres egen som hele klassens udbytte. Planlagt forebyggende og opfølgende indsats rettet mod enkeltelever. Det har ligeledes været planlagt at yde støtte og vejledning til en elev med en diagnose inden for autismespektret. Støtten og vejledningen har bestået i at søge at gøre hverdagen konkret og overskuelig for eleven specielt i fag som i sit grundlag kunne virke uoverskuelige for den pågældende, f.eks. inden for de praktisk musiske fag men også andre fag. Der har også været en tæt kontakt til eleven for at vejlede om sociale problemstillinger, som har været svære for den pågældende at håndtere, og for at søge at guide vedkommende uden om eventuelle konfliktsituationer. Det har i høj grad været en person til person situation, med en intens guidning men som har haft en stor effekt på udviklingen, og som har været med til at gøre hverdagen tålelig i en klasse med mange elever. Vi planlagde fra skoleårets start, at UV- assistenten skulle støtte en elev fra overbygningsafdelingen, som tidligere har haft et massivt fravær. Der var tale om en skrøbelig

dreng, hvis selvværd var lavt, og som i det hele taget ikke troede på, at han kunne noget, og at nogen kunne lide ham. I skoleåret 08/09 var fraværet på 24,6%. Via en intensiv indsats fra UV assistentens side med at ringe og vække ham om morgenen køre ud og hente ham, hvis han ikke mødte op guidning om morgenen om hvad dagen vil bringe og momentvis spise morgenmad sammen med den pågældende, er fraværet i indeværende skoleår faldet til 7,3% - heraf er der kun 1 fraværsdag mellem efterårsferien 2009 og indtil 30.4.2010 hvilket er mindre en 1%. Samtidig giver lærerne udtryk for, at man nu har en dreng, som aktivt deltager i undervisningen, og som på grund af, at han får kontinuiteten i undervisningen, har fået et væsentligt fagligt og menneskeligt løft. Vi har i dag en dreng, som fremstår langt mere selvsikker end tidligere, og som nu er ved at få en plads i klassens liv, og den store bekymring, som vi på skolen havde for den pågældende er nu afløst af en gryende optimisme. En anden af de større planlagte opgaver har været at støtte en elev fra indskolingsafdelingen, som stort set hver dag har haft rigtig mange konflikter med de øvrige elever - og i visse tilfælde også de voksne. UV. ass. har på foranledning af lærerens instruktion været med til at guide eleven i, hvad der skal ske i løbet af dagen således alt det uforudsigelige og dermed det utryghedsskabende søges elimineret. Samtidig var der en god anledning til at få en dialog om, hvordan han kunne undgå konflikter den pågældende dag. Ordningen for den pågældende elev blev udvidet, således UV. ass. havde lektiehjælp med den pågældende, for også i den sammenhæng at give eleven den størst mulige følelse af tryghed og sikkerhed. Endvidere er det aftalt at UV-ass. følger eleven hjem fra skole en gang ugentligt for at sikre, at der ikke er noget hemmeligt i det, vi gør på skolen og for at få en viden-deling med forældrene om erfaringerne med udviklingen og i det hele taget involvere og aktivere dem i de forskellige aktiviteter. Tilsvarende har der været indsats over for andre udvalgte elever. Indsatsen har spændt fra støtte for en elev med et meget lavt selvværd og med mange konflikter med både kammerater og voksne og over til støtte over for en dreng som havde behov for blive bedre til at få styr på sine ting. Antimobbeindsats. Ved skoleårets start, blev det aftalt, at UV ass. skulle involveres i mere alvorlige mobbesituationer. I disse sammenhænge har undervisningsassistenten haft samtaler med de involverede, både i den

aktuelle og tilspidsede situation, men samtidig også som en mere langsigtet indsats, for at modvirke en evt. permanent udvikling af mobning i en klasse eller afdeling og erstatte den af en bedre trivsel for alle. Den specifikke indsats har ikke været planlagt, men det har oprindeligt været aftalen, at det også er et område, som undervisningsassistenten skulle tage sig af som en ekstra ressourceperson sammen med klassens øvrige lærere. Der har været tale om guidning/vejledning af både de mobbede og i særdeleshed også af mobberne. Strategierne har været forskellige, nogle gange har der været tale om fælles klassemøder, mens der andre gange har været tale om individuelle samtaler. Elever, som virker forstyrrende vil blive taget ud af klassen for at få bilagt konflikter: Dette område har på det generelle plan været behandlet på det lidt mere forebyggende plan. Men den enkelte situation har været en akut indsats på baggrund af en pludselig opstået konflikt. Mange af konflikterne opstår i pauserne og bæres med ind i undervisningssituationen. Vi har søgt at fange problematikken, inden de kommer ind i klassen. Her er det undervisningsassistenten, som har taget en dialog med eleverne, som enten har følt sig mobbet eller været i konflikt. På den måde er situationen blevet bearbejdet og dermed sikret, at de(n) pågældende har mulighed for at holde fokus på undervisningens indhold i de følgende lektioner. En del af indsatsen har været, at UV ass. har taget larmende eller konfliktende elever ud af klasselokalet, så der kan blive ro og tryghed, så de øvrige elever får mulighed for at koncentrere sig om undervisningen. Der har været tale om situationer, hvor en konflikt mellem nogle elever er blevet løst uden for klasselokalet af UV ass. Eller der har været elever, som har skabt så meget uro, at UV ass. har taget dem med uden for klasselokalet, indtil de igen er faldet til ro. Konklusion: Vi har oplevet, at forløbet med undervisningsassistenten, som det fremgår af det foregående, i vid udstrækning har været positivt. Det har haft en stabiliserende indvirkning på den gruppe af elever, som har været i kontakt med hende, men for den øvrige del af eleverne har det også været gavnligt, at faglæreren har kunnet koncentrere sig om undervisningen mens uv-ass. har taget sig af konflikter o.lign.

Ordningen har som følge af fordelingen af opgaverne ligeledes haft en positiv indflydelse på lærernes arbejdsvilkår, og derfor har vi valgt at ansøge om en fortsættelse af ordningen, og er heldigvis blevet det bevilget. På det generelle plan må vi imidlertid også erkende, at ordningen er meget personafhængig. Havde vi ikke haft en person med de faglige og personlige egenskaber, ville vi ikke være kommet frem til de opnåede resultater. Venlig hilsen Havbakkeskolen den 26.8.2010 Jens L Pedersen Skoleleder