Heroinbehandling Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 1
Indhold (Varighed ca. 90 min (incl. pause 15 min.)) Baggrund skadesreduktion Læge Sundhedsopgaver Tværfaglighed Misbrug Livsstil-sygdomme Kroniske sygdomme Psykiatrisk komorbiditet Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 2
Forbruger Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 3
Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne Eksperimenter Konsekvenser: Stabilisering: Behandling: Livsstil: Problematik Søgende Stigmatisering Langvarigt Sammenhæng Alder Fokuspkt. Kaotisk Marginalisering Kronisk Kvalitet Skavanker Misbrug Infektioner Bl.misbrug Shared care Nedslidning Afrusning Afrusning Metadon Fleksibilitet Omsorg Løsninger Stoffrihed Metadon Differentiering Skadesredukt. Sundhed Tilpasning Resocialisering Social Tværsektorielt Forebyggelse Normalisering Pensionering Sundhed Samarbejde Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 4
Harm-Reduction vs. Kontrol Politi - Stoffrihed - Substitution - Heroin - Fixerum Kontrol Harm-Reduction Narko-frit samfund - Tolerance - Legalisering Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 5
- Frie markedsmekanismer! Heroinudbud Politi-indsats Markedspris Kriminalitet Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 6
Spilleregler Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 7
Lægelige opgaver (Sundhedsstyrelsens vejledning) En læge, der har en stofmisbruger som patient, bør have kendskab til de væsentligste somatiske sygdomstilstande som kan ses i forbindelse med stofmisbrug, dels for at kunne give en relevant vejledning om forebyggelsestiltag, og dels for at sikre en relevant udredning og behandling af såvel akutte som mere kroniske helbredsproblemer. Lægen bør også være opmærksom på, at de kliniske manifestationer kan være atypiske på grund af en samtidig ruspåvirkning Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 8
Lægelige opgaver (2) Lægen i det kommunale behandlingssystem for stofmisbrugere bør sikre, at stofmisbrugere ved indskrivning i behandling får tilbud om lægeundersøgelse omfattende fuld objektiv undersøgelse inkl. serologisk udredning for hepatitis og HIV samt undersøgelse for seksuelt overførbare sygdomme. stofmisbrugere indskrevet i det kommunale behandlingssystem tilbydes rutinemæssig lægeundersøgelse, eksempelvis 1 gang årligt og i øvrigt ved behov. der sker opfølgning på resultater af lægeundersøgelsen, evt. ved samarbejde med egen læge/relevante speciallæger/sygehuse. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 9
Konkrete skal -opgaver (1) (Sundhedsstyrelsens vejledning Heroin ) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 10
Konkrete skal -opgaver (2) (Sundhedsstyrelsens vejledning Heroin ) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 11
Bør - Opgaver (Skal det ikke være skal -opgaver?) Lægen i det kommunale behandlingssystem for stofmisbrugere bør sikre, at stofmisbrugere ved indskrivning i behandling får tilbud om lægeundersøgelse omfattende fuld objektiv undersøgelse inkl. serologisk udredning for hepatitis og HIV samt undersøgelse for seksuelt overførbare sygdomme stofmisbrugere indskrevet i det kommunale behandlingssystem tilbydes rutinemæssig lægeundersøgelse, eksempelvis 1 gang årligt og i øvrigt ved behov der sker opfølgning på resultater af lægeundersøgelsen, evt. ved samarbejde med egen læge/relevante speciallæger/sygehuse. (Fra Sundhedsstyrelsesn generelle vejledning om behandling af stofmisbrug) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 12
Opgaver sammenfattet Der er beskrevet helt konkrete forventninger til hvilke opgaver der bør og skal løses. Det er ikke i sig selv en garanti for god behandling at disse opgaver løses. Der mangler en beskrivelse af indholdet af det ledsagende psykosociale behandlingstilbud ( tværfaglig behandling ) Vigtigt er at: 1. Der er sammenhæng i behandlingen 2. At brugeren tages med på råd 3. At de sundhedsmæssige indsatser ikke kan/må stå alene Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 13
Succesfuld behandling!! (kræver en tværfaglig-holdindsats) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 14
Integreret behandling Misbrug (stofbrug,substitutionsbehandling,terapi) Sundhedshjælp (Somatiske, Psykiatriske problemer) Social (Bolig, Økonomi, Uddannelse, ) Personlig (Livsindhold, mål for tiværelsen) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 15
Socialpædagogisk personale Koordinere behandlingstilbuddet Støtte og motivere (Forsøge at) Prioritere behandlingselementer Lydhøre Være fleksible Sikre helhedsorienteret behandling Varetage klientens behov Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 16
Pædagogisk linedans Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 17
Misbrug Sidemisbrug (Hyppigt anvendte misbrugsstoffer) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 18
Evidensbaseret behandling Evidensbaseret praksis er den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikerens ekspertise og patienternes præferencer. Som behandler må man acceptere at, EBP er bredere end kun videnskabelig evidens. Det er væsentligt også at inddrage patienternes perspektiv og den erfaring klinikerne besidder Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 20
Sygdomme stofmisbrug Udløst af stofindtag 1. stofvirkning (akut, kronisk) 2. indtagelsesmåde (lokale/systemiske, smitte) Livsstil 1. Rygning, alkohol. etc 2. Motion, madvaner 3. Boligforhold, egenomsorg Præmorbide (medfødt) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 21
Stofindtag Virkning (af rusmiddel) 1. Akutte virkninger (rus abstinenser) 2. Langtidsvirkninger (tilvænning,funktionsnedsættelse) Indtagelsesmåde 1. Lokale organskader (kar,væv) 2. Systemiske skader (cirkulation, organ) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 22
Sygdomstilstande Bør kunne håndteres lokalt 1. Akutte infektionssygdomme 2. Mindre skader 3. Blodprøvetagning 4. Præliminær udredning 5. Simple afrusninger 6. Sårbehandling 7. Akutte smertetilstande 8. Iværksat antipsykotisk behandling Fordrer tværsektorielt samarbejde 1. Kroniske infektionssygdomme: Hiv, Hepatitis, TB etc. 2. Belastende livsstilssygdomme: KOL, Diabetes, Kredsløbssygdomme 3. Psykiatriske uafklarede 4. Kirurgi Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 23
Livsstilsygdomme KOL (Tobak, Hash, andet) Kost/ernæring ( Her&Nu mad) Motion Alkohol andet misbrug. Bevægeapparat Diabetes Hjerte-Kar Demens?.. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 24
KOL Oplysning om sygdom + årsager Vurdere sværhedsgrad Vejledning om indsatsmuligheder (rygestop, medicinsk behandling, motion) Akut intervention v. exacerbationer Samarbejde med specialister ved indlæggelser og ved medicinering. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 25
Alkoholbehandling Afrusning/Minimering (Ambulant Lukket regi) Årsag (underliggende sygdom?) Stabilisering (Antabus (?), kognitiv (?)) Recidivforebyggelse (Antabus/Anticraving) Ernæring Mangeltilstande (Vitaminer, Mineraler) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 26
Kost - Motion Motivere/promovere motion. Holdtræning med varierende intensitet Simpel ernæringsvejledning Madordning Madtilberedning Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 27
Husk også at anmelde I medfør af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsommesygdomme m.v. skal den læge, der får en patient i behandling for visse sygdomme, foretage anmeldelse heraf. altså: AIDS Hepatitis A, akut Hepatitis B, akut og kronisk Hepatitis C, akut og kronisk. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 28
Sundhedspersonale Sygeplejersker og Social-Sundhedsassistenter: Visitere ( grov-diagnosticere ). Vejlede Rådgive (injektionsteknik/hygiejne). Vejlede Rådgive (sundhed, forebyggelse). Kunne tage blodprøver, vaccinere. Samarbejde eksternt (hjemmepleje, sygehuse). Prioritere (væsentligt vs. mindre væsentligt). Arbejde selvstændigt og i gruppe. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 29
Alt for få tilfælde af kronisk Hepatitis C anmeldes Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 30
patients with low compliance need to be supported not blamed (WHO 2003) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 31
Den svære balance Tilbuddet skal kunne håndtere: Misbrugsproblemer Sundhedsproblemer Psykosociale problemer Som udgangspunkt skal allerede etablerede behandlingstilbud anvendes. Behandling skal tilstræbe at klienten såvidt mulig afinstitutionaliseres Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 32
Lille ting - stor forskel Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 33
Psykiatrisk comorbiditet (Vær konstruktiv -Ingen Sorteper ) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 34
Dobbelt diagnosticerede læger, der henviser patienter til enten psykiatrisk behandling eller behandlingfor stofmisbrug, skal overveje den eventuelle samtidige forekomst af såvelstofmisbrug og/eller psykisk sygdom. læger, der behandler stofmisbrugere i kommunalt regi, skal sikre, at der foretages en vurdering af den eventuelle forekomst af psykisk sygdom hos alle stofmisbrugere i behandling, og at resultaterne heraf medinddrages i den samlede stofmisbrugsbehandling. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 35
Psykiatri ( det evige dilemma ) Primær psykiatrisk komorbiditet: Psykisk lidelse som forekommer uanset rusmiddelmisbrug/afhængighed. (Behandlingsansvar: Psykiatri) Sekundær psykiatrisk komorbiditet: Rusmiddeludløst psykisk lidelse (Behandlingsaansvar: Stofmisbrug?, Psykiatri?, Fælles?) Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 36
Tilhørsforhold Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 37
Evidens - Husk den sunde fornuft!! Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 38
Samlet Sundhedsarbejdet involverer 1. Diagnosticering (både somatik og psykiatri) 2. Vejledning (sygdomsforløb +/- behandling) 3. Behandling 4. Forebyggelse 5. Henvisning 6. Opfølgning 7. Koordinering og samarbejde Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 40
Tak for opmærksomheden!! God arbejdslyst Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 42