Den 9. oktober 2012 Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Emne: Udarbejdet af: Udarbejdet til: Hovedpunkter fra konferencen den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Jan Nørgaard Ann Poulsen og Inger Frydendahl, Kulturstyrelsen Baggrund og formål For fire år siden åbnede Kulturstyrelsen en pulje på 18 mio.kr. til etablering og videreudvikling af medborgercentre i tilknytning til udsatte boligområder. På konferencen i Vollsmose er erfaringer drøftet og evalueret med henblik på at vurdere, hvad der kan bygges videre på i fremtiden. I et veltilrettelagt program med inspirerende oplæg og samtaler har deltagerne deltaget i plenum og gruppesessioner i løbet af dagen. Oplægsholderne tæller en række centrale aktører, som er en del af - eller i knytning til - arbejdet med medborgercentrene rundt i landet. Direktør Trine Nielsen, Kulturstyrelsen Ph.d. Kristian Nagel Delica, RUC Formand Jane Findahl, KL s børne- og kulturudvalg Ledelseskoordinator Carina Seifert, BL Direktør Torben Larsen, Frivilligt Forum Projektleder Annette Aas Sølvmose, Nørrebro Bibliotek Beboerkonsulent Preben Munch, Dianavænget i Odense Socialrådgiver Kirsten Nørregaard, Vapnagård Helsingør Stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune Bibliotekschef Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek Fuldmægtig Søren Hvas, Københavns Kommune Direktør Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening Udviklingschef Katja Lindblad, Boligkontoret Danmark Ann Poulsen og Inger Frydendahl har planlagt og stået for gennemførelsen af programmet, ligesom de har haft det administrative ansvar for bevillingerne til forsøgs- og udviklingsprojekterne over de sidste fire år. Konferencens hovedbudskab Forløbet på konferencen viser, at der er en klar tilslutning til og opbakning til medborgercentertænkningen. Ingen har talt imod ideen, hvilket sker sjældent, når noget nyt afprøves. Der er tilsyneladende bred enighed om, at der på den ene side er et behov i de udsatte boligområder, som ikke dækkes i dag. På den anden side forventes det traditionelle offentlige system ikke at kunne imødekomme dette behov med de sædvanlige indsatser og tilbud. 1
Det efterlader et åbent, konkret og samfundsmæssigt rum, som medborgercentertænkningen passer godt til at udfylde i lokalt forankrede initiativer rundt i Danmark. Kort sagt er konferencen (endnu) et klart tegn på, at der er noget særligt i tankegangen om medborgercentrene. Noget, der giver god energi, og som ingen er uenige i, er nødvendigt, ikke blot i forhold til de konkrete opgaver i den enkelte kommune, men også i større perspektiver for den offentlige sektors udvikling. Som stadsdirektør Jørgen Clausen fra Odense Kommune sagde på konferencen: Velfærdssamfundets udvikling har adskilt borger og offentlig administration. Nu skal vi have fokus på fællesskabet Hvordan kan vi starte et nyt velfærdssamfund? Jeg har ingen færdige løsninger, men vi tør godt prøve. Friheden til at lade mulighederne vokse lokalt - og med passende støtte fra centralt hold - giver nogle nye services, der netop er udviklet sammen med borgerne. Uden den store eksterne opmærksomhed har nye samarbejdsformer udviklet sig over de sidste fire år. Aktørsammensætningen af borgere, frivillige, beboerforeninger samt medarbejdere og ledere i centrene med biblioteket som et ufarligt rum at udvikle sig i har vist at være en god kombination. Selv om den hårde evidens ikke er i top på grund af manglende ressourcer, så efterlader konferencen ingen tvivl om, at det virker. En konkret måling viser imidlertid, at besøgstallet i lektiecafeen på Nørrebro er steget 250% i perioden, hvilket er tankevækkende, når målet er, at 60% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Konferencens indhold i en strategisk kerne På baggrund af en minianalyse af vurderinger, synspunkter og ikke mindst konkrete erfaringer på konferencen har vi fundet det hensigtsmæssigt at pakke dagens indhold i en organisationsstrategisk ramme, som vi kalder den strategiske kerne. Den består af fire elementer: En midte (kernens midte), omdømme, kompetencer og sensitivitet. De fire områder indfanger essensen på konferencen. Samtidig kan denne form for sammenfatning måske bidrage til det fremtidige arbejde med medborgercentertankegangen lokalt og centralt i Danmark? I det følgende har vi sammenfattet hovedbudskaber fra konferencen i denne teoretiske ramme og gengivet hovedsynspunkter fra konferencen under rammen (rammen er baseret på selvevaluering af ti års strategiarbejde i konkrete projekter i private og offentlige virksomheder). 2
Kernens midte Den bagvedliggende intention er at hjælpe mennesker i udsatte områder på deres egne præmisser med de gældende livsvilkår. Det overordnede formål er at give beboerne og brugerne af medborgercenteret bedre muligheder på lige fod med andre mere velstillede grupper af mennesker i Danmark. Medborgercenterets identitet bygger på noget, der ligner et uselvisk ønske om at opbygge gode fællesskaber - ligeværdigt med andre mennesker. Opgaven, som driver medborgercenteret, er i praksis forskellig i de forskellige centre i Danmark, men kan i princippet rumme alt det, der ikke har med CPR-numre at gøre som de siger på Nørrebro (f.eks. sagsbehandling i socialforvaltningen) Det handler om empowerment og socio-kulturel innovation Det handler ikke om kerneydelsen i den offentlige sektor men alt det andet uden om Biblioteket har været en central spiller i en tid, hvor der har været besparelser over hele landet Medborgercenteret repræsenterer et brud med den udbudsstyret offentlige sektor Samarbejdet og ydelsen opstår direkte i dialogen med brugerne (mere efterspørgselsbaseret) De udsatte boligområder fungerer som seismograf i forhold til samfundets tilstand: Her er relativt set den største koncentration af folk, der er uden for arbejdsmarkedet, danskere med anden etnisk baggrund end dansk, børn og unge Samarbejde mellem professionelle, frivillige og beboere Det er vigtigt, at man kan forblive frie i frivilligt arbejde det er en særlig rolle, hvor lysten til arbejdet driver værket Som frivillig skal man kunne vise sine følelser ved f.eks. at være indigneret og trøste 3
Omdømme Medborgercenteret har et godt omdømme blandt dem, der bruger centeret. Men også alle andre, der ved eller har hørt om centrene støtter tilsyneladende ideen. Konferencen er et levende bevis på, at man simpelthen har fat i noget essentielt og anderledes, som der er brug for. Der er tilsyneladende i modsætning til mange andre initiativer og organisationer m.v. samklang mellem kernens midte og omdømmet. Man lever kernen med et højt ambitionsniveau, hvilket brugerne kan mærke Lektiecafeens besøgstal på Nørrebro er steget med 250% i projektperioden Der er opstået mere samarbejde på tværs af fagligheder og brugere i boligområderne Beliggenhed af netværksbiblioteket betyder noget Der er stor mistillid til systemet (det traditionelle offentlige set-up), hvorfor rollen som borgerambassadør er central Med medborgercentrene revitaliseres biblioteksvæsenet med fokus på tværgående aktiviteter Hvis ikke vi havde sat centertankegangen i gang, ville biblioteket være lukket Der er gennemgående politisk tilslutning til ideen om medborgercentre, og tanken er meget tidsaktuel i forhold til politiske processer Vi bliver nødt til at få evidens på den samlede virkning af medborgercentrene Skingrende vanvittigt at evidensarbejdet sker i de traditionelle siloer i kommunerne m.v. Hvad skal vi kalde det: Alt mulige huse? De ser mig ikke som en, der kommer fra kommunen Det boligsociale arbejde skal løftes op på et strategisk niveau Der er penge, der kan søges i Landsbyggefonden, hvis projektet forbedrer beboernes situation (beboernes penge). Regering bestemmer overordnet, hvad pengene skal bruge til Lad de 1.000 blomster blomstre Sensitivitet Boligområdets beboere er omdrejningspunkt for centerets liv, hvilket giver en symbioseagtig forståelse for relationerne mellem de mennesker, der kommer, og er en del af centeret med den kompetence og rolle, man bidager aktivt med (bibliotekarer og andre professionsuddannede m.fl.). Der er en grundlæggende sensitivitet overfor de behov og ønsker, som beboerne måtte have, hvilket afspejler sig i en ægte dialog Fra et Dem og os til et vi i medborgercentrene Vi er et medborgercenter i biblioteket Personligt kendskab er essentielt i forhold til at få relationerne til at fungere Vi klarer alt, undtagen det der har med CPR-numre at gøre vi er ikke socialforvaltning i den betydning 4
Alt ændres konstant Det er fantastisk at gå på arbejde Det handler om at lave små enheder Kompetence Det er ildsjæle, der lever kernen i medborgercenteret. Man har indtryk af, at det nærmest gælder alle i centeret Bibliotekarrollen er under forandring En styrke i medborgercenteret er, at man mødes på en mere ligeværdig måde Socialområdet og ældreområdet kan trækkes ind i denne tænkning Centrale spørgsmål er f.eks., hvad det vil sige at være fagprofessionel Vi skal have et levende eksperimentarium Vi skriver os ind i velfærdsinnovationen Medborgercentrene udfordrer klassiske dyder i biblioteksvæsenet Man skal f.eks. være god til at facilitere processer, hvor forskellige fagligheder, personer og organisationer indgår Det er en kompetenceudfordring for personalet. Integration rykker, når man kan banke på døren og har et ærinde i boligområdet Nogle har været på konflikthåndteringskursus Sammenfatning Medborgercentertankegangen og den konkrete praksis udgør kimen til en unik nydannelse i udviklingen af den danske offentlige sektor. Det socialt-kulturelle koncept indeholder organisationsstrategisk noget særligt, som vi har brug for. Timingen kan ikke være bedre: Den strategiske kerne lever i de udsatte boligområder, når biblioteket anvendes i nye og udviklende sammenhænge med fokus på borgerens behov. 5