Store Funktionsklasse



Relaterede dokumenter
Store Funktionsklasse

Lille Funktionsklasse

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl fredag : kl

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn

Debriefing - når skaden er sket? v/firkløverskolen Viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen og Skoleleder Wivi Hoijer

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Handleplan Engelsborgskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Studio III på Geelsgårdskolen

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Ordensregler på Mølholm Skole.

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolens kontakt informationer

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Problemskabende adfærd

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

ADHD/ADD forældrekursus. Pædagogiske strategier. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

ADHD/ADD forældrekursus. Pædagogiske strategier. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

FAVRSKOV. Principper

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole

Spørgsmål og svar om den nye skole

Gældende fra den 8. august 2016

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Pædagogiske principper SFO

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

LØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2

Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER

Basisgruppen Maj Maj 2018

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Reformens hovedindhold.

Alle børn skal lære mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Djurslandsskolen Fjellerup

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL DEL 2

Brande, 2012 november

Trivselsevaluering 2010/11

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Familieklassen Kobberbakkeskolen

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Videns og færdigheds mål A. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP. Institutionens navn: Bramdrup SFO

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

HVAD ER SELV? Til forældre

Christiansfeld Skole

Din personlige uddannelsesplan

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference,

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Håndtering av problemskabende adfærd

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

HVERDAGEN I EN SpEcIAlklASSE

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

FOLKESKOLEREFORM 2014

Velkommen til Ørebroskolen

Transkript:

Store Funktionsklasse Normering: Skoletid: 6 elever 27 skematimer Lærertimer: Hjemkundskab: Pædagogtimer: 21 lektioner 3 lektioner pr. klasse 25 timer

Skoledelen: Folkeskoleloven. De faglige målsætninger for fagene og aktiviteterne. Skole- og hjemsamarbejde: Samtaler 1 gang hver anden måned Kontakter og aftaler via mobilkalender forældrenes mailadresser Netværk og information: Klassens adresseliste elevernes netværksmuligheder med deres klassekammerater (kammerater må gerne køre med i taxa) Forældreråd PPR-info til familiens netværkforbindelser

Konflikthåndteringskursus Alle lærere på årgangen deltager i et kursus, hvor indholdet er: - konflikthåndtering med denne elevgruppe. Lærerne og pædagogen tilrettelægger og planlægger selv den daglige kontakt med basens medlemmer, efter aftale med: - Eleven - Basens gruppemedlemmer - Forældre - Klassens lærere + klasselærer - PPR Alle aftaler med udgangspunkt i elevens ugentlige samtalen + elevens sociale og faglige mål og mestringsplaner.

Faserne i en eventuel konflikt (Bo Hejlskov) Udløsende Hverdags- Optrapnings- Eksplosions- Stabiliserings- faktorer strategi fasen fasen (rummestrategier) fasen Brudte forventninger Struktur Finde årsag og afværg Sonder terrænet Nærhed Usikkerhed om, hvad der skal ske Ventetid/tomgang Ændringer Subjektiv forestilling af ændring (ikke logisk årsagvirkningsforestilling Ro Plads Tilpasning af kravene Belønning Forståelse af barnets opfattelse af verden Aflede Give valgmulighed/udvej Minde om regler/belønning Gentag beskeden (latenstid) Ro/tal roligt Fjern farlige genstande Følg barnet i god afstand Sikkerhedsafstand Evaluering: Bearbejdelse i neutral situation: Eleven og andre Find udløsende faktorer Find mening Find ny handlemulighed Undgå øjenkontakt og berøring

Tilpasning af krav og struktur -flow Høj Angst Udfordring FLOW Lav Kedsomhed Lav Kompetence Høj

Strukturering og visualisering - fra ydre til indre kontrol Kognitive metoder Selvkontrol Indre kontrol Adfærdsmetoder Adfærd Miljøstrukturerende metoder Ydre kontrol

Dialog og inddragelse - individuelt og fælles Formelle rammer for dialog og inddragelse: Uformelle rammer for dialog og inddragelse: Elevmøder Socialfag Fagene Skole/hjem samtaler Pauser Spisning Fagene

Kommunikation Verbal kommunikation Opfanger ofte ikke alle talte ord meningen går tabt Sproget bliver ofte for abstrakt Verbalt sprog er sværere at fastholde hukommelsesmæssigt Visuel kommunikation Støtter kommunikationen fra omverdenen til eleven Støtter kommunikationen fra eleven til omverdenen Hjælper eleven til at lære og fastholde rutiner, informationer, regler m.v. Hjælper eleverne til udvikling af selvstændighed Hjælper eleverne til overførsel af færdigheder til andre miljøer Begrænser behovet for verbal instruktion

Varierende arbejdsformer og metoder Lære eleverne at mestre forskellige arbejdsmåder Benytte forskellige arbejdsmetoder Øger elevernes handlemuligheder og fleksibilitet i forbindelse med nye udfordringer Kan tydeliggøre uopdagede styrkesider hos eleverne

Problembestemmelse. Konflikthåndteringskursus: Hvordan tolker man elevens adfærd, som henholdsvis et udspring af deres funktionsnedsættelse, eller en generel oplevelse af en menneskelig udviklingsproces? Hvordan får vi italesat dette modsætningsfyldte forhold i personalegruppen?

Skole- og hjemsamarbejdet: Kontaktlærerordning. Møder hver anden måned Kontaktbøger Ugeskema Kontakt til afdelingsleder Kontakt til PPR Kompetenceplaner / mestringsplaner Målsætning faglige og sociale delmål.

Ansvarsmodel: Samarbejdsredskab. Udfordre mine kompetencer: Hvad synes I, at jeg skal? Hvad synes I, at jeg skal kunne? Se mig, som jeg er. Hvordan ser I mig? Eleven Vis mig, hvem jeg er. Hvad viser I mig, at jeg kan blive til? Lad mig være ligesom dig. Hvor synes I, at jeg skal høre til?

AT De individuelle elevplaner/mestringsplaner: Kende og vurdere læringsstrategier og kognitiv stil. HVAD HVORDAN HVORFOR At barnet er parat til at prøve forskellige læringsformer. At eleven har kendskab til forskellige læringsstrategier. At eleven kender og bruger sine egne læringsstrategier At eleven bruger egnede læringsstrategier til den aktuelle situation. At barnet er opmærksomt på, at der er forskel på egen læring før og efter. At barnet ved, at det har lært noget at der er et før og efter i egen læringsproces. At eleven mundtligt Kan redegøre for egen læring før og efter Hvad lærte jeg? At eleven mundtligt Kan beskrive Læringssituationer Hvordan lærte jeg? At eleven kan bruge sin Viden om egen læring til at skabe nye læringssituationer. Hvorfor lærte jeg noget? TEGN? TEGN? TEGN? TEGN? Teori: Selv-dannelse, Jan Tønnesvang.

De 8 h er 1. Hvad skal vi lave - indhold 2. Hvorfor skal vi lave det - skabe mening 3. Hvornår skal vi lave det - tidspunkt 4. Hvor skal vi lave det - placering 5. Hvem laver vi det med - voksne, børn 6. Hvordan laver vi det - metode 7. Hvor længe laver vi det - tidsperspektiv 8. Hvad skal vi lave bagefter - indhold

1. Hvad skal vi lave - indhold Elevernes skema:

Fritidsdel Skoledel: Lektiehjælp Frikvarter Fritid / netværk: Interesser Deltagelses- og mestringsmuligheder Koordinering Kontakt

Base-tænkning! BASE: Alle medarbejdere har mobil-kontakt til elevgruppen. Eleverne kan hente hjælp i og udenfor basens klasselokale. Eleven kan i perioder være i basen information hjem. Elevgruppen kan samles i basen, når der er fælles grundlag for samling Rute 7.A 7.B 7.C 7.D 1 basemedlem 1 basemedlem 2 basemedlemmer 2 basemedlemmer Klassestørrelse: 20 22 elever i hver 7. klasse

1. Hvad skal vi lave - indhold Skoleskema: Basen kontakt til faglærerne og klasselærer Forberedelse til aktiviteter i klassen Guidning / plan / disposition til forløb i klassen Aftaler / sitting Mestringsskema Mobilkalender Huske indtastninger på mobil

Skema over elevens sociale kompetencer: Elevens mestringevner Samlinger: Holde roen Vælge aktivitet Være en social del Forandringer fra kendt hverdag Deltager med glæde Deltager med omkostninger Frie aktiviteter (pauser/fritimer) Være alene Deltage 1 + 1 Deltage 1 + 2 Magter ikke x Magter Med voksen x Magter ved guidning x x Magter selv x

Skema over elevens faglige kompetencer: Elevens mestringevner Faglige færdigheder i fag, hvor eleven ikke har modtaget undevisning.: Fælles gennemgang Individuelt arbejde Lektier Deltagelsesgrad i den fælles gennemgang af underviseren: Deltager med glæde Deltager med omkostninger Gruppearbejde Være alene Deltage 1 + 1 Deltage 1 + 2 Magter ikke x Magter Med voksen x Magter ved guidning x x Magter selv x

2. Hvorfor skal vi lave det - skabe mening Samtale om lærernes fagplaner: Inddragelse i elevens egen kontekst, altså: Hvad skal du lære og hvor skal du det? Fokussætte elevens styrke sider i det kommende undervisningsforløb Foregribe evt. vanskeligheder i de kommende undervisningsforløb.

3.Hvornår laver vi det tidspunkt Se skemaet igennem i den ugentlige samtale med eleven. Indkode tidspunkt i mobiltelefonens kalender så eleven inden aktiviteten huskes på følgende fokusområder: 1. Hvorfor skal jeg lærer det? 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Hvad er jeg god til? 4. Hvor skal jeg huske at anvende guidning og strategier i den kommende læringssituation.

4. Hvor skal vi lave det - placering Hvor på skolen skal vi være? - Faste aftaler om placering kodes ind i mobilkalenderen. - Evt. ting fra skoletasken, der skal medbringes til undervisningen kodes ind i mobilkalenderne.

5. Hvem laver vi det med voksne, børn Gruppemedlemmer og aftaler kodes ind i mobiltelefonens kalender. Strategier og aftalte sitting kodes ind i kalender.

6. Hvordan laver vi det - metode Elevens handlemuligheder: Afhængig af elevens mestringsmuligheder. Arbejdsdisponering. Strategier. Aftaler med de voksne. Hjælpemidler.

Mobil: 7. Hvor længe laver vi det - tidsperspektiv Funktioner Windows Mobile 6 Professional UMTS/HSDPA 3,0 MP kamera med autofokus Fuldt QWERTY tastatur med tilt Indbygget GPS Wifi / Bluetooth Skema: - individuelt - klassen

8. Hvad skal vi lave bagefter - indholds- og virkningsevaluering Er sket: Samtale med eleverne: efter timer sidst på dagen en gang ugentligt hver anden ugen Skal ske: Samtaler med eleverne: efter timer sidst på dagen en gang ugentligt hver anden ugen

Feedback / evaluering Hos eleverne kan meningen med undervisningen ses i forhold til den feedback, de modtager Feedback er med til at tydeliggøre for eleverne, hvad der skal læres Hjælper eleven til at opnå metakognitive færdigheder hjælper eleven til en forståelse af sig selv som lærende. Det er derved medvirkende til at give eleverne en oplevelse af, at de har en interesse i at tage ansvar for egen læring Det giver mening for eleverne, når og hvis de oplever en effekt, af det de lærer Evaluering som middel til at skabe dialog og medinddragelse

Initiativer under en eventuel konflikts udvikling For eleven: Sprogliggørelse af konfliktudviklingen, herunder påmindelse om mulige handlestrategier ift. det der er defineret som mål og metoder For medarbejderen: Iværksætte den pædagogiske handleplan for konflikthåndtering Om anvendelse af magt i fornødent omfang Ændre i de fysiske/sociale rammer for den konkrete elev

Handlemåder i konfliktsituationer Ydre: Indre: Aftaler Strategier Følelseshåndtering Privat Personlig Professionel

Dilemmaer ingen sikre løsninger Ydre dilemmaer Hvad gør et team, hvis der ikke kan opnås enighed om fælles aftaler og strategier omkring en elev? Skal man som medarbejder bakke op om en måde at arbejde på / en etik om en elev, man ikke kan stå inde for? Skal man som medarbejder kunne sige fra overfor fysiske konflikter med elever? Skal der udarbejdes ambulanceplan for elever? Indre dilemmaer Hvor går grænsen for hvor meget eller hvor lidt en medarbejder skal bruge sig selv som person i en konfliktsituation? Skal eleven kunne sige til eller fra overfor medarbejdere i konfliktsituationer kunne vælge, hvem de vil tale med osv.? Skal vi acceptere, at nogle bliver brugt mere i konfliktsituationer end andre? Hvad kræver det af og hvad kan det indebære for et teamsamarbejde?

Initiativer efter en eventuel konflikts ophør For eleven: Opfølgning i forhold til omsorgsplanen Kontakt til hjemmet/hjemmene Udfylde skema for magtanvendelse Formulering af nye handleanvisninger og strategier For medarbejderen: Iværksættelse af planen for den personlige efterbehandling Ved brug af magtanvendelse udfærdiges umiddelbart herefter en beskrivelse af forløb, håndtering og afslutning af konflikten Evt. udfyldelse af grønt skema Evt. udfyldelse af det gule skema Arbejdsskadeanmeldelse

Handleplan for trivsel og dialog Efterbehandling: Justeringer og videreudvikling af før-del Før-delen: Aftaler, strategier, struktur, m.v. Under-delen: Konflikt

Hvad er der sket? Mestringsskemaer Hvad vil jeg gerne? Hvordan gik det? Hvad kan du lære mig? Hvad skal jeg lære? Hvem lærer jeg det af? Hvordan skal vi sammen strukturere og aftale næste delmål for mestring.

Frikvarters tid og fritimer Gode aftaler: Aftale om: hvem skal du være sammen med? Aftale om: hvor skal du hen? Aftale om: hvad skal du lave? Kendte voksne i nærheden.