Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, at forligspartierne var enige om, at der skulle nedsættes en faglig følgegruppe, som skulle have til opgave at overvåge lovens virkninger. I forlængelse heraf var forligspartierne enige om, at der skulle etableres et evalueringsprogram til at sikre, at forligskredsen kan vurdere den reformerede uddannelses elementer, deres samspil og den overordnede målopfyldelse. Følgegruppen blev nedsat i december 2007. Det fremgår af følgegruppens kommissorium, at følgegruppen skal udarbejde et evalueringsprogram med en tidsplan for arbejdet. I tidsplanen skal indgå løbende afrapportering mindst en gang årligt til undervisningsministeren om væsentlige elementer i overvågningen af reformen og følgegruppens anbefalinger. Det følger også af følgegruppens kommissorium, at evalueringsprogrammet særligt skal have fokus på rekruttering, niveau og forsyning af faguddannede lærere i alle fag, herunder: Faglig styrkelse af læreruddannelsen ved færre og større linjefag, specialisering, ny model for naturfag og krav til indgangsforudsætninger til linjefag. Samspil mellem linjefag og pædagogiske fagområder samt justering af fagenes indhold i forhold til fire prioriterede områder: Klasseledelse, skole-hjemsamarbejde, specialpædagogik og undervisning af tosprogede. Praktikken, dens progression, samspil med de øvrige fag og ændrede bedømmelse Bedre gennemførelse af studiet ved bl.a. deltagelses- og mødepligt, linjefagsorientering, vejledende timetal, vejledning og initiativer, der kan lette overgangen fra studium til lærergerning. De studerendes valg af linjefag med henblik på højere grad af linjefagsdækning i folkeskolen. Institutionernes evne til gennem omstilling, ændret tilrettelæggelse af studiet, faglig fornyelse og integration af it at honorere fagenes nye indhold og sammenhæng. Kommunernes rekruttering og modtagelse af de nye lærere og de nye læreres møde med skolens virkelighed. Sammenhæng og samarbejde mellem læreruddannelsen, universiteter, andre uddannelser og forskningsmiljøer Nedenfor præsenteres følgegruppens evalueringsprogram. Programmet indeholder en oversigt over evalueringselementer og en tidsplan for, hvornår det er hensigtsmæssigt at igangsætte en undersøgelse af elementerne, så det sikres, at følgegruppen får de informationer, der følger af følgegruppens kommissorium. Evalueringselementer For overskuelighedens skyld har vi kategoriseret evalueringselementerne i forhold til, om de knytter sig til input (adgang til læreruddannelsen), selve uddannelsesforløbet opdelt i et institutionsperspektiv og et uddannelses/undervisningsperspektiv og output (overgang til ansættelse) Uddannelsesforløb Input Institution Uddannelse/ undervisning Output 1
Input: Rekruttering til læreruddannelsen Rekruttering til linjefag Institution: Samarbejde med andre institutioner UC ernes overordnede planlægning Uddannelse/undervisning: Mødepligt/fravær Undervisnings- og vejledningstilbud Linjefagsvalg Styrkelse af linjefagene Styrkelse af naturfagene Øvrige prioriterede områder Praktik Pædagogiske fag Anvendelse af it i undervisningen Output: Gennemførelse og frafald Overgang fra studium til erhverv Sammenhæng mellem de studerendes almene kompetencer og lærergerningens udfordringer Uddybende oversigt over evalueringselementerne Input: Rekruttering til læreruddannelsen 1. Søgemønster: Afdækning af køn, alder, erhvervserfaring, 1. prioritetsansøgere, tidligere uddannelse, adgangsgivende eksamen, ændringer i søgemønsteret de sidste 5-10 år 2. De studerendes motivation i forhold til uddannelsesvalg Rekruttering til linjefag 1. De studerendes adgangsgivende kompetencer i forhold til de enkelte linjefag (afdækning af behov for realkompetencevurdering og GS-kurser, herunder adgangskravenes betydning for den studerendes linjefagsvalg) Institution Samarbejde med andre institutioner 1. Aftaler med andre uddannelser, universiteter og andre forskningsmiljøer UC ernes overordnede planlægning: 1. Markedsføring af uddannelsen 2. Optagelse - praksis ved optagelse, herunder realkompetencevurdering og dispensationer 3. Linjefagsoprettelse - UC ernes udbud af fag og praksis for oprettelse af fag, herunder evt. adgangsbegrænsning til visse fag og begrundelser for evt. begrænsning 2
Uddannelse/undervisning Mødepligt/fravær 1. Opgørelse over fremmødet på de enkelte årgange 2. Mødepligtens betydning for undervisningen på 1. årgang Undervisnings- og vejledningstilbud: 1. Vejledende undervisningstimetal 2. Vejledende vejledningstimetal Linjefagsvalg: 1. De studerendes valg af linjefag på landsplan, såvel valg af obligatoriske fag som linjefag 2/3 2. Hvilke linjefag ville de studerende have valgt, hvis der ingen bindinger var på valg af linjefag? 3. Oversigt over, hvilke fag uddannelsesstederne opretter, herunder faktorer af betydning for de studerendes linjefagsvalg: Fælles orientering? Hvem rådgiver de studerende? Hvilke informationer får de studerende forud for linjefagsvalget? Tilbydes der GS-kurser i nærheden af uddannelsesinstitutionen? Styrkelse af linjefagene (2 linjefag udvælges til nærmere undersøgelse: dansk og engelsk) 1. fagligt indhold 2. didaktisk indhold 3. aldersspecialiseringerne - De studerendes valg (yngste/ældste) - Den faglige forskel på de to aldersspecialiseringer - i hvilket omfang giver det mening at læse dobbelt aldersspecialisering? Styrkelse af naturfagene - Det bekendtgørelsesfastlagte forløb med fællesdel og specialisering i Natur/Teknik eller Fysik/Kemi - Standardforsøget (afdækning af, om linjefagskompetence i Natur/Teknik giver flere studerende) - De øvrige naturvidenskabelige fags (biologi og geografi) status i forhold til det obligatoriske 72 ECTS-points naturfag Øvrige prioriterede områder (områderne klasseledelse, undervisningsdifferentiering og undervisning af tosprogede udvælges til nærmere undersøgelse): 1. Klasseledelse 2. Skole-hjemsamarbejde 3. Undervisningsdifferentiering 4. Specialpædagogik 5. Undervisning af tosprogede 6. Evaluering og dokumentation Praktik 2. Praktik som den sammenhængsskabende dimension i læreruddannelsen - progressionen igennem det 4-årige forløb - samarbejdet mellem de pædagogiske fag, linjefag og praktik (og BAprojektet) 3
3. Bedømmelse - bedømmelse efter hvert år - ændret ansvarsfordeling i forhold til bedømmelse Pædagogiske fag 1. 0,2/12 ECTS-point-samarbejdet (det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag) Anvendelse af it i undervisningen 1. It-understøttelse af undervisningen i uddannelsen 2. Udvikling af pædagogiske it-kompetencer i fagene Output: Gennemførelse og frafald 1. Gennemførelsesprocenter fordelt på læreruddannelsesinstitutioner, herunder evt. sammenhæng mellem struktur og gennemførelse 2. Frafald - frafaldsfrekvens og tidspunkt (fordelt på læreruddannelsesinstitutioner) - årsager til frafald - UC ernes håndtering af frafald Overgang fra studium til erhverv: 1. Sammenhæng mellem fagprofiler og skolernes behov - skolernes fremtidige faglige kompetencebehov? - skolernes sikring af linjfagsdækning/aldersspecialisering 2. Kommunernes ansættelsesprocedurer Sammenhængen mellem de studerendes almene kompetencer og lærergerningens udfordringer 1. Overgangsfrekvenser til lærerjobbet - hvor mange er i faget efter 1 år og efter 5 år 2. Skolernes syn på lærernes kompetencer 3. Lærernes oplevelse af egne kompetencer (man kunne forlods undersøge de studerendes oplevelse af egne kompetencer i forhold til praktikken fx i forbindelse med praktikken på 3. eller 4. årgang, hvor de studerende er ude alene) 4. Kommuner og skolers særlige tiltag i forhold til nye lærere særlige indslusningsforløb, mentorordning mv. 4
Oversigt over, hvornår evalueringen af de forskellige elementer kan igangsættes Fokusområder Input 2009 Efterå r 2009 2010 Efterå r 2010 2011 Efterå r 2011 2012 Rekruttering til udd: 1. Søgemønster 2. Motivation Rekruttering til linjefag: 1. Adgangsgivende kompetencer Institution Samarbejde med andre institutioner: 1. Indgåede aftaler UC erne: 1. Markedsføring 2. Optagelse 3. Linjefagsoprettelse Uddannelse/undervisning Mødepligt/fravær 1. Fremmøde på alle årgange 2. Mødepligtens betydning for undervisningen på 1. årg. Undervisnings- og vejledningstilbud: 1. Vejledende undervisningstimetal 2. Vejledende vejledningstimetal Linjefagsvalg: 1. De studerendes valg 2. Holdoprettelse Styrkelse af linjefagenes faglige indhold: 1. Fagligt indhold 2. Didaktisk indhold 3. Alderspecialiseringerne 1.+2. årg. Linjef. 1 1.+2+ 3. årg. Alle årg. De øvrige Styrkelse af naturfagene Øvrige prioriterede områder: 1. Klasseledelse 2. Undervisningsdifferentieri ng 3. Undervisning af tosprogede 5
Pædagogiske fag: 1. 0,2- samarbejdet Praktik: 1. Praktik som () sammenhængsskabende 2. Bedømmelse Output: Gennemførelse og frafald: 1. Gennemførelse 2. Frafald Overgang fra studium til erhverv: 1. Fagprofiler og behov Sammenhængen mellem de 3. årg. studerendes almene kompetencer og Praktik lærergerningens udfordringer () Følgende undersøgelser afdækker allerede nogle af evalueringsprogrammets spørgsmål og indgår i følgegruppens arbejde med at danne sig overblik over effekten af ny læreruddannelse: AKF-rapport: Professionsbacheloruddannelserne De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre, 2008 Capacent, Epinion: Analyse af den faldende søgning til mellemlange videregående uddannelser, 2008 Bodil Nielsen og Lars Christensen: Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession, UCC 2008 Følgegruppen igangsætter en række kvantitative og kvalitative undersøgelser i 2009 omfattende de spørgsmål, der kan belyses på nuværende tidspunkt i implementeringsfasen for ny læreruddannelse, jvf skemaet ovenfor. 6