A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1
Hvad forstår vi ved trivsel At man har det godt med sig selv og har det godt med andre, og at man føler sig værdsat. JEG ER OK, DU ER OK. Det modsatte af trivsel er mistrivsel. Et kendetegn ved børn og voksne, der mistrives, er at de ikke føler sig værdsat af deres omgivelser. Hvad forstår vi ved mobning Når et offer gentagne gange - over tid - udsættes for negative handlinger, fra én eller flere personer, f.eks. - fysisk vold, slag, spark, skub osv. - handlinger ledsaget af ord, trusler, hån, enten direkte eller af elektronisk og virtuel karakter. - nonverbale handlinger, grimasser, gestus o.lign. - social isolation og udelukkelse fra gruppen - når drilleri er så overvældende, at man ikke kan sige fra. Mobning er kendetegnet ved, at man bevidst ønsker at skade en anden. Mobning og mistrivsel kan hænge sammen, men er ikke ens. Mobning handler ikke kun om mobberen og offeret. Der er også den gruppe, der ser det ske, og som ikke siger fra.. Hvad forstår vi ved konflikter Uoverensstemmelser som skal løses. Ved konflikter vælger vi løsninger, hvor alle så vidt muligt bliver vindere. Det kan nogle gange være i orden at "udsætte konflikten", til undervisningen er færdig, så man har tid og ro til at høre på barnet. Hvad vil vi med vores trivselsplan Vi vil skabe trivsel. Trivsel er en vigtig forudsætning for læring. Hvad gør vi for at forebygge mobning Vi vil have den anerkendende pædagogik som en rød tråd i vores møde med børnene. Vi snakker med børnene. Vi lærer børnene at samarbejde og giver dem ansvar for hinanden. Det er vigtigt, at skolen er aktive i fh. til hele gruppen af børn og til forældre. Ledelsen skal melde ud, hvad vores holdning er, og hvordan vi arbejder med trivsel, og at der er en klar forventning om, at forældre har pligt til at vise interesse for det, der foregår i skolen. På alle årgange arbejdes kontinuerligt med social træning: Indskoling: Trin for trin eller andet træningsmateriale 3. - 6 kl: Klassemødet eller andet materiale. Man snakker trivsel ved lærer-elev samtalen. 2
5. klasserne deltager hvert år i en dag med "Samtale i stedet for vold" - jf. Vesthimmerlands Kommunes koncept. Vi har trivselsråd, der kommer med udspil til resten af institutionen. Vi vil gennemføre trivselsundersøgelser hvert tredje år i form af "Termometeret" De enkelte team udvælger de dele af undersøgelsen, som de ønsker at focusere på. For at fremme "den røde tråd" i undersøgelsen, skal følgende emner dog være repræsenteret: "Generel tilfredshed", "Klassen og kammeraterne", "Mobning", "Klasselæreren" og "Helbred og velbefindende" Vi vil afholde en "trivselsdag" hvert år i marts måned. Første gang i marts 2009. Tiden afsættes som emnedag. Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig Det er vigtigt at gøre mobning synligt, når det forekommer, så hvis mobning er konstateret, tages der fat konkret i fh. til mobberen / offeret. Herunder forældreinvolvering: Klasselæreren tager hurtigst muligt en grundig samtale med de involverede parter. Lærerteamet inddrages, så alle er informerede. Der indgås aftaler på klasseplan eller med de implicerede om, hvordan man her og nu får mobningen standset. Det vurderes, hvordan forældre inddrages. Hvis ikke dette virker, hentes hjælp udefra - ledelse, skolepsykolog, inklusionsteamet. Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning Forpligtelse til, at man kontinuerligt arbejder med det sociale i klasserne - og at det er integreret i skolens øvrige virke. Man sikrer sig, at eleverne kender til skolens trivselsplan. Der skal være fokus på trivselen i hver enkelt klasse i forbindelse med "Klassens tid". Der kan f.eks. snakkes om ugen der gik, og lægges planer for den kommende uge. Her skal man også være opmærksom på, hvordan drenge og piger håndterer konflikter. Trivselsrådet har også trivsel på dagsordenen. Kan drøfte, hvordan vi ønsker at have det med hinanden gennem "de gode historier" om trivsel i klasserne. Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning Det er vigtigt at forældre henvender sig, hvis deres barn er udsat for mobning - så der kan blive taget hånd om problemet. Men mobning er også et forældreansvar. Forældrene har stor mulighed for positiv påvirkning. Der skal altid være et socialt tema på dagsordenen til forældremøde, så forældre er socialt involveret gennem hele skoleforløbet. Klassens forældre skal involveres ved at tage stilling til, hvad skolens rolle er / hvad forældres rolle er. 3
Vi forelægger den årlige evaluering af vores trivselsplan for skolebestyrelsen. Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning Vi gør det først og fremmest ved, at der arbejdes med de obligatoriske træningsforløb i klasserne. Et treårigt LP-forløb Trivsel skal også være på dagsordenen ved team-møder. Inklusionslærere medvirker i klasserne omkring trivselsforløb. Hvilke ressourcepersoner kan børn, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel Nøglepersonen for børn og forældre er klasselæreren/kontakt pædagogen, der sørger for at formidle problemstillinger videre. Skolepsykolog - skolesundhedsplejerske - ledelse - skoleforum - AKT. Husk, at man altid kan henvende sig til den, man har den bedste relation til. Hvordan gør vi vores trivselsplan kendt af alle Trivselsplanen er tilgængelig på vores hjemmeside. Planen blev præsenteret for alle børn på skolen, den dag vi udgav den. Vi holdt "rejsegilde". Planen blev udgivet i marts 2008. Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole, sfo omkring elevernes sociale trivsel? SFO Indskoling og 3. samarbejder omkring arbejde med social træning. Det er også vigtigt med den umiddelbare kontakt mellem klasselærer og pædagog på de relevante årgange. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores trivselsplan Planen skal evalueres 1 gang årligt 1. gang efter trivselsundersøgelsen i efteråret 2008. Eventuelle bemærkninger, kommentarer eller tilføjelser. AT ARBEJDE MED TRIVSEL ER NOGET, MAN GØR HVER DAG. Opsummering: Konkrete tiltag 2015/16 Vi deltager i LSP hvor elevernes trivsel og læring er i fokus. Konkrete fortløbende tiltag valgt af hvert team, som en følge af trivselsundersøgelsen. Vi vil afholder den nationale trivselsdag først i marts Der skal altid være et socialt tema på dagsordenen til forældremøde, så forældre er socialt involveret gennem hele skoleforløbet. Klassens forældre skal involveres ved at tage stilling til, hvad skolens rolle er / hvad forældres rolle er. 4
Litteratur, som findes i Trivselskassen på skolebiblioteket: I vores klasse fra UVM 1997 værktøjshæfte om klassens sociale liv. Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i Folkeskolen. Temahæfte nr. 5, UVM 2006. Er du med mod mobning? - 42 veje til bedre trivsel, DCUM 2006. Kraft og saft i børns liv og sprog. Niels Jægerum. Kroghs Forlag 2007. Fællesskab mod mobning Klassemødet v. Helle Høiby m.fl. Kroghs forlag 2006. Ikke mere mobning værktøjer for lærere og pædagoger v. Helle Høiby. Kroghs forlag 2002 Introduktion til det elektroniske spørgeskema om undervisningsmiljøet, Termometeret. Mobning 2008 Børnerådets undersøgelse foretaget i forbindelse med kampagnen sammen mod mobning. Mobning også et forældreansvar John Aasted Hasle Jamen hvorfor mobber de? Teori og redskaber Luise Iversen og Tanja Kirkegaard 2006. Serien Psykisk arbejdsmiljø fra Branchearbejdsmiljørådet Teamarbejde i skolen Konflikter i skolen Vold i skolen Nye roller i skolen. Rummelige Fælleskaber Inspiration til det praktiske AKT-arbejde Signe Gramstrup Hansen Gult kort til Ebbe DVD KORT og GODT spil. Links: www.dcum.dk Her findes mange nyttige informationer og værktøjer, bl.a. om Trivselsdag og trivselsundersøgelse. www.klassetrivsel.dk 5