SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud ved Holstebro Kommune: Bofællesskabet Aspen, ANMELDT TILSYN DEN: 28.11.2013 Endelig udgave
Dokument: dokument1 Sidst redigeret af: Seneste gemt: 01-01-1601 01:00 Sagsnummer: 041291-2011 2
Tilsynsrapport Tilsynsførende Bofællesskabet Aspen Tilsynsførende Karin Veile, Holstebro Kommune Jurist Gitte Graugaard, Tilsynet udført den Anmeldt tilsyn d. 28.11.2013 Forrige tilsyn udført den Uanmeldt d. 17.11.2011 Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) 3 medarbejdere Centerleder Tanja Guldhammer, tanja.guldhammer@lemvig.dk Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] 3
TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 6 Henstillinger... 6 Påbud... 6 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 8 Afsnit A - Brugerne... 8 1. Arbejdsgrundlag:... 8 2. Brugerindflydelse og inddragelse:... 9 3. Handleplaner:... 10 4. Dokumentation:... 10 5. Samarbejde med netværk:... 11 6. Klager:... 11 7. Visitation:... 12 8. Brugerens økonomi:... 12 9. Magtanvendelse:... 13 10. Vold:... 14 11. Sundhedsmæssige forhold:... 14 12. Alkohol og stofmisbrug:... 15 12a. Medicin:... 15 13. Personfølsomme oplysninger:... 16 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre:... 16 Afsnit B - Personale... 18 15. Personalepolitik:... 18 16. Kompetenceudvikling:... 18 17. Personalesammensætning:... 19 18. Arbejdsmiljø:... 19 19. Samarbejde:... 20 Afsnit C - Generelle forhold, drift... 21 20. Økonomi:... 21 21. Bygningsmæssige forhold:... 21 Afsnit D - Særlige forhold:... 23 22. Særlige forhold:... 23 2011 / TR 4
Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger Aspen er et bofællesskab med plads til 4 beboere. Målgruppen er for voksne mellem 20 og 28 år, som har en udviklingsforstyrrelse eller anden psykisk lidelse. Aspen blev etableret i februar 2011 og er beliggende i et industri område. Lejlighederne på Aspen er opført efter lov om almen bolig 105. Beboerne modtager støtte i henhold til serviceloven 83 og 85. Huset er i et plan og bygget til formålet. Der er pænt og rent inde som ude. Der er tilknyttet personale fra kl. 7-23, om natten er der mulighed for at ringe til Labyrinten (døgninstitution og nabo til Aspen). Det er aftalt med nattevagten på Labyrinten, at Aspen bliver tilset kl. 1,00 og 3,30. Der var ingen beboere, der ønskede at tale med tilsynet. Lederen var forhindret i at deltage i mødet, hvorfor det blev aftalt, at tilsynsførende efterfølgende vil tage kontakt til lederen. Da vi ankom, blev vi mødt med stor åbenhed og imødekommenhed, vi følte os meget velkomne. Tilsynet foregik i fælleskøkkenet, hvor 3 medarbejdere deltog, her i blandt var en af medarbejderne sikkerhedsrepræsentant. Hen mod slutningen af tilsynet kom endnu en medarbejder. Det er tilsynets vurdering, at beboerne tilhører den beskrevne målgruppe. Tilsynet oplevede en stor motivation og lyst til arbejdet med beboerne. Det var en meget afklaret og tryg og ikke mindst en positiv medarbejder stab, der tydeligt drog omsorg for hinanden. Det er tilsynets oplevelse at personale og ledelse har stort fokus på at få tilført ydereligere kompetencer. Der er et højt fagligt niveau tilstede hos medarbejderne og de forstår at bruge 5
det på en positiv måde. Under tilsynet oplevede vi, i forhold til en beboer, at personalet i høj grad bruger den anerkendende tilgang og ser på ressourcer frem for problemer. Medarbejderne gav flere gange udtryk for, at de har stor tillid til deres leder. At hun er der, hvis de har behov for det. At lederen ofte viser vejen de skal gå. Det er et yderst velfungerende bofællesskab, der kun kan anbefales. Opfølgningspunkter Fra det uanmeldte tilsyn d. 17.11.12: De personfølsomme oplysninger bør opbevares et sted, hvor der kan logges, altså digitalt. Dette er bragt i orden. I dag er de følsomme oplysninger på hjemmevejleder kontoret og der skrives på pc, hvor der er logning. Andre følsomme papirer er i et aflåst kontor. Rent personalemæssigt bør den øverste ledelse vurdere, om den organisering, som er på nuværende tidspunkt er den mest optimale. Aspen har fået ny leder. En leder som er meget synlig og som er der for medarbejderne. De har tidligere følt sig alene og uden ledelse. Medarbejderne er i dag yderst tilfredse. Råd og vejledning Anbefalinger Henstillinger Påbud Ingen. Ingen. Ingen. Ingen. 6
7
Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse Vi arbejder ud fra den systemiske tankegang. Mange af os har længerevarende kurser i KRAP (kognitiv, ressourcefokuserende og anerkendende pædagogik), det er meningen at alle medarbejdere skal have længerevarende kurser i KRAP. Samtidig med det har vi et helhedssyn, hvor vi kommer hele vejen rundt om den enkelte beboer, vi ser ikke kun på diagnosen. Vi arbejder efter s værdigrundlag. Vi har en ny visiteret beboer, der er nervøs for, hvad der skal ske. De mål der tidligere er sat er det også det beboeren gerne vil og det betyder meget. Der arbejdes med de pædagogiske planer som springer ud fra 141 handleplanerne. I dag er 141 handleplanerne meget mere udførlige beskrevet, det betyder, at det er et godt afsæt for os og beboeren. I dag fokuseres der meget mere på beboerens ressourcer fremfor, hvad vedkommende måtte have af problemer. Det synes vi er utroligt positivt og det er kommunen der nu har teten. Vi har som medarbejdere hver vores viden med os, vi kan ikke vide alt, men sammen kan vi vidensdele og På personalemøderne tager vi emner op, som vi Har behov for at vende eller blive klogere på. Der er overvejelser om at lave en vidensbank. Alle medarbejdere fra det gamle team har en SKP (støttekontaktperson) uddannelse. Ud over KRAP har vi haft kurser i Recovery og rehabilitering. Da Aspen startede op og beboerne kom var der ingen der havde en handleplan. Det kan være svært for beboerne at læse om dem selv og personalets syn på dem. Den nye beboer vi har fået for nylig har en handleplan og der har været et overlapsforløb med den gamle kontaktperson. Forventningssamtale, hvor både beboeren og evt. pårørende er med. Hvad forventer vi hver især af hinanden. Hvad er eksempelvis kontaktpersonens rolle. Vi har rig mulighed for at komme på relevante kurser. Vores leder er opsat på, at vi skal klædes ordentligt på til opgaverne og derfor har vi let ved at komme afsted. 8
Vi kan ikke mindes, at hun har sagt nej. 1.7 Er alle ajour med metoderne? 1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? 1.11 Har I faste mål for disse udviklingsområder? Ja. Der er lavet individuelle planer for den enkeltes støttebehov, og hvad er der ellers er behov for. Der er lavet en køreplan for den enkelte, så personalet agerer ens over for den pågældende. Det kan ikke hjælpe, at når en beboer er vant til at få et glas vand til sin medicin, at en anden medarbejder så kommer med et glas mælk, det kan vælte deres verden. Jo mere ensartet vi kan behandle beboeren des bedre. Det skal være konkret. Se pkt. 1.5 Vi har KRAP. Vi har fået ny leder i år og der er brugt meget energi på at få etableret et godt team. Der er planer om en stop op dag og der vil vi helt sikkert drøfte kommende udviklingsmuligheder. 1.12 Har I nået de fastsatte mål? Ja. 1.13 Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? 1.14 Hvorledes dokumenteres opnåede mål? Lederen er meget lydhør overfor ønsker om nye kurser, hvis der er argumenter for, hvordan de kan bruges i organisationen. Vi har en omhu og omsorg for hinanden ift. hvis tur det nu er at komme på kursus. Vidensdeler, når de har været på kursus. Det tages op på personalemøder. Når en af os har været på kursus fortæller vi altid efterfølgende på personalemødet hvad vi har lært og hvordan vi kan bruge det. 2. Brugerindflydelse og inddragelse: 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? Beboerne bestemmer alt undtagen personalenormering. Der er husmøde, hvor der kan komme forslag om noget de gerne vil eller noget, de måske er utilfredse med. 9
2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? Alt der vedrører dem. De får tilbud om at være med til ansættelsessamtaler. Da vi sidst havde ansættelsessamtale deltog en beboer og det var rigtig godt. Personalenormeringen. Nej. Nej, der er husmøder Udvidet husmøde en gang i kvartalet hvor lederen deltager og hvor de pårørende har mulighed for at deltage. De inddrages fuldt ud. 3. Handleplaner: 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? Vi får 141 handleplaner og ud af den laver vi sammen med beboeren den pædagogiske handleplan. De revurderes ca. hver 3. måned. Til personalemøder drøfter vi delmålene for at se om man kan gå videre til et nyt mål. Beboeren er med til deres eget handleplansmøde og der aftales det i fællesskab med beboeren, hvad der skal arbejdes med. 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? I samråd med beboeren. 4. Dokumentation: 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? Vi skriver i programmet BB. Vi har handleplanerne med målene. 10
4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? Det vi bl.a. ved, at revurdere hver 3. måned. I BB og handleplanerne. Nej. Alle beboere og pårørende har været til en samtale ifm. at der kom ny leder, men dette var mest en forventningsafstemning. Beboerne siger til, hvis der er noget som de ikke er tilfredse med. 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? Der er nogle individuelle aftaler, hvor der ved nogen sendes mail til de pårørende og andre får en seddel ind til dem selv, så kan de selv beslutte, hvad der skal fortælles videre til forældrene. Gennem beboerne. Forældrene er meget engageret. Der har været et godt samarbejde fra dag 1. Personalet vil altid være de, der står for skud, hvis der er noget. De er åbne og kommer med de ting der er både positivt og negativt. 6. Klager: 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? Vi har aldrig haft en klage. 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra De går videre til lederen 11
forældre/pårørende? 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? Det fungerer fint. Overordnet passer beboerne ind i målgruppen. De kunne måske få en anden hverdag og tryghed ved at der var nattevagt. 8. Brugerens økonomi: 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? Det er meget individuelt. De får den støtte, de vil have. Hos nogle beboere, er det forældrene, der hjælper med økonomien. Støtter ved fx Nemid, hvis der er behov. Når de taster koden ind, vender vi væk fra skærmen, vi er klar over, at vi ikke må se koden. 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? 8.6 Hvad koster de, og hvad Aktivitet Kost Vedligehold Ja de kan vælge det fra. Det er til debat specielt aktivitetskassen. Det kan være at man ikke vil være med i aktiviteten eller ikke har overskud den pågældende dag. Men når der tales om det, og hvad man har været til, bliver det ved snakken. Aktiviteter 300-400 kr. Hvis der er ved årets udgang er overskud, kan de 12
ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? vælge om det betales ud eller om det skal gå videre til en pulje, som en opsparing til fx en ferie. Der betales kostpenge tilbage hvis man er væk mere end 3 døgn. Tidligere havde vi en bus, der tilhørte Aspen, men den har vi ikke længere. Vi har mulighed for at reservere en af kommunens biler og så skal beboeren betale km. Takst. Der er ikke en gratis bus. 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? 8.11 Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? Nej. Det er et samfundshensyn, at de skal i arbejde, hvor der ikke bliver tænkt på diagnosen. De er ofte meget vågne om natten de fungerer bedst sidst på eftermiddagen og nat og aften. Mødetiden er derfor ændret for personalegruppen, så de møder lidt senere. Ift. beboerne så kan det også være svært hvis personalet sørger for at de står op, men der er ikke nogen der får dem i seng. 9. Magtanvendelse: 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? Det er beskrevet i intromappe Det er ikke relevant for de beboere de har. Der er ikke lavet en tjekliste Vi har ingen magtanvendelser. 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? Tilgangen til beboerne Beboerne trækker sig til deres lejlighed, hvis der er noget i fællesrummet der går dem på. 13
Vi kender beboerne og ved hvordan vi overfor den enkelte kan nedtone en evt. kommende konflikt. 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? Der er en klar procedure i vores beredskabsmappe. 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? Der vil være en opfølgning og en lederinddragelse. Ja, de får både en skriftlig og en mundtlig vejledning. 10. Vold: 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? Der har ikke været noget. Der har været uenigheder, det vil der altid være. Der har været to episoder, hvor der har været truende adfærd. Her blev lederen tilkaldt i det ene tilfælde og personale fra Labyrinten/Bakkebo i det andet tilfælde. Der er en beredskabsprocedure. Sikkerhedsrepræsentanten bliver efterfølgende altid indkaldt og hun sørger for registreringen og vurderer samtidig om medarbejderen har det godt eller om der er behov for yderligere støtte. 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? 11. Sundhedsmæssige forhold: 14
11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? Nej Sæbe og håndsprit. Opmærksomme på at være de gode rollemodeller for beboerne. Støtter i det omfang det ønskes. Hjælper dem fysisk nogle gange. Nej. Der er en ugeplan for hvornår og hvad der gøres rent, det sker hver uge. Det er personalet der gør det. Nej. Alle har en sundhedsfaglig uddannelse. 11.6 Hvordan håndterer I disse forhold? 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? Ja Der er ikke foregået misbrug i huset. Der er en beboer, som tidligere har haft et misbrug, der kommer misbrugskonsulenten på besøg. 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? Taler med dem hvis der sker noget. 12a. Medicin: 12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? Ja. Aflåst medicinskab på kontoret Hver beboer har en hylde til deres medicin. Det bliver doseret på Vænget og der opbevares rester. 15
12a.3 Hvem har adgang til medicinen? 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? Halvdelen af teamet har uddannelse til at må dosere medicin. Der er medicinansvarlige medarbejdere. Dokumenteres i BB at medicinen udleveret. Skriver set, indtaget ellers noteres det, at det ikke er og hvorfor. 13. Personfølsomme oplysninger: 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? 13.10 Er der kendskab til persondataloven? På BB Personfølsomme oplysninger. På indersiden af medicinskabet. Kontoret i en mappe kontoret er aflåst. Der journaler ligger i Vænget i et aflåst skab. I aflåste kontorer som personalet har adgang til. Ja. BB. Individuel. Ja. På kontoret. Ja. 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: 16
14.1 Er der visiteret brugere med børn til bostedet? Nej 14.2 Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? 17
Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? Ja. Den overordnede. Følger i det hele taget s politikker. 15.2 Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? 16.3 Afholder lederen MUS- Ja. Ikke pt. Ekstern supervision. De der er i et KRAP forløb har supervision, hvor Psykolog Centret i Viborg står for det, som de også står for KRAP. Har kollegial ad hoc. Supervision. Der bliver spurgt ind til behovet for supervision på hvert personalemøde. Ja. 18
samtaler? 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? 1 gang om året. Vores leder er som tidligere nævnt meget optaget af, at vi får tilført flere kompetencer. 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? 17. Personalesammensætning: 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? Pædagog, ergo, SOSU, sygeplejerske. Kunne godt ønske en fysioterapeut specielt til denne gruppe. Er ellers tilfreds med sammensætningen. Nej. Der er mentorordning. Får følvagt i alle eksisterende vagttyper. 18. Arbejdsmiljø: 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? Ja De skal fornyes i starten af 2014. 18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? Ja. 19
18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? Nej. Har kommunens laveste sygefravær. Nej. 19. Samarbejde: 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? 19.2 Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) Personale-personale: Godt meget godt. Personale-ledelse: Godt så positivt. Vi har en kæmpe frihed, der er stor tillid fra ledelsens side. Vi har fået en synlig leder også selvom hun har meget at lave og hun sætter tiden af til os, hvis det er nødvendigt. Der er MED udvalg. Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? 19.3 Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? Møde en gang i mdr. Leder, TR, AMR og medarbejder repræsentanter Oplever at have stor indflydelse. Det fungerer. 20
Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? De omstruktureringer der har været har været velbegrundet. Vi har sagt ja til at fjerne vikarkorpset, vi dækker hinanden af, og lederen er også villig til at gå ind at hjælpe med en vagt, hvis det brænder helt på. Har indblik i økonomien med budget gennemgang. Er tryg ved lederen og at der ikke kommer upser. Der er økonomisk ansvarlighed. 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? Den fysiske placering er ikke helt god ift. de øvrige i området. Nej. De skal gerne kunne foretage aktivitet i fællesrummet eller i et tilstødende lokale. Det, at de skal ud i et andet miljø tager al den energi, de har. Gode lejligheder. De er blevet bedre efter vi også nu har kontor på Vænget. Beboerne er ikke meget ude. Beboerne oplever at de er meget lagt væk fra byen og fx ungegruppen og hvis de vil handle. De er placeret i et industrikvarter. Nej. 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? Vi har brandalarmer Ikke tyverialarmer. 21
21.9 Er der regelmæssige kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? Der har lige været kontrolbesøg på vores brandalarmer. 22
Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? 22.2 Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? Der er den ro, som beboerne har behov for. Nej. Nej. Er blevet så tryg ved den nye leder og det giver en ro for personalet. Vi har en følelse af, at vi kan få hjælp, hvis der skulle blive behov for det. 23
24
25
1. udgave, september 2010 Holstebro Kommune Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej 67 7500 Holstebro 26