Nogle narrative perspektiver på forældre i skilsmisseprocesser heri konfliktmægling Billede fra Arcue kunstskole for voksne med udviklingshæmning og særlige kunstneriske talenter Esbjerg Kommune Anne Romer romer@dispuk.dk 1
Børn som kampplads Den, der bruger beskidte tricks, vinder. Information den 15 Maj 2014 Anne Romer romer@dispuk.dk 2
Afsæt &Intentioner Når børn og forældre lader os få indblik i deres liv som i TV 2 dokumentaren så berører det mit hjerte dybt og min automat pilot kunne reagere med: De forældre skal da slet ikke ha` deres børn boende Hvorfor gør socialforvaltningerne børne/unge og familieafdelingerne.. lærerne pædagogerne.. osv ikke noget mere andet det jeg synes.. det rigtige Det er ikke min intention i dag at pege på nogen Jeg ønsker at udforske LIDT: hvad kan vi være opmærksomme på eller måske gøre Anne Romer romer@dispuk.dk 3
Nogle påstande & intentioner Mennesker fødes ikke onde Mennesker kan rammes af livet af de erfaringer de gjort sig gennem deres liv sammen med de mennesker de har mødt livet igennem Som mennesker respondere vi på livet gennem at handle Ikke alle handlinger udtrykker sig som vores bedste intentioner vi bestræber os på noget Når mennesker handler forsøger de at holde fast i det som er vigtigt for dem Anne Romer romer@dispuk.dk 4
Michael White (1948-2007) Ideen om fortællinger: Det narrative kan ses som en metafor, der beskriver at vi mennesker oplever og skaber mening om vores liv gennem de historier vi selv og andre fortæller om os Denne viden kan vi bruge til at udfolde rigere fortællinger om mennesker og deres liv Anne Romer romer@dispuk.dk 5
En fortælling er aldrig hele sandheden En fortælling om en situation kan aldrig indeholde alle øjeblikkene i den pågældende situation En fortælling om en person kan aldrig indeholde alt hvad der er at sige om denne person. I narrativ praksis forsøger man at opdage, hvad der ellers kan siges om personen uden om / samtidig med/ ved siden af den dominerende fortælling Anne Romer romer@dispuk.dk 6
Vores vigtigste rolle er at skabe forudsætninger for, at folk kommer til at se, at de ved noget, kan noget og derved også se, at de er noget værd. Nils Christie ( Små ord for store fortællinger 2009) Død maj måned 2015 Anne Romer romer@dispuk.dk 7
Vi skal opgraderer folks egne erfaringer Noget af det vigtigste er måske, at opgradere folks egne erfaringer. Det vil sige, at hjælpe mennesker med at udforske deres egne erfaringer. Gøre erfaringerne gyldige og derved gøre erfaringens bærere trygge. Trygge på, at de igennem deres liv har erfaret noget vigtigt, noget som giver dem mulighed for at forstå tilgrænsende temaer, og dermed have ud-taleret på mange arenaer. Anne Romer romer@dispuk.dk 8
Love is never enougth Arnold Beck 1998 Anne Romer romer@dispuk.dk 9
Identiteten er ikke et individuelt projekt. P.Riceur siger: Identiteten bliver til af omvejen af den anden Identiteten skabes gennem at have et bevidnende publikum til sine historier At opretholde fornemmelsen af identitet kræver støttende biroller fra andre udvikling af en følelse af autencitet gennem sociale processer der bekræftiger de foretrukne bestræbelser på egen identitet Identiteter er altid undervejs ved at blive til Anne Romer romer@dispuk.dk 10
Jerome Bruner om fortællinger Mennesker skaber mening i historie-form. (Bruner,J 2004, At fortælle historiers36) Fortællinger består af : begivenheder, som kædes sammen over tid i sekvenser i overensstemmelse med et plot (tema/konklussion) Fortællingen som: organisering af erfaringer i episoder, i sekvenser, over tid ifm plot. Fortællinger består af to landskaber meningens og handlings landskaber Narrativ praksis handler ikke om at udvikle det som endnu ikke er tilstede, men om at opdage det som er tilstede Anne Romer romer@dispuk.dk 11
Genforfattende samtaler Meningens landskab Fordi hvad var vigtigt PLOT EPISODER SEKVENSER Fortid nær fortid nutid TID fremtid Handlingens landskab Hvad gjorde du Anne Romer romer@dispuk.dk 12
Vi er tilbøjelige til at udvælge visse hændelser, som væsentlige for plottet i vores historier. Herved skabes den dominerende fortælling. Begivenheder som kan styrke den dominerende træder frem. Begivenheder og handlinger som ikke historiegøres og tillægges mening kan ikke fastholdes Den dominerende historie har stor betydning for vores handlinger og tanker om os selv Anne Romer romer@dispuk.dk 13
Agenthed: personal agency selv-regulation..fornemmelsen af at være i stand til at regulere ens eget liv: at gribe ind i ens eget liv, at påvirke dets retning i relation til ens intentioner,værdier, håb, principper og forpligtelser, og personlige etikker. At være agent på måder som er formet af ens egne erfaringer med livet og færdigheder i at leve. Det handler om mennesker som handler under indflydelse af hvad der er vigtigt for dem (White,M&Morgan,A:2006Narrative Therapy with Children and their families,s.40) Anne Romer romer@dispuk.dk 14
Hvordan kan vi gennem bevidning Understøtte børn og forældres så de kan genkende sig selv i de bedste Intentioner det som er vigtigt for dem Kulturantropologen Barbara Myerhoff Definerende Ceremonier: Et fællesskab hvor medlemmerne har mulighed for at træde frem - fortælle og genfortælle fremføre og genfremføre historierne om deres liv. at genfremstå på deres egne præmisser (værdier, intentioner færdigheder..) for øjnene af andre Dette modvirker isolation, usynlighed og marginalisering Anne Romer romer@dispuk.dk 15
BE-VIDNERE TIL MIT LIV Når man føler, at man virkelig bliver set og gennem det blik bliver til den person, man gerne vil være Lone Hørslev Forfatter Anne Romer romer@dispuk.dk 16
Bevidning Bevidning handler om at se sig selv gennem den andens blik Bevidning bekræfter fortællingerne Bekræftigelsen handler om: jeg ser dig på det som er vigtigt for dig ligeværdighedskategori Bevidningen begynder når man lægger mærke til den andens bestræbelser.. Måske det den anden gør PÅ TRODS AF (traumespørgsmålet.) Anne Romer romer@dispuk.dk 17
Guide for vidner i gruppen Undersøgelseskategorier 1.Identificere udtrykket: Hvilke ord, sætninger og udtryk har du særligt hæftet dig ved? Hvad står særligt frem for dig at det, personen sagde? TEKSTNÆRT ikke evaluerende 2.Billedet/Metafor. Fik du et billede for dit indre af personen, mens hun/han talte? Eller en metafor. Har du en fornemmelse af, hvad der ligger personen på sinde? Hvad der er vigtigt for personen, hvad er personens bestræbelser, håb, drømme..?.færdigheder:hvilke færdigheder og responderende praksisser har personen i det små eller intentionelt praktiseret? Anne Romer romer@dispuk.dk 18
3.Resonans/personliggørelse/kropsliggjort berørthed: Hvad minder det dig om i dit eget liv? Hvilken genklang eller resonans giver det, du hæftede dig ved, i dit eget (arbejds)liv? Hvordan kan det være at du særligt hæftede dig ved netop det? Hvad minder denne fortælling dig om, af stemninger, episoder, følelser, historier hos dig selv? Konkrete eksempler, levede erfaringer ikke generelle udsagn 4. Transport/bevægelse -give tilbage: Hvor bringer det dig hen i dit eget (arbejds)liv at tale om dette? Er der noget, du bliver mindet om? Nogen du har lyst til at tale med? Rumle over? Hvad inspirerer dette dig måske til at gøre? Anne Romer romer@dispuk.dk 19
Lidt inspiration til Konflikthåndtering/ Mediation - Et narrativt perspektiv Anne Romer romer@dispuk.dk 20
Konflikter? Konflikter opstår fordi folk ikke har direkte adgang til sandheden, men altid ser den i et givet perspektiv (gennem den historie de fortæller) Og mennesker handler ind i den historie og det perspektiv, de har skabt om, hvordan tingene hænger sammen. (Winslade,Jerhvervepsykollogi,2004) Stærke konflikter kan ses som udtryk for stærk passion. Bag enhver konflikt er et frustreret håb Anne Romer romer@dispuk.dk 21
Konflikter opstår, hvor dialogen er gået i stå kan ses som konkurrerende monologer Det er vanskeligt at forlade en position, hvori man er negativt defineret. Hvis vi ønsker sameksistens (co-existence) kan vi ikke tillade os at stå fast på det, der for os er sikkert og sandt, fordi det ville negere et andet menneske Når vi benytter os af diagnosticerende eller totaliserende sprogbrug: kan det være tegn på at vi (også) er kørt fast. Det uforståelige forklares diagnostisk eller moralsk Anne Romer romer@dispuk.dk 22
Anne Romer romer@dispuk.dk 23
Mål med mediation og konflikthåndtering fra et Narrativt Perspektiv At skabe de relationelle betingelser hvori alternative fortællinger på konfliktfyldte fortællinger kan vokse frem Samtaler hvor re-positionering og genforhandling af mening kan finde sted Til de enkelte positioner relaterer sig følelser. Disse følelser er sande indenfor den fortælling som validerer dem. Når forældrene skifter positioner føles det anderledes, og andre følelser og relationelle udtryk bliver mulige. Ikke spørge hver enkel hvad de håber for sig selv, men spørgsmål der inviterer håb for forholdet/ relationen som forældre til børnene.. Dem imellem Anne Romer romer@dispuk.dk 24
Hver enkel inviteres fra starten ind i en subjektiv position Hver enkel hører den anden give udtryk for deres bedste intentioner deres håb for relationen - fra starten Virkeliggørelsen af disse håb bliver samtalens fokus, i stedet for at løse problemet. Målet er at hjælpe personerne til at positionere deres forhold i relation til disse håb,,,,mere end i relation til problemet Mediator : ikke en neutral position: privilegerer fortællingselementer som harmonerer med håbefulde intentioner, mere end med deltagernes positioner i problemfortællinger. Mediator indtage en aktiv position i at konstruere nye diskursive positioner for begge/alle deltagerne Anne Romer romer@dispuk.dk 25
To not accept the positon-call som vi umiddelbart kaldes ind i som samtalepartnere Eks siger en mor: Jeg synes ikke han er ærlig overfor vores børn og siger det er ham som Gå efter temaet ikke fortolkende Ikke argumenterende Spørg til: hvad er måske nogle af dine erfaringer med ærlighed ( temaet)? Fortæl Hvad er det som er vigtigt for dig ift temaet.. Hvem ville vide dette om dig? Anne Romer romer@dispuk.dk 26
Tal om hvorfor vi mødes hvordan processen kan foregå Undgå essentialistiske antagelser værn om kompleksiteten Evt mødes med deltagerne individuelt Praktiser dobbelt lytning: både at lytte efter konfliktfortællingen og håbefulde intentioner og undtagelser fra den dominerende konfliktfortælling Konflikter har det med at blive internaliseret og med at skabe en følelse af uduelighed og magtesløhed omkring sig. I magtesløshed opstår ofte en trang til at påpege fejl- og mangler hos den anden og måske efterfølgende i lønkammeret hos sig selv eksternaliserende praksis kan muligvis åbne mulighed for andre veje at gå Anne Romer romer@dispuk.dk 27
Eksternaliserende sprogbrug Eksternalisering betyder at placere problemer udenfor personen og derved adskille identiteten fra problemet. Problemet er problemet (modsat personen er problemet) åbner op for at kunne se at personen er mere end problemet imod totalisering Eksternaliserende praksis, blev første gang introduceret i 1980 erne i arbejdet med børn af Michael White og David Epston Anne Romer romer@dispuk.dk 28
Eksternaliserende & dekonstruerende sprogbrug: Hvad kan vi måske kalde den ting som vi er oppe imod? Hvad kan vi kalde det som er flyttet ind imellem jer.. For en periode? Hvad vil du kalde konflikten? Hvor langt tid har den været til stede? Hvordan har den vokset sig så stor? Hvad er nogle af de effekter som den har på jer og jeres relation? (på jeres helbred, tanker, humør, sove mønster, relationer hjemme osv Hvad vil du kalde det samtalemønster som har udviklet sig under konfliktens indflydelse? Anne Romer romer@dispuk.dk 29
Hvordan får den jer til at føle jer? til at tale? Til at opføre jer? Hvordan overtaler den jer til at tænke om den anden person? Hvad mister du/ i ved dette? Følger den med ind i andre områder at dit liv? (arbejde, familie, venskaber osv? Hvis det fortsætter og bliver værre, hvor vil det måske ende med at føre jer hen? Hvor megen magt har den over dig? Er der tidspunkter hvor den ar mindre magt over jeres relation? Blander den sig også med dine intentioner, dine håb dine præferencer ift hvordan ting kunne være anderledes? Kan du lide den måde den styrer dit liv? Eller ville du foretrække noget andet? Kan du hjælpe mig med at forstå hvorfor du foretrækker noget andet? Anne Romer romer@dispuk.dk 30
Betragt problemfortællingen som en slags undertrykker (noget der holder noget nede) fortalt fra begge perspektiver de bedste intentioner fraværende men implicitte det I hellere ville.. 9. Identificer åbninger til en alternativ fortælling der hvor der gøres noget andet end den dominerende konfliktfortælling (eks: jamen vi henter jo på skift som aftalt.. vi køber tøj. Anne Romer romer@dispuk.dk 31
Gen-forfat fortællinger om relationer rigere fortællinger Historiegør de undtagelser fra konfliktfortællingen som der måtte være et øjeblik med undtagelse er ikke tilstrækkeligt det skal tyknes Det handler ikke om at nå en enighed men med Wittgensteins ord: at mennesker ved hvordan de kan fortsætte deres liv Navngiv den alternative fortælling det giver fortællingen identitet Dokumenter fremskridt Tygn fortællinger om andre - Vidner der støtter den alternative fortælling Anne Romer romer@dispuk.dk 32
En mulig guiding til NARRATIV MEDIATION PRAKSIS Anne Romer romer@dispuk.dk 33
Nogle af mine antagelser og etiske bestræbelser Når der er højt konfliktniveau - mange skift mellem de to forældre & mindre direkte dialog Om at sætte en stemning i et felt med kolliderende fortællinger... " slå grundtonen an" "En god samtale er mere vigtig end at nå et bestemt mål" John Winslade "Stemningen "er" virkeligheden" Ole F Kirkeby "The power of the First speaker" Barnett Pearce Forældrene er her fordi de vil jeres børn det bedste Hvad jeg særligt kan respektere ift de mennesker jeg sidder sammen med Anne Romer romer@dispuk.dk 34
Mennesket er multi-historielt: der er altid flere fortællinger vi kan folde ud - som står "i skyggen" af - den for tiden - dominerende og ofte - negative og totaliserende fortælling Vi kan Praktisere Fler-Dobbelt Lytning eller lytninge efter de gode intentioner ift børnene: Udforsk og udfold konfliktfortællinger & Det Fraværende Men Implicitte: det som ligger forældrene på sinde ift deres børn/ forhold.. hvad er det som er vigtigt for dem... ift børnene dem som forældre... Anne Romer romer@dispuk.dk 35
Blikket på mig - min position Hvordan selve den proces de er en del af NU som jeg "styrer" lader dem træde frem som nogle særlige mennesker - på det som er foretrukkent for dem... hvad er jeg med til at gøre muligt for dem at træde frem som ( den onde, den fastlåste, den kloge, den omsorgsfulde...) Hvis perspektiv er jeg mindst nysgerrig på? Hvor ligger min umiddelbare sympati og det "genkendelige"? Hvordan er jeg med til at skabe hvordan det bliver muligt for dem at bevæge sig mod den de gerne vil genkendes som Anne Romer romer@dispuk.dk 36
Èn Mulig guide Anne Romer romer@dispuk.dk 37
Ankomst & Opstart --- det tager tid Byde velkommen - kaffe/the/vand Hvorfor sidder vi sammen her - vejen til dette møde -henvisning Er der nogle som skal informeres om hvad de er i gang med? Lidt om mig - og mine intentioner - erfaringer med samtaler hvor mennesker er ramt af forskellige uenigheder/konflikter Andet?? Anne Romer romer@dispuk.dk 38
Sætte konteksten Hvordan jeg forestiller mig samtalen kan foregå Fortælle om det som jeg ved ift hvorfor forældrene/parret - gør dette gennem brug af eksternaliserende sprogbrug: Tal fx om : forskelle ift holdninger og handlinger - det som er vigtigt - i familien, som gennem en periode - er flyttet ind og har sat sig "imellem" parret/forældrene - og dette har skabt vanskeligheder eller udfordringer Har der været for-samtaler med hver af forældrene :referere fra disse samtaler med forældrene - det som er aftalt at referere Hvem skal tale først - dette skal forhandles : tænke på den magt som ligger ift de fortællinger som først folder sig ud... Afstemme løbende ved spørgsmålet: Hvordan lyder dette for jer? Passer det indtil videre med jeres forestillinger? Anne Romer romer@dispuk.dk 39
Introduktion til processen i detaljer Hvad jeg forstår ved mediation/ det jeg kan tilbyde her Forventninger til jer: at I to skal samarbejde omkring det som vil gøre en forskel for jer og jeres børn Jeg tager ingen beslutninger Mine forhåbninger: at dette bliver en samtale/ samtaler om det som er vigtigt imellem jer for at skabe de bedste betingelser for jeres samarbejde omkring jeres børn. Hvad du håber på ift jeres relation? Lad os sammen se hvad der kan komme ud af vores samtale/er her Jeg fortæller jer ikke hvad I skal gøre Jeg vil give hver af jer en chance for at tale om det som er vigtigt for jer - og jeg vil stille jer nogle spørgsmål omkring dette Der vil være tidspunkter hvor den ene ønsker at kommentere det den anden siger: skriv evt ned på papir for ikke at glemme det.. jeg kommer tilbage til jer Anne Romer romer@dispuk.dk 40
Forældrene deltager i at sætte grundreglerne for mediationssamtalen Nu spørger jeg her enkelt af jer: har I nogle ideer om hvad der ville gøre det ok for jer at tale om de ting som ligger jer på sinde her i dag? Hvilke forhåbninger har du til måden du kan få talt sammen med dine børns mor/far ved dette møde? Sig lidt om dine bedste intentioner? Når I mødes her i dag hvad kan du gøre for dig selv - sådan som du kender dig selv - som vil være hjælpsomt når du ønsker at holde fokus på hvad der er det bedste for dine børn i fremtiden? Hvad ville gøre det ok for jer at deltage i denne samtale? Jeg vil opfordre til at vi sammen laver nogle grundregler eller lignende? Hvad er I nødt til at blive enige om for at I kan have sådan en samtale Anne Romer romer@dispuk.dk 41
Konteksten for samtalen Alle taler direkte til terapeuten/mediator ikke til hinanden diskussion forbudt.. Spørgsmål som: er i interesseret i at lytte til hinanden? ( erfaringer med at blive lyttet til ) Oplevelsen af at have brug for at sige noget - men det er ikke sikkert at den anden de andre har brug for at høre det Sætte rammen for at der kan blive talt om det som er vigtigt for deltagerne deres intentioner Anne Romer romer@dispuk.dk 42
Skabe positioner Hvor der tales så man får lyst til at lytte hvor der lyttes så man får lyst til at tale ( Barnett Pearce) gennem Bevidnende praksis Man får sine ord tilbage - erfarer sig bekræftiget Se verden gennem den andens øjne: børnenes Alle skal opleve sig hørt af terapeuten erfarer omsorg ( blive sørget om ) af terapeuten Anne Romer romer@dispuk.dk 43
Opstarts spørgsmål Når vi mødes her i dag kan du så fortælle lidt om dine forhåbninger ift jeres relation? Hvordan håber du at du kan forholde dig her på vores møde? Hvad håber du på måske at I kan gøre sammen i fremtiden? Hvilke forhåbninger har du til hvordan du kan få talt ved dette møde? Sig lidt om dine bedste intentioner? Når I mødes her i dag hvad kan du gøre for dig selv - sådan som du kender dig selv - som vil være hjælpsomt når du ønsker at holde fokus på hvad der er det bedste for dine børn i fremtiden? Hvad tror du at dine børn ville håbe på at dette møde kunne hjælpe til I kunne gøre sammen? Fordi hvad er vigtigt for dem? Anne Romer romer@dispuk.dk 44
Første element i "mod-fortællingen" - forhandling om fortrolighedsbestræbelse Til hver af jer: tanker ift at tale med andre omkring det som I får talt om her - hvem skal vide det? hvordan med børnene - venner - familie...skolen... børnehaven... Jeg vil ved afslutning af samtalen komme tilbage til dette punkt Er der nogle andre spørgsmål I har før vi starter til mig om processen. Jeg vil løbende spørge til hvordan denne samtale virker for jer - får vi talt om det som er vigtigt for jer... Anne Romer romer@dispuk.dk 45
Fokus fra starten på håb og ønsker for hvilken slags samtale vi kan have her Da I var på vejen herhen.. hvilke håb ift hvilken slags samtale I gerne ville tage del i Kan du også fortælle lidt om dine forhåbninger ift jeres relation? Hvordan håber du at du kan forholde dig til dine børns mor/far? Hvad håber du på måske at I kan gøre sammen i fremtiden omkring jeres børn? Anne Romer romer@dispuk.dk 46
Elementer - opstart - ift en mulig mod fortælling Hvilke små forhåbninger kunne I have for vores samtale her i dag? Jeg skriver nogle af jeres sætninger ned - og kan sende det til jer bagefter Sætninger som er skrevet ned giver genlyd længere - " redde det sagte fra "det sigendes proces" (Geertz) Mulige navne for Mod-fortællinger Opsummere deres ønsker ift det de gerne vil Gen-forfatning - bekræftigelse - redigering : jeg opsummerer deres bestræbelser og gode intentioner Udforsk "Problemerne/Konflikterne" som er flyttet ind som noget der står i vejen ( forhindrer) modfortællingen i at folde sig ud Anne Romer romer@dispuk.dk 47
Eksternaliserings kort positions kort Michael White Begrundelsen hvad er vigtigt hvad bestræber du dig på Navngivning af problemet (flere navne,, kan ændre sig) Evaluering af oplevelsen af Effekten af problemet effekten nogle gange.. I kontekster godt/mindre godt/skidt? Responser noget du er tilfreds med/ ikke/mindre? Anne Romer romer@dispuk.dk 48
Positions Kort 1 Hvad har været nogle af det ting som er kommet i vejen for at I kan udfolde jeres bedste intentioner - være den "bedste" forældre som I hver i sær ønsker jer? Hvad vil du kalde det? Den ene forælder interviewes og udfolder sin fortælling/sit perspektiv på "konflikten Hvad han/hun vil beskrive som "problemet/konflikten" Hvad der over en periode er "flyttet ind" imellem dem som forældre - par? Hvad vil du kalde det? - (de to forældre kan have forskellig navngivelse af dette)hvis ikke de kan navngive det - spørge til hvad ville din bedste ven kalde det - dine børn kalde det? Hvordan /hvornår lagde du mærke til "denne forskel mellem jer".. at dette... flyttede ind imellem jer? Anne Romer romer@dispuk.dk 49
Som du ser det lige her og nu: hvad har nogle af effekterne været på jeres relation Har "konflikten/ problemet" haft effekter på andre rundt omkring dig/jer? Børnene - relationer til venner - forældre - bedsteforældre... andet?) Har konflikten haft betydning ift hvordan du ser dig selv? Er det sådan du ønsker det skal være? Hvis svaret er nej: fortæl lidt om hvorfor ikke Hvad er det som du har øje for, som er vigtigt for dig? Fordi - hvad er det som "problemet/konflikten..." afholder dig fra som du også gerne vil? Hvad tænker du om hvis konflikten som er flyttet ind fortsætter i fremtiden? Tidspunkter hvor den fylder mindre? Sidste gang?hvad gjorde hvem? Fordi Hvad var vigtigt? s Anne Romer romer@dispuk.dk 50
Positions Kort ift "Forældre-Konflikt-episoders mulige betydninger ift børnene Hvad kan nogle af effekterne være for dine / jeres børn? Hvad tænker du om det? Er det ok? mindre? ikke? Fordi hvad er vigtigt for dig? fordi du gerne vil gøre hvad for dine børn? Vejen til Modfortællinger /Undtagelser fra "konfliktfortællingen" Anne Romer romer@dispuk.dk 51
Alternative fortællinger - rigere fortællinger PositionsKort 2 Er der tidspunkter hvor "problemet/konflikten"... ikke fylder helt så meget? Sidste gang det ikke gjorde dette? Sidste gang hvor du ikke lod "problemet" komme så meget imellem jer... Fortæl Hvad gjorde du - hvad lagde du mærke til den anden gjorde? Hvad var måske nogle af effekterne ift dette? Hvad synes du om det? Fordi hvad var vigtigt for dig? Hvad er nogle af historierne omkring disse værdier? Hvis du så dig selv gennem dine børns øjne - hvad tror du så de ville få øje på - hvad ville berøre dem mest? hvad ville de være mest glade for? Fordi hvad er vigtigt for dem? Hvem ville ikke være overrasket over at høre dig fortælle om dette? (vejen til vidner til ens foretrukne liv og genmedlemsgørelse kan udfoldes her) Anne Romer romer@dispuk.dk 52
Den anden forælder interviewes og udfolder sin fortælling/ sit perspektiv på "konflikten" Den som er nummer to: inviteres til at forholde sig til det den første er startet med at fortælle gennem bevidningens punkter Hvordan ser du på det du lige har hørt? Hvad vil du kalde det som er på spil her? som er flyttet ind over en periode imellem jer? - set fra dit perspektiv Jeg udforsker hele tiden: så hvad er det som er vigtigt for dig i det her når du netop taler om dette? ( når der kommer totaliserende udtalelser om den anden.. Udforske.. Hvad kan være vigtigt for dig gør det til et tema.. Udforsk erfaringer omkring dette tema eks: ærlighed hjælpsomhed osv Anne Romer romer@dispuk.dk 53
Spørgsmål omkring processen vi har gang i Hvordan går det for os - er vi på vej til at folde det ud som er vigtigt for jer? Hvordan ift den samtale-form som vi talte om i starten - bliver der talt/ får du talt... på en måde som bærer dine bedste intentioner med Er du/du interesseret i af fortsætte? Fordi hvad er vigtigt for dig? Fordi du får øje på hvad? Er det lykkes dig at holde fast i den forælder som du ved at dine børn gerne vil se dig som igennem samtalen? Hvordan har du gjort dette? Hvis ikke, er du interesseret i at gøre dette? Anne Romer romer@dispuk.dk 54
Tygne mod-fortællingerne - åbningerne - sprækkerne - forhandlinger om små platforme i landskaberne hvor de kan mødes... for en tid Opsummere/redigere hvad parterne har sagt: Gen-forfatte de foretrukne erfaringer og intentioner og praksisser - små episoder begge har fortalt om Udfold disse ift hvad disse erfaringer siger om hvad de kan sammen? ift hvad dette fortalte betyder for deres relationer? Hvis de tager nogle af disse erfaringer med sig - hvad tror de så nogle effekter muligvis kunne være af dette? Hvad tror de at deres børn ville være særlig berørt over til dette? Er det vigtigt? Hvad har de hørt er vigtigt for den anden.. ift børnene... som de kan blive "midlertidigt enige om" er vigtigt - at forholde sig til? Anne Romer romer@dispuk.dk 55
Og hvorfor kan dette være vigtigt? Hvad ville deres børn sige? Hvad er det de gerne vil have at der skal komme til at ske i fremtiden? Hvilke aftaler er det vigtigt at lave lige her og nu? Fordi hvad vil det betyde for børnene? Hvad tror de kan ske hvis " de er den bedste udgave af dem selv"...? Hvis de skal gå efter det de kan være fælles om ift hvad der er vigtigt for børnene - hvad er så nødvendigt at der kommer til at ske... for at de kan nå dette mål? Hvad skal de hver i sær gøre for at de kan vise hinanden at de lever op til det som det aftaler? Hvad kan ellers gøre? Hvem i deres liv kan bakke dem op ift dette? Ift udfordringer... noget som kan stille sig i vejen for dette? Anne Romer romer@dispuk.dk 56
Tilbageblik bygges ind i fremtiden Når de tænker 2 måneder frem - hvordan håber de så på at de kan se tilbage på den tid der er gået siden dette møde? Hvordan håber de at deres børn har erfaret deres relation? Dig som far Dig som mor vennerne... bedsteforældrer... andre Skrive evt aftaler ned: ud fra ideen "småt er bedre..." Tavlebilleder som jeg sender til begge efter de har nikket til det der er skrevet på tavlen, bevidnende dokumenter, poetiseringer... Anne Romer romer@dispuk.dk 57
Afrunding af samtalen En lille pointe ift hvordan det er lykkes dem at leve deres bedste intentioner i dette møde? Hvordan gjorde de det? Hvordan gjorde de det? Hvad ville deres børn være glad for at de havde gjort? Fordi hvad er vigtigt for dem? Hvad har de måske lagt mærke til ift deres relation? Hvornår skal vi mødes igen? Ift spørgsmålet: hvem skal vide hvad omkring hvad der er talt om? Børnene? Fordi hvad er vigtigt for børnene? Takke forældrene for deres bestræbelser.. være specifik ift noget jeg har set dem gøre - hørt dem sige - som går i retning af det foretrukne det de gerne vil... det de bestræber sig på.. Måske spørgsmålet: hvis børnene havde været her og havde set og hørt dele af jeres samtale her.. hvad tror du at de ville være glad for at i har gjort her? Er det vigtigt? Hvorfor? Hvad kan I måske takke dem for at de minder jer om? Anne Romer romer@dispuk.dk 58
Sende et brev om det der er talt frem... de rigere fortællinger... bestræbelserne Vigtigt at være tekstnær... at bruge deres ord og vendinger - ingen fortolkninger - analyser...derfor : skriv ned hele tiden vær specifik og konkret Være detaljeret ift aftaler Måske bevidne deres bestræbelse... Sende et bevidnende brev - heri også hvad der har berørt mig...hvad jeg kan takke dem for at de har mindet mig om Dokumentere processen som værner om de rigere fortællinger værner om kompleksiteter Under processen bestræber mig på: At leve livet med samme alvor som børn leger Nietzsche. Anne Romer romer@dispuk.dk 59
Arcus kunstskole for voksne med udviklingshæmning og særlige kunstneriske talenter. Esbjerg Kommune Nogle børneperspektiver foldet ud gennem et narrativt blik Børn i skilsmissefelt: Hvordan fastholder de LIVSMOD? Hvordan kan vi lade os inspirere af dette? AnneRomer romer@dispuk.dk 60
Hvordan kan vi være med til at forbinde børnene og deres voksne SAMTIDIG med at familiens kendte struktur for at være forbundet : familien med deres far og mor boende under sammen tag.. ændrer sig? Det som er svært for børn og unge er ikke skilsmissen - i sig selv men den måde voksne håndterer det på Vi skal søge at skabe tryghed og forudsigelighed og fastholde og udvikle fællesskaber rundt om børn og familierne Man bliver menneske gennem andre mennesker Desmond Tutu AnneRomer romer@dispuk.dk 61
Familie/venner: skal fortsætte med at spørge hvordan det er for børnene at være børn Hvordan kan man som pårørende eller ven træde til.. Invitere på boller Det er vigtigt at børnene får mulighed for at tale om det som er vigtigt for dem Vi skal udforske og historiegøre hvordan børnene responderer.. På trods af skilsmisseprocesssen hvordan de bestræber sig på at leve I skilsmisse - processen og samtidig holde fast i det som er vigtigt for dem Vi må tale med børnene for at finde ud af hvordan de fastholdet modet til at leve Hordan de skaber mod-magt. AnneRomer romer@dispuk.dk 62
Hvis man er meget stærk skal man være ekstra sød citat Pippie. Så hvorfor er mor ikke sød ved far.. Han gør jo det bedste han kan citat William 10år) AnneRomer romer@dispuk.dk 63
Børnene som konsulenter Inspiration Maggie Carey Børn bliver sjældent inddraget som vores konsulenter ift skilsmisseprocesser hvor vi udfolder deres erfaringer og better knowledge og tager dette alvorligt Hos børn tales der ofte om ADFÆRD, - som om de alene reagerer på noget ikke om at de handler i forsøget på at AGERER som AGENTER idet de responderer på det liv de lever i skilsmisseprocessen De bestræbelse sig på at skabe mening - de forsøger at opretholde livsmodet.. På trods af Vi inviterer ofte til udtalelser fra ekspertstemmer om alt muligt Disse bliver ofte ukritisk brugt i fortolkningerne af børns liv som sandheden om dette Børn bliver målt og beskrevet i et meget magtproducerende felt AnneRomer romer@dispuk.dk 64
Børns bidrag til udvikling af forældre-praksisser bliver ikke udforsket og genkendt Ofte forsøger de netop at hjælpe med udvikling af mere medfølende forældre-praksisser Hvordan kan vi udvikle et samarbejde med børnene og forældrene hvor vi nysgerrigt udfolder og udforsker og skabe mening omkring disse praksisser Hvis vi skaber trygge rammer for børnene - udtrykker de sig gerne om foretrukne og mindre acceptable praksisser Og de hjælper gerne til at forstærke foretrukne praksisser Og de giver gerne råd og vejledning til forældre om ting, de ikke har tænkt på AnneRomer romer@dispuk.dk 65
Skabe fællesskaber for børn og for børn og voksne Invitere andre børn som vidner Konsultere barnet løbende under samtalen AnneRomer romer@dispuk.dk 66
Børns problemløsningsviden bliver ikke udforsket og brugt i processerne Børns problemløsningsviden er ofte meget detaljeret og forbundet med netop det mulige i det liv de lever og har levet Børn har ikke direkte magt til at få tingene som de vil have dem de har udviklet praksisser nedefra Vi skal være meget mere nysgerrige på børn og unge om deres erfaringer og handlemuligheder, for at udforske hvad der kunne være muligt at gøre og hvilke effekter det kunne have på barnets AnneRomer romer@dispuk.dk liv under skilsmisseprocessen og senere 67
Opmærksomhed på vores sprogbrug og andres sprogbrug.. og hvad dette mon skaber - Mulige effekter Af dette.. Hvordan responderer børnene omkring os? Hvordan marginaliserer eller inviterer sproget til hvad? AnneRomer romer@dispuk.dk 68
Sprog repræsenterer ikke verden, det skaber den Grundtvig sagde: Ord skaber hvad de benævner Vi bruger ord i overensstemmelse med visse regler og kulturelle spilleregler (sprogspil Wittgenstein) Sproget forstås som relationelt forbindende, meningsskabende & stemningsskabende Vores ord har samme funktion som værktøj i en værktøjskasse; dvs vi gør noget gennem brugen af ord vi handler Barnet har lært betydningen af de ord de bruger gennem brugen af dem i levet liv i en bestemt familie kultur AnneRomer romer@dispuk.dk 69
Sproget er for mennesker hvad vandet er for fisk At forstå: lære, den måde folk anvender deres sprog på og for at forstå, hvad de har lært om at leve og lære i livet At forstå: at kunne følge det sammen sprogspil, den samme logik - grammatik eller implicitte moral - som den eller dem, man taler med. dernæst at udforske og bekræfte den andens intentioner ift dennes verden, udforske og udfolde den andens logik og moral, den andens taget-forgivetheder. AnneRomer romer@dispuk.dk 70
Vi må kassere de ord og sætninger, der ikke bringer en videre Watzlawich: vi skal se på effekterne af de ( sproglige) og legemlige handlinger vi udfører Sprogets moral: den intention den talende taler på baggrund af - eller som sproget lader den talende tale kan vi udfolde..og udfordre.. (s133) Wittgenstein Hvis man ønsker at skabe ændringer, må man medvirke til at ændre på grammatikken narrativet (kompasset), på meningen og sprogspillet og alligevel bevare de oprindelige ord (s135 Holmgren) AnneRomer romer@dispuk.dk 71
Forandring (bevægelse fra den dominerende fortælling ) består bla. i at give plads til andre fortællinger - sprogspil - end det dominerende problemfyldte sprogspil (eller fortælling) og derigennem formindske det problemmættede sprogspils ( eller fortællings) indflydelse. Ordet ER, forfører os til at tro at vi ER noget bestemt at der findes en sandhed om verden om livet Hvis man bruger ord, man ikke har noget gælde af må man hellere kassere disse.men det kan man ikke, førend man har fået andre ord og sætninger at sætte i stedet. ( Peter Plys visdom) AnneRomer romer@dispuk.dk 72
Sproget er som en lygte vi lyser med, det oplyser noget samtidig med det efterlader noget i mørket - Sproget peger vi kan stille spørgsmål som har en anden retning for lyskeglen som oplyser andre ting som har været efterladt i mærket Sproget skal ikke alene være kraftfuldt, men etisk ansvarligt i den forstand, at det mens det bruges er med til at skabe respektfulde relationer mellem mennesker Haslebo,G s.22 Relationer i organisationer 2004 AnneRomer romer@dispuk.dk 73
Peter Plys Logikker De som er kloge og som har hjerne, begriber aldrig nogen ting En af fordelene ved at være rodet, er at man hele tiden gør nye, spændende opdagelser Det var da ikke særligt klogt sagt Plys sagde Grisling Det var det da det var inde i mit hoved, men så skete der noget med det undervejs Ikke forsøge at fortolke børnenes ord og sætninger: forandring af ordene kan forstås som et overgreb!! - vær tekstnær og giv børnene deres ord tilbage Epston : Active curiosity rather than professioal certainty (Playfull app) Hvordan kan vi leve livet med samme alvor som børn leger.. Nietzsche AnneRomer romer@dispuk.dk 74
Ole Fogh Kirkeby om STEMNING At vi bringer hinanden i en stemning gennem handlingen: at tale Stemning former den virkelighed vi erfarer Stemning forvandler denne virkelighed Stemning er den virkelighed AnneRomer romer@dispuk.dk 75
Fra mod-stand til respons mod-stand mod problemer modstand som modet til at stå imod Når vi måske spørger den unge/familien: hvad er det det vigtigt at vi får talt om? - Det ved jeg ikke: svaret: inviteret til oplevelse af inkompetente både hos tp og familie ide: at vi gøre det som bringes i spil vigtigt Det kræver tilgængelig viden at kunne redegøre for, hvad man ønsker at tale om (S175 Anette Holmgren) Viden om hvordan man har det, hvad der vil være en hjælp at tale om, erfaringer med, at det hjælper at tale med en anden, fornemmelse af at den man taler med vil være i stand til at tale om dette på en måde, så det faktisk hjælper, og ikke gør tingene værre Udfordring:diagnosers livstidsstemplende karakter og ved afsluttet behandling: aflevering af diagnosen! AnneRomer romer@dispuk.dk 76
Hvor kan dette bringe os hen? Det er ikke de unges viden og færdigheder, der mangler, men terapeutens evne til at stille spørgsmål, der skaber samtaler, som sprogliggør denne viden (s 176) Det ved jeg ikke svarene: Som udtryk for at spørgsmålene ikke har den rette distance eller den rette timing, eller er uforståelige, og udtryk for at den jeg taler med ikke er interesseret i at genskabe de negative selvhistorier i samtalen og i relationen (s182) AnneRomer romer@dispuk.dk 77
Eksternaliserende og Dekonstruerende praksis AnneRomer romer@dispuk.dk Anne Romer romer@dispuk.dk 78
Hvordan problemer kan beskrives Problemer opstår, når man føler sig afskåret fra at gøre det, man føler er rigtigt og det som er vigtigt for en; afskåret fra at være den far, mor, barn, socialrådgiver, pædagog, lærer, sygeplejerske som man ønsker at være; afskåret fra at leve handle ift sine værdier, intentioner, håb, og ideer om hvordan livet burde være Problemer har det med at rykke ind i mennesker og blive en del af vores selvforståelse frem for at holde sig til at være problemer AnneRomer romer@dispuk.dk 79
Eksternaliserende sprogbrug Eksternalisering betyder at placere problemer udenfor personen og derved adskille identiteten/selvet fra problemet. Problemet er problemet (modsat personen er problemet) åbner op for at kunne se at personen er mere end problemet imod totalisering Begrebet eksternalisering i terapi, blev første gang introduceret i 1980 erne i arbejdet med børn. ( Michael White og David Epston) AnneRomer romer@dispuk.dk 80
Eksternalisering er et skift i sprogbrug. (Der sættes en/et i endelserne og der skrives ofte med stort forbogstav. Problemet materialiserer sig, som et selvstændigt væsen - noget der griber/fanger/ undertrykker/snyder. mig). Man kan tænke om problemer som en ting (i begyndelsen). Der bruges god tid på forhandling af NAVNGIVELSEN, og det evalueres løbende i et forløb. AnneRomer romer@dispuk.dk 81
Eksternaliserings kort positions kort Begrundelsen hvad er vigtigt hvad bestræber du dig på Navngivning af problemet (flere navne,, kan ændre sig) Evaluering af oplevelsen af Effekten af problemet effekten nogle gange.. I kontekster godt/mindre godt/skidt? responser noget du er tilfreds med/ ikke/mindre? AnneRomer romer@dispuk.dk 82
Hvad går vi efter at spørge til når vi er interesseret i rigere alternative fortællinger... andre handlinger - responser, alternative handlinger, unikke hændelser som ligger ud over det forventede er handlinger og erfaringer, der modsiger eller falder uden for den dominerende problemhistorie er potentielle indgange til alternative og mere livgivende historier agentiale fortællinger er allerede eksisterende, men ofte oversete hændelser, der åbner for andre historier om personen/situationer/relationer er unikke, hvis personen selv vurderer dem som betydningsfulde er ikke nødvendigvis store mirakler, men ofte dagligdagens små hændelser og erfaringer optræder i mange forskellige former Re-membering. Der er altid nogen VIDNER i livet AnneRomer romer@dispuk.dk 83
Praktisere Dobbelt-lytning: Lytte efter fortællingen problemet. Og det fraværende men implicitte: det personen er kommet bort fra som er vigtigt for denne. Det personen har gjort på trods af AnneRomer romer@dispuk.dk 84
Bestræbelser på at foregribe V traumer I - ikke at V re-traumatisere mens vi vil noget godt for børn og familier AnneRomer romer@dispuk.dk 85
Traumer Mulige effekter af/responser på traumer: Indskrænkelse af vores livs territorium (den velkendte fornemmelse af identitet) Følelse af tomhed, ensomhed, fortvivlelse, håbløshed, lammelser være stivnet mm Fornemmelse af ikke at kunne gøre noget Vores hukommelsessystem bryder mere eller mindre sammen afhængigt af traumets karakter og vi derved mister the sense of my self. (R.Meares 2000) AnneRomer romer@dispuk.dk 86
Resultatet af et traume kan give mennesker en fornemmelse af at miste forbindelsen til den velkendte følelse af mig selv ting man plejer at tillægge værdi opleves mindre betydningsfuldt Det kan vi holde øje med ift børnene.. HVORDAN HOLDER DE FAST I LIVSMODET En af effekterne af traumet kan være at personen mister fodfæstet og derved får reduceret ideen om at der er et formål med at leve How to go on bliver til: Why to go on? Ifølge White er vores værdier formet af vores relationer og praksisser i den kultur vi er del af. Relationer og gøremål som vi almindeligvis værdsætter, mister betydning ved et traume. AnneRomer romer@dispuk.dk 87
Fokus i samtalerne er på genudviklingen og genskabelsen af foretrukne fortællinger af af mig selv og det som er vigtigt i mit liv at være en sammenhængende person med forti, nutid og fremtid Genudvikling af de betydningsfulde livsfærdigheder RESPONSER ift traumet i starten tynde fortællinger, - de reaktioner, som barnet ikke har fundet betydelige, men som er udtryk for at barnet har forsøgt at beskytte sig imod traumatisesring der midt i skilsmissefeltet. Responserne bliver forsøgt gjort fyldigere igennem historiegørelse gen-forfatning. Som Udtryk for agenthed AnneRomer romer@dispuk.dk 88
Ved genforfattende samtaler med afsæt i personens responser de faktiske handlinger børn har udført og om initiativer, skridt de har taget som udtryk for deres bestræbelser - der har peget i den retning de ønsker at leve deres liv sammen med deres far og mor og søskende Nysgerrighed på hvad børnene tillægger værdi - på trods af det skilsmissefelt som de befinder sig i og en foretrukken fornemmelse af mig selv spørg gerne til fællesskaber Ingen er passiv modtager af traumatiske oplevelser alle gør et eller andet handler imod traumets tyranni for at reducere eller underminere effekterne AnneRomer romer@dispuk.dk 89
Ideer til at udforske responser som børnene har praktiseret opretholdelse af livet i livstruende kontekster fundet støtte i fjendtlige omgivelser skabt sikre domæner på usikre steder holdt fast i muligheder for livet, i omgivelser som tog modet fra dem udviklet omsorgsfulde reaktioner til andre i situationer som undergraver dette skabt forbindelser og en slags slægtskab med andre i omgivelser som er isolerende afvise at besøge traumerne i miljøer som opmuntre/opfordrer dem til at genfremstille traumerne helbredelse fra konsekvenserne af traumer under betingelser som ikke var favorable for dette skabe og opnå en grad af selvaccept i en atmosfære som underbyggede selvforkastelse og mere til. AnneRomer romer@dispuk.dk 90
Undersøge: hvad disse responser siger om : 1:Hvad børnene værdsætter, tror på, ledende principper, håb, drømme, personlig integritet, personlig etikker, (åbner for yderligere udvikling af alternative fortællinger ) 2:Hvad børnene bestræber sig på.særlige formål, mål, ambitioner, ønsker, er vigtigt 3:Viden og færdigheder der udtrykkes i disse responser 4:Den sociale, relationelle og kulturelle tilblivelse af disse responser ideen om VIDNER ( imod ensomhed) Hvem ville vide dette om dig? Sammen med hvem? Hvad du har betydet for denne person, hund, kat? AnneRomer romer@dispuk.dk 91
Børnefokuseret Familieterapi AnneRomer romer@dispuk.dk 92
Expressive art: tegninger, maling, tegneserier, poesi, skulpturer, masker, kort, billeder, sandkasse, dukker, rolle-spil, drama, musik, mime som en slags eksternalisering - multidimentionel Kropslige udtryk og lege terapi: intention at give børn flere muligheder for at udtrykke sig alene verbale samtaler udelukker måske nogle børn Sandplay: mange måder erfaringer vælge figurer børnene vil være, tage billeder af barnets opstilling af fortællinger, episoder. Udforske foretrukne fortællinger om barnet fra starten.. Den internaliserede anden ( Johnella Bird) AnneRomer romer@dispuk.dk 93
Kropsliggørelse Hvad problemfortællingen kan gøre ift deres kropholdning, vejrtrækning.. Eks: Hvor lever self-tvivl i din krop? Hvor sidder bangethed lige nu mens vi taler? Er den her lige nu? Når den griber dig, hvordan får den dig til at gå, stå, trække vejret og bevæge sig? Hvad ønsker den at dit ansigt skal gøre? Kan du fortælle hvad der sker i din krop når Selvtvivl viser sig i klassen? Hvordan opleves det - hvad flytter måske ind? AnneRomer romer@dispuk.dk 94
Hvis børn siger det ved jeg ikke.. Hvis barnet ikke bruger mange ord lige nu.. Interviewe forældre eller andre Tale gennem dukker, give dem dukker med hjem Have dukker som bevidnende team Fantasi venner: færdigheder i at skabe relation til netop denne fantasi ven.. Spørge til publikum for foretrukne fortællinger Når vi taler med børn og vi vil spørge om fx: har du erfaringer med ensomhed: Vi kan starte med at spørge forældrene vidnerne de professionelle. Hvis vi spurgte din hund / kat? Hvad tror du så det ville sige? AnneRomer romer@dispuk.dk 95
De særlige gifted.. Børn som kan have Usynlige venner Børn som ser ting som ikke er der.. Eller ser ting på en anderledes måde end andre.. Spørge forældre om de også har erfaringer med usynlige venner eller andet? At voksne og lærere normalt har monopol på hvad der definerer viden og hvad som definerer nonsens En anden tilgang: er at udforske: hvad forsøger barnet på In general, while family therapy includes children it excludes their special abilities. (s 183) Fantasi verden eller tale om børnenes indre verden af betydning af børnene kan føle at denne verden accepteres AnneRomer romer@dispuk.dk 96
Finder du voksne kedelige på den måde at de kun kan se ting gennem et voksent øje? Kan du se ting mere end på en måde? Tænker du at du ved mere om nogle ting i dit liv end nogle andre? Har voksne ( eller dine venner) forsøgt at tale dig væk fra at forestille dig ting på den måde du gør det? Er din fantasi.. Gået under jorden? Holder du den for dig selv? Vil du være villig til at lade mig høre om nogle af dine hemmeligheder? Har du magiske måder at gøre ting på? Hvis du skulle fortælle mig om det, tror du så at jeg ville gøre nar af din magi? Tænker nogle mennesker at du er sær når, faktisk, hvis de virkelig kendte dig inden i og ud, så ville de vide at du havde særlige færdigheder? Finder du det svært at tro på at dine forældre engang var børn med skøn fantasi som din egen? AnneRomer romer@dispuk.dk 97
Ved fantasi-venner: Da du skabte din fantasi-ven hvilke ingredienser brugte du. ( agenthed-færdigheder) Arbejde med de indre billeder: skabe et scenarie hvor barnet selv besejrer monstret Ved skilsmisser: at børns svar fortolkes som støtte for den ene eller den anden forældre Leg: hvert familiemedlem skriver ned om hinanden: yndlingsfilm, bog, mad, tv serie osv Udforske; hvordan problemet opereret for hvert enkelt familiemedlem i deres liv og relationer til hinanden Lærer barnet at kende ud over problemet Breve fra terapeuten: med beskrivelse af konkrete færdigheder (færdighedsdokumenter) AnneRomer romer@dispuk.dk 98
Terapeuten kan gå til supervisor.. Og tilbage igen til familien med nogle mulige spørgsmål Arbejde med kroppen: Hvordan har du følt det i din krop når Hvor følte du det? Arbejde mod tilbagefald Spille frygten.. Eller andet. Når først der er talt erfaringer med færdigheder frem lettere at tale om det vanskelige(ideen: det er umuligt at bevæge sig fra en negativt defineret position) Forskelle i kulturel baggrund Hvad har du lært om dig selv i denne proces? Overraskede du dig selv AnneRomer eller romer@dispuk.dk vidste du kunne dette? 99
Johnella Bird Samtaler med børn,unge og deres familier & tanker om magt AnneRomer romer@dispuk.dk 100
Terapi som er opmærksom på/tager hensyn til børns nære relation til forestillingsverdener /fantasi verdener (og arbejder) med den samme respekt og interesse med dette som med voksnes erindringer om begivenheder og fakta. Denne terapi kræver en flydende bevægelse af voksne regler for at føre samtaler (Bird,J TalkThatSings s 290) Vi er påvirkede af hierarkiet som evaluerer voksnes måde at være sammen på over børns.for at reducere indflydelsen må den benævnes AnneRomer romer@dispuk.dk 101
At arbejde alene med børn Børn som har ingen eller lille tiltro til voksnes verdener At børn meget sjældent henvender sig for hjælp Børn som er fanget i loyalitetskonflikter Aktiviteter hellere end samtale, gøre ting udenfor terapirummet Eksternaliserende sprogbrug, at lære barnet at kende adskilt fra problemet Skabe forbindelser gennem en tredje person venner At forhandle med barnet hvad der skal fortælles til forældre, andre Succesen fra de individuelle samtaler: afhænger af hvordan vi kan bringe det vi har aftalt med barnet som skal bringes videre, ind i en ny kontekstuel forståelse som vil støtte familien AnneRomer romer@dispuk.dk 102
At tale alene med forældrene Forældrekonflikter ift opdragelse og hvis relationerne mellem forældrene er skadede i skilsmisseprocesser Ved trusler Hvis barnet minder den ene part om en person som har skadet vedkommende Hvis voksne taler om barnet som hun er ond Hvis den voksne føler sig uimodtagelig ift barnet Hvis barnet legemliggør en arv fra fortiden (misbrug mm) Hvis barnet minder den voksne om sig selv i dennes barndom (fyldt med negative følelser, af misbrug, vold mm) AnneRomer romer@dispuk.dk 103
Arbejdet med familier Hvordan er altid forhandling i kontekst Obs på de voksnes meaning-making brug af ord - som privilegeret, de privilegerede voksne At børn kan sidde længe uden mulighed for andre mening-skabelses-medier end tale i sammenhænge hvor de kan føle sig under pres for at kunne svare Børn kan have brug for andre i terapien, børn har brug for støtte til at skabe forandringer Børn har ret til terapi som anerkender og interagerer på børns måder at forholde sig til verden AnneRomer romer@dispuk.dk 104
Arbejdet med familien Kan give et tydeligere billede af den kontekstuelle forståelse som barnet påvirkes af og påvirker øje for de dominerende kulturelle og etiske ideer De kontekstuelle omgivelser. Skole,andre institutioner. Vigtigt: ift at forme en samtale proces som er orienteret mod relationerne mere end problemorienteret AnneRomer romer@dispuk.dk 105
At praktisere en holdning af at være på opdagelses rejse i undersøgelses processen samtaleforløbet Det unikke i ethvert barns erfaringer At opdage og historiegøre barnets foretrukne færdigheder Problemets indflydelse på dig din indflydelse på problemet Når vi positionerer os imod problemer eller bekymringer for hurtigt og før vi har opnået en signifikant forståelse af barnets livskontekster - kan terapien gå i stå AnneRomer romer@dispuk.dk 106
Fantasier og forestillinger Fantasier som muligheder for forandringer.mulighederne for forandringer sidder i alle de millioner af ufortalte historier Vigtigt med opmærksomhed på at høre til Tavshed som kommunikation Terapi kan forekomme pågående Respektere børnenes overlevelsesstrategier Skrive breve til børn og forældre. AnneRomer romer@dispuk.dk 107
Navngivning af problemet At børn meget sjældent henvender sig for hjælp Når vi taler med dem: kommer de påført et navn på et problem de besidder At vi kan tale eksternaliserende fra starten af samtalen: re-name bekymringen.så det kommer tættere på barnets levede erfaringer At bruge et sprog for levede erfaringer som understøtter metaforisk repræsentation som passer for hver families unikke kontekster AnneRomer romer@dispuk.dk 108
Fantasier og forestillinger Fantasier som muligheder for forandringer.mulighederne for forandringer sidder i alle de millioner af ufortalte historier Vigtigt med opmærksomhed på at høre til Tavshed som kommunikation Terapi kan forekomme påtrængende Respektere børnenes overlevelsesstrategier Skrive breve til børn og forældre. AnneRomer romer@dispuk.dk 109
Familieterapi og spørgsmål om magt AnneRomer romer@dispuk.dk 110
Opmærksomhed på magtpositioner er vigtige ift at have øje for forskelle i muligheder for at få sin stemme hørt Obs på forskelle i kulturelle og kønsspecifikke muligheder Ift terapi: at familier ikke har kontrol over processen i terapi og hvordan de bliver beskrevet i terapi Den i den dominerende position skal bringe magtaspektet i spil først udfoldet når det er mennesker fra sammen kultur som er terapeuter AnneRomer romer@dispuk.dk 111
Autentisk kulturelt partnerskab: hvor den undertrykte kultur benævner de betingelser for partnerskabet der skal være og arbejder indenfor den ramme at arbejdet på ingen måde er dikteret af den dominerende kultur. Den dominerende kultur er parat til at opgive, bryde deres kontrol ned (JustTherapyGroup,kap6s.134Tamasese&Waldegrave) Den dominerende kultur skulle forholde sig til sine egne problemer og begynde at forpligtige sig til at nedbryde kontrollen blandt deres egne Obs på det kulturelle aspekt udfordre individualistisk tænkning og forholden: lægge vægten på de historiske, politiske, sociale og kulturelle kampe mennesker har taget; og se individet i relation til disse AnneRomer romer@dispuk.dk 112
Anne Romer 113