Åben anonym PPR på skoler og ungdomsskoler Evaluering og erfaringsopsamling fra 10 forsøgsprojekter UNDERVISNINGSMINISTERIET 2013 1
INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Sammenfatning 4 1.1 Et bidrag til at fremme trivsel og deltagelse i læringsfællesskabet 5 1.2 Lokal forankring og tilslutning tager tid 5 1.3 Brugerne er tilfredse 5 1.4 Nye brugergrupper tiltrækkes 6 1.5 Anonym rådgivning er betydningsfuld og mangesidet 6 1.6 Markedsføring, synlighed og ambassadører viser vej til rådgivning 7 1.7 En let tilgængelig rådgivning er en kvalitet og en udfordring 7 1.8 Rapportens opbygning 8 02 Baggrund 9 03 Ti forsøgsprojekter 12 Ungetelefonen - teenageliv, Favrskov 13 Ungerådgivning, Faxe 14 Ungerådgivningen i Uddannelsescenter Gribskov, Gribskov 15 Åben anonym, psykologisk rådgivning for børn, unge, forældre og professionelle på børne- og ungeområdet, Herlev 16 Forældreeftermiddage, Hvidovre 17 Ung og hvad så?, Ishøj-Vallensbæk 18 Åben Anonym Rådgivning den nære professionelle, Jammerbugt 19 Åben rådgivning, Lemvig 20 Åben Anonym Rådgivning udvikling af lokal forebyggelse, Roskilde 21 Den anonyme rådgivning for elever i 8.-10.klasse og deres forældre, Silkeborg 22 04 Organisatoriske og fysiske rammer 23 4.1 Intern organisering 23 4.2 Styregruppe 24 4.3 Puljemidlernes ressourcer har givet øget opmærksomhed 24 4.4 Tilgængelig rådgivning og fysiske placering 25 4.5 Åben rådgivning åbent hus, tidsbestilling, telefon og internet 27 4.6 Anonymitet vs. tryghed kendt eller ukendt rådgiver 29 4.7 Anonymitet, kontaktinformationer og juridiske gråzoner 30 05 Målgrupper og brugere 32 5.1 De unge 37 5.2 Forældrene 44 5.3 De professionelle 51 5.4 Tilgængelig åben anonym rådgivning har værdi for brugerne 59 5.5 Brugerne holder sig tilbage 60 06 Rådgiverne 62 2
07 Tilgængelighed og markedsføring 66 7.1 Professionelle ambassadører 69 7.2 Digitale medier 69 7.3 Markedsføring på papir 71 7.4 Oplæg på møder 72 7.5 Skiltning ved rådgivningsdøren 73 7.6 Lokal presse 74 08 Evalueringens metoder 75 8.1 Det kvantitative materiale 76 8.2 Det kvalitative materiale 77 3
01 Sammenfatning I foråret 2011 igangsatte Undervisningsministeriet en udviklingsopgave på PPR-området på baggrund af satspuljeforliget 2010 til initiativet Forsøgsordning med åben skolepsykologordning. I den forbindelse udbød minisiteriet i efteråret 2011 puljemidler, som interesserede kommuner kunne søge, og ved årsskiftet 2011/2012 var ti projekter godkendt og klar til at sætte gang i et års forsøgs- og udviklingsarbejde. Denne rapport evaluerer erfaringer og resultater fra de ti forsøgsprojekters arbejde med åben anonym psykologisk pædagogisk rådgivning (PPR) på skoler og ungdomsskoler. Disse projekter har på forskellige måder arbejdet med at indrette en åben, anonym undervisningsrelateret PPR på grundskoler og kommunale ungdomsskoler. Det overordnede formål med forsøgsprojekterne var at samle erfaringer med at udvikle en rådgivning, der både er kendt og tilgængelig (og derfor anvendes) og samtidig imødekommer brugernes behov og fremmer elevernes trivsel og læring i den almindelige undervisning. Målgrupperne i for de ti forsøgsprojekter omfatter først og fremmest elever, men også forældre og professionelle (især lærere, samt pædagoger, skolepsykologer og sundhedsplejersker. I projekterne er der eksempelvis blevet arbejdet med rådgivning over telefon, sms og e-mail, faste åbningstider for rådgivning, hvor de unge har kunnet dukke op uden forudgående aftale, og rådgivning af forældre og lærere, så disse nære voksne omkring de unge rustes bedre til at hjælpe de unge. Alle projekter har arbejdet med at synliggøre tilbuddet om rådgivning via fx plakater, visitkort, lokalt pressearbejde samt ikke mindst den fysiske placering, der er synlig og tilgængelig for målgrupperne. Forsøgsprojekterne har fundet sted i en periode, hvor den danske folkeskole har været præget af et øget fokus på inklusion af elever med særlige behov i den almene folkeskole samt elevers trivsel i folkeskolen generelt. I 2012 vedtog man således også den lovændring 1, der betyder, at der arbejdes for omstilling til øget inklusion i folkeskolen, hvilket bl.a. medfører, at færre elever med særlige behov i fremtiden vil modtage specialundervisning, og flere således i stedet skal inkluderes i den almindelige undervisning. Dette skal ske samtidig med, at folkeskolen opfylder de politiske mål om højnelse af elevernes faglige resultater og fastholdelse af elevernes trivsel. 2 Der arbejdes i disse år med inklusion i alle de danske kommuner, om end der kommunerne imellem er forskel på graden af inklusion og måden, man har grebet inklusionsprocessen an på. 3 Som følge af inklusionsdagsordenens begrænsning af specialundervisning, vil PPR fremadrettet skulle udarbejde færre pædagogiskpsykologiske vurderinger, fordi PPR ikke vil skulle foretage vurderinger af elever med støttebehov på færre end 9 1 Særligt Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 380 af 28/04/2012) og Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (LOV nr. 379 af 28/04/2012). 2 Se bl.a. http://inklusionsudvikling.dk/vaerd-at-vide-om/om-inklusion. 3 Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2013, af Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Mette Lausten, Mikkel Lynggaard og Susan Tetler, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013 4
ugentlige timer. Disse vurderinger har traditionelt fyldt meget i PPR s arbejde, så opgavereduktionen vil også medføre omstillinger for fremtidens PPR. 4 Dette forsøgsprojekt om åben anonym pædagogisk-psykologisk rådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler er sat i søen før lovændringen fra 2012. Men forsøgsprojekternes erfaringer er relevante for og kan give inspiration til inklusionsarbejdet i landets kommuner. Nedenfor gives en kort oversigt over den tværgående evaluerings hovedresultater. 1.1 Et bidrag til at fremme trivsel og deltagelse i læringsfællesskabet Evalueringen af de ti et årige forsøgsprojekter giver ikke mulighed for at dokumentere og isolere en direkte effekt i form af øget trivsel og deltagelse i skolens almindelige læringsfællesskabblandt de elever, der har været berørt af projektet. Men der er bred enighed blandt forsøgsprojekternes projektledere og rådgivere om, at projekterne har bidraget til dette formål. Rådgivere i de fleste projekter kan således berette om enkelte solstrålehistorier, hvor frafaldstruede elever har fået hjælp gennem rådgivningen og såledeshar fortsat deres undervisningsforløb. Derudover peger flere projekterpå, at forsøgsprojektet har styrket deres oplevelse af, at åben anonym rådgivning er et væsentligt element i skolernes inklusionsarbejde. 1.2 Lokal forankring og tilslutning tager tid Det er en gennemgående erfaring, at tilbuddet om åben anonym rådgivning skal forankres i de lokale institutioners og aktørers bevidsthed og hverdagspraksis, for at det kan opnå den ønskede effekt og brugsfrekvens. Og et forsøgsprojekt på et år er ikke tilstrækkeligt til, at nye tilbud forankres i kommunernes og skolernes arbejdsgange. For lærere og andre professionelle kræver det tid før tilbuddet er præsent i deres mentale katalog af muligheder og løsningsforslag rettet mod unge og forældre med problemstillinger af forskellige karakter. En sådan bevidsthed er også forudsætningen for, at det bliver naturligt for lærere i de kommuner, der fortsætter tilbuddet, at opsøge åben anonym rådgivning, når de står overfor problemstillinger af både pædagogisk og psykologisk karakter. For forældrene drejer det sig om, at de bliver gjort opmærksomme på tilbuddet, og at det bliver naturligt for dem både selv at opsøge rådgivningen og at opfordre og støtte deres børn til at opsøge rådgivningen. De unge motiveres typisk til at opsøge rådgivningen af deres forældre eller lærere, så en udbredelse af kendskabet til tilbuddet blandt disse kan føre til, at flere unge motiveres til at opsøge den åbne anonyme rådgivning. Derudover vil flere historier om og fra tilfredse brugere føre til, at det i højere grad bliver naturligt for de unge selv at opsøge rådgivningen og foreslå venner og bekendte også at gøre det. 1.3 Brugerne er tilfredse I alt næsten 900 brugere er blevet registreret i de 10 projekter. Nogleaf projekterne har oplevet en lavere brugsfrekvens end forventet. Men de brugere, der er, er generelt tilfredse. Registreringer afbrugerenes oplevelser 4 Pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologiske rådgivning, Implement Consulting Group for Kommunernes Landsforening, januar 2013 5
viser, at der på tværs af alle brugergrupper er udbredt tilfredshed med rådgivningen. Langt de fleste angiver, at de er tilfredse, endnu flere brugere angiver, at de vil opsøge åben anonym rådgivning igen, og næsten alle svarer, at de har fået brugbare råd med sig fra rådgivningen. Den professionelle brugergruppe (især lærere) oplever dog generelt, at de allerede har adgang til andre former for tilbud, der kan dække deres behov for rådgivning i forhold til at kunne støtte og håndtere de unge. I de fleste af de deltagende kommuner findes allerede forskellige former for tilbud, der støtter lærere og andre professionelle i deres arbejde med at rådgive og tackle unge med problemer. Desuden er lærerne vant til at håndtere faglige problematikker i andre rammer, fx teams, kompetencefora, etc. Evalueringen viser således, at rådgivningen modtages med stor tilfredshed blandt de unge og forældre, som bruger rådgivning. De professionelle brugere (lærere) udtrykker også stor tilfredshed, omend de kun i mindre grad oplever behov for denne form for åbne anonyme rådgivning. 1.4 Nye brugergrupper tiltrækkes Tilbuddet om åben anonym rådgivning tiltrækker generelt nye brugergrupper. Registreringer blandt brugerne peger på, at det for mere end 1/3 af alle brugerne er første gang, de har fået rådgivning af en psykolog om problemer, der har med skolen eller familien at gøre. Rådgiverne fortæller om, at de har oplevet at nå en anden brugergruppe end de socialt belastede familier, som PPR normalt arbejder med. Flere rådgivere og projektledere fremhæver i den forbindelse samtalernes forebyggende effekt bl.a. ved at forebygge, at små problemer udvikler sig til store problemer over tid, fordi der ikke bliver taget hånd om dem i tide. Flere rådgivere peger på, at en ny unge-brugergruppe tiltrækkes af rådgivningstilbuddet, nemlig dem, man kunne kalde de usynlige unge. Gruppen består af de stille elever på bagerste række, som i modsætning til de unge, som PPR normalt arbejder med ikke er udad-reagerende eller bon er ud på PPR-radaren. Disse usynlige unge kan i det stille tumle med problematikker, som på sigt kan udvikle sig og påvirke deres skolemotivation negativt. Tilbuddet om åben anonym rådgivning giver dem et fortroligt rum, hvor de anonymt kan få hjælp til at håndtere deres problemer. 1.5 Anonym rådgivning er betydningsfuld og mangesidet Evalueringen peger på, at der er et behov for en lettilgængelig og anonym rådgivning. Dette behov viser sig bl.a. ved, at 61 % af de registrerede rådgivninger behandles og afsluttes i åben anonym rådgivning. Åben anonym rådgivning er et vigtigt element i den tidlige indsats, som har en forebyggende effekt i den forstand, at rådgivningen modvirker, at den unge bliver til en sag. Åben Anonym Rådgivning er blevet tolket og tacklet på forskellige måder i de ti projekter, som også har tilrettelagt og realiseret deres rådgivningstilbud på en række forskellige måder. De brede fortolkningsmuligheder har givet nogle projekter udfordringer særligt i form af dilemmaer i forhold til grænserne mellem rådgivning og anden psykologisk hjælp samt dilemmaer omkring rådgivning af unge under 18 og samtykkeerklæringer i forhold til bevarelse af anonymitet. Håndteringen af anonymiteten har givet udfordringer og diskussioner i de enkelte projekter og på tværs af projekterne. Således foreslog enprojektdeltager i en afsluttende evalueringsworkshop, at man kunne tale om, at projekternes indsats kunne beskrives somåben rådgivning med tavshedspligt. Således ville man komme ud over mange af de dilemmaer, som knytter sig til de varierende fortolkninger og realiseringer af, hvad anonymitet omfatter. 6
Blandt brugerne handler anonymiteten navnlig om, at de kan søge rådgivning, uden at deres familie og venner får kendskab til det. 1.6 Markedsføring, synlighed og ambassadører viser vej til rådgivning Et særlig fokus for forsøgsprojekterne var en indsats for at synliggøre tilbuddet om åben anonym rådgivning. Eksempelvis har flere projekter arbejdet med at gøre opmærksom på deres tilbudgennem uddeling af små visitkort, som de unge kan have med i pungen og altid har ved hånden, hvis de en dag skulle få behov for rådgivning. Projekterne har også arbejdet med at synliggøre deres tilbud gennem hjemmesider, sociale medier og plakater på skoler. Derudover har de brugt professionelle ambassadører, fx lærereog studievejledere og sundhedsplejersker, til at gøre potentielle brugere opmærksomme på tilbuddet. For projekterne har det generelt været noget helt nyt at arbejde med markedsføring og synliggørelse. I mange projekter er den opgave blevet grebet med stort engagement og stolthed over plakater, visitkort og lokaler. Men en del projekter oplever også en usikkerhed i forhold til, hvad der virker, når det kommer til markedsføring. De unge brugere, som projektet indtil videre har nået, har oftest hørt om rådgivningstilbuddene gennem mundtil-mund-omtale og mange gennem førnævnte professionelle ambassadører, som har informeret om eller har anbefalet brugerne at opsøge rådgivningen. 1.7 En let tilgængelig rådgivning er en kvalitet og en udfordring En let tilgængelig rådgivning er vigtigt for alle brugergrupperne og har spillet en stor rolle i projekternes planlægning og rådgivningen. Det opfattes som en stor kvalitet særligt for forældre og de professionelle men det er også en udfordring at gøre tilbuddet tilgængeligt uden at bruge for mange ressourcer eller kompromittere anonymiteten, da et mere synligt tilbud ofte går hånd i hånd med en synlighed af, hvem brugerne er. I flere projekter er der blevet arbejdet med en placering af rådgivningen på skoler og ungdomsskoler, hvor rådgivningen er tilgængelig, fordi den ligger tæt på dér, hvor de unge og professionelle brugere færdes i deres hverdag. Samtidig betyder åbningstider umiddelbart efter skoletid, at det er nemt og hurtigt lige at smutte forbi rådgivningen. Dermed kan det være med til at afmystificere rådgivningen, og rådgivningens synlighed kan gøre tilbuddet mere præsent i de potentielle brugeres bevidsthed. På den anden side oplever flere potentielle brugere, at placeringen så tæt på deres hverdag og venner, klassekammerater, lærere, kollegaer og skoleledelse kan være en udfordring, fordi risikoen for at blive opdaget på vej til rådgivning øges. Evalueringen peger på, at den tilgængelige åbne anonyme rådgivning i et vist omfang bidrager til at nedbryde sociale tabuer om at have behov for psykologhjælp fra tid til anden. Men samlet set viser evalueringen, at det for mange unge fortsat er social tabuiseret at have brug for professionel psykolog- eller socialrådgiverhjælp. Dette tabu fungerer som en barriere for at opsøge hjælpen, og barrieren øges hvis vennerne kan se, at de opsøger hjælpen. Tilgængeligheden volder også praktiske udfordringer, fordi en åben rådgivning med åben dør, hvor brugerne frit kan møde op inden for bestemte tidspunkter har skabtsituationer, hvor rådgiverne må vente forgæves på brugere og derfor føler, at de bliver brugt for lidt. Og mens træffetider sent om eftermiddagen eller om aftenen passer godt ind i de unges og forældrenes hverdag og ville kunne sikre en højere grad af anonymitet, fordi der typisk ikke er andre elever til stede på fx skoler i disse tidsrum, kræver en sådan tilgængelighed mange ressourcer, fordi tidspunktet ligger uden for psykologernes normale arbejdstid. 7
Evalueringen peger samlet set på, at den mest optimale tilgængelighedsmodel for den åbne anonyme rådgivning er, at brugerne skal bestille tid til rådgivningen på forhånd, da det mindsker psykologernes underudnyttelse og sikrer, at brugerne ikke møder op til en optaget rådgivning. 1.8 Rapportens opbygning I det følgende kapitel præsenteres først baggrunden for de 10 forsøgsprojekter. Derefter følger en kort præsentation af hvert af de ti forsøgsprojekter. Med det afsæt præsenteres den tværgående evaluering. I kapitel 4 præsenteres projekternes rammer, herunder hvordan projekterne har fortolket og udmøntet projektets fokus på tilgængelighed og anonymitet i rådgivningen, i deres lokale organisering og i de fysiske rammer. Kapitel 5 er det største kapitel, som afdækker brugernes oplevelser af tilbuddene. Her analyseres brugernes tilfredshed med og behov for rådgivningen samt brugernes opfattelser af begreberne åben og anonym. I dette kapitel præsenteres de enkelte målgrupper: De unge, forældrene og de professionelle. For hver målgruppe fremgår målgruppens opfattelse af begreberne åben og anonym, deres karakteristika, rådgivningsbehov, opsøgning af rådgivning og tilfredshed samt målgruppespecifikke læringspunkter. Kapitel 6 beskriver rådgivernes erfaringer med den åbne anonyme rådgivning, samt deres udbytte og udfordringer ved rådgivningen. Kapitel 7 går tæt på projekternes arbejde og erfaringer med markedsføring af rådgivningen.endelig beskrives evalueringens metoder og data i kapitel 8. 8
02 Baggrund Det samlede satspuljeinitiativ Åben anonym PPR på grundskoler og kommunale ungdomsskoler havde som overordnet formål for det første at kortlægge PPR s nuværende praksis på området, dernæst at igangsætte lokale forsøgsprojekter i PPR-regi på baggrund af ansøgninger fra kommuner, der ønskede at starte eller videreudvikle deres praksis med andre veje til PPR, og til sidst at indsamle og evaluere erfaringerne fra de støttede projekter. Den landsdækkende kortlægning blev gennemført i sommeren 2011 og viste, at ca. ¾ af de 65 PPR-enheder, der deltog i undersøgelsen svarede, at de tilbød en form for åben anonym rådgivning. Denne form for rådgivning blev generelt set som et vigtigt element i den tidlige indsats og ansås ofte for at være første led i en toleddet indsats, hvor andet led er den traditionelle PPR-indsats. Denne åbne anonyme rådgivning, som finder sted rundt omkring i landets PPR-enheder, er normalt organiseret som en ad hoc indsats, når brugere henvender sig. Men PPR gør tilsyneladende ikke meget ud af at formidle indsatsen til de potentielle brugere. Kortlægningen viste, at man på ungdomsuddannelsesområdet havde haft gode resultater med at tilbyde lettilgængelig psykologbistand til elever, der var frafaldstruede eller havde dårlig trivsel, som gik ud over deres læringskapacitet. Det blev af Undervisningsministeriet set som en mulighed for at forsøge at overføre nogle af disse erfaringer til grundskoleområdet. I den forbindelse blev det fremhævet, at eleverne var i centrum for indsatsen, men at også forældre og lærere kunne inkluderes. Indsatsen skulle have til formål at rådgive målgrupperne om såkaldte undervisningsrelaterede problemstillinger og således medvirke til at fastholde og støtte de unges skoleforløb. Kortlægningen af eksisterende praksis på området udgjorde grundlaget, beskrivelsen og udvælgelsen af forsøgsprojekter med åben anonym rådgivning: Åben rådgivning : Mulighed for rådgivning uden henvisning / direkte adgang for brugerne. Anonym rådgivning : Mulighed for at søge rådgivning uden at blive registreret. 5 Det blev samtidig fremhævet, at indsatsen skulle foregå tæt på målgrupperne. Af samme grund blev tilbuddene placeret på grundskoler eller kommunale ungdomsskoler. Centralt for indsatsen var, at de igangsatte forsøg skulle arbejde med at øge tilgængeligheden til rådgivning og øge elevers og forældres bevidsthed om muligheden for at få rådgivning. I efteråret 2011 udbød undervisningsministeriet puljemidler, og ved årsskiftet 2011/2012 var ti projekter godkendt og klar til at sætte gang i et års forsøgs- og udviklingsarbejde. 6 Tabellen nedenfor giver en oversigt over de ti projekter, som præsenteres hver især i det følgende kapitel. 5 Undervisningsministeriets udbudsmateriale, 22. oktober 2010 6 Efterfølgende blev yderligere et projekt godkendt, så der i alt var 11 projekter. Dette elvte projekt - Spørg PPR fra Norddjurs kommune - indgår ikke i den samlede evaluering, men erfaringer fra projektet er dog blevet inddraget gennem et kvalitativt interview ved afslutningen af projektperioden i januar 2013. 9
Tabel 1: Oversigt over lokale forsøgsprojekter Kommune Favrskov Kommune Faxe Kommune Gribskov Kommune Herlev Kommune Hvidovre kommune Ishøj-Vallensbæk Kommune Jammerbugt Kommune Lemvig Kommune Roskilde Kommune Silkeborg Kommune Projektnavn Ungetelefonen teenageliv Ungerådgivning Ungerådgivningen i Uddannelsescenter Gribskov Udbredelse af åben anonym, psykologisk rådgivning for børn, unge, forældre og professionelle på børne- og ungeområdet Forældreeftermiddage Ung og hvad så? Åben Anonym Rådgivning den nære professionelle / åben supervision Åben rådgivning Åben anonym rådgivning udvikling af lokal forebyggelse Den anonyme rådgivning for elever i 8.-10. klasse og deres forældre Parallelt med projektforløbet er der foretaget en erfaringsopsamling, som har givet vidensgrundlaget for denne evaluering. Formålet med evalueringen er, at foretage en tværgående dokumentation af projekternes indsats og vurdere, hvorvidt projekternes indsatser indfrier formålet og i den forbindelse: tiltrækker nye brugergrupper indfrier brugernes behov fremmer elevernes trivsel og deltagelse i skolens almindelige læringsfællesskab give nye indsigter i, hvordan kommunerne indretter en åben, anonym undervisningsrelateret PPR på grundskoler og kommunale ungdomsskoler, som er kendt (og derfor anvendes), som yder en rådgivning, der imødekommer brugernes behov, og som fremmer elevernes trivsel og læring i den almindelige undervisning Denne formålsbeskrivelse har guidet evalueringen og er omdrejningspunktet for de beskrivelser og erfaringsopsamlinger, som rapporten indeholder. Evalueringen bygger på en vidensindsamling, der er foregået gennem en kombination af registreringer blandt rådgivere og brugere samt kvalitativ erfaringsopsamling. Evalueringens metoder og dataindsamlingen beskrives nærmere i kapitel 9, men fremgår også i koncentreret form af nedenstående figur over dataindsamlingens dele og forløb. 10
Kvalitativt materiale Telefoninterview Interview med projektledere. Casebesøg Interview med PPR-ledere, projektledere/- koordinatorer, rådgivere, skoleledere. Observationer og situationsinterview med elever (potentielle brugere). Materiale fra forsøgsprojekternes projektbeskrivelser, markedsføringsmateriale, rapporter. Kvantitativt materiale Registreringer fra unge, forældre og professionelle brugere. Brugernes registreringer (i alt 260) Rådgiveres registreringer (i alt 896) Registreringer fra rådgivninger af unge, forældre og professionelle brugere. Projektforløbet 11
03 Ti forsøgsprojekter I dette kapitel præsenteres de ti forsøgs- og udviklingsprojekter. Præsentationerne er udarbejdet på baggrund af projekternes projektansøgninger, kvalitative interviews med projektledere og rådgivere, samt de kvantitative registreringer. Projektbeskrivelserne er kvalificeret af projektlederne i februar 2013. Hver projektpræsentation indeholder oplysninger om projektets navn, form, målgruppe og brugere, markedsføringsinitiativer, udfordringer og særlige erfaringer. 12
Ungetelefonen - teenageliv, Favrskov Form Projektet består af to delprojekter. Det ene delprojekt består af en etablering af ungetelefonen, som er en daglig telefonvagt fra kl. 14-17, hvor den unge rådgives og oplyses om andre rådgivningstilbud. Det er psykologer fra PPR-enheden, som på skift har ungetelefonen og foretager rådgivningen. Det andet delprojekt består af en opkvalificering af nære voksne omkring den unge (forældre, lærere, pædagoger, sundhedspersonale). Opkvalificeringen foregår dels ved et stort temamøde for professionelle og dels gennem temamøder på de ti folkeskoler for forældre og unge i 7.-9. (og 10.) klasse, hvor der oplyses om ungetelefonen, dens funktion og hensigt. Målgruppe og brugere: Den direkte målgruppe for projektet er unge fra 13-17 år i Favrskov kommune. Den indirekte målgruppen er i kraft af temamøderne de nære voksne - både forældre og professionelle. Brugsfrekvensen for ungetelefonen har vist sig at være lavere end forventet. Til gengæld oplever PPR-psykologen at oplæggene på temamøderne og især de cases, der fortælles om, har stor effekt på de unge. Markedsføring: Tilbuddet er primært markedsført og formidlet på temamøder for professionelle samt for unge og deres forældre. På disse møder har en PPR-psykolog holdt oplæg omkring ungetelefonens relevans og hensigt ved blandt andet at bruge cases om unge og fx ensomhed. Derudover er der blevet trykt en plakat med smartphonescanningskode, og tilbuddet fremstår desuden som et mindre opslag på plakaten for den lokale ungdomsskole. Dertil er tilbuddet formidlet på skolernes intranet. Udfordringer: Tilbuddet om Ungetelefonen ligger for tæt op ad Børnetelefonen, som er et nationalt og velkendt tilbud blandt unge. Særlige erfaringer: Projektgruppen har inddraget unge fra den lokale ungdomsskole i formidlingen af projektet for at sikre en relevant markedsføring. Oplæg og temamøder for professionelle og for unge og deres forældre har vist sig at være en god måde at formidle tilbuddet på. Her har brugen af relevante, gerne dramatiske, cases været et effektivt middel til at fange de unges opmærksomhed og vise, hvorledes og hvornår tilbuddet kan benyttes. 13
Ungerådgivning, Faxe Form: Projektet består af etableringen af to ungerådgivninger, hvor de unge kan modtage rådgivning via samtale, telefon og e-mail. Ungerådgivningen har ikke faste åbningstider. Den unge ringer eller skriver til en sekretær, som indgår en aftale mellem den unge og rådgiveren i et af projektets lokaler. Rådgivningen tilbydes på en skole i Faxe og i et lokale i Haslev by. Disse er strategisk udvalgt ud fra kommunens store geografiske spredning. På skolen i Faxe er rådgivningslokalet placeret i en bygning, som ligger forholdsvis adskilt fra de bygninger, hvor de store elever befinder sig, så de andre elever ikke ser, hvis en elev benytter sig af rådgivningen. I Haslev ligger lokalet meget anonymt og centralt midt i byen. Både lokalet i Haslev og i Faxe er forsøgt indrettet som de unges rum. Det er PPR-psykologer, som forestår rådgivningen af de unge. Målgruppe og brugere: Projektet er målrettet unge i 8.-10. klasse. Det er i høj grad piger, som benytter sig af tilbuddet. Brugsfrekvensen er lavere end forventet. Markedsføring: Tilbuddet er markedsført og formidlet gennem et bredt udsnit af kanaler: plakater, visitkort, opslag i lokalaviser, et radiointerview i lokalradioen, via kommunens hjemmeside samt på de lokale skolers interne og eksterne hjemmesider. Udfordringer: Det er særligt forældrene, der tager kontakt eller opfordrer de unge til at opsøge rådgivningen. Dermed kommer de unge ikke altid af egen fri vilje og er derfor mindre motiverede. Mange ved ikke, at tilbuddet eksisterer, og at der også er tale om et tilbud om ansigt-til-ansigt rådgivning og ikke kun pr. telefon. Meget få elever benytter rådgivningen på skolen i Faxe (flere benytter rådgivningen i Haslev). Derudover kan det for nogle være svært at finde rådgivningslokalet i Haslev by. Særlige erfaringer: I Faxe benytter man sig af tidsbestillingsmodellen. Der er således ikke faste åbningstider og rådgiveren oplever ikke, at sidde for åben dør og uden noget at tage sig til. Gode erfaringer med at skabe synlighed ved at uddele små visitkort til eleverne. 14
Ungerådgivningen i Uddannelsescenter Gribskov Form: Projektet består af en åben anonym rådgivning, som har åbningstid fra kl. 14-16 én eftermiddag om ugen. De unge kan enten møde spontant op eller træffe en aftale pr. telefon eller e-mail. Rådgivningen foregår i et lokale på uddannelsescenter Gribskov i Helsinge. Lokalet er placeret i et neutralt område omkring skolens administrative område. Det er to PPR-psykologer, som skiftevis varetager rådgivningen. Målgruppe og brugere: Projektet består af en åben anonym rådgivning målrettet unge i alderen 13-25. Brugsfrekvensen er lavere end forventet. Det er typisk unge fra uddannelsescenteret, som har benyttet sig af rådgivningen samt en enkelt gymnasieelev. Projektlederen havde forventet flere gymnasieelever men mener, at beliggenheden på uddannelsescenteret udgør en barriere. Markedsføring: Tilbuddet er markedsført og synliggjort via digitale medier, samt visitkort, pjecer og oplæg i klassens time. Som et led i synliggørelsen er der blevet ansat tre unge i fritidsjob, som varetager kommunikationen på de digitale medier. Der er blevet oprettet en Facebook-side under navnet Find dig selv, samt en rådgivningshjemmeside: www.findsvar.nu. Formålet er, at de unge via deres mobiltelefon skal kunne få et overblik over kommunens rådgivningstilbud, samt kunne indgå i dialog med andre unge og professionelle via den mobile platform. Visitkort og pjecer er hængt op og spredt ud på borde og vindueskarme i fællesarealerne i uddannelsescenteret. Visitkortene formidler ganske kort tilbuddet og oplyser tidspunkt, lokalets placering samt kontaktinformationer. Pjecen indeholder samme oplysninger, men uddyber rammerne for og hensigten med tilbuddet, herunder emner, anonymitet og rådgiverens faglige baggrund. Dertil er der hængt plakater op for Findsvar.nu på uddannelsescenteret. Oplægget i klassens time afholdes af de rådgivende PPR-psykologer, som først fortæller om tilbuddet og dernæst besvarer de unges spørgsmål. Udfordringer: Trods forsøgsprojektet store indsats ift. synliggørelse via de unges egne medier - Facebook og rådgivningshjemmesiden, har dette ikke resulteret i øget tilgang til åben anonym rådgivning. Særlige erfaringer: Forsøgsprojektet i Gribskov har et særligt velplaceret og velindrettet rådgivningslokale, som både værner om den unges anonymitet og signalerer åbenhed. Rådgivningslokalet er således placeret et neutralt sted på skolen, og lokalet er hyggeligt, intimt og moderne indrettet med bløde stole, vægbilleder i de unges smag og et lukket venteværelse. Formidling af tilbuddet via oplæg i klassens time giver mulighed for at gå i dialog med de unge, som også kan stille uddybende spørgsmål. De unge får derudover et ansigt på rådgiveren og et mere personligt indtryk. Det har stor betydning, at rådgiveren taler i et sprog, som de unge forstår og bruger. Rådgiveren kan med fordel søge hjælp og sparring til den sproglige formidling hos lærere, som til dagligt arbejder med de unge. 15
Åben anonym, psykologisk rådgivning for børn, unge, forældre og professionelle på børne- og ungeområdet, Herlev Form: Projektet består af flere delprojekter: Rådgivning til professionelle tilbydes på seks lokale folkeskoler i et fastlagt tidsrum (én time, typisk omkring middag) en gang om ugen. Rådgivning til børn, unge og forældre tilbydes en gang om ugen i et fastlagt tidsrum uden for undervisningstid på en distriktsskole og i et lokale på kommunens ungdomsskole. Telefonrådgivning tilbydes i et fastlagt tidsrum en gang om ugen Net-rådgivning tilbydes via hjemmesiden www.sigfrem.dk, hvor borgeren svares inden for 1-3 hverdage. På hjemmesiden findes uddybende information om de forskellige tilbud samt mulighed for at skrive til PPRpsykologerne eller læse indlæg og svar i brevkassen. Rådgivningerne varetages af PPR-psykologer og forgår på skolerne ansigt til ansigt, telefonisk og over e- mail og brevkasse. Målgruppe og brugere: Projektet er målrettet både børn, unge og forældre i Herlev kommune samt professionelle, som arbejder med børn og unge. Det er i høj grad forældre, som har benyttet sig af tilbuddet, og i mindre omfang unge og professionelle. Brugsfrekvensen er lavere end forventet, dog oplever PPR-psykologerne at antallet af henvendelser er steget med tiden. Markedsføring: Til at markedsføre tilbuddet er der lavet visitkort, flyers og plakater, som er distribueret på skoler og ungdomsskoler. Dette materiale beskriver tilbuddet, giver eksempler på problematikker og informerer om anonymitet, tidspunkt og kontaktinformationer. Markedsføringsmaterialet er lavet i flere udgaver, som er målrettet den specifikke modtager: Unge, forældre eller professionelle. Man har inddraget unge fra den lokale ungdomsskole i formidlingen af tilbuddet. Derudover fungerer hjemmesiden www.sigfrem.dk som en måde, hvorpå tilbuddet synliggøres og formidles. Udfordringer: Det har været en særlig udfordring for rådgiverne at skulle sidde til rådighed i rådgivningens åbningstider uden at blive benyttet. Det bryder med den mere effektive arbejdsform, som de normalt arbejder under, og på visse skoler har det været spild af tid. Særlige erfaringer: Forsøgsprojektet har inddraget unge fra ungdomsskolen i formidlingen af tilbuddet til unge. Rådgivningen tilbydes på ungdomsskolen efter undervisningstid. Placeringen værner om brugerens anonymitet, eftersom der foregår mange forskellige slags aktiviteter på ungdomsskolen, hvilket kan bruges som påskud til at opholde sig der i det angivne tidsrum. Brugsfrekvensen stiger i takt med den tid, tilbuddet har eksisteret. Det tager altså tid før tilbuddet bliver kendt og opsøgt af målgruppen. 16
Forældreeftermiddage, Hvidovre Form: : Projektet består af forældreeftermiddage, hvor forældre kan deltage i et anonymt rådgivningsforløb (á otte gange over et halvt år) i en gruppe med andre forældre. Forældreeftermiddage afholdes i et lokale i en centralt placeret bygning, hvor der ikke står kommune henover, med det formål at skabe en mere tryg og intim stemning. Gruppen faciliteres af en PPR-psykolog, men de emner og problematikker, som diskuteres, bestemmes af forældrene. Målgruppe og brugere: Projektet er målrettet forældre i Hvidovre kommune med børn i alderen 0-18 år. Projektet er meget succesfuldt og alle grupper er fuldt bookede. Det er hovedsageligt mødre, som benytter sig af tilbuddet, men der er typisk en mand til stede i hver gruppe. Flere af forældrene betegnes som ressourcesvage, enlige og har typisk drengebørn. Markedsføring: Projektet er markedsført gennem en pjece, som kort beskriver tilbuddet og oplyser tidspunkt og kontaktinformationer. Pjecen er bredt distribueret på skoler og hos praktiserende læger. Udfordringer: Eftersom rådgivningen gives i en gruppe, kan det kompromittere brugerens anonymitet. Dog sørger rådgiverne for at behandle dette emne i gruppen, hvor der indgås aftaler om, hvorledes deltagerne forholder sig til hinanden i det offentlige rum. Særlige erfaringer: Det har vist sig fordelagtigt at lave en blandet gruppesammensætning af både mænd, kvinder, ressourcesvage, ressourcestærke, enlige forældre, forældre til børn i alle aldre, forældre til ét eller flere børn, mv. Gruppen foregår i en centralt beliggende bygning, som ikke bærer et synligt kommunalt præg. Dette medvirker til at gøre tilbuddet mere intimt og tæt på brugerne. Rådgivning i en gruppe viser sig at være en succesfuld og relevant rådgivningsform. Forældrene oplever at blive forstået, anerkendt og føler sig i mindre grad alene med deres problemer. 17
Ung og hvad så?, Ishøj-Vallensbæk Form: Projektet består af åben anonym rådgivning, som foregår i et lokale på Ungdomsskolen i Ishøj på et fastlagt tidspunkt to timer om ugen. Lokalet er placeret tæt ved indgangen til ungdomsskolen for at sikre en høj grad af tilgængelighed. Dog bruges lokalet også som kontor og opbevaringsrum for ungdomsskolen, hvilket udfordrer anonymiteten af brugeren. Det er to PPR-psykologer, som forestår rådgivningen. Målgruppe og brugere: Projektet er målrettet unge fra 14-24 år i Ishøj og Vallensbæk kommune. Man havde forventet, at de unge, som ville opsøge rådgivningen især ville være 16-20 årige, som er på vej ud af uddannelsessystemet. Dog har det vist sig, at det som oftest er yngre brugere, som opsøger rådgivningen. Denne brugergruppe henvender sig hovedsagelig med sociale problemstillinger de unge imellem (så som eksempelvis mobning) og problematikker fra hjemmet. Brugsfrekvensen er lavere end forventet. Markedsføring: Tilbuddet er synliggjort gennem pjecer og plakater målrettet de unge og ved opslag på kommunens hjemmeside. Dertil satser man på synliggørelse gennem lærere og pædagoger, som oplyses om projektet med den hensigt, at de formidler tilbuddet videre til de unge. Udfordringer: Rådgivningen foregår i et lokale, som både bruges som kontorplads og opbevaringsrum for ungdomsskolen. Dette betyder, at samtalen mellem rådgiveren og den unge kan afbrydes af, at andre unge eller medarbejdere liiiige skal hente noget. Lokalets dobbeltfunktion udfordrer således brugerens anonymitet. Særlige erfaringer: Det er i højere grad yngre brugere i udskolingen, som har behov for rådgivning i forhold til at håndtere sociale problemstillinger, som anvender tilbuddet - og i mindre grad ældre brugere med mere uddannelsesorienterede problemstillinger. 18
Åben Anonym Rådgivning den nære professionelle, Jammerbugt Form: Projektet består af etablering af et tilbud om konsultation / supervision for professionelle, som foregår i et fastlagt tidsrum i et fastlagt lokale på skolerne. På store skoler (mere end 300 elever) tilbydes supervision 2 x 2 timer om ugen, på mellemskoler 2 timer hver 14. dag og på små skoler 2 timer hver 4. uge. Den professionelle kan enten møde op spontant, booke en tid gennem det interne it-system eller sætte selv sig på en liste ved supervisionslokalet. Supervisionen varetages af psykologer fra PPR. Målgruppe og brugere: Projektet er målrettet den nære professionelle, her skolelærere og -pædagoger. Det er primært skolelærere, som har benyttet sig af tilbuddet. Projektleder og psykologer oplever brugsfrekvensen som lavere end forventet (se mere herom nedenfor). Markedsføring: Tilbuddet er markedsført gennem: Projektleders deltagelse på flere skoleledermøder før, under og efter projektforløb. PPR s hjemmeside. Brochurer, som er omdelt på skolens lærerværelser. Brochuren beskriver tilbuddets formål, baggrund og form, og der gives eksempler på cases og emner. Præsentation på lærermøder og distriktsmøder. Omtale i de enkelte skolers interne ugebrev. Udfordringer: Kun få lærere på den besøgte skole kendte til tilbuddet. Den uddelte pjece fortabte sig på overfyldte opslagstavler og informationsborde. Flere af lærerne oplever det som tabubelagt at gå til psykolog og særligt, når det foregår på deres arbejdsplads. Projektlederen og psykologer vurderer, at der blandt de professionelle ikke er kultur for at modtage individuel psykologfaglig hjælp til de personlige forudsætninger for arbejdet. Bookingsystemet ved supervisionslokalet, hvor læreren kan sætte sine initialer eller et kryds, udfordrer brugerens anonymitet. Særlige erfaringer: Internt i psykologstaben i PPR har der været stor opbakning og begejstring for projektet, hvilket har styrket gruppedynamikken og arbejdsmiljøet i PPR. Ligeledes har projektmidlerne givet mulighed for at prøve et tilbud af, som de i flere år har ønsket sig at udvikle. Tilbuddet benytter sig af en psykologisk tilgang, hvor der fokuseres på læreren og dennes personlige og psykologiske forudsætninger. Erfaringen viser, at denne tilgang og det at gå til psykolog ikke appellerer meget til lærerne. Man har afprøvet at have henholdsvis en kendt og en fremmed psykolog som supervisor. Supervision ved ukendt psykolog (januar juni) have en udnyttelsesgrad på 13,5 %. Ved kendt psykolog (august dec.) var udnyttelsesgraden væsentligt højere, nemlig 23,0 %. Udnyttelsesgraden for hele året var 17,4 %. 19
Åben rådgivning, Lemvig Form: Projektet består af et lettilgængeligt og kendt tilbud om åben anonym rådgivning hos Børne- og Familiecenteret (BFC). Hensigten med projektet er at øge det tværfaglige samarbejde i kommunen og signalere, at hele BFC står til rådighed. Rådgivningen foregår efter aftale, som indgås ved, at den unge eller forældrene ringer eller skriver en e-mail til den rådgivningsansvarlige. Rådgivningen foregår typisk på BFC, men der er også mulighed for at mødes på folkeskolerne. En tværfaglig gruppe à seks personer forestår rådgivningen: To PPR-psykologer, to socialrådgivere og to familiekonsulenter. Disse vil skiftevis have ansvaret for telefonen og e-mailen, hvorigennem aftaler træffes, en uge ad gangen. Målgruppe og brugere: Projektet er målrettet børn og unge under 18 år og deres forældre. Det er hovedsageligt forældre, som har benyttet sig af tilbuddet. Der er generel tilfredshed med brugsfrekvensen og projektet betegnes som en succes. Markedsføring: Projektet er markedsført gennem visitkort og foldere uddelt på skoler, børnehaver, lægehuse og biblioteker. I forlængelse heraf har projektlederen informeret skole- og børnehaveledere om tilbuddet med henblik på, at de videreformidler tilbuddet til de unge og deres forældre samt til lærere og pædagoger. Tilbuddet er desuden formidlet på kommunens hjemmeside, og lokale aviser har foretaget interviews med projektlederen vedrørende projektet. Udfordringer: Det tværfaglige samarbejde medfører udfordringer i forhold til økonomi og ressourcefordeling både mellem forvaltninger og i rådgivergruppen. Hvis rådgiverne ofte henviser brugere til socialrådgiveren, vil denne eksempelvis blive overbebyrdet og bruge uforholdsvis mange timer og ressourcer på projektet. Særlige erfaringer: Den tværfaglige rådgivergruppe gør det muligt at tilbyde brugeren fagspecifik og kvalificeret rådgivning. Tilbuddet om åben anonym rådgivning er medvirkende til at øge det tværfaglige samarbejde i kommunen. Særligt de deltagende medarbejdere får et større netværk og kendskab til kollegaer andre steder i kommunen. Dette medfører ligeledes, at der er flere indgange til rådgivningen, og at kendskabet til tilbuddet udbredes gennem rådgivernes professionelle netværk. Rådgivningen foregår efter aftale og rådgiverne har således ikke oplevet at sidde i rådgivningens åbningstid og føle sig underudnyttede. 20
Åben Anonym Rådgivning udvikling af lokal forebyggelse, Roskilde Form: Projektet består af fem delprojekter: Åben anonym rådgivning til unge i 7.-10. klasse på alle kommunens skoler én time om ugen. De unge kan møde op spontant eller efter aftale. Rådgivningen foregår i et fast lokale og varetages af en PPR-psykolog. Tværfaglig åben anonym rådgivning af professionelle (primært lærere) på tre folkeskoler to timer hver 14. dag. Det tværfaglige team består af en psykolog, en tale-hørekonsulent og en specialpædagogisk konsulent. De professionelle kan møde op spontant eller efter aftale. På tre andre folkeskoler arbejdes målrettet med synliggørelse af tilbuddet om åben anonym rådgivning til forældre. Synliggørelsen sker gennem forældreintra. Tilbuddet om rådgivning er ikke et nyt tiltag, men synliggørelsen er. Den åbne rådgivning tilbydes af skolens psykolog telefonisk, per mail eller ved personligt fremmøde efter aftale. Derudover er der fast, åben træffetid én time hver 14. dag. Etablering af forum for erfaringsudveksling på tværs af forvaltninger (to familiecentre i kommunen tilbyder og har således erfaring med åben anonym rådgivning til familier efter serviceloven). Hertil er planlagt og gennemført en temadag for alle kommunens medarbejdere, som arbejder med åben anonym rådgivning til målgruppen. Sideløbende registrering af samtlige tilfælde af åben anonym rådgivning på alle folkeskoler med henblik på at kunne evaluere effekten af den ekstra indsats på skolerne. Projektet har benyttet sig af NIRAS registreringssystem. Målgruppe og brugere: Projektet er målrettet børn og unge i 7.-10. klasse og deres forældre, samt professionelle (lærere og pædagoger). Projektet opleves overordnet som en succes, særligt fremhæves den tværfaglige temadag. Blandt de registrerede rådgivninger er der overordnet en lige fordeling mellem de tre brugergrupper. Markedsføring: Tilbuddene er blevet markedsført på skolernes intranet: Skoleintra, lærerintra, forældreintra og elevintra. Opslaget er lavet af projektlederen eller PPR-psykologen, som er knyttet til den enkelte skole, og det beskriver tilbuddet, herunder baggrund, formål, tidspunkt og kontaktinformationer. Udfordringer: Tilbuddet om tværfaglig åben anonym rådgivning af professionelle er ressourcekrævende, eftersom der er tre fagpersoner til at rådgive om den samme problematik. Derudover kan brugeren opleve at føle sig bombarderet med gode råd. Derfor kræver det, at man i rådgivergruppen aftaler en strategi og form for rådgivningen, således at der ikke rådgives i flere forskellige retninger. Særlige erfaringer: Den tværfaglig temadag opleves som en stor succes og har medvirket til erfaringsudveksling og netværksudvikling på tværs af forvaltninger. Roskilde har der været en særligt effektiv registreringspraksis. Registreringsdatasættet giver evidensbaseret indsigt i både brugere og rådgivninger, som bruges til at af- eller bekræfte hypoteser, evaluere projektet og formidle dets resultater. 21
Den anonyme rådgivning for elever i 8.-10.klasse og deres forældre, Silkeborg Form: Projektet består af et tilbud om åben anonym rådgivning på 5 udvalgte skoler og en ungdomsskole i Silkeborg. Rådgivningen tilbydes to timer om ugen uden for skoletid. Dertil tilbydes rådgivning over mail (brevkasseform). De unge og deres forældre kan møde op spontant i træffetiden eller kontakte psykologen telefonisk eller på mail for at aftale tid. Rådgivningen varetages af en PPR-psykolog, der i forvejen har en fast tilknytning til skolen. Derudover etableredes et tæt tværfagligt samarbejde med et allerede eksisterende tilbud på én af de fem skoler: Dette består af et kommunalt forsøgsprojekt med ugentlig tilstedeværelse af socialrådgiver fra Børne- og Familieafdelingen (servicelov), der tilbyder åben rådgivning til elever, forældre og lærere/pædagoger. Målgruppe og brugere: Projektet er målrettet børn og unge i 8.-10. klasse og deres forældre. Det er primært piger fra 8. eller 9. klasse, som benytter sig af tilbuddet, mens forældrene bruger tilbuddet i mindre grad. PPR-psykologerne havde forventet en højere brugsfrekvens. De oplever dog projektet som en succes, eftersom den hjælp og rådgivning, som de har ydet, har haft helt afgørende betydning for et par af de unges trivsel og skolemotivation. Markedsføring: Projektet er markedsført gennem plakater, go-cards og på skolernes intranet. Derudover har PPR-psykologerne fortalt om projektet i klasserne og på forældremøder. Udfordringer: Synliggørelsen af tilbuddet har været en udfordring, særligt da man kunne konstatere at papirmaterialet havde lille effekt. Derfor begyndte man at tage ud på skolerne og fortælle om tilbuddet i klasser og på forældremøder. Dertil har der været logistiske udfordringer, fx hvis en af psykologerne blev syg. I disse situationer har en vikarløsning ikke været optimal, eftersom psykologen kunne have aftalt et opfølgende møde med en bruger. Særlige erfaringer: Rådgiverne beretter om solstrålehistorier, fx hvor rådgivningen har hjulpet en selvmordstruet pige, eller støttet en dreng i at indberette vold i familien. Dette understreger, at tilbuddet trods den lave brugsfrekvens for nogle af brugerne har haft afgørende betydning Det tager længere tid end forventet at udbrede kendskabet til tilbuddet. Dog er erfaringen, at det er vigtigt at vedholde synliggørelsen af projektet, da dette har en positiv effekt. Det overvejes at gøre tilbuddet mere fleksibelt, fx ved at brugeren bestiller tid, så rådgiveren undgår at sidde i åbningstiden uden henvendelser. 22
04 Dette kapitel viser, at projektet og satspuljemidlerne har været befordrende for ideer og motivationer, der allerede var til stede blandt de involverede medarbejdere i kommunerne. Projektmedarbejderne har fundet projekterne relevante og understøttende for skolernes arbejde med inklusion. I praksis arbejder mange projekter med at håndtere et dilemma: Kravet om tilgængelighed er svært foreneligt med kravet om anonymitet. Desuden kan anonymitetskravet - i de helt særlige situationer, hvor der kan være behov for videre handling føre til en juridisk gråzone, som nogle rådgivere ønsker at få afklaret. Dette kapitel fokuserer på projekternes rammer, og hvordan projekterne har tilrettelagt den tilgængelighed på skoler og ungdomsskoler, som er et bærende elementi disse forsøgsprojekter. Først beskrives projekternes organisering, styregruppens og de tildelte ressourcers betydning. Dernæst sættes fokus på de rumlige og tidsmæssige rammer for den tilgængelige og anonyme rådgivning. Endelig berøres de juridiske rammer for denne åbne, anonyme rådgivning kort. Projekterne har forskellige omfang af indsatser og antal involverede medarbejdere. Nogle består af tre-fire medarbejdere, fx to psykologer og en projektleder, mens andre inkluderer en langt større gruppe af medarbejdere, fx ti psykologer, en daglig koordinator, en sekretær og en projektleder. Trods variationen i antallet af medarbejdere tilknyttet projektet, er organiseringen i de enkelte projekter stort set ens, som figuren nedenfor illustrerer. Projektlederen er i seks af de ti forsøgsprojekter lederen af PPR-enheden. I de resterende fire projekter er projektleder Grundtrækkene psykolog, i projekternes koordinator organisering eller souschef fra PPR eller rådgivningscenter. Som modellen viser, har projektlederen det overordnede ansvar for projektetog dets økonomi. Projektlederen er tovholder på projektet og har ansvaret for den daglige drift i den interne organisering og for at fremme de strategiske beslutninger i styregruppen i det organisatoriske set up. Den interne organisering er typisk indenfor PPRrammen og består af tre overordnede funktioner: Rådgivning, koordinering og ledelse. Det organisatoriske set-up inkluderer en styregruppe, som typisk består af repræsentanter fra andre kommunale forvaltninger. 4.1 Intern organisering Alle projekterne er forankret i den kommunale PPR, typisk hos lederen af PPR, som i de fleste projekter også er projektleder. Når PPR-lederne bliver bedt om at evaluere deres lokale forsøgsprojekt, fortæller de, at de har 23