07-11-2016 Kommunikation I udførelsesfasen University College Nordjylland Kasper Winther Larsen
Titelblad Studie: Bygningskonstruktøruddannelsen 7. semester 2016 Klasse: bkab0913 Titel: Kommunikation i udførselsfasen. Skrifttype: Calibri (Blød) Skrift størrelse: 11 Udgivelsesdato: 07-11-2016 Antal anslag: 73.376 (Beregnet fra titelblad til litteraturliste aftalt med vejleder) Forfatter: Kasper W Larsen. E-mail: 1026918@ucn.dk Studienummer: 1026918 Vejleder: Anne Klitgaard. Forside: http://www.keyword-suggestions.com/zw52zwpzigtvbw11bmlryxrpb24
Resume Dette speciale omhandler kommunikation i den udførende fase. Der vil blive lagt mest vægt på kommunikation fra byggelederen og til håndværkerne. Flere undersøgelser viser at dårlig kommunikation er med til at forringe produktiviteten og effektiviteten i byggebranchen. Disse undersøgelser peger på, at lederne har en stor rolle inden for kommunikation, og at der derfor er brug for ledere med gode kommunikative evner. Jeg vil derfor ind og se på forskellige kommunikationsformer, for at få en forståelse af selve kommunikationen. Jeg vil så holde disse teorier op mod egne erfaringer og cases. For til sidst at komme med min vurdering på, hvordan kommunikationen styrkes på de danske byggepladser. Forord Denne rapport er en del af vores afgangssemester på bygningskonstruktøruddannelsen. Under hele uddannelsesforløbet har vi prøvet og pege os ind på, hvilken retning man gerne vil arbejde med efter endt uddannelse. Gennem mit praktikforløb på 6. semester, som foregik ved en entreprenørvirksomhed, blev jeg bekræftet i, det er i den udførende fase af byggeriet, jeg ville arbejde. Vi sad som hovedentreprenører under renoveringen af 119 badeværelser. Jeg fik lov at prøve kræfter med mange forskellige ting, og jeg oplevede hvor vigtig kommunikation og ledelse er, for ikke at produktiviteten og effektiviteten skal forringes. Derfor ville jeg gerne gennem denne rapport undersøge, hvordan kommunikation hænger sammen, for at styrke og ruste mig selv bedre, i mit videre forløb som uddannet bygningskonstruktør. Rapporten vil tage udgangspunkt i oplevelser fra praktikperioden, samt egen erfaring og vurderinger fra mit tidligere erhverv som murer. Disse problemstillinger vil blive holdt op mod relevant teori, som til sidst vil ende ud i en konklusion og svar på min problemstilling. Jeg vil gerne sige tak til Mogens Hansen fra M. Thomsen Støtt. For at ville afsætte tid til et interview, hvor jeg kunne få besvaret nogle af mine spørgsmål, jeg stødte på under udarbejdelsen af dette speciale. Derudover vil jer gerne takke min vejleder Anne Klitgaard, for at stå til rådighed gennem specialet og hjælpe mig i den rigtige retning, samt idéer og inspiration til specialet.
Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 5 Målgruppe... 5 1.0 Indledning... 6 1.1 Problemstilling... 6 Case 1.... 7 Case 2... 7 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Afgrænsning... 7 1.4 Metode... 7 Erkendelsesprocessen... 8 Analysemetoden... 9 2.0 Kommunikationsteori... 10 2.1 Hvad er kommunikation?... 10 2.2 Kommunikationsmodeller... 11 2.3 Envejskommunikation... 11 2.4 Tovejskommunikation... 12 Delkonklusion... 12 3.0 Klassiske modeller.... 13 3.1 Lasswells formel... 13 3.2 Shannon og Weaver s model... 14 3.3 Lasswells Feedback... 15 3.4 Osgood og Schramm modellen... 16 Delkonklusion... 17 4.0 Kommunikations filter... 17 4.1 Den udvidet kommunikationsmodel (filter)... 17 4.2 Maslows behovspyramide... 19 Delkonklusion... 20 4.3 Aktivlytning... 20 Delkonklusion... 21 5.0 Case fra praktikperioden... 21 Case 1... 21 Case 2... 22 6.0 Analyser/diskussion... 22
6.1 Analyse/diskussion Case 1.... 23 Kommunikations filter... 26 Delkonklusion... 26 Delkonklusion Casen... 26 6.2 Analyse/diskussion case 2... 27 Støj/Filter... 27 7.0 Konklusion... 29 8.0 Perspektivering... 30 Litteraturliste... 30 Bilag A... 31 Interview med Mogens Hansen... 31
Læsevejledning Rapporten er lavet i forbindelse med afslutning af bygningskonstruktøruddannelsen 7 semester og omhandler kommunikation i udførselsfasen. Rapporten er overordnet delt op i seks afsnit, som hver beskrives: Indledning Kommunikationsteorier Klassiskemodeller Kommunikationsfilter Analyse/diskussion afsnit Konklusion I indledningen beskrives rapportens opbygning, og i vil finde en kort beskrivelse af rapporten, for at kunne danne sig et overblik. Problemformulering, afgrænsning og metode som rapporten er opbygget efter, findes sidst i indledningen. Under Kommunikationsteorier og modeller vil jeg beskrive de mest relevante teorier, for senere at kunne understøtte min analyse af problemformuleringen. I analysedelen vil jeg holde de forskellige teorier og modeller op mod hinanden, for at analyserer mine cases og interview. Det vil ende ud i min vurdering af problemformuleringen som en konklusion. Ved benyttelse af citater i teksten vil disse være anført med anførselstegn og fremstå med kursiv skrift. Efter et citat eller afsnit vil der være referencer, som sidst i rapporten er samlet under litteraturliste. Jeg vil benytte parentes efter forkortelser af ord og evt. yderligere forklaring af disse. Derudover vil der blive brugt parenteser til en forklaring ved evt. fremmedord eller fagudtryk, som jeg mener, bør have en kort forklaring. Målgruppe Målgruppen for denne rapport vil primært være folk, som arbejder i den udførende fase af byggebranchen. Den vil dog mest belyse kommunikationen mellem byggelederne og håndværkerne. Men folk med andre relationer til byggebranchen vil også med fordel kunne læse rapporten, da de fleste teorier også vil kunne bruges i andre situationer. Side 5 af 31
1.0 Indledning I dette afsnit vil jeg forklare, hvilken begrundelse der danner grundlag for min nysgerrighed. Ud fra analysemetoden vil dette afsnit hedde (skabelon/koder) se også figur 1 i metodeafsnittet. Gennem mit praktikforløb som udførende i en entreprenørvirksomhed har jeg fået et stort indblik i, hvad en bygningskonstruktør laver i dagligdagen. Det er en hektisk og til tider stresset dagligdag, og ikke mange dage er ens. Man sidder med styringen af et eller flere projekter, hvor ledelse er en stor del af hverdagen. For at sidde som byggeleder skal man være god til at kommunikerer og lede, dette kan foregå med samtaler over for hinanden, i telefonen, gennem en tegning, på mail, på skrift osv. Det er et kompleks område hvor mange ting kan gå galt. Jeg oplevede i forløbet, at ikke alle forstår et budskab på samme måde. Dette kunne både være når håndværkerne skulle sættes i gang, eller man var i dialog med bygherre, rådgiver, arkitekter, ingeniører osv. Derfor er det vigtigt som byggeleder, at kunne kommunikerer et budskab ud til de forskellige partner for at undgå misforståelser. Jeg har set på andres erfaring, så som FLIBA (fremtidens leder i byggeri og anlæg) Byggebranchen har brug for resultatorienterede ledere, der kan lede og organisere - ikke bare med deres faglige kunnen, men i lige så høj grad også deres kommunikative kompetencer er afgørende for at opnå gode resultater (FLIBA, 2012) En god leder kan altså ikke få et projekt op at kører, hvis han ikke kan komme ud med sit budskab så det forstås. En vigtig del af et byggeprojekt er at behandle og kommunikerer viden. Ledelse og samarbejde på byggepladserne, hænger sammen med hvordan firmaets evne er til og frembringe, formidle og modtage information Michael Ancher formand for Dansk Byggeri Østjylland siger: Virksomhederne i den danske bygge- og anlægsbranche bliver ofte kritiseret for, at produktiviteten ikke er særlig høj, og at der er alt for mange fejl i de forskellige byggerier og anlægsprojekter, både undervejs og når projekterne er færdige. Der er efterhånden samlet mange erfaringer op på området, og senest har Dansk Byggeri i en undersøgelse af den sociale kapital i otte virksomheder vist, at bedre kommunikation på byggepladserne i høj grad hjælper på at løse problemerne. Jo bedre man kender hinanden, jo bedre løses opgaverne på byggepladsen, og jo færre problemer dukker op. (Ancher, 2012) Der er mange som udtaler sig om kommunikation i byggebranchen og endnu en analyse fra dansk byggeri peger på kommunikationen, som en vigtig spiller for at øge produktiviteten og undgå svigt. I analyse hvor renovering på dagsordenen, er der fem punkter der står stærkt for øget produktivitet: Samarbejde, forarbejde, inddragelse af brugere, realistisk budget og tidsplan samt udbudsform. Analysen viser, at det ikke er byggefaglige eller tekniske løsninger, som primært giver øget produktivitet i renovering, men derimod mere bløde parametre. Det bør branchen skrive sig bag øret, så der kommer mere fokus på samarbejde, kommunikation og inddragelse. Potentialet for mere produktivitet i renovering er stort, så lad os komme i gang med at indfri det, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen. (byggeri, 2016) 1.1 Problemstilling I byggebranchen forekommer der, som tidligere nævnt ofte kommunikationsproblemer mellem lederne og medarbejderne. Sådan problemer er ikke nye i denne branche og dermed set før. Alle på en byggeplads arbejder imod det samme, nemlig at nå målet i fællesskab, og i sidste ende aflevere et godt produkt, der Side 6 af 31
gør kunden tilfreds. Men for at kunne opnå dette, er en af de vigtigste faktorer, at der er en god kommunikation på arbejdspladsen. Kommunikationen er drivkraften for en god virksomhed, gode medarbejdere og ledere. Jeg vil ud fra mit praktik ophold kort beskrive to cases hvor kommunikationen svigtede. Casene vil efter mit teoriafsnit beskrives fuldt ud. Case 1. Case 1 omhandler svigt i den mundtlige kommunikation. En murer (Thomas) får en bestemt opgave gennem mundtlig kommunikation, hvor budskabet misforstås. Dette resulterer i ændringer af tidsplaner, samt koordineringsmøder med andre håndværker, grundet denne kommunikationsfejl. Case 2 Case 2 omhandler kommunikationssvigt gennem tegningsmateriale og mundtlig kommunikation. På renoveringssagen skal der anlægges midlertidig kloakker, der sker en misforståelse af hvor mange tilkoblinger, vi skulle have til kloakledningen. Dette ender ud i økonomiske uoverensstemmelse. 1.2 Problemformulering Et godt samarbejde i byggeperioden, er altafgørende for at komme i mål med det bedste resultat. Håndværkerne skal kunne samarbejde, have de rigtige materialer og værktøj, for at kunne udfører arbejdet effektivt og med minimal svigt. Ofte er det svigt i kommunikationen, som ender ud i misforståelser og forringer produktivitet. Gennem mit praktikforløb har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor vigtig kommunikation er for en byggeleder. Alle beslutninger og opgaver på byggepladsen, bliver udført gennem kommunikation. Jeg mener derfor, der godt kunne være større fokus på kommunikation i byggebranchen. Jeg vil derfor gerne ind og undersøge: Hvordan kan man forbedre kommunikationen mellem ledere og medarbejder i den udførende fase? 1.3 Afgrænsning Rapporten vil omhandle kommunikation i den udførende fase, og vi ikke komme ind på kommunikation i den projekterende del af byggeriet. Dette vælger jeg da det i den udførende fase, jeg ser den største udfordring. Jeg vil dog afgrænse mig yderligere, ved at have størst fokus på kommunikationen mellem byggelederne og håndværkerne. Jeg vælger dette, for at få mest mulig viden, som jeg vil kunne bruge i mit kommende arbejde. 1.4 Metode Jeg vil opbygge rapporten ud fra den kvalitative forskningsmetode. (Kvalitativ forstås som kvalitetsmæssige). Metoden skal fører mig gennem, alle de vigtige punkter for at skrive en rapport. De grundlæggende træk for kvalitativ metode er, at afgrænse sig inden for undersøgelsesområdet. Og fokuserer på det relevante. Det kan sammenlignes med en fortolkningsproces, som kan forstås ud fra forskellige tilgange til emnet, også kaldt den Menneskelige livspraksis (Thisted, 2009, s. 168) dvs. en Side 7 af 31
betydning kan være forskellig, alt efter hvordan vi som mennesker ser på verden. Derfor vil jeg gerne vise en model, som viser den sammenhængende kvalitet en rapport skal have, ud fra verdens synspunkt. (Thisted, 2009, s. 168) Erkendelsesprocessen Figur 1: fortolkningens og forståelses faser i erkendelsesprocessen. (Thisted, 2009, s. 169) Figuren kan beskrives som en fremgangsmåde på hvordan et videnskabeligt projekt kan opbygges. Det er tilgangen til projektet som giver kvalitativ (Thisted, 2009, s. 169) i form af, afgrænsning af problemstillingen, planlægning og strukturering af hele projektet (rapporten). De lodrette streger indikerer at projektet starter med et formål, som projektet udarbejdes efter, og slutter med et mål/resultat. De to lodrette streger indikerer også, at der er en bestemt tidsgrænse. I mit tilfælde har jeg 10 uger til at færdiggøre projektet. Ud fra modellen er projektet opdelt i tre faser, som består af, forforståelse, forståelse og efterforståelse. Det også sådan jeg vil skabe Kvalitativ i min rapport, og jeg derfor kort beskrive de tre faser. (Thisted, 2009) De tre faser hører under erkendelsesprocessen, og er en forståelse af, hvordan man oplever verden forskelligt. (Thisted, 2009) (Erkendelse forstås som viden eller indsigt opnået gennem tænkning, undersøgelse eller erfaring ) (Ordbog, 2016) Forforståelsen: Det er her de tanker, som man har gjort sig omkring et emne opstår. Man har måske haft oplevelser, hvor man har kunne genkende en problemstilling. Eller gerne vil undersøge et bestemt emne. Det er her problemstillingen opstår, og man opbygger en vis nysgerrighed for at svare på den. Det er også Side 8 af 31
her strukturen bliver lavet for projektet, man vælger hvilke områder man vil undersøge ud fra problemstillingen. Også kaldt undersøgelsesdesignet. (Thisted, 2009, s. 170) Det her jeg vil bruge relevante artikler og analyser, samt mine to cases. Jeg vil har prøve at få et overblik over rapporten, ved for starten at lave en indholdsfortegnelsen over alle mine overskrifter. Forståelsen: her begynder man at undersøger problemet, og opbygger viden inden for området, gennem relevante teorier og modeller. Man holder det så op mod problemstillingen og de tanker man har beskrevet i forforståelsen ved at analyserer materialet. (Thisted, 2009) Jeg vil i samarbejde med UCN s Bibliotek finde litteraturer og andet materiale, som kan underbygge teorier inden for kommunikation i byggebranchen. Ligeledes vil jeg her holde min vejleder godt orienteret om mine valg og beslutninger inden for området. Rapporten tager udgangspunkt i mine egne erfaringer som tidligere murer og fra praktikken som byggeleder. Jeg vil ind og lave et interview men en byggeleder, for at få en andens mening ind i projektet. Her har jeg valgt at interview Mogens Hansen. Han er udannet bygningskonstruktør, og står for byggeledelsen på det projekt jeg var tilknyttet under mit praktikophold. Min begrundelse for at bruge Mogens Hansen, som Kilde er hans mange års erfaring som byggeleder og hans tidligere stilling som adm. direktør i et entreprenør firma. Interviewet vil jeg lave som et åbent interview, hvor jeg vil have nogle grundlæggende spørgsmål, ud fra min problem stilling, men ellers prøve på at få en samtale/dialog i gang for at nå længer ind bag spørgsmålene, og på den måde give ham den bedste mulighed for at svare. Jeg vil optage interview på en lydfil, som bliver vedheftet rapporten. Jeg vælger ikke at transskriptioner Interviewet ned, efter nærmer aftale med vejleder. Når jeg bruger udtagelser fra interviewet vil jeg skrive på hvilke tidspunkt det er taget, for eksempel tid: 5:33. Efterforståelsen: her begynder jeg at afslutte projektet, ved at indsamle det materiale som jeg er kommet frem til under analysen. Det vil jeg så holde op mod forforståelsen, og komme med en opgørelse/vurdering af hvilke resultater min nye viden, vil have/få af betydning i praksis. Til sidst vil jeg lave en perspektivering, for at fortælle hvilke emner der ville ha være relevante for den endelige konklusion eller til yderligere fordybelse. (Thisted, 2009) Analysemetoden Jeg vil godt vise skabelon-metoden. Da det er den jeg vil tage udgangspunkt i når jeg skal opbygge min rapport. Side 9 af 31
Figur 2: Analysemetoden: skabelon-metoden (Thisted, 2009, s. 176) Jeg vil gennem rapporten beskrive hvor vi er i forhold til skabelonen, og beskrive hvad der vil foregå i de enkelte afsnit. Dette skal gøre det letter for jer som læser at navigerer rundt. Ligeledes vil det give en god opdeling af min skrivning, og jeg kan letter holde en struktur over rapporten. 2.0 Kommunikationsteori Dette afsnit er det der kaldes (Identificere enheder) ud fra analysemetoden se figur 2 i metodeafsnittet. Her vil jeg kort beskrive kommunikationens historie, og med nogle modeller helt simpelt vise hvad kommunikation er. Der er igennem tiden udviklet mange teorier og metoder, der kan hjælpe til en bedre kommunikation mellem mennesker. De forskellige metoder bliver kaldt kommunikationsværktøjer, da de indeholder gode og ret nøjagtige fremgangsmåder, til at få information/budskab og tilbagemelding frem, som en forståelig meddelelse. 2.1 Hvad er kommunikation? Ordet kommunikation kommer af latin communicatio ( meddelelse ) og af communicare ( udveksle meddelelser, gøre fælles, dele med nogen ), som er afledt af ordet communis ( fælles ). At kommunikerer er at gøre noget fælles. Men ikke alle er enige i denne betydning. Forskere mener, at kommunikation kan foregå inde i den enkelte person, ved at en person taler med sig selv eller reagerer over for egne tanker. Men de fleste moderne kommunikationsteoretikere tager afsæt i, at kommunikation er en dynamisk proces, der foregår mellem to eller flere individer. (Fenger-Grøndahl, 2015) Jeg vil prøve at beskrive hvordan kommunikationen nogenlunde befinder sig, ud fra praktisk og teoretisk. Kommunikation består af både faglighed og begreber. Fagligheden dækker over som bruger kommunikation i praksis, ved at producere, organisere og lede gennem kommunikation. Og så er der Side 10 af 31
forskerne, som lever af at undersøge kommunikation. Dette er to forskellige ting, men Fælles for dem begge er, at der er sket en kæmpe udvikling i feltet (fagligheden). Der er de seneste årtier sket en kæmpe udvikling, som er kommet via digitaliseringen, mobiltelefonen osv. Dette har skabt mange nye virksomheder og ikke mindst muligheder i byggebranchen, hvor man kan kommunikere hurtigere og dermed forkorte ventetiden. Vi står i dag et sted i denne udvikling, hvor vi næsten kan sige, at snart sagt alt i den menneskelige relations- og betydningssfære er kommunikation i en eller anden forstand. Dette er en udvikling, som tydeligvis ses bl.a. i den måde, som mange fagligheder definerer og forstår sig selv på (Jørn Helder, 2009, s. 14). Vi har rykket os inden for den praktiske del af kommunikationsverdenen grundet ny teknologi. Det er blevet lettere at kommunikerer uden at stå over for hinanden, med eksempelvis sms, mail, 3d tegninger, Skype osv. (Jørn Helder, 2009, s. 15) Ud fra dette kan man sige, at det ikke er blevet lettere at fortolke kommunikation, da det er blevet større og mere komplekst. 2.2 Kommunikationsmodeller Jeg vil sammen med teorien anvende modeller til at fremlægge forskellige kommunikationsmetoder. Men først vil jeg beskrive, hvorfor man vælger at bruge modeller og hvad en model betyder. Det kan være svært og definerer kommunikation, selvom det er et begreb (begreb betyder: den abstrakte egenskab eller relation, der kendetegner og afgrænser en klasse af ting ) (Ordbog, 2016) der dukker op, i næsten alt hvad vi foretager os. Der opstår ofte en vis tvivl når kommunikation nævnes, men det er her, de forskellige modeller kommer til at være behjælpelige. En model beskriver fælles forståelsen af et bestemt område, i dette tilfælde kommunikation. Man kan også sige modeller bruges til at give en nemmere forståelse af et emne. Det er svært og sige hvilke modeller der er rigtige eller forkerte. Men mere hvilke der er relevante eller irrelevante. Modellerne skal passe til situationen og hjælpe med forståelsen og ikke forvirrer. Jo flere specifikke detaljer vi bringer ind i modellen, jo sværere bliver den og bruge. Jo mere vi undlader, des lettere bliver den at forstå. Men den kan også blive helt banal og selvindlysende. Derfor skal modellerne være abstrakt, generel og almengyldige, men ikke så forenklet at den bliver ligegyldig. (Jørn Helder, 2009, s. 29) En model er en abstraktion af den virkelige verden, hvor de vigtigste træk er fremhævet, og hvor de uvigtigt detaljer udelades (Jørn Helder, 2009, s. 29) Når man hører om kommunikationsformer, er der mange som forbinder det med skriftlig eller mundtlig kommunikation. Jeg vil gerne vise nogle modeller, som viser princippet i at kommuniker gennem alle former. 2.3 Envejskommunikation Envejskommunikation forbindes med at der er en afsender, som henvender sig til en eller flere personer, for at give dem hans/hendes budskab uden han/hun forventer et svar. (Pilene går kun i en retning) Der kan være tale om en instruktion, et foredrag eller en underviser der gennemgår noget bestemt materiale. Hvis der er mange modtagere tilstede, går modellen ind under massekommunikation. Der er ingen faste regler for hvor mange modtager der skal til for at skelne mellem disse to. Dog siger man, at hvis afsenderen kan holde øjenkontakt med modtagerne er det envejskommunikation og massekommunikation, hvis der for eksempel er en hel sal med mennesker. Side 11 af 31
Figur 3 envejskommunikation (Thorborg, 2014, s. 61) 2.4 Tovejskommunikation Ved tovejskommunikation er vi i dialog med hinanden, det kan være en samtale mellem to mennesker. Det kan også foregå når flere mennesker er samlet. For eksempel til et møde, hvor deltagerne giver sin mening til kende, eller en familie som sidder og snakker omkring et bord, hvor alle kan sige noget. Tovejskommunikationen opfattes ofte som en positiv måde at kommunikerer på, da alle tilstedeværende får mulighed for at byde ind. Der kan opstå situationer, hvor en person forhindrer andre i at få ordet. Og opfattes negativt. Envejs- og tovejskommunikation har begge deres fordele. I nogle tilfælde er der brug for, at det kun er en der forklarer en givende situationer, og andre gange er det bedre med en dialog. Figur 4 tovejskommunikation (Thorborg, 2014, s. 61) Disse to modeller giver et hurtigt overblik over den grundlæggende måde at kommunikerer på. Som de skriver i bogen Kommunikation - teori og praksis Jo bedre vi bliver til at kommunikere, desto mere åben og nysgerrige bliver vi. Vi er i stand til både at give og modtage, og det er i bund og grund det, som al kommunikation handler om (Thorborg, 2014, s. 59) Delkonklusion Ud fra den måde jeg har oplevet kommunikation på byggepladserne, ser jeg disse to modeller relevante. Håndværkerne mødes i skuerne om morgen og klæder om inden arbejdet begynder. Som byggeleder har man ofte opgaver, som skal fordeles til de forskellige håndværkere. Det er en oplagt mulighed at gøre dette i skuret, hvor de alle er samlet. Man vil som regel som byggeleder fører en envejskommunikation, for at uddele opgaverne/ budskabet. Når budskabet er sendt ud, vil man ofte prøve at åbne op for samtalen, for at opnå en dialog omkring budskabet. Som der siges i teorien giver det en mere positiv effekt og lederen får feedback på sit budskabet. Ud fra disse to modeller virker kommunikation som en overskuelig ting, men Side 12 af 31
mange andre forhold kan spille ind i kommunikationsvejen. Jeg vil derfor i næste afsnit vise forskellige modeller for en bedre og mere dybdegående beskrivelse. 3.0 Klassiske modeller. Dette afsnit er det der kaldes (Revidere/sortere kategorier) ud fra analysemetoden se figur 2 i metodeafsnittet. Jeg vil her gennemgå relevante teorier om kommunikation, samt definere begreber og modeller for senere at lette forståelsen. Jeg vil her opbygger min viden ud fra teorierne, for sener at kunne holde dem op mod hinanden i analyse/diskussion afsnittet. Også kaldet (Sammenligne) ud fra figur 2 i metodeafsnittet. 3.1 Lasswells formel I 1948 fremviste kommunikationsforsker Harold D. Lasswells en artikel med sætningen: En bekvem måde at beskrive en kommunikationshandling på er at besvare følgende spørgsmål (Jørn Helder, 2009, s. 31) Hvem? Siger hvad? I hvilken kanal? Til hvem? Med hvilken effekt? Denne formel er blevet til en kommunikationsmodel, som ofte bruges i danskundervisning, hvor den bruges til at analyserer artikler, rapporter, brugsanvisninger, reklamer mv. (Thorborg, 2014, s. 65) Figur 5 - Lasswells kommunikationsmodel (Jørn Helder, 2009, s. 31) Som nævnt kan modellen bruges til og analyserer eller beskrive en given kommunikation. Men den kan også bruges den anden vej, når vi skal kommunikerer til en given modtager. Her kan den bruges som tjekliste når vi for eksempel skal udarbejde en skriftlig opgave eller holde et møde. (Thorborg, 2014, s. 66) Ved at kigge på modellen stiller den os en række spørgsmål, eller undersøgelsesområder. Dels går de første 3 punkter ud på, at definere afsenderen og budskabet (Hvem siger Hvad og hvor). Derefter kommer analysen af budskabet, for eksempel ligesom når folk ser nyheder, reklamer, forskellige kampagner osv. Dem analyserer man også, for at finde betydningen af budskabet, og finde ud af hvem Afsenderen er. For ham der sender et budskab ud, er spørgsmålet om (hvem) mere eller mindre selvindlysende. Da han har taget stilling til hvem der skal modtage budskabet. Derimod får de 3 eftergående spørgsmål (Hvad, Hvor, Hvem) en vigtig betydningen for resultatet (Hvilke effekt?) kommunikationen ville få. I dag ved effektiv markedsføring, ligger der et stort arbejder til grund for disse 3 spørgsmål. (Jørn Helder, 2009, s. 32) Side 13 af 31
Lasswells formel (model) betragtes som en klassiskmodel. Og den bliver brugt som forbillede, for flere andre strukturmodeller. (Struktur betyder: måde som noget er opbygget, organiseret eller sammensat på ) (Ordbog, 2016) Der blev hurtigt indført andre begreber som omstændigheder, hensigt, støj osv. Og med tiden kommer der modeller, som har tilføjet flere bokse og pile for at skabe en mere forstående og dybdegående kommunikationsmodel. (Jørn Helder, 2009, s. 32) 3.2 Shannon og Weaver s model Ud fra Lasswells oprindelige model tager Shannon-Weaver-modellen fra 1949 udgangspunkt i transmissionsparadigmet. Kort sagt er det er vejen for budskabet, fra afsender til modtager som er i fokus. Modellen består af 6 elementer, som viser informationsprocessen. Figur 6 Shannon og Weaver model. Taget fra rapporten kommunikation i udførelsesfasen. Shannon og Weaver fokuser på tre problemfelter i forhold til og opnå vellykket kommunikation. Et teknisk, et semantisk (semantisk betyder: betydningen af sproglige udtryk som fx ord og sætninger) og et effektivitetsfelt. (Jørn Helder, 2009, s. 68) Det tekniske kan beskrives ved at fokuserer på, hvor præcist et kommunikativt symbol kan transmitteres. (Transmitteres betyder: Overfører et signal) Det semantiske beskrives ved at forholde sig til hvor nøjagtigt de transmitterede symboler formidler en given mening. Og til sidst effektivitetsfelt, som beskrives ud fra hvor effektivt budskabet påvirker modtageren i den ønskede handling/retning. (Jørn Helder, 2009, s. 69) Shannon og Weaver havde især fokus på det tekniske niveau, da de vidste at eventuelle forstyrrelser i informationsprocessen skulle justeres ved at dreje på et eller flere af de tre elementer. Og på den måde opnå større nejagtighed og effektivitet i processen. Hvis informationen ikke fik den ønskede kvalitet, kunne de justere enkeltvis eller i kombination med hinanden. Derfor opfattes Processen som mekanisk. Man så opdagede de problemet støj, som kunne forstyrre informationsprocessen undervejs. Og netop dette problemet, viste sig og betyde en noget større interesse for Shannon og Weaver. (Jørn Helder, 2009, s. 69) Oprindeligt var støj tænkt som teknisk støj for eksempel dårlig signal ved en telefonforbindelse. Men i dag når vi snakker om støj, betragter vi det som alle former for støj der kan forbindes med kommunikationsprocessen. Det kan for eksempel være stavefejl i en tekst, en som hvisker, larmende Side 14 af 31
maskiner og andre der kommunikerer i samme lokale. Kort sagt alt det der forhindre eller hæmmer budskabets vej fra afsender til modtager. (Thorborg, 2014, s. 181) Modellen kan forklares ud fra 6 elementer: Afsender, som er den informationskilde, der producerer en besked/meddelelse. Indkodning, som er der hvor beskeden bliver kodet til signaler. Medie, (også kaldt kanal), som betegner det medie, der benyttes til at overføre signalerne fra afsender til modtager. Afkodning, som er en rekonstruktion af den oprindelige meddelelse fra afsender. Modtager, som er den person, beskeden er henvendt til. Støj, som kan defineres, som en forvrængning eller tilføjelse af det oprindelige, og derved påvirke afsenders hensigt. (Thorborg, 2014, s. 181) Shannon- Weaver fremstiller i deres model kommunikationen som simple lineær og procesorienteret. Et perspektiv, som også John fiske (1990) understreger, når han fremhæver modellen. Formålet for Shannon og Weaver er at finde ud af, hvordan man kan forbedrer nøjagtigheden og effektiviteten i enhver kommunikativ proces (Jørn Helder, 2009, s. 70) Jørn Helder m.fl. (2009) skriver, at modellen kan beskrives ved, at en afsender sender en pakke med information gennem et eller andet transportsystem til en modtager / adressat, hvis funktion i et Shannon og Weaver perspektiv kan karakteriseres som absorberende og et passivt mål for afsenderen. et perspektiv, der altså fokuserer på processen, men ikke på, hvordan afsender og (specielt) modtager skaber betydning(er). (Thorborg, 2014, s. 182) Hans udtalelse gør ikke modellen ringere på nogen måde. Shannon og Weavers model er blevet et symbol på den procesorienterede og lineære retning inden for kommunikationsteorier og den bruges som kommunikative tilgang og tankegang. (Thorborg, 2014, s. 182) 3.3 Lasswells Feedback Jeg vil her vise den tidligere nævnte Lasswells model, hvor der er kommet ekstra funktioner på. Det er stadig en meget enkel model, hvor der er tilføjet pile mellem boksene og en feedback pil. Figur 7 Lasswells model med tilbagekoblingspil (feedback) (Jørn Helder, 2009, s. 32) Hvis man lægger mærke til feedback pilen kommer den fra boksen med effekten, og går tilbage til afsenderen. Denne feedback kan indeholde alle slags informationer om effekten. Det kan være alt fra salgsopgørelser, stemmer efter et valg osv. Især inden for markedsundersøgelser bruger de feedbacken med det formål, at se om der er sket ændringer inden for området. (Jørn Helder, 2009, s. 32) Side 15 af 31
3.4 Osgood og Schramm modellen Denne model bliver også kaldt (indkode afkode modellen). Jeg vil gerne se på denne model, da den kan hjælpe mig med at beskrive hvordan en dialog opstår. Osgood og Schramms model viser hvordan en dialog mellem afsender og modtager kan opstå/foregår. Eksperimental psykologen Charles Osgood og messekommunikationsforskeren Wilbur Schramm præsenterede i 1954 en cirkulær model, hvor afsender og modtager skiftes om at værre afsender og modtager. Og på den måde var de nogle af de første til og gøre opfattelsen af kommunikation fra et lineært til en mere cirkulær. (Thorborg, 2014, s. 184) Figur 8 indkode - afkode modellen (Thorborg, 2014, s. 184) Når man ser på modellen og tænker på hvordan vi kommunikerer en og en person over for hinanden er den fuldstændig rigtigt. Vi skiftes til og komme med vores meninger, ud fra det den anden har sagt og dialogen holdes i gang. Men vi skal være opmærksomme på modellen, når vi snakker massekommunikation (Mange modtager). Her kan den have et problem i forhold til afsender, som ikke kan være sikker på at modtage feedback fra alle modtagerne. (Thorborg, 2014, s. 184) Det er altid et mål fra afsenderens side at opnå en eller anden respons/tilbagemelding fra modtageren, lige maget hvilke kommunikationssituation afsender står i. Ser man helt banalt på kommunikationen består den jo af en afsender og en modtager. (Se også figur 3 Envejskommunikation) Men opstår der aldrig kontakt mellem afsender og modtager, finder afsenderen aldrig ud af, hvad modtager bruger informationen til. (Thorborg, 2014, s. 184) Modellen har tre elementer som har betydning for afsenders og modtagers forståelse af budskabet, indkodning, afkodning og ikke mindst fortolkning. (Thorborg, 2014, s. 184) Det handler om hvilken formulering der bruges, hvilken kode, og det handler om at kunne analyserer det afsendte budskab, som afsender havde tænkt det. Kulturforskelle og individuelle holdninger kan også have en rolle for det endelige budskab. (Thorborg, 2014, s. 184) Et eksempel kunne være at fem mænd, fra fem forskellige lande skulle mødes til et møde, på et hotel i Danmark. Inden mødet står de uden for hotellet og snakker, lige pludselig sker der en ulykke lige uden for Side 16 af 31
døren. De tre af mændene løber ind på hotellet for at ringe efter hjælp, en prøver at stoppe trafikken og den sidste laver livredne førstehjælp. Efter ulykken snakker de situationen igennem. Det viser sig, at alle har vær sin mening om ulykken og hvordan den var foregået. Eksemplet viser hvordan fem mennesker har forskellige reaktioner og at der er fem forskellige fortolkninger af den samme begivenhed. Vi oplever ting forskelligt og bruger vores egne holdninger til og forklarer det skete. (Også kaldet indre lande kode). Dette skal vi også huske når vi kommunikerer en og en sammen, vi opfatter et budskab ud fra vores egen fortolkninger og de forudsætninger vi vær især har i rygsækken. Og på den måde kommer vi hver især med vores egen fortolkninger af budskabet. (Thorborg, 2014, s. 186) Når vi hører, ser eller oplever noget, regerer vi spontant. Vi analyserer budskabet ud fra vores egne taktikker, som vi har til rådighed. Og når vi skal svare er det ud fra samme forudsætninger, vi har forskellige baggrunde ud fra forskellige kulturer, opvækst, omgangskredse, alder, uddannelser osv. Delkonklusion Ud fra de forskellige modeller er jeg blevet opmærksom på, at det er vigtigt, hvilke medie man vil kommunikerer ud fra. Ligeledes skal man gøre sig nogle overvejelser, om hvad det er modtageren skal ende ud med fra budskab, og hvilken effekt det skal have. En god ting er at bruge kommunikation med feedback. Dette vil gør du som leder hører om budskabet er opnået. Der kan være mange grunde til et budskab ikke er forstået som ønsket. For eksempel som I Shannon og Weaver modellen hvor støj beskrives. Støj kan være med til at budskabet ikke går klart nok igennem og budskabet kan misforstås eller får en anden betydning. Til sidst i afsnittet beskrives kommunikation gennem en dialog, hvor afsende og modtager skiftes til at være afsender og modtager. Her nævnes der mange ting, som kan have en betydning for budskabet forstås forskelligt. De bruger ordet indre landekode, som betyder at man har hver sin mening ud fra hvordan man ser tilværelsen. Denne nye problematik vil jeg gerne ind og se på i næste afsnit. 4.0 Kommunikations filter Der bliver nævnt i indkode afkode modellen, se figur 8 at indre landekode (kulturelle, egne holdninger erfaringer, alder osv.) spiller en betydning for hvordan vi modtager og forstår et budskab. Jeg vil derfor vise nogle modeller som beskriver disse forstyrrelser, på forskellige måder. 4.1 Den udvidet kommunikationsmodel (filter) Jeg vil her vise en noget mere udvidet model end de tidligere. Der vil komme udtryk og ligheder, som i vil kende fra andre modeller. Jeg vælger at bruge denne model, da jeg syntes den giver et godt overblik over hvilke forstyrrelser, man har i en kommunikationshandling. Den udvidet kommunikationsmodel er en sammensætning af flere modeller, som beskriver inder landekode/støj. Støjkilderne er her vist som filter mellem afsender og modtager. Disse gør os opmærksomme på, at vi hver især er skruet sammen på forskellige måder, alt efter hvordan vi ser tilværelsen på et givende tidspunkt. Se figur 9 hvor de to firkantet kasser viser hvilke filter der kan have betydning for budskabet. Side 17 af 31
Figur 9 en udvidet kommunikationsmodel (Thorborg, 2014, s. 197) Modellen illustrer at afsender har en ide, det kan være et stykke arbejde han/hun vil have udført. Det skal han/hun så have omformet til en meddelelse, til en bestemt modtager eller modtagergruppe. Han/hun omformer ideen gennem en kodning og vælger så, hvilken kanal han/hun vil bringe budskabet med. I kanalvalget kan der som i Shannon og Weavers figur 6 foregå Teknisk støj, som ikke har haft betydning fra de personlige filter. (Thorborg, 2014, s. 197) Det vigtigste for afsenderen er, at være så præcis som mulig, når han/hun skal leverer et budskab. På den måde får modtageren de bedste muligheder for, at forstå og afkode budskabet. Afsender skal altså fokuserer på selve vejen for budskabet. Det er så på vejen, at ordet filter kommer. I modellen er der nævnt fem punkter som kan have betydning for budskabet. (Thorborg, 2014, s. 197) Kultur, viden/kompetence, erfaring, sprog og holdninger. Disse punkter er på begge sider af selve meddelelsen, og kan forme meddelelsen inden afsender sender den (kodning). Og ligeledes forme meddelelsen inden modtageren begynder af afkode meddelelsen. Men hvis modtageren svarer på meddelelsen, så er det interaktionsparadigmet (Thorborg, 2014, s. 197) som spiller den væsentlige rolle. (Med Interaktions menes: Man påvirker hinandens mening ud fra ens egne). (Thorborg, 2014, s. 197) Der er tilføjet en nye mulighed som vi ikke har set i de tidligger modeller. Her er der tale om, at modtageren kan sende meddelelsen videre til en tredje person. Modtageren argere nu som afsender, og formidler den meddelelse som han modtog fra den tidligere afsender. I nogle tilfælde vil den nyeste afsender, tilpasse meddelelsen, så det passer bedre til den nye modtager. Da han/hun måske kender de nye modtagere bedre end den tidligere afsender. (Thorborg, 2014, s. 198) Side 18 af 31
4.2 Maslows behovspyramide Jeg har valgt også at kigge på Maslows Behovspyramide, som rigtig mange kender i forbindelse med motivationsteorier på lige fod med Herzbergs og flere andre modeller. Den viser ikke direkte filter, men jeg syntes den viser andre ting, man skal være opmærksom på som leder. Modellen kan nemlig også bruges som kommunikationstrappe. I 1943 viste Abraham Maslow sin behovspyramide frem, selvom det er lang tid siden er den stadig meget aktuel. Da den tager fat i nogle helt basale menneskelige behov, og forklarer hvordan de enkelte trin bliver opfyldt. Kort fortalt siger Maslow vi ikke kan komme fra det ene trin til et andet før underliggende trin er opfyldt. For eksempel kan man ikke fungerer socialt (niveau 3), hvis man ikke har opfyldt behov som tryghed og sikkerhed (niveau 2). Så behovene opfyldes og tilfredsstilles nede fra. En vigtig detalje er, at det sker i en dynamisk proces. Det skal forstås sådan, at man godt kan komme op i selvrealisering (niveau 5) i en kort periode, hvis det kun er det vi fokuserer på og intet andet. (Thorborg, 2014, s. 25) I forhold til kommunikation kommer det ind i billedet, når vi snakker om at fokuserer på det enkelte behov og intet andet. Et eksempel kunne være, hvis man sidder til et møde eller kursus og skal på toilettet, vil det overskygge for en stund, at vi også har andre behov. Kommunikationen i dette tilfælde ville være knap og ikke fokuseret. Vi vil ikke være tilstede, og tænker kun på at få opfyldt det enkelte behov. Kort sagt vi skal være i balanse med os selv, lige meget hvilke trin vi står på, for at kunne kommunikerer med andre. (Thorborg, 2014, s. 26) I pyramiden beskrives de enkelte behov for vært niveau. Figur 10 Maslows behovspyramide taget ud fra Kommunikation teori og praksis Side 19 af 31
Delkonklusion Jeg tænker, det er svært som leder/byggeleder at opfange hvilke niveau de enkelte medarbejder er på, da det tit er arbejdet som er i centrum. Det må være lettere for en kollega af opfange dette over en periode. Dog mener jeg, det er en leders ansvar at medarbejderne trives inden for de områder lederen har ansvar for. Det kan han prøve ved at skabe et godt arbejdsmiljø, og på den måde styrke det sociale på pladsen niveau 3 i behovs pyramiden. evt. lave fælles spise områder, for alle fagene på pladsen. Dette gør de for et tætter sammenhold og det vil være lette at samarbejde ude på pladsen. Niveau 4 kunne være at give ansvar, osv. Men hvordan kan man som byggeleder finde ud af hvilke niveau ens medarbejder er på? Jeg kunne derfor godt tænke mig at undersøge aktivlytning. 4.3 Aktivlytning I de sidste 2 modeller har der primært været fokus på, hvilke forskellige relationer og baggrunde der kan forstyrre en kommunikationshandling. Jeg vil derfor gerne ind og kigge på, hvordan man kan komme dem i forkøbet. Aktivlytning kan beskrives som at være nærværende, når man kommunikerer, men det er også en teknik man kan bruge. Under kommunikationen handler det ikke kun om at hører, hvilke ord der bliver sagt, men mere at opfatte de følelser og stemningen som ligger bag ordet. Det handler om, at stille sig til rådighed over for den man kommunikerer med. Eksempel på passivlytning: En kollega siger: Jeg er bare så træt af det hele. Hans kollega svarer: Du trænger nok til ferie. Eksempel på aktivlytning: Ved samme udtagelse vil hans kollega med aktivlytning spørge ind til, hvad der er galt. Er det her og nu, eller i det hele taget? eller Hvad er der sket siden du har det sådan? På den har måde får kollega der beklager sig mod og mulighed for, at fortælle hvad der ligger bag udtagelsen. Et eksempel: det viser sig udtagelsen kom fordi en leder havde sagt, det tager da længere tid end det plejede, at lav et denne opgave. Men det kommer så frem, at der også er problemer på hjemmefronten, og han derfor har svært ved og være tilstede. Det er kun medarbejderne der ved det nu, og ikke lederen fordi han ikke brugte aktivlytning. Ved brug af aktivlytning kan man åbne op for en konstruktiv dialog, hvor begge partner kan føle sig hørt. Det kræver vilje at lytte og spørge ind til de årsager, der er til grund for en udtagelse, i den enkelte situation. (Thorborg, 2014, s. 137) Man kan dele aktivlytning op i ter faser: 1: Lyt til det, der bliver sagt. Gentag det i en lidt anden form eller stil uddybende spørgsmål (åbn for en dialog) Side 20 af 31
2: Lyt igen og vær aktiv som medspiller (selve dialogen) 3: Opsummer for at sikre, at dialogen har skabt afklaring (gensidig feedback) (Thorborg, 2014, s. 138) Metoden kan være med til at undgå situationer hvor der opstår konflikter mellem to. Bruger man den godt, vil metoden fører dem nærmere hinanden. Delkonklusion Aktiv lytning går i store træk ud på at være nuværende, når man kommunikerer. Men det er en teknik, man kan og skal øve sig i for at blive bedre. I teorien bliver der nævnt tre faser. Jeg tænker, at det er punkter som er vigtige at indfører i sin måde at lede og kommunikerer på. Hvis man som leder svarer igen uden at åbne for en dialog, vil medarbejderen føle sig overset og have svært ved, at snakke om det egentlige problem. Det er lige som envejskommunikation, se figur 3 man mister responsen. I eksemplet i teorien er der en medarbejder som udtaler sig Jeg er bare så træt af det hele. Jeg tænker, hvis man som leder hører sådan en sætning, er det vigtigt man reagere, da det kan være et konkret problem, som kan betyde noget for arbejdsmiljøet eller projektet. Dette må være en hver leders ansvar og interesse at vide hvis noget ikke går godt. Jeg ser aktivlytning som en vigtig måde at lede og kommunikerer på, for at styrke sammenholdet og holde evt. konflikter væk på pladsen. Metoden mener jeg passer bedst når men kommunikerer en og en. Men er der et generelt problem på pladsen, som man kan fornemme håndværkerne går og surmuler over, tænker jeg, man kunne holde et fælles møde. Her kunne man starte med, at bringe problemet på banen, for så at spørge ind til deres mening og starte en konstruktiv dialog. Jeg vil her afslutte mit teori afsnit for at gå vider til analyse og diskussionsafsnittet i rapporten. Jeg vil har beskrive de 2 cases, som er med til at underbygge min problemformulering. De 2 cases hører med til Tekst feltet i analysemetoden se figur 2 metodeafsnittet. 5.0 Case fra praktikperioden Jeg vil her beskrive de to cases mere i dybden og forholde mig neutralt til dem, for ikke at præge den fra dens oprindelse. Case 1 Mine egen erfaring fra min praktikperiode viste også, at kommunikationen mellem lederne og medarbejderne ikke altid var den optimale. Et eksempel fra min praktikplads, var en byggesag, hvor mit firma sad som hovedentreprenører på en renoveringssag på 119 badeværelser. På byggeperioden højeste, havde vi gang i fem etaper af tre badeværelser. Hver fredag skulle en etape afleveres, således ny kunne starte op om mandagen. Det var i denne periode, hvor jeg blev tilknyttet sagen i starten af februar. Badeværelserne var forskellige, og beboerne havde selv mulighed for at bestemme materialevalg. Dette var både i form af klinker, fliser samt inventar. Disse udfordringer var ikke tænkt ind i tidsplanen, selvom der er forskel på, hvor lang tid tingene tager alt afhængig af materiale. Denne valgmulighed som beboerne havde, var ikke tænkt ind i tidsplanen fra start af renoveringen. Derfor brugte vi som projektledere megen tid på, at få koordineret arbejdet i hver etape. Side 21 af 31
Vi havde to sjak på pladsen, et til at pudse og lave murstensmønstre og et til at støbe gulve, lave klinke- og flisearbejde. Begge sjak havde meget travlt, så vi havde en lærling, som kunne hjælpe til, hvor der var mest brug for det, alt efter hvilken etape vi arbejdede i. På et tidspunkt var der en af murerne, som havde fået nyt arbejde. Så vi fik en ny mand på pladsen. Han blev hurtigt sat ind i projektet, og overtog den andens plads på pudseholdet. Han virkede lidt konfus, og skulle tit have opgaven at vide flere gange. I pauserne stod han for røg for sig selv, i stedet for at sidde med de andre. Efter kort tid skulle han over at hjælpe flisemurerne. Her havde vi en etape, hvor der skulle sættes mosaik op i et af badeværelserne, som vi vidste, var mere tidskrævende end normalt. Om morgen i skuret satte vi håndværkerne i gang, vi bedte den nye mand om, at starte i badeværelset med mosaik. På den måde skulle vi gerne indhente den tid som det krævede ekstra, for at vi kunne overdrage badeværelset til de andre håndværkere til tiden. Næste dag vi gik pladsen igennem, var vi inde at se til denne etape, her opdager vi, at han var startet i et helt andet badeværelse. Dette betød vi skulle lave vores tidsplan om for denne etape, samt blive enige med de andre håndværkere om, at de først kunne få badeværelset senere. Ligeledes skulle vi flytte rundt på flisemurene næste dag, da der ikke var klar til dem. Hvis vi havde undgået denne situation, kunne det have sparet os for ekstra arbejde med redigering af tidsplaner og koordinering med egne og andre håndværkere. Til sammen havde vi nok brugt 6 timer for at løse problemet. Case 2 Under renoveringen af de 119 badeværelser, stod vi også for håndteringen af midlertidige toiletvogne til beboerne. Beboerne var berørt af renoveringen i 5 uger, hvor vi skulle stille midlertidige toiletvogne til rådighed. Renoveringssagen forgik over et stort areal, og toiletvognene stod samlet i den ene ende. Derfor da vi var halvvejs i projektet, fik jeg til opgave, at finde en ny plads til toiletvognene. Jeg fandt i samarbejde med viceværterne, et grønt område i nærheden af de sidste lejligheder, som skulle renoveres. Jeg lavede en skitse på, hvordan vognene skulle opstilles. Jeg kontaktede en entreprenør, for at anlægge midlertidige kloakker. Jeg gav ham skitsen og vi blev enige om, hvordan det skulle udføres. Inden havde min kollega og jeg afmærket vognene op på græsset, så han lettere kunne se, hvor kloakken skulle komme op. Dagen efter kom entreprenøren, og satte en lærling i gang med at grave, jeg var nede og snakke med lærlingen om morgen, og han virkede til at havde styr på det. To dage efter kom vi ned og så det færdige resultat. Det var ikke helt, som vi havde forventet. Der var kloak studser ved hver markeringspæl, som vi havde lavet for at markerer vognene. Så i stedet for 6 studser var der 20 studser. Dette betød for os, at vi skulle forhandle med entreprenøren om den endelige regning. Da vi ikke ville betale for hele arbejdet. 6.0 Analyser/diskussion I dette afsnit er vi nået til det vi kalder (Skabe sammenhæng) ud fra analysemetoden, se figur 2 i metodeafsnittet. Jeg har gennem mit teoriafsnit fået en stor viden og forståelse, inden for kommunikationsteorier og modeller. Denne viden og forståelse vil jeg i dette afsnit analysere og diskuterer. Dette vil jeg gøre ved at holde de forskellige teorier og modeller op mod mine cases, for så at diskutere hvilke teorier og modeller der har fordele og ulemper. Jeg vil ligeledes tage mit interview med ind i afsnittet, for at se sammenhængen mellem det praktiske og teoretiske. Jeg er gennem mit teoriafsnit blevet klogere på, hvad kommunikation egentligt er. Hvor jeg tidligere havde en mere snæver tilgang, til hvad jeg forbandt med kommunikation. Når jeg hørte ordet kommunikation, Side 22 af 31
tænker jeg, at det er noget med at tale og skrive. Dette er også en stor del af at kommunikere. Men ved at gå ned i teorien, og se på hvad der ligger til grund for, at få en vellykket kommunikation, vil jeg ind og kigge på de ting, man skal overveje samt være opmærksomme på inden en kommunikationshandling. 6.1 Analyse/diskussion Case 1. For at en kommunikationshandling finder sted, skal der være en afsender og modtager. En måde at formidle et budskab på, er vist på figur 3 og 4, som omhandler en- og tovejskommunikation. I envejskommunikation der har modtageren ikke en mulighed for at give feedback på afsenderen, og dette kræver at byggelederen kender sine ansatte godt, for at denne metode kan bruges. Eksempelvis kan envejskommunikation ikke anvendes hvis det er en nyansat, da byggelederen ikke ved hvad han er i stand til. En nyansat er nødsaget til at komme med feedback til byggelederen for at han kan få formidlet sine kompetencer over for byggeleder. Så i sådan et tilfælde skal der bruges tovejskommunikation. I case 1 hvor Mogens Hansen sætter Thomas i gang med en opgave, starter kommunikationen i skurvognen. Mogens startede ved at kommunikere budskabet ud til Thomas ved hjælp af envejskommunikation som figur 3 illustrerer. Efter alle opgaver var uddelegeret, spørger Mogens hans håndværkere om der er nogle spørgsmål. Her er der ikke den store respons, og derfor tog han det som om at opgaven var forstået. Her åbner han op for tovejskommunikation som vist på figur 4, for netop at få noget feedback. Som beskrevet i case 1, så endte Thomas med at starte i helt forkert lejlighed. Jeg tænker Thomas var rimelig ny på byggepladsen og havde måske ikke forstået vigtigheden i, at badeværelserne skulle være færdige til tiden, og på samme tid. Jeg mener derfor, at Mogens skulle have fokuseret mere på selve spørgsmålene som Lasswells model opstiller figur 5. Mogens kunne måske havde startet kommunikationen med at sige hvorfor det skulle laves, og evt. fange modtagers opmærksomhed eller besvare nogle af modtagerens spørgsmål. Mogens kunne måske havde sagt vi skal starte med dette badeværelse FORDI, vi skal aflevere badeværelserne på samme tid. Eller du skal starte der FORDI der kommer en anden murer på mandag, og skal arbejde videre på dit arbejde. Dette tænker jeg ville have gjort, at Thomas var mere opmærksom på, hvorfor han skulle gøre som han skulle. Dette underbygger teorien, ved at gå ind og se på modtagerens situation og ikke kun afsenderens. I mit interview med Mogens Hansen spørger jeg ham: Tænker du meget over kommunikation til håndværkerne eller tager du det ud fra den givende situation? (Bilag A spørgsmål 1) tid: 0:33 Hvortil Mogens svarer: jeg tænker over det skal forklares meget tydeligt, det der skal forklares, så det ikke misforstås. Og så tænker jeg på, at snakke til dem, som man gerne selv vil snakkes til, så der er en ordentlig tone på pladsen Jeg spørger. Tænker du over hvilke formidlingsveje du vil bruge? (Bilag A spørgsmål 2) tid 0:58 Hvortil Mogens svarer: Jeg syntes dette kommer lidt and på, forfor en måde det er på. Nogle gange kan man bare kommuniker på tale, og andre gange er det bedre at snakke ud fra en tegning, eller skrive det ned hvis der flere ting. Så man husker at få det hele med, isæt hvis det vigtigt det bliver lavet inden for en tids periode:`` Side 23 af 31