Bilag 1. Tværfaglig arbejdsgruppe, videnskabelig følgegruppe og vejledergruppe... 193. Bilag 2. Oversigt over projektets sponsorer...



Relaterede dokumenter
Ordliste. Akut Myokardie Infarkt. Blodprop i hjertet

Økonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

ustabile hjertekramper og/eller

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Program Træning af hjertepatienter

Undersøgelse for åreforkalkning

Perifer karsygdom Patientinformation

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Systematisk hjerterehabilitering

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Facts om type 2 diabetes

Komplikationer til diabetes

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D

Følgesygdomme til diabetes

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Gruppe C Hjerte og kredsløb

MedComs kronikerprojekt

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.


2. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl DGI-Byen, København

Følgesygdomme til diabetes

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Kender du din lungefunktion?

HJERTEREHABILITERING

Dansk Cardiologisk Selskab

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Kender du din lungefunktion?

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

VIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME

Højt blodsukker hyperglykæmi

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)

Type 2 diabetes patientinformation

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Følgesygdomme til diabetes

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Store og lille kredsløb

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

N O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST

NY OVERENSKOMST 2018

Transkript:

BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Tværfaglig arbejdsgruppe, videnskabelig følgegruppe og vejledergruppe.......... 193 Bilag 2. Oversigt over projektets sponsorer........................................... 195 Bilag 3. Hjerterehabiliteringsteamet................................................ 196 Bilag 4. Forfatterliste............................................................. 197 Bilag 5. Bilag og værktøjer tilgængelig på hjemmesiden............................... 199 Ordliste.................................................................. 203 191

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste 192

Bilag 1 TVÆRFAGLIG ARBEJDSGRUPPE, VIDENSKABELIG FØLGEGRUPPE OG VEJLEDERGRUPPE Intern tværfaglig følgegruppe 1997 Overlæge Bjarne Sigurd 1. Reservelæge Søren Højbjerg Reservelæge Ann-Dorthe Zwisler Klinisk oversygeplejerske Leif Degn Afdelingssygeplejerske Agnete Lou Afdelingssygeplejerske Kirsten Jeppe Afdelingssygeplejerske Camilla Fabricius Projektsygeplejerske Jeanette Larsen Projektsygeplejerske Lone Schou Fysioterapeut Trine M. Carstensen Fysioterapeut Claus Bull Andersen Ledende fysioterapeut Birgit Mathiasen Diætist Tine Bjerre Christensen Socialrådgiver Anne Ahlgreen Sekretær Kirsten Ravn Praksiskoordinator Karsten Kihl Professor Lars Iversen Videnskabelig følgegruppe Klinikchef Jørgen Fischer Hansen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Overlæge Bjarne Sigurd, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Forskningsleder, statistiker Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed Kontorchef, professor Lars Iversen, Ribe Amt Statistiker Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Klinisk oversygeplejerske Leif Degn, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Lektor Lars Bo Andersen, Institut for Idræt, Københavns Universitet Lektor Peter Marckmann, Institut for Human Ernæring, Landbohøjskolen Læge Troels Thomsen, Center for Sygdomsforebyggelse, Glostrup Konsulent Pia Bruun Madsen, Center for evaluering og medicinsk teknologivurdering Overlæge Hanne Tønnesen, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital Økonom Jacob Kjellberg Christensen, DSI Institut for Sundhedsvæsen Seniorforsker Lis Wagner, Universitetshospitalernes Center for Sygeplejeog omsorgsforskning, RH Økonomichef Stefan Hochstrasser, Bispebjerg Hospital 193

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Vejledergruppe Vejleder for hovedstudiet og ph.d.studium om hjerterehabilitering ved læge Ann-Dorthe Zwisler Klinikchef Jørgen Fischer Hansen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Overlæge Bjarne Sigurd, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital Kontorchef, professor Lars Iversen, Ribe Amt Forskningsleder, statistiker Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed Statistiker Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Vejleder for ph.d.studium om diabetes ved læge Anne Merete Boas Soja Forskningsleder, statistiker Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed Overlæge Eva Hommel, Steno Diabetes Center, Gentofte Overlæge Thomas Melchior, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Amtssygehus 194

Bilag 2 OVERSIGT OVER PROJEKTETS SPONSORER Ekstern støtte H:S Forskningspulje Forskerakademiet Hjerteforeningen Apotekerfonden af 1991 Hovedstadens sabbatordning for overlæger Villadsen Family Foundation Indenrigs- og sundhedsministeriet Københavns Kommune Eva og Henry Frænkels Mindefond Sundhedsstyrelsens MTV-pulje Murermester LP Christensens Fond Dyrenes Beskyttelses Forsøgsdyrspris Bristol Myers Squibb Merck Sharp & Dohme Astra Zenica Intern støtte fra Bispebjerg Hospital Direktionen Kardiologisk Klinik Y Medicinsk Center Reumatologisk Klinik H Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Den interne forebyggelsespulje 195

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Bilag 3 HJERTEREHABILITERINGSTEAMET (oktober 1999 til marts 2003) Læger Stilling/kvalifikationer Tidsperiode Bjarne Sigurd Projektansvarlig overlæge 1999-2003 Ann-Dorthe Zwisler Projektleder/læge/ph.d. stud./ rygestopinstruktør 1999-2003 Sadollah Abedini Læge 2000-2001 Jon Appel Læge/ph.d. stud. 2000-2001 Marianne Frederiksen Projektleder/1.res.læge/master.stud. 2001-2003 Hanne Rasmusen Læge/ph.d. 2002-2003 Anne Merete Boas Soja Læge/ph.d. stud. 2001-2003 Sygeplejersker Lone Schou Projektleder/kardiologisk sygeplejerske/ rygestopinstruktør/stud.scient.soc. 1999-2003 Jeanette Larsen Kardiologisk sygeplejerske/ rygestopinstruktør 1999-2002 Lene Thuesen Kardiologisk sygeplejerske 1999-2003 Lone Brunse Kardiologisk sygeplejerske/ rygestopinstruktør/hjertestopinstruktør/ MPK-stud. 2000-2003 Gitte Harboe Kardiologisk sygeplejerske 2001-2002 Malene Ejlertsen Kardiologisk sygeplejerske/ rygestopinstruktør 2003 Fysioterapeuter Thomas Hvass Villadsen Fysioterapeut 1999-2003 John B. Kristensen Fysioterapeut 2002-2003 Diætister Tine Bjerre Christensen Klinisk diætist 1999-2000 Inger Bols Jeppesen Klinisk diætist 2000-2002 Mette Dupont Klinisk diætist 2002-2003 Pernille Østergaard Klinisk diætist 2003 Socialrådgivere Else Krag Socialrådgiver 1999-2002 Dorete Gad Socialrådgiver 2003 Sekretærer Pernille Kriegsbaum Lægesekretær/IT-superbruger 1999-2003 Marian Olsen Receptionist/sygeplejesekretær/ sygehjælper 2002-2003 Andet personale Simon Serbian Studentermedhjælp/stud. med. 1999-2001 Peter Gørtz Studentermedhjælp/stud. med. 2001-2003 Eva Margrethe Holst Studentermedhjælp/stud. med./ scolar stud. 2001-2003- Maria Drewes Nielsen Studentermedhjælp/sygepleje stud. 2001-2002 Ann-Katrine Madsen Studentermedhjælp/stud. med. 2002-2003 Anja Nissen Studentermedhjælp/stud. med. 2002-2003 Lotte Vind Sørensen Redaktør/mag.art. 2003 196

Bilag 4 FORFATTERLISTE (alfabetisk rækkefølge) Birket-Smith, Morten Overlæge, Liaisonpsykiatrisk afsnit, Afdeling E, Bispebjerg Hospital. Mail: mbs01@bbh.hosp.dk Brunse, Lone Kjems Kardiologisk sygeplejerske, MPK-stud, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: lb07@bbh.hosp.dk Ejlertsen, Malene Kardiologisk sygeplejerske, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: me10@bbh.hosp.dk Frederiksen, Marianne 1. reservelæge, speciallæge i intern medicin, Master.stud., Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg hospital. Mail: egakiri@dadlnet.dk Jeppesen, Inger Bols Klinisk diætist, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Privatpraktiserende, Hørsholm/Amager. Mail: bachbols@tiscali.dk Kriegsbaum, Pernille Lægesekretær, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: pk01@bbh.hosp.dk Kristensen, John Fysioterapeut, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: mrjohnk@sport.dk Larsen, Jeannette Kardiologisk sygeplejerske, Bristol-myers Squibb, Denmark. Mail: jeannette.larsen@bms.com 197

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Schou, Lone Kardiologisk sygeplejerske, stud.scient.soc., Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital. Mail: ls28@bbh.hosp.dk Soja, Anne Merete Boas Læge, ph.d. stud., Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: ams02@bbh.hosp.dk Sørensen, Lotte Vind Mag. art., Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed. Mail: lvs@niph.dk Villadsen, Thomas Hvass Fysioterapeut, Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital. Mail: thv01@bbh.hosp.dk Zwisler, Ann-Dorthe Olsen Projektleder, Læge, ph.d. stud., Hjerterehabiliteringen, Kardiologisk klinik Y, Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed. Mail: ado@niph.dk 198

Bilag 5 BILAG OG VÆRKTØJER TILGÆNGELIGE PÅ HJEMMESIDEN På hjemmesiden findes links til relevante hjemmesider om hjerterehabilitering. ARBEJDSMETODE Tilrettelæggelse af det individuelle forløb Velkomstbrev Pjecer Interviewguide til individuel samtale med læge Interviewguide til individuel samtale med fysioterapeut Interviewguide til individuel samtale med diætist Interviewguide til individuel samtale med sygeplejerske Patientoverblik arbejdspapir for sygeplejersken Mødekort til intensivt 6 ugers forløb Filmstumper og billedmateriale Patientundervisning Undervisningsprogrammer til de enkelte undervisningsgange Oversigt over hjertemøderne Fysisk træning Intern procedure for funktionstest på ergometercykel Evalueringsskalaer til individuel evaluering Interviewguide til opfølgende samtaler med fysioterapeut Støtte til kostomlægning Aftaleskema for vægttab Instruks for screening af patienter med risiko for underernæring Oversigt over medicin med kendt indflydelse på kost og ernæring Støtte til rygestop Interviewguide for rygeanamnese Fagerströms test Balanceskema Rygestopskema Instruks for kuliltemåling Rygestopdiplomer 199

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Psykosocial støtte Registreringsskema ved akut henvendelse Screeningsskema for angst og depression Uddrag fra aktivitetsmappen Regler for tilskudsordning til medicin Systematisk risikofaktorkontrol og -opfølgning Interviewguide til opfølgende lægesamtale Interviewguide til 12 måneders afsluttende lægesamtale Oversigt over rutineblodprøver Retningslinjer for henvisning til invasiv udredning og behandling Afdelingens instruks for medicinsk behandling Særlige forhold hos PCI-patienter Særlige forhold hos CABG-opererede Særlige forhold hos ICD-bærere Særlige forhold hos CHF-patienter Diabetes mellitus Interviewguide for diabetessamtale hos lægen Interviewguide for diabetessamtale hos sygeplejersken Beskrivelse af OGTT-proceduren Patientvejledning for glukosebelastning Beskrivelse af paraklinisk undersøgelse af diabetespatienter Blodsukkermålinger Instruks for insulinopstart Patientvejledning for insulinopstart Undervisningsprogram til diabetesmøderne Tværfaglig organisering og arbejdstilrettelæggelse Funktionsbeskrivelser Arbejdsplan og arbejdsplansbeskrivelse Instruks for avanceret hjertestopbehandling Medicinfortegnelse over medicin i Hjerterehabiliteringen EPJ og andre computerbaserede støtteprogrammer STUDIERELATERET MATERIALE Bred evalueringsmodel Videnskabelig følgegruppe Sponsorer Budget Protokol for DANREHAB-studiet Inklusions- og eksklusionskriterier Litteraturdatabase 200

Kapitelnavn BILAG 5 Registreringsskemaer og spørgeskemaer Publiceringsliste Mundtlig formidling (foredrag og undervisning) Pressedækning Besøg i Hjerterehabiliteringen Filmstumper og billedmateriale PUBLIKATIONER Opdateres løbende Rapporter og bøger (pdf-format) Olsen AD, Degn L, Sigurd B. Hjerterehabilitering og forebyggelse på Bispebjerg Hospital. 1997. Zwisler ADO. DANREHAB-studiet. Efterbehandlingstilbud til patienter udskrevet fra en hjerteafdeling. Status. Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed. 2002. Zwisler ADO, Schou L, Vind-Sørensen L. Hjerterehablitering Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Zwisler ADO, Schou L, Vind-Sørensen L, editors. København, Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed. 2003. Cardiac Rehabilitation Rationale, working methods and clinical experiences from Bispebjerg Hospital. Zwisler ADO, Schou L, Vind-Sørensen L, editors. Copenhagen, Denmark, Bispebjerg Hospital og National Institute of Public Health. 2003. 201

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste 202

ORDLISTE Aerob træning: Iltkrævende træning, konditionstræning. Modsat anaerob træning, styrketræning. AMI: Akut Myokardie Infarkt. Blodprop i hjertet. Angina pectoris: Hjertekrampe. Anfaldsvis knugende smerte med eventuel udstråling til venstre arm. Kan opstå i hvile (ustabil) eller ved fysisk og psykisk anstrengelse (stabil). Ankel-brachial indexmåling: Forholdet mellem det systoliske blodtryk målt på ankelniveau delt med det systoliske blodtryk på samsidige overarm. Hvis indeks findes mindre end 0,85, tyder dette på betydende iskæmi til underekstremiteterne, der ikke nødvendigvis behøver at være symptomgivende. Arteriel hypertension: Forhøjet tryk i det systemiske kredsløb, som ikke må overstige 140/90 mmhg. Arteriosklerotisk stigmatisering: I hvor høj grad arteriosklerosen findes udbredt. Apoplexia cerebri: Slagtilfælde i form af en blodprop i hjernen (infarctus cerebri) eller en blødning i hjernen (haemorrhagia cerebri). Autonom neuropati: Påvirkning af kroppens autonome (selvstyrende) nervesystem. Ballonudvidelse (PTCA/PCI): Mekanisk udvidelse af et forsnævret hjertekar med et kateter, som indføres via et større kar som oftest fra lysken eller fra en pulsåre på underarmen. Beat-to-beat variation: Beregning af variationen i hjertefrekvensen ud fra hjertekardiogram ved aflæsning af den største og den mindste afstand mellem hjerteslagene. 203

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste By-pass operation: Aflastende, revaskularisering ved hjælp af kar (graft) udtaget andetsteds i kroppen, der indsys som omløb direkte på koronarkarrene uden om forsnævringerne med henblik på opretholdelse af blod- og iltforsyningen til hjertevævet. BMI: Body Mass Index (vægt (kg) / højde). Normalværdi mellem 20-25. CCS: Canadian Cardiovascular Society. Klassifikation af symptomer på angina pectoris. CCS klasse 0: ingen symptomer, CCS klasse IV: svære symptomer i hvile. Claudicatio intermittens: Smerter i benene på grund af kredsløbsforstyrrelser. Forkalkede arterier i underekstremiteterne. Anvendt benævnelse er ofte vindueskiggersyndrom, som relateres til de hyppige pauser under gang, en klassisk patient med claudicatio intermittens må gøre. Kuliltemåling: Måling af kulilte i udåndingsluften. Ejection Fraction (EF): Uddrivningsfraktion. Den blodmængde, der drives ud i det systemiske kredsløb under systolen (når hjertet trækker sig sammen). Normalværdi 55-70%. Fedtenergiprocent: Udtryk for hvor stor en del af energien i vores føde der stammer fra fedt. Føling: Benævnelse for karakteristiske symptomer på for lavt blodsukker i form af øget svedtendens, vredladenhed, fjernhed og bevidstløshed. Opstår oftest ved blodsukkerværdier < 3,0 mmol/l, men hos sukkersyge patienter, der længe har gået med meget højere blodsukkerværdier, kan føling opleves ved højere blodsukkerværdier. Gangræn: Koldbrand. Truet væv grundet kompromitteret iltforsyning. Glomerulær skade: Utæthed i nyrevævets kapillærslynger (karnøgler). 204

Kapitelnavn ORDLISTE Graftudtagelse: Udtagelse af et stykke kar (vene eller arterie), som kan anvendes som anastomose mellem to kar eller mellem to steder på samme kar. HDL: High Density Lipid, lipidpartikel, der transporterer bl.a. kolesterol væk fra blodbanen. Ofte benævnt som det Herlige kolesterol. Hyperglykæmi: For højt blodsukker. ICD-implantation: Indoperering af en IntraCardiac Device, hvor ICD-enheden ved en mindre operation placeres i en muskellomme højt på brystet fortil med afgang af ledninger til hjertets hovedkammer på højre side. Hjertesvigt: Nedsat hjertepumpefunktion, hjerteinsufficiens. Klinisk syndrom med nedsat funktion af hjertet, som ikke er i stand til at viderebefordre den mængde blod, som det modtager. Det fører til nedsat minutvolumen, nedsat iltforsyning til organer og muskler og stase/ødemer i lunger, lever og perifert. De kliniske symptomer er bl.a. træthed og åndenød. IFG: Impaired Fasting Glucose. Fastende blodsukker mellem 6,1 og 6,9 mmol/l men med normal 2-timers værdi ved en oral glucose tolerans test (en kapillærblodsværdi < 7,8 mmol/l). IGT: Impaired Glucose Tolerance. Forhøjet 2-timersværdi ved en oral glucose tolerans test med blodsukkerværdier målt på kapillærblod beliggende mellem 7,8-11,0 mmol/l. IHD: Iskæmisk hjertesygdom. Iltmangel i væv, her hjertets væv, oftest grundet forkalkning og/eller karspasmer. Invasiv: Begrebet refererer i medicinsk kardiologisk sammenhæng til behandling med et kateter, som indføres via et kar. Kargebeter: Område af kar inklusiv kapillærer som forsyner et vævsområde. 205

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Kapillær respons: Fyldningshastigheden af kapillærerne efter slip af induceret tryk. KOL/COLD: Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL). Chronic Obstructive Lung Disease. Kronisk bronkitis, ofte grundet rygning (rygerlunger). LDL: Low Density Lipid, Lipidpartikel der indeholder relativt store mængder kolesterol, og som transporterer kolesterol fra leveren ud til organerne. Ofte benævnt som det Lede kolesterol. Makrovaskulære komplikationer: Komplikationer relateret til sygdom. Påvirkning af kroppens større kar, oftest på grund af åreforkalkning, som resulterer i f.eks. hjerte- og karsygdom og underekstremitetsiskæmi. Mikroalbuminuri: Udskillelse af æggehvidestoffer i urinen i størrelsesordenen > 30-300 mg/24 timer. Mikrovaskulære komplikationer: Komplikationer relateret til sygdom. Påvirkning af kroppens mindre/små kar, oftest på grund af åreforkalkning, som resulterer i f.eks. nefropati og retinopati. MUFA: MonoUnsaturated Fatty Acids. Findes overvejende i raps og olivenolie. Nefropati: Nyrepåvirkning i form af vedvarende udskillelse af protein i flere prøver. Senere kan der opstå forhøjede nyretal og begyndende nyresvigt. Nikotinsubstitution: Nikotinerstatning. Anvendes for at mindske abstinenser ved rygeafvænning. Nitroglycerin: Medicin der udvider blodårerne, bl.a. koronarkarrene, bruges ved hjertekramper. NYHA I-VI: New York Heart Association I-VI. Gradinddeling af symptomer på hjerteinsufficiens. Grad I: ingen symptomer, grad VI: symptomer i hvile. 206

Kapitelnavn ORDLISTE OGTT: Parakliniske parametre: Oral Glukose Tolerans Test, sukkerbelastnings test. Test til undersøgelse for tilstande som sukkersyge, IGT og IFG. Undersøgelsesresultater, som stammer fra f.eks. røntgen-, kliniske, biokemiske og klinisk fysiologiske afdelinger. Perifer neuropati: Påvirkning af nerver, oftest med symptomer fra tæerne i form af føleforstyrrelser og ændret vibrations- og smertesans. Ses særligt hos patienter med sukkersyge. Polyfarmaci: Behandling med flere medikamenter samtidigt. Postmenopausal status: Tilstand efter overgangsalderen hos kvinder med ophør af menstruationscyklus. PUFA: Poly Unsaturated Fatty Acids. Findes overvejende i fed fisk, nødder og visse olier. Randomisering: Tilfældig fordeling ved lodtrækning. Anvendes ved sammenligning af forskellige behandlinger (lodtrækningsforsøg). Retinopati: Påvirkning af øjets nethinde bl.a. i form af småblødninger, stive kar og karnydannelser. Ses særligt hos patienter med sukkersyge. Risikofaktorer: En faktor, der har en ugunstig indvirkning/ indflydelse på en bestemt sygdom. Risikopatient: En patient, der i hjertemæssig sammenhæng har 3 eller flere risikofaktorer. Symptomlimiterende: Begrænsning af symptomer. Her refereres især til standsning af cykeltest ved opståen af symptomer (træthed i benene, angina pectoris). TCI: Transistorisk Cerebral Iskæmi. Kortvarig iltmangel til områder af hjernen med svind af symptomer inden for 24 timer, oftest grundet små blodpropper der opløses igen. Thorax: Brystkasse. 207

HJERTEREHABILITERING Bilag og ordliste Triglycerider: Fedtstoffer i blodet. Vasokonstriktion: Sammentrækning af blodkar. 208