5. Kan Køge Kommune blive mødt med indsigelser afhængig af løsning?

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. +45 33340034 Fax +45 33340034 CVR 35 20 93 52 denmark@dlapiper.com www.dlapiper.com 24. maj 2017 J.nr. 316871 NOTAT TIL KØGE KOMMUNE om refusion af betalinger til frokostordninger i institutioner Køge Kommune har bedt mig besvare en række spørgsmål i anledning af den stedfundne indregning af el-udgifter i beregningsgrundlaget for frokostordninger i kommunens daginstitutioner. Køge Kommune har ved e-mail af 18. maj 2017 stillet følgende spørgsmål: 1. Har Køge Kommune hjemmel til tilbagebetaling? 2. Foreligger der retlig vildfarelse hos borgerne? 3. Er der suspension af forældelsesfristen? 4. Kan Køge Kommune tilbagebetale for 2011 og 2010 på det foreliggende grundlag? 5. Kan Køge Kommune blive mødt med indsigelser afhængig af løsning? Til brug for besvarelsen af spørgsmålene har jeg modtaget Køge Kommunes anmodning om fritagelse for genberegning af 15. december 2016, samt Køge Kommunes notat af 15. maj 2017. Jeg har endvidere modtaget supplerende oplysninger og bilag ved mail af 22. maj 2017. Jeg vil i det følgende besvare spørgsmålene enkeltvist. Problemstilling og mine konklusioner Køge Kommune har siden 2010 medregnet el-forbruget i beregningsgrundlaget for de forældrebetalte frokostordninger i kommunens daginstitutioner. Det er oplyst, at der ved den oprindelige opstilling af økonomien for frokostordningen i 2008 blev indlagt en norm på kr. 400 pr. barn, der skulle dække over den forventede forøgelse af energiudgifterne. Omvendt blev der ikke budgetteret med en tilsvarende forøgelse på de institutioner, der i forvejen havde en madordning (bilag 1). DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab (CVRnummer 35 20 93 52) er en del af det globale advokatfirma DLA Piper, der opererer via flere særskilte juridiske enheder. Vores kontorer i Danmark ligger på Rådhuspladsen 4, 1550 København V, og DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3, 8000 Aarhus C. På www.dlapiper.com findes en liste over kontorer og firmaoplysninger Hovedtelefonnummer i Danmark: +45 33 34 00 00

Det er samtidig oplyst, at opkrævningerne berører omkring 12.000 børn, der har været tilmeldt daginstitutionerne, og at der skønsmæssigt er opkrævet mellem kr. 0-1.600 pr. barn i perioden. Den mulige tilbagebetaling udgør derfor mellem kr. 800.000-1.000.000 for hvert år, eller sammenlagt kr. 5-6 mio. for hele perioden. Det fremgår ikke af opkrævningerne, der er tilgået forældrene, at der er indregnet udgifter til el i beregningsgrundlaget. Det fremgår tillige ikke at budgetterne, der er godkendt af forældrebestyrelsen (bilag 2). Der er imidlertid en mindre andel af forældrene, der har fået oplysninger herom som led i korrespondance med forvaltningen (bilag 4-6). Forældrebetalingen er i løbet af perioden overgået fra manuel til elektronisk opkrævning. For institutionsårene 2015-2016 kan der ske elektronisk beregning af den mulige tilbagebetaling, mens der for årene 2012-2014 kan ske elektronisk beregning med manuelle korrektioner. Opkrævningerne for årene 2010-2011 er makuleret i henhold til reglerne herom. Endelig er det oplyst, at en beregning af den mulige tilbagebetaling for institutionsåret 2014 kræver gennemgang af 234 sager, mens der for årene 2012-2013 skal ske gennemgang af 3.000-3.500 sager. Til brug for gennemgangen skal der ske udtræk fra den elektroniske kørsel, og ske en indgående udredning af de forhold, der indgik i takstberegningen. Denne udredningsproces er efter det oplyste både ressource- og tidskrævende. På baggrund af min gennemgang af sagen, er mine konklusioner på de stillede spørgsmål følgende: 1. Har Køge Kommune hjemmel til tilbagebetaling? Ja, Køge Kommune er både berettiget og forpligtet til at tilbagebetale den stedfundne opkrævning af el-udgifter, eftersom den er i strid med bestemmelserne herom i dagtilbudsloven. 2. Foreligger der retlig vildfarelse hos borgerne? I den foreliggende situation, hvor Køge Kommune har været i en vildfarelse om reglerne for beregningsgrundlaget, uden derved at oplyse forældrene om indregningen af el-udgifterne, er sondringen, om der var tale om en retlig eller faktisk vildfarelse uden betydning. Der kan siges at foreligge både faktisk og retlig vildfarelse. Side 2

3. Er der suspension af forældelsesfristen? Ja. Forældelsen er suspenderet for størstedelen af forældrene, der kun har modtaget opkrævningerne og/eller modtaget budgetterne. Der er en mindre andel af forældrene, hvor suspensionen formentligt er ophørt, uden der dog er indtrådt forældelse endnu. 4. Kan Køge Kommune tilbagebetale for 2010 og 2011 på det foreliggende grundlag? Ja. Køge Kommune kan fastsætte objektive kriterier for tilbagebetalingen, herunder udbetale et objektivt fastsat refusionsbeløb, eller meddele proklama og lade forældrene anmelde deres krav, og på det grundlag foretage tilbagebetaling. 5. Kan Køge Kommune blive mødt med indsigelser alt afhængig af løsning? Ja. Køge Kommune kan blive mødt med indsigelser. Risikoen herfor afhænger af den valgte løsning. Der kan enten vælges en løsning, hvor man differentierer mellem den genberegning, der kan foretages elektronisk og uden besvær, over for den andel, der ikke lader sig genberegne elektronisk og uden besvær. Der kan også ske refusion ud fra objektive kriterier, der bliver lagt til grund for beregningen af kravets størrelse. Endelig kan der meddeles helt eller delvis proklama og derved helt overlade det til forældrene selv at anmelde deres krav. Det kan ikke afvises, at kommunen bliver mødt med indsigelser, uanset hvilken løsning, der bliver valgt. Risikoen forekommer dog størst ved den fuldstændige proklamaløsning, mens den differentierede løsning formentlig er den mindst kritisable, bortset fra, at man jo kan mene, at kommunens ressourceforbrug ikke står mål med de enkelte betalingers betydning. Jeg henviser i det hele til min begrundede besvarelse af de enkelte spørgsmål nedenfor. Side 3

1. Har Køge Kommune hjemmel til tilbagebetaling? Jeg forstår spørgsmålet således, at Køge Kommune ønsker en vurdering af, om kommunen er forpligtet til at tilbagebetale de opkrævede el-udgifter. Det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at der skal ske tilbagebetaling af beløb, der opkræves uden lovhjemmel. Dette følger både af det almindelige obligationsretlige princip om tilbagesøgningskrav (condictio indebiti), og principperne om retsvirkningerne af ugyldige afgørelser i forvaltningen. 1 Det klare udgangspunkt er derfor, at Køge Kommune skal tilbagebetale eventuelle el-udgifter, der er indregnet i forældrebetalingen efter dagtilbudsloven. Det bemærkes samtidig, at der ikke er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i nærværende sag med henvisning til overvæltningshensyn. 2 Det er en naturlig betingelse for tilbagebetalingspligten, at opkrævningen er sket i strid med gældende ret. Der skal derfor foretages en materiel vurdering af den stedfundne opkrævning. Køge Kommune har efter det oplyste oprettet en frokostordning i kommunens daginstitutioner efter reglerne herom i dagstilbudslovens 16a. Det er herefter forældrene, der afholder udgiften til frokostmåltidet med fradrag af et eventuelt tilskud, jf. 32a, stk. 1 og 2. Principperne for forældrenes egenbetaling er fastsat i 32a stk. 3, hvorefter opkrævningen fastsættes på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter, eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Egenbetalingen kan efter bestemmelsens stk. 4 alternativt beregnes som de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter for institutioner af samme type i kommunen. Egenbetalingen bliver derfor fastsat på baggrund af budgetter og ikke de faktisk afholdte udgifter. Budgetterne bliver fremsendt til forældrebestyrelsens gennemgang og valg af frokostordning forud for hvert andet institutionsår. Jeg har modtaget et eksempel på et af de budgetter, der er tilgået forældrebestyrelsen (bilag 2). 1 Se eksempelvis U.1994.430H, U.1993.604Ø og U.2013.1030H 2 Se U.1994.430H, U.1952.974H og omvendt U.1965.492, hvor det var afgørende for tilbagebetalingspligten, om udgiften var overvæltet på senere omsætningsled. Side 4

De udgifter, der kan indgå i bruttodriftsudgifterne efter 32a, er blandt andet udgifter, der direkte er tilknyttet produktionen af frokosten. På den anden side, indgår der ikke udgifter, der ikke udelukkende er tilknyttet frokostmåltidet, eller som kan være svært at opdele på almindelige drift af institutionen og drift af frokostordningen. Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen 3, at: Der er en række udgifter, der ikke udelukkende er tilknyttet frokostmåltidet, eller som kan være svært at opdele på almindelig drift af daginstitutionen og drift af frokostordningen. Det kan f.eks. være eventuelle ekstraudgifter til el i tilknytning til produktion af frokostmåltidet, renovation o.l. Udgifterne skal kun indgå i beregningsgrundlaget for forældrenes egenbetaling i daginstitutionen, idet der i alle institutioner, uanset om der er et sundt frokostmåltid eller ej, er udgifter til køleskab, udgifter til renovation mv. (min understregning) Det fremhæves specifikt, at udgifter til el i tilknytning til produktionen af frokostmåltidet ikke indregnes i forældrebetalingen for frokostordningen, men i stedet i egenbetalingen for institutionspladsen. Tilsvarende fremgår en ikke-udtømmende oplistning af mulige udgiftstyper, der ikke kan indregnes i forældrebetalingen, herunder forbrugsudgifter vedrørende ejendommen samt udgifter til renovation, vand, vandledningsafgift, el, gas og varme 4. Denne sondring fremgår tillige af dagtilbudsvejledningen, hvorefter el-udgifter i tilknytning til produktion af frokostmåltidet ikke kan indgå i beregningsgrundlaget 5. Med andre ord er det efter vejledningens ordlyd ikke muligt at indregne eludgifter, selv hvis det kan godtgøres, at det er forbrugt til produktionen af frokostmåltidet. 3 Bemærkninger til lov om indførelse af fleksibel frokostordning i daginstitutioner mv., note 7. 4 Bemærkninger til lov om indførelse af fleksibel frokostordning i daginstitutioner mv., note 7 og Karnovs bemærkninger til dagtilbudslovens 32a, note 150. 5 Dagtilbudsvejledningen nr. 9109 af 27.02.2015, pkt. 384. Side 5

Det fremhæves dog, at vejledningen er udstedt af centraladministrationen, og derfor ikke er direkte bindende for kommunerne, jf. princippet om kommunalt selvstyre. Det indgår dog under alle omstændigheder som et fortolkningsbidrag til dagtilbudslovens regler om forældrebetaling. På baggrund af ovenstående er Køge Kommunes indregning af el-udgifter i beregningsgrundlaget for frokostordningen i strid med bestemmelsen i dagtilbudslovens 32a. Der er derfor som udgangspunkt en tilbagebetalingspligt for kommunen. Dette udgangspunkt kan dog modificeres, hvis en genoptagelse af de enkelte sager af egen drift er forbundet med større administrative vanskeligheder at genberegne og effektuere den enkelte betaling 6. Der henvises til svar på spørgsmål 5 nedenfor, der tager denne betragtning med i afvejningen. 2. Foreligger der retlig vildfarelse hos borgerne? Jeg antager, at baggrunden for spørgsmålet er sondringen i den juridiske litteratur mellem faktiske vildfarelser, der kan begrunde suspension, og retlige vildfarelser, der oftest ikke begrunder suspension. I den foreliggende situation, har Køge Kommune på baggrund af en retlig vildfarelse indregnet el-udgifterne i beregningsgrundlaget for frokostordningen, men uden at beregningsgrundlaget har været oplyst for forældrene. Forældrene har derfor hverken været bekendt med de faktiske forhold, eller det retlige grundlag for opkrævningen. Det har derfor ikke afgørende betydning i den foreliggende situation, om der konkret foreligger en retlig vildfarelse, eftersom forældrene kan siges at være bragt i både en faktisk og retlig vildfarelse. Det er vigtigt for forståelsen af forældrenes mulige vildfarelse, at det klare udgangspunkt er, at forældrene kan sætte deres lid til den faktiske og retlige korrekthed af en stedfunden opkrævning. Dette er generelt afspejlet i praksis, når der foretages en risikoafvejning mellem en borger og en kommune. Der er korrekt, at der sondres mellem faktiske vildfarelser og retlige vildfarelser. Der foreligger en faktisk vildfarelse, hvis fordringshaveren ikke har kendskab til 6 Se eksempelvis Gammeltoft, Hans: Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 946f. Side 6

de faktiske omstændigheder, der begrunder kravet. Omvendt foreligger der en retlig vildfarelse, hvis fordringshaveren ikke har kendskab til eksistensen af den retsregel, der hjemlede fordringen, eller var ubekendt med betydning af den pågældende regel 7. Der foreligger eksempelvis en faktisk vildfarelse, hvis forældrene ikke var bekendt med, at der blev indregnet el-udgifter i beregningsgrundlaget. Omvendt foreligger der en retlig vildfarelse, hvis forældrene var bekendt hermed, men ikke kendte til reglerne for beregningsgrundlaget. Det forudsætter derfor konkret kendskab til beregningsgrundlaget for egenbetalingen, hvis betingelserne for retlig vildfarelse skal være opfyldt. Betingelserne kan muligvis være opfyldt, hvis der var vedlagt en specifikation ved opkrævningen, eller i øvrigt er fremsendt materiale hvoraf beregningsgrundlaget fremgår. I forbindelse med en gennemgang af det udleverede budget til valg af frokostordning, der tilgik forældrebestyrelsen i oktober/november 2016 (bilag 2), fremgår ikke, at der er indregnet el-udgifter i beregningsgrundlaget. Omvendt fremgår denne oplysning af sagsmateriale, der er tilgået politiske udvalg i kommunen, og som er offentligt tilgængelige. Oplysningen fremgår samtidig af de henvendelser, der er tilgået forvaltningen (bilag 3-6) og besvarelsen heraf. Denne information må imidlertid forventes at være tilgået en begrænset personkreds. Samlet set er det min opfattelse, at de forældre, der udelukkende har modtaget opkrævningerne og/eller de budgetter, der er præsenteret på forældrebestyrelsesmøderne, er i en faktisk vildfarelse om de forhold, der begrunder kravet. Allerede som følge heraf, er der ikke tale om en retlig vildfarelse. Den omstændighed, at man kunne tilgå oplysninger om beregningsprincipperne i materiale, der er indgået i udvalgsarbejdet, er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at bringe forældrene ud af denne faktiske vildfarelse. Der skal sandsynligvis mere til. Den andel af forældrene, der har fået oplysninger om indregningen af el-udgifter fra forvaltningen, er formentlig ikke i en faktisk vildfarelse herom. Det må dog efter omstændighederne forventes, at de ikke er bekendt med de principper for 7 Eyben, Bo Von: Forældelse (2007) s. 430f Side 7

beregningsgrundlaget, der udelukkede indregning af el-udgifter. Denne begrænsede andel af forældrene må derfor forventes, at være i en retlig vildfarelse herom. 3. Er der suspension af forældelsesfristen? Der gælder som udgangspunkt et forvaltningsretligt princip om, at tilbagebetalingspligten for uretmæssigt opkrævede beløb gælder ubegrænset. Der er imidlertid en omfattende praksis, der lader forældelsen følge forældelseslovens almindelige regler 8. Der indtræder derfor forældelse af kravet 3 år efter det tidligste tidspunkt, kravet kunne gøres gældende. Det gælder særligt ved tilbagebetalingskrav, at de kan gøres gældende straks efter betalingen, hvorfor forældelsen som udgangspunkt begynder at løbe fra tidspunktet for betalingen af den enkelte opkrævning 9.Det betyder, at alle opkrævninger, der er betalt forud for maj 2014, som udgangspunkt er forældet, jf. forældelseslovens 3. Det skal derfor overvejes, om forældelsesfristen har været suspenderet, helt eller delvist, efter reglen i forældelseslovens 3, stk. 2, jf. stk. 3. Et væsentligt led i vurderingen heraf er, om forældrene var i god tro om fejlen 10. Der er således et sammenfald mellem betingelserne for faktisk vildfarelse ovenfor, og vurderingen efter forældelseslovens regler om suspension. Der henvises derfor til min besvarelse af spørgsmålet om faktisk og retlig vildfarelse ovenfor. En gennemgang af retspraksis viser, at der indrømmes suspension i tilfælde, hvor borgerne konkret fik kendskab hertil, eller burde have fået kendskab til kravets eksistens. I U.2000.1953H var der eksempelvis ikke indtrådt suspension, eftersom beregningsgrundlaget for en afgift fremgik af bekendtgørelserne hos CVR. Dommen angik imidlertid en række virksomheders mulige krav, hvorfor den ikke direkte kan overføres på nærværende tilfælde. Det må forventes, at kravene til burde viden er væsentlig mildere, når der kommet til borgere. 8 Se eksempelvis U 2000.1953H, U 2000.2444H, U 2003.2005H, U 2006.275H. 9 Jf. Forældelseslovens relative frist i 3 og omtalen heraf i Eyben, Bo Von: Forældelse (2007) s. 309f 10 Eyben, Bo Von: Forældelse (2007) s. 531f Side 8

Det er omvendt usikkert, om retlig vildfarelse kan begrunde suspension 11. I U.1993.604 blev der indrømmet suspension som følge af en retlig vildfarelse. Dommen er formentligt konkret begrundet og fremstår som en enlig svale i praksis 12. På denne baggrund, fremstår Kommunernes Landsforenings standpunkt velbegrundet og i overensstemmelse med gældende ret 13. Det indgår også i suspensionsafvejningen, hvilken part der har været nærmest til at afklare kravets eksistens. Der er en tilbøjelighed i retspraksis for, at risikoen for en fejlagtig opkrævning pålægges den professionelle part. Det må derfor forventes, at det kræver konkrete og let tilgængelige oplysninger, førend forældrene har været bragt ud af vildfarelsen. Samlet set er det min opfattelse, at forældelsen af kravene er suspenderet for den store andel af forældrene, der blot har betalt opkrævningerne og/eller er blevet præsenteret for budgetterne på forældrebestyrelsesmøderne. For denne andel af forældrene indtræder der derfor tidligst forældelse i år 2020, jf. forældelseslovens 3, stk. 2, jf. stk. 3. Omvendt er forældelsen formentligt ikke suspenderet for den andel af forældrene, der har modtaget faktiske informationer om beregningsgrundlaget og el-udgiften - direkte fra forvaltningen. Begyndelsestidspunktet for forældelsen for disse forældre skal derfor regnes fra den dato, hvor de blev bragt ud af deres gode tro; det vil formentlig være tidspunktet for modtagelsen af informationerne fra forvaltningen. I det omfang informationerne er modtaget indenfor 3 år tilbage i tid, er der ikke grundlag for at behandle disse krav anderledes end de øvrige krav. Og under alle omstændigheder bør en behandling af disse få sager på linje med alle øvrige sager ikke give anledning til kritik. Sammenfattende er min konklusion, at forældelsen er suspenderet for alle krav, og selv om der er enkelte forældre, der ikke kan siges at være i en faktisk vildfarelse, er det min anbefaling at alle kravene behandles ens. 11 Eyben, Bo Von: Forældelse (2007) s. 430f og begrundelsen i U.2000.1953H og U.2000.2444 12 Se eksempelvis omtalen heraf i Eyben, Bo Von: Forældelse (2007) s. 468f 13 Der henvises til omtalen heraf i notat af 15. maj 2017, side 3 Side 9

4. Kan Køge Kommune tilbagebetale for 2011 og 2010 på det foreliggende grundlag? Det må efter det oplyste lægges til grund, at der ikke kan ske en præcis genberegning af det enkelte tilbagebetalingskrav, eller at genberegningen er forbundet med væsentlige vanskeligheder, fordi oplysningerne er slettet efter persondatalovens regler herom. Der er principielt ikke noget til hinder for, at tilbagebetalingen bliver fastsat skønsmæssigt. Det er dog vigtigt, at beregningen sker efter objektive kriterier i overensstemmelse med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Omvendt er der også gode argumenter for, at vanskelighederne ved at beregne og effektuere tilbagebetalingen overstiger den nedre grænse for, hvornår en offentlig myndighed er forpligtet til at genoptage sagen af egen drift 14. Der er eksempler fra forvaltningspraksis, hvor man har gået andre veje for at udbetale skyldige tilbagebetalingskrav. Som det mest omfattende eksempel kan nævnes tilbagebetalingen af arbejdsmarkedsbidrag (den såkaldte ambi) i 1990 erne. Den administrative byrde ved at tilbagebetale ambi til den enkelte virksomhed, oversteg den nedre tålegrænse. Der skulle derfor i stedet ske anmeldelse og dokumentation for det mulige tilbagebetalingskrav fra virksomhedens side 15. Det kan derfor overvejes, at Køge Kommune indrykker en slags proklama på relevante medier, der opfordrer forældre, der har betalt for frokostordninger i årene 2010-2011, til at anmelde deres krav og give de oplysninger, der mangler for beregning af kravets størrelse. 5. Kan Køge Kommune blive mødt med indsigelser afhængig af løsning? Jeg forstår spørgsmålet således, at Køge Kommune ønsker anvisning af mulige løsninger og en vurdering af de mulige indsigelser herimod 14 For lignende betragtninger se Indenrigsministeriets udtalelse af 7. juli 1997 i en sag om opkrævning af betaling for midlertidigt plejehjemsophold uden lovhjemmel og Gammeltoft, Hans: Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 946f. 15 Der henvises til lov om tilbagebetaling af ambi Side 10

Det kan ikke afvises på forhånd, at Køge Kommune kan blive mødt med indsigelser, uanset hvilken løsning man vælger. Det er derfor vigtigt at udsondre de forskellige løsninger, med henblik på at vælge den løsning der både juridisk og administrativt er mest holdbar. Som anført ovenfor er det min opfattelse, at Køge Kommune er forpligtet til at tilbagebetale den del af opkrævningen, der kan henføres til betaling af el-udgifter. Jeg vil i det følgende opstille tre operationelle løsninger, der hver især er fastsat på baggrund af objektive kriterier og i overensstemmelse med forvaltningsrettens lighedsgrundsætning. Den differentierede løsning Der er gode argumenter for at sondre mellem de krav, der relativt let kan genberegnes, over for de krav, der er administrativt vanskelige at genberegne. Det er derfor en mulighed umiddelbart at genberegne og tilbagebetale el-udgifterne for institutionsårene 2015-2016. I forhold til de krav, der kan henføres til institutionsårene 2012-2014, skal der ske en proportionalitetsafvejning. Hvis vanskelighederne ved at opgøre og tilbagebetale kravet langt overstiger forældrenes berettigede interesse heri, kan og bør Køge Kommune afstå fra at genoptage sagen af egen drift. Hvis vanskelighederne omvendt ikke overstiger den berettigede interesse heri, bør kravene vedrørende årene 2012-2014 behandles på lige fod med kravene vedrørende årene 2015-2016. I alle tilfælde overstiger vanskelighederne ved at behandle kravene for årene 2010-2011 formentlig den berettigede interesse heri. Køge Kommune kan derfor reservere pengene og indrykke et proklama i relevante medier med en rimelig frist. Jeg skal med glæde bistå i forbindelse med formuleringen af en proklamaskrivelse. Det er vigtigt i forbindelse med eksekveringen af denne løsning, at tilbagebetalingskravet meddeles i form af en afgørelse efter forvaltningsloven, og at betingelserne herfor er opfyldt, herunder oplysninger om klageadgang. Side 11

Den objektive løsning Det er også en mulighed at udbetale et objektivt fastsat beløb til alle forældre for hele perioden fra 2010-2016 med den begrundelse, at beløbet er vanskeligt at genberegne. Denne løsning forudsætter, at der vælges en række objektive kriterier, som de enkelte krav opgøres på baggrund af. Der skal klart fremgå at kommunens meddelelse til forældrene, hvilke kriterier der ligger til grund for den beregnede tilbagebetaling. Der vil derved ske en mindre forskydning af de indbetalte beløb, men løsningen fremstår objektiv og fair. Der vil i så fald være en opgave i at identificere alle berettigede forældre for hele perioden, og sikre sig, at betalingen sker med frigørende virkning. Det er også vigtigt ved denne løsning, at forvaltningslovens formkrav til afgørelser overholdes, herunder med en meddelelse om klageadgang. Proklama-løsningen Køge Kommune kan også vælge at indrykke et proklama i relevante medier, der omfatter alle krav for perioden 2010-2016. Denne løsning vil også fremstå objektiv og fair, men kan dog medføre en forskydning, således at ressourcestærke forældre får anmeldt deres krav, hvorimod mindre ressourcestærke forældre ikke får del i tilbagebetalingen. Løsningen vil ikke have karakter af en forvaltningsafgørelse. Den indebærer, at borgerne selv anmelder kravet og giver de nødvendige oplysninger, samt underskriver en bindende tro og love-erklæring. Derefter kan der på denne baggrund træffes afgørelse, der skal overholde reglerne i forvaltningsloven. Det bør i proklamateksten angives, at der meddeles en rimelig frist for indberetning til kommunen, men at kravet i øvrigt forældes efter dansk rets almindelige regler. Det er min umiddelbare opfattelse, at denne løsning er den mest operationelle, også fordi den vil belaste kommunens ressourcer mindst muligt. Dog vil løsningen nok eksponere kommunen for flere indsigelser end de to foregående løsninger. Det kan heller ikke afvises, at proklamaløsningen under hensyn til, at der for Side 12

nogle af årene kan ske korrekt beregning, kan blive udsat for kritik fra eksempelvis Ombudsmanden eller andre instanser. Uanset hvilken af ovenstående løsninger der vælges, kan man ikke på forhånd udelukke, at enkelte borgere kan finde på at gøre indsigelser. Det er dog min opfattelse, at den differentierede løsning indebærer en konkret sagsbehandling, der er så tæt på virkeligheden som mulig. Dernæst vil den objektive løsning formentlig også fremstå objektiv og fair, mens proklamaløsningen formentligt er mest eksponeret for indsigelser. København, 24. maj 2017 Kurt Helles Bardeleben Bilag Bilag 1 Køge Kommunes notat af 13. april 2009 Bilag 2 Køge Kommunes information om frokostvalgsordningen Bilag 3 Mail fra forældre af 10. april 2017 Bilag 4 Mailtråd af 29. november 2016 mellem forældre og kommune Bilag 5 Mail af 20. april 2017 fra bestyrelsesmedlem i institution Bilag 6 Notat om dialog med bestyrelse Side 13