Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti og Bini, Italien, 1938. Elektrochok. Holmberg og Thesleff, Scandinavien, 1952, ECT med bedøvelse og muskelafslappende medicin. NCE = Narco-curare-elektrostimulation. 1960 erne til nu. Forsøg på at ændre forskellige parametre for at reducere bivirkningerne.
Indikationer specifikke Depression Mani Akutte delirøse tilstande Skizofreni Parkinsonisme Epileptiske psykoser Graviditet og affektiv / psykotisk sygdom Somatisk sygdom og affektiv / psykotisk sygdom Vedligeholdelsesbehandling
Indikationer Akutte livstruende neuropsykiatriske tilstande uanset ætiologi Delirium acutum (agitation, feber, dehydrering, cirkulatorisk påvirkning). Høj selvmordsrisiko Stupor Katatoni
ECT overvejes som 1.valgs Psykotisk depression. behandling ved Responderer dårligt på medikamentiel antidepressiv behandling, men særdeles godt på ECT Depression med svær psykomotorisk hæmning Selvmordstanker, -planer, -adfærd Samtidig somatisk sygdom Hjertesygdomme og general svækkelse på grund af høj alder, kan gøre det umuligt/farligt at behandle med de mest effektive farmakologiske midler. Lever- eller nyresygdom vanskeliggøre farmakologisk behandling - kræver mindre dosis, hyppigere kontrol mm.
ECT med tvang ECT må udføres med tvang ved potentielt livstruende tilstande.
Kontraindikationer (Forhold der gør, at man ikke må eller kan bruge ECT) Der er ingen absolutte kontraindikationer Cerebralt og/eller aortaaneurisme (udposning af kar) Tilstande med forhøjet intrakranielt tryk Intrakranielle rumopfyldende processer Tidligere intracerebral blødning Nyligt AMI (ca.4 uger) Kardielle arytmier
Virkninger 1. Teorien om de generaliserede kramper Kramper er nødvendige for den kliniske effekt. 2. Den neuroendokrine teori (samspillet mellem nervesystemet og hormonsystemet) ECT kan genoprette en ubalance i det neuroendokrine system 3. Generaliserede kramper med effekt på kritiske hjerneregioner Frontallapperne, integration og følelser og tænkning. Hippocampus,
Kognitive forandringer Bivirkninger Postiktalt delir (10%) få min til ½ times varighed. Amnesi Retrograd amnesi. Vanskelighed ved at huske materiale indlært før iværksættelse af ECT. Ekstremt sjældent. Anterograd amnesi. Vanskelighed ved at huske nyligt indlært materiale Indprentningssvækkelse under og efter behandlingen - varer få uger til få måneder. Betydeligt færre bivirkninger i dag end tidligere pga. apparaturet.
Bivirkninger Kvalme/opkastning, allergisk reaktion (til anæstesien) Tandskader, bid i tunge og læbe (kan undgås ved korrekt procedure) Hjerterytmeforstyrrelser, yderst sjældne ved korrekt procedure. Smerter i muskulatur - paracetamol
Hvor mange behandlinger? De fleste patienter får mellem 8 og 12 behandlinger Enkelte betydeligt flere Nogle får færre behandlinger Antal behandlinger afhænger af effekten. Der stiles mod at patientens symptomer er helt i remission Vedligeholdelsesbehandling: Anvendes til få patienter I begyndelsen typisk hver 14. dag og siden gradvist øgning af tidsintervallet
Forberedelse inden ECT behandling Mundtlig og skriftlig orientering om behandlingen og bivirkninger med inddragelse af pårørende Blodprøver og EKG Objektiv somatisk undersøgelse Vurdering af somatiske sygdomme og ved behov tilsyn af f.eks. Kardiologisk afdeling inden behandlingen Vurdering af anæstesiolog (sker via journalen med mindre særlige forhold gør at patienten skal tilses)
Forberedelse til ECT fortsat Faste fra midnat Ingen væske 2 timer inden behandlingen Præmedicin Måling af BT, puls og vægt
ECT behandlingen Patientens kontaktperson fra sengeafsnittet ledsager patienten til behandlingen Patienten får påsat måleelektroder Anæstesilæge: Patienten får en minutter varende bedøvelse Patienten får muskelafslappende medicin for at kramperne ikke bliver kraftige Psykiatrisk læge Giver behandlingen (dosering efter alder og længde og kvalitet af tidligere krampeanfald ved ECT)
Efter ECT behandlingen Patienten observeres i opvågningen Kontrol af iltmætning, puls, blodtryk og vågenhedsgrad Anæstesien bestemmer hvornår patienten må returnere til sengeafdelingen Ved tilbagetransporten medbringes altid ilt På sengeafdelingen Observation af vågenhed, puls og blodtryk samt ved behov iltmætning Patienten får noget at drikke og siden morgenmad
Lancet 2003 metaanalyse Behandlingseffekt ECT er al anden behandling overlegen når det gælder svær depression Pt.ér med melankoli uden psykotiske symp. 80-85% symptomfri Pt.ér med psykotisk depression 95% symptomfri Behandlingseffekt med antidepressiva TCA: 60-65% symptomfri SNRI: 50% symptomfri
Patient-tilfredshed Spørgeskemaundersøgelse om ECT fra 2003 (Århus Universitetshospital Risskov). (Spørgeskema udleveret til samtlige 147 pt.ér behandlet med ECT i 2003 65% svarede) - 94% var tilfredse med behandlingen i det mindste i nogen grad - 75% ville vælge ECT igen hvis de kom i samme situation - 80% var tilfredse med den information de modtog omkring hvordan behandlingen foregår - 67% var tilfredse med den information de modtog omkring evt. bivirkninger. - 30% var i høj grad generet af hukommelsesproblemer - 20% oplevede overhovedet ikke bivirkninger