Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 2. november 2008 Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume Med denne indstilling fremsendes kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet for skoleåret 2007/08 til politisk behandling i Byrådet. Rapporten er anden generation af kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet i Århus Kommune. Kvalitetsrapporten er en lovpligtig indikatorbaseret udviklings- og tilsynsrapport. Den består af en samlet hovedrapport gældende for alle skoler i kommunen samt rapporter for hver af de i alt 52 folkeskoler, herunder tre specialskoler. Grøndalsvej 2 8100 Århus C Sagsnummer M5/2008/09067 Sagsbehandler Jens Møller Hald Telefon 8940 2000 Direkte telefon 2338 0133 Telefax 8940 3694 E-post E-post direkte jemol@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Kvalitetsrapporten skal i henhold til de tidligere byrådsbeslutninger udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til tilsyn, kvalitetssikring og -udvikling, der bidrager til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Indholdet af rapporten er dels baseret på folkeskoleloven, dels på drøftelser med såvel skolelederne som Børn og Unge-udvalget. På baggrund af kvalitetsrapporten igangsættes med vedtagelse af denne indstilling en dialogbaseret og ledelsesmæssig opfølgning gennem afholdelse af kvalitetssamtaler på skolerne, jf. byrådets tidligere beslutninger. Den enkelte skoles rapport udgør grundlaget for samtalen. Kvalitetsrapporten og samtalerne tjener både et tilsyns- og et udviklingsformål og bruges af den enkelte skoleleder som internt ledelsesog udviklingsredskab. Som resultat af kvalitetssamtalen aftales gennem dialog et eller flere udviklings- eller tilsynspunkter, og skolen iværksætter på den baggrund relevante nye initiativer.
Denne indstilling ligger i forlængelse af byrådsbeslutningen fra den 13. juni 2007 om implementering af kvalitetsrapporter i Børn og Unge samt byrådsbeslutningen fra den 10. oktober 2007 om koncept for opfølgning på kvalitetsrapporten. 2. Beslutningspunkter På baggrund af vedlagte kvalitetsrapporter for 2007/08 indstilles det: At 1) kvalitetsrapporterne godkendes At 2) den beskrevne opfølgningsproces på kvalitetsrapporten vedtages At 3) der i opfølgningsprocessen sættes fokus på de seks foreslåede fokusområder At 4) der på basis heraf gennemføres en dialog med alle skoler, som munder ud i opfølgende handleplaner 3. Baggrund Det fremgår af folkeskoleloven ( 40a), at kommunerne skal udarbejde en årlig kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler. Rapporten skal ifølge lovgrundlaget beskrive kommunens skoler, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, der er foretaget for at vurdere det faglige niveau, og opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport. I forlængelse af folkeskoleloven ( 40a) vedtog Byrådet den 13. juni 2007 indstillingen Implementering af kvalitetsrapporter i Børn og Unge. Indstillingen fremlægger et sammenhængende koncept for udmøntningen af lovgivningen og integration af kvalitetsrapporten i det eksisterende kvalitetskredsløb og ledelsessystem i Børn og Unge. Det fremgår af indstillingen, at: Kvalitetsrapporten skal sikre den nødvendige viden om kvalitet og kvalitetsudvikling i Børn og Unge. Kvalitetsrapporten skal samordne en tilsyns- og udviklingsdimension i relation til de kerneopgaver, der løses. Kvalitetsrapporten skal være et fælles afrapporteringsredskab i Børn og Unge, der på sigt kan medføre en forenkling af de mere løsrevne afrapporteringssystemer, der eksisterede før kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten opbygges efter den kommunale virksomhedsmodel. Kvalitetsrapporten følges op af kvalitetssamtaler mellem forvaltning og skole med henblik på at skabe dialog og træffe beslutninger om kvalitetsudvikling og nødvendig opfølgning. Side 2 af 8
Byrådet vedtog desuden den 10. oktober 2007 indstillingen Kvalitetsrapport på skoleområdet samt proces og koncept for opfølgning på rapporten. Det fremgår af indstillingen, at: Udviklingspunkter og plan for opfølgende initiativer drøftes og besluttes for alle skoler i forbindelse med kvalitetssamtaler, som tager afsæt i kvalitetsrapporten. Udviklingspunkterne forelægges Børn og Unge-udvalget. Forud for Byrådets behandling af denne indstilling er der indhentet udtalelser fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten for de enkelte skoler, og disse udtalelser indgår i delrapporterne for de enkelte skoler. Det fremgår af lovgrundlaget, at kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i Byrådet, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Når Byrådet med denne indstilling har truffet beslutning om kvalitetsrapporten samt opfølgning, er rapporten endelig, og skal ifølge lovgrundlaget offentliggøres sammen med skolebestyrelsernes udtalelser. Offentliggørelse sker på Århus Kommunes hjemmeside. 4. Den forventede effekt 4.1 Opfølgning på kvalitetsrapport 2007/08 Hovedresultaterne 1 fra kvalitetsrapporten for skolerne 2007/08 giver anledning til at fremhæve følgende fokusområder til opfølgningen på rapporten, herunder i de opfølgende kvalitetssamtaler: Ledelse: God ledelse af processer vedrørende kvalitetssamtaler, opfølgning mv. er en forudsætning for at rapporternes oplysninger bliver gjort aktive i skolens virksomhed og prioritering til direkte gavn for børn, forældre og medarbejdere. Differentiering: Der bør fortsat være fokus på differentiering som forudsætning for børn og unges muligheder for at udnytte deres sociale og faglige potentiale fuldt ud. De indikatorer i kvalitetsrapporten, der belyser differentiering, viser et meget varieret billede, og der bør derfor gås i dybden med differentiering i kvalitetssamtalerne. Herunder kan der sættes fokus på, 1 Se kvalitetsrapportens hovedrapport, s. 13 ff. Side 3 af 8
hvordan differentiering understøttes organisatorisk i forhold til holddeling, 2-lærerordninger, samlet timetal mv. Forældresamarbejde: Forældretilfredsheden med skolerne er generelt faldet fra brugertilfredshedsundersøgelsen i 2005 til undersøgelsen i 2007. Tendensen bør drøftes i kvalitetssamtalerne, og der bør fokuseres på hvordan skolen, herunder bestyrelsen, får belyst årsager og skabt dialogfora med forældrene om forbedring. Overgang til ungdomsuddannelse: Der kan fokuseres på forbedring af dialog og samarbejde på de ældste klassetrin og med forældrene i forhold til uddannelsesparathed og de unges motivation for at have de bedst mulige forudsætninger ved indgangen til ungdomsuddannelsen. Der bør sættes særligt fokus på tosprogede afgangselevers overgangsmønstre. Trivsel og sygefravær: Sygefraværet er generelt steget fra kvalitetsrapport 2006/07 til kvalitetsrapport 2007/08. Der bør fokuseres på hvordan efteruddannelse, kultur- og værdiprocesser samt fleksibel organisering af arbejdet kan bidrage til at øge trivsel og arbejdsglæde. Det skal nævnes, at sygefraværet har været faldende i perioden efter rapportens opgørelsestidspunkt. Elevers bekymrende og ulovlige fravær er udtryk for manglende trivsel. Der bør fokuseres på årsager og handlinger i forhold til den enkelte elevs fravær, således at de rigtige redskaber kan tages i brug. I de opfølgende kvalitetssamtaler på de enkelte skoler lægges herudover vægt på de forhold, som er af væsentlig betydning og relevans i den enkelte skoles rapport. 4.2 Gennemført opfølgning på kvalitetsrapport 2006/07 På baggrund af kvalitetsrapportens resultater fra skoleåret 2006/07 blev der sidste år rettet fokus på følgende vigtige fokusområder i forbindelse med de opfølgende kvalitetssamtaler: Holddannelse i undervisningen Arbejdet med elevplaner og undervisningsdifferentiering Forrældretilfredshed med skolernes evne til at skabe trivsel hos børnene Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø Medarbejdernes trivsel Side 4 af 8
Sygefravær Videndeling vedrørende forældreinddragelse Etablering af forældreråd i alle klasser Det skal bemærkes, at de lokale udviklingsplaner, herunder udviklingspunkterne, har haft en forholdsvis kort implementeringstid. Det er derfor begrænset, hvor stor effekt tiltagene på de enkelte skoler kan forventes at have haft på nuværende tidspunkt. Af opsamlingen på de mest udbredte udviklingspunkter fra de opfølgende kvalitetssamtaler fremgår det, at holddannelse og undervisningsdifferentiering blev aftalt som udviklingspunkt på 12 skoler som opfølgning på kvalitetsrapport 2006/07. Dette øgede fokus kan spores i anden generation af kvalitetsrapporten med en stigning i skolernes anvendelse af holddannelse. Arbejdet med elevplaner har ikke været et af de mest udbredte udviklingspunkter på skolerne, men alligevel er andelen af skoler, der har fastlagt skriftlige principper for anvendelsen af elevplaner, steget. I forhold til 2006/07, der var et læreår for arbejdet med elevplaner, er elevplansarbejdet generelt blevet mere systematisk. 12 skoler har som opfølgning på sidste års kvalitetsrapport haft elevernes trivsel som et af deres udviklingspunkter. Det øgede fokus kan endnu ikke aflæses i forældrenes tilfredshed eller på elevfraværet, som er en af indikatorerne for elevtrivsel. Medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø har været et udviklingspunkt på seks skoler i kommunen. Der er ikke i 2007/08 fortaget nye målinger af medarbejdernes arbejdsmiljø, hvorfor en udvikling på dette område ikke kan påvises. Opgørelsen over medarbejdernes sygefravær viser en mindre stigning i antal sygefraværsdage, til trods for at nedbringelse af sygefraværet har været et udviklingspunkt på 13 skoler. Andelen af klasser, der har klasseråd/klasseforældreråd er steget siden første generation af rapporten. Som hovedregel er der forældreråd tilknyttet til alle normalklasser. De klasser, der ikke har et klasseforældreråd er oftest 10. klasser eller små specialklasser. 4.3 Evaluering af kvalitetsrapporten Der er på baggrund af første generation af kvalitetsrapporter for skoleåret 2006/07 gennemført en evaluering af såvel indhold af rapporterne som de opfølgende processer. Side 5 af 8
Evalueringen viste, at skolelederne oplever kvalitetsrapporterne som en nyttigt ledelses- og udviklingsredskab i forhold til at fremme kvalitetsudviklingen på skolen. Forvaltningen har tilsvarende oplevet rapporterne som en hensigtsmæssig ramme for tilsynet og den ledelsesmæssige opfølgning herpå. Som led i evalueringen er der gennemført drøftelser med skolelederne og i Børn og Unge-udvalget om indholdet af dette års rapporter. Desuden er der i forhold til opfølgningsprocesserne sikret en tydeligere tilsynsfunktion i områdechefernes og forvaltningens opfølgning. Derudover er der afholdt møde med Foreningen af Skolebestyrelser i Århus. Foreningens tilbagemeldinger om kvalitetsrapporten inddrages i det fremadrettede arbejde med rapporten. 5. De planlagte ydelser Der afholdes fra oktober 2008 til januar 2009 kvalitetssamtaler på alle skoler som en dialogbaseret og ledelsesmæssig opfølgning på kvalitetsrapporten, jf. byrådets tidligere beslutninger. Den enkelte skoles delrapport set i forhold til sidste års rapport og skolens eksisterende lokale udviklingsplan udgør grundlaget for samtalen. Kvalitetssamtalerne gennemføres under ledelse af områdecheferne. Fra skolen deltager ledelsesteamet samt bestyrelses- og medarbejderrepræsentanter. I kvalitetssamtalen bliver oplysningerne om skolernes kvalitet drøftet og relateret til skolens dagligdag og grundforudsætninger. Samtalen giver bl.a. mulighed for at identificere områder, hvor skolen er på forkant, dvs. hvor der er positive resultater og indsatser, der kan formidles og deles på tværs af skolerne og i Børn og Unge som helhed. I forbindelse med kvalitetssamtalen indkredses et eller flere områder, hvor der skal iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Der skelnes mellem udviklingspunkter og tilsynspunkter. Udviklingseller tilsynspunkterne løftes herefter ind i skolernes lokale udviklingsplaner. I relation til tilsynspunkter skal opfølgningen beskrives og godkendes af forvaltningen. Tilsynspunkter vedrører manglende efterlevelse af nationale eller kommunale krav og følges op gennem iværksættelse af Side 6 af 8
et skærpet tilsyn eller intensiveret opfølgning på den enkelte skole, herunder med inddragelse af bestyrelsen. Udviklings- og tilsynspunkterne forelægges Børn og Unge-udvalget i februar-marts 2009. 6. Organisering af indsatsen Børn og Unge vil fortsætte arbejdet med at opnå en større grad af enkelhed i rapporteringen samtidigt med at det lovbestemte tilsyn efterleves. I den forbindelse er der i juni 2008 igangsat et projektforløb omkring afbureaukratisering, der også omfatter kvalitetsrapporteringen. I afbureaukratiseringsudvalget indgår Århus Lærerforening og Århus Skolelederforening. Der vil tilsvarende blive igangsat afbureaukratiseringsprojekter på øvrige institutionsområder inden for Børn og Unge. Resultatet af afbureaukratiseringsudvalgets arbejde vil blive drøftet med HMU, forældre- og bestyrelsesforeningerne, Børne- og Ungerådet samt i Børn og Unge-udvalget. Der har i forbindelse med tilrettelæggelsen af både kvalitetsrapport 2006/07 og kvalitetsrapport 2007/08 været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra skolernes ledelsesteams. Arbejdsgrupperne har bl.a. drøftet og kvalificeret de konkrete indikatorer til rapporten. Selve dataindsamlingen til kvalitetsrapporten er foregået igennem et samarbejde mellem forvaltningen og skolerne. Forvaltningen har indhentet alle de data, som det har været muligt at hente via de centralt tilgængelige administrative systemer i forvaltningens afdelinger eller hos eksterne leverandører. Hensigten har været at begrænse den administrative opgave for skolerne. Skolerne har suppleret med øvrige informationer via et internetbaseret skema udsendt til skolerne i foråret 2008. Børn og Unge-udvalget har på udvalgsmødet den 13. maj 2008 drøftet tilrettelæggelsen af kvalitetsrapport 2007/08, herunder konkrete indikatorer til rapporten. På udvalgsmødet den 16. september 2008 blev processen omkring kvalitetsrapporter drøftet. På udvalgsmødet den 28. oktober 2008 blev Børn og Unge-udvalget orienteret om indhold af rapporten og tidsplanen for opfølgning. Side 7 af 8
7. Konsekvenser for ressourcer Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af indstillingen. Implementering af konkrete initiativer til kvalitetsforbedring forudsættes afholdt inden for den eksisterende ramme med de omprioriteringer af ressourcerne, der er nødvendige. Udarbejdelsen af kvalitetsrapporter indebærer et mindre tidsforbrug for skolens ledelse i forhold til indberetning af de oplysninger, som forvaltningen ikke centralt kan trække. Lærerne er kun i mindre grad inddraget i dataindberetningen til kvalitetsrapporten. Louise Gade / Nils Petersen Bilag Bilag 1: Kvalitetsrapporten hovedrapport (kopi til alle/+elektronisk) Bilag 2: Kvalitetsrapporten delrapporter(x52) (vedlagt originalsagen/+elektronisk) Tidligere beslutninger Byrådet tiltrådte den 13. juni 2007 indstillingen Implementering af kvalitetsrapporter i Børn og Unge Byrådet tiltrådte den 10. oktober 2007 indstillingen Kvalitetsrapport på skoleområdet samt proces og koncept for opfølgning på rapporten Side 8 af 8