Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme
Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet slår revner Krisen Kurven knækker Krisen Makroøkonomien ryger Krisen Regeringen griber ind Hvordan undgår man det igen
En historie Finanskrisen er en historie om Hvordan endog meget kloge mennesker overså en lang række problemer Hvor langt de fleste finansielle kontrolmekanismer fejlede Hvordan modeller og regler der skulle modvirke risiko faktisk skabte den Hvordan ingen handlede før det var for sent.
Finanskrisen hovedtræk 2008: En lang række banker kommer i problemer på grund af kollaps i den amerikanske boligsektor 2008-2009: Problemerne spreder sig til europa. Flere banker går under. Huspriser, generel efterspørgsel, råvarepriser og dermed BNP falder kraftigt. 2009: Finanskrisen er fuldt transmitteret til hele økonomien og vi er en vækst krise. Regeringer igangsætter vækstpakker 2010: Systemet begynder at stige opad igen.
Hvordan blev grundstenene til krisen skabt
De gode 5der Optil finanskrisen havde der i mange år været fremgang og vækst på næsten alle fronter
Lønningerne i USA
Boligmarkedet USA
Ak5emarkedet
Lave renter
De gode år Hvad skete der Skabte en tro på at alt var muligt - folk følte det kun kunne gå op ad. Og samtidig en ganske ukendt grad af tillid på de finansielle markeder Generelt var der vurdering af en lav risiko. Evt. problemer blev løst af Centralbankerne med et Greenspan put
De gode år Investorerne De gode år skabte også lave renter generelt Tradere i investeringsfonde, pensionsselskaber mv. er ofte provinsaflønnede. Hvis de skaffer (ekstra) højt a\ast får de en (meget stor) bonus Samtidig er der regler for hvor meget risiko der må være på de produkter de køber Skaber automatisk en efterspørgsel efter produkter med lille risiko og højt a\ast. Bemærk: Traderne belønnes for høje a5ast men straffes sjældent for dårlige.
Det amerikanske boligmarkedet For at forstå hvordan denne efterspørgsel blev opfyldt må det amerikanske boligmarked gennemgåes Generelt fungere boliglån gennem obligationsmarkedet. Familier henvender sig hos et finansieringsselskab, der låner dem penge mod sikkerhed i huset. Bagefter udsteder finansieringsselskaber obligationer. Køber man en obligation modtager man en del af de renter og afdrag der kommer fra familien.
Det amerikanske boligmarked Huslån Finansieringsselskab Obligation
Låntagers Kreditværdighed Det Lånestørrelse amerikanske boligmarked God Moderat Dårlig Meget høj Normal Jumbo - markedet (Primært privat långivning ikke så relevant) Prime- markedet (Ligner dansk realkredit) Men er domineret af statssponsorerede firmaer Fannie og Freddie Alt- A- Markedet (Lån med varierende dokumentation) Subprime- markedet (Lån til folk der egentligt ikke kan betale) Derudover nogle (vigtige) tekniske forskelle: Lån optages hos en Agent (Dørsælger), der med det samme sælger lånet videre til et finansieringsselskab Finansieringsselskabet ejer lånet indtil de kan sælge det videre som obligationer
Boligmarkedet Risiko og ra5ng Når en obligation skal sælges i markedet vil investorerne gerne vide hvor risikabelt de lån som obligationen dækker er. Investorerne kunne bruge meget tid og kræfter på at undersøge det selv, men i praksis bruger de ratingbureauer. Et Ratingbureau fungere ved at det selskab som udsteder obligation (dvs. sælger ikke køber) betaler for at få vurderet dens risiko. Ratingbureauet rater så obligationen til AAA, AA, A, BBB eller D
Det amerikanske boligmarked I de gode år eksploderede viljen til at give lån. Alt- A og især subprime markedet voksede enormt og udvalget af produkter steg. De værste eksempler: No Doc - lån (Lån uden nogen dokumentation. Dvs. man troede på hvad folk påstod de tjente) Ninja - lån (No income, No Job, No Assets) = Stortset ingen mulighed for at betale tilbage En Jordbærplukker med årsløn på $14.000 fik et lån på $720.000
Det amerikanske boligmarked Udviklingen gjorde Den Amerikanske Drøm mulig for alle. Vi gør det muligt at eje sit hjem - < Freddie Macs Mission Men man må starte med at spørge sig selv hvordan det pludselig var muligt at give at give lån til folk som ikke kunne betale
Fidusen ved Subprime Opkræv en ekstrem høj rente (20-30 pct.) -. Ofte med rabat det første år Hvis folk ikke kan betale derefter kan de sikkert bare få et nyt lån fordi huset er steget i værdi. Går alt galt kan du overtage huset og sælge det. Og du har tjent en fed rente imellem tiden. Giver en hvis sikkerhed men lånnene er stigvæk risikable. Derfor generelt et lille marked.
Fidusen ved Subprime 2 Da investeringsselskaberne skulle opfinde et nyt produkt til investorerne faldt de over subprime markedet. Subprime lån gav højt a\ast, men risikoen var desværre tilsvarende. Målet var at mindske risikoen. Det gjorde man gennem de såkaldte strukturerede produkter. Der blev kaldt smarte forkortelser MBS, ABS, CDO, RMBS, CMBS, CDS
Strukturerede produkter 1. I stedet for at udstede obligationer til de enkelte lån lægger man alle lånene i en pulje. 2. Når der kommer penge (renter og afdrag) ind på de enkelte lån lægges alle pengene i en samlet bunke. 3. Der udstedes nu 3 typer obligationer på basis af puljen 1. Senior (den gode) 2. Mezzanin (den onde) 3. Egenkapitalen (den grusomme/kemikalieaffaldet/ junk)
Indbetalinger fra låntagerene 1) De 3 typer af obligationer har ret til penge fra bunken i prioriteret rækkefølge 2) Det betyder at senior-obligationer ofte kan få en AAA-Rating
Et struktureret produkt Dette er dog en simpel fremstilling. Ofte blev de forskellige obligationsserie opdelt igen og samtidig kombineret med andre. (Hver gang tjente bankerne gebyrer) De endelige obligationer som investorerne købte kunne bestå af mere end 100 forskellige typer af lån og obligationsserier. Svært at overskue risikoen. Det var ratingbureauets opgave.
Et struktureret produkt Der er løgn, forbandet løgn og Statistik Officielt troede bankerne at de strukturerede produkter gjorde det muligt at fordele risikoen og dermed tilbyde den attraktive kombination. Det var forkert Risikoen var dels gemt i junk - obligationerne som ikke var solgt men parkeret i skuffeselskaber ejet af bankerne. Derudover havde bankerne overset at et samlet kollaps på boligmarked kunne rive tæppet væk under selv AAA- obligationerne
Skuffeselskaberne Skuffeselskaberne er vigtige for det senere forløb. Formålet er at få junk- obligationerne væk fra bankens regnskab Skuffeselskaberne skulle bruge penge for at købe junk- obligationerne fra bankerne. Pengene fik de ved at udstede nye obligationer med sikkerhed i junk- obligationerne For at disse nye obligationer kunne få en AAA- Rating stillede banken en yderligere garanti for obligationerne. Trick: Hvis de nye obligationer kun gælder i få måneder skal garantien ikke stå i bankens regnskab Konsekvens: Skuffeselskabet skal sælge nye obligationer ret ofte
Et struktureret produkt Flere ting gik galt her 1. En dårlig incitaments struktur hos pensionsselskaberne skabte Tradere, der ville have så meget risiko som muligt indenfor reglerne. 2. Bankerne ville gerne tjene gebyrer på at konstruere produkterne og ville gerne have en god rating så de kunne sælge det 3. Ratingbureauerne skulle have været det diciplinerende led. Men de sov i timen og overså hvordan risikoen i produkterne reelt var. 4. Regnskabsreglerne der tillod tricket med skuffeselskaber kunne også være smartere indrettet
De strukturerede produkter Efter at lånene var blevet blandet godt rundt endte man dog med nogle obligationer der så meget attraktive ud. De gav et ganske højt a\ast (baseret på de høje renter på subprime lån). Samtidig var de AAA- Rated. Dvs. næsten ingen risiko! Praktisk talt en Gratis Frokost.
Det gik godt i en del år Men så I Sommeren 2006 begyndte husprisene at stige mindre og i 2007 begyndte de at falde. Årsag: Den stigende mulighed for lån havde presset priserne kunstigt op. Det kunne ikke holde i længden dels fordi kreditmulighederne ikke kunne udvides for evigt og dels fordi huspriserne også hænger sammen med byggeomkostningerne, som ikke var steget så meget.
Og når huspriserne falder. Det faldende huspriser gav bankerne problemer! Hvis folk havde lånt med rabat - rente kunne de ikke få et nyt lån når rabatten udløb. Men de kunne heller ikke betale renten. Tanken om at overtage huset og sælge det uden tab viste sig at være fiktiv. Dels er den juridiske proces lang. Dels tillader USA s love at man ripper huset totalt og derefter smutter uden at hænge på noget!
Krisen starter Som systemet var konstrueret opstod der først problemer for junk- obligationerne som lå i skuffeselskaberne. Konsekvensen var at ingen længere ville købe skuffeselskabernes obligationer.
Pengemarkedet tørre ud Det betød at der pludselig var risiko for bankernes garanti ville blive aktiveret! Det krævede likviditet hos bankerne. Det gjorde en del banker nervøse og de begyndte langsomt at holde igen på pengene. De store banker tog nogle indledende tab Systemet slog små revner, men det var ikke alvorligt før den 9. August 2007
Pengemarkedet tørre ud 2 BNP Paribas annoncerer at den fryser subprime fonde og ikke længere kan vurdere obligationernes værdi Tilliden i pengemarkedet forsvinder fra den ene dag til den anden Stortset al intra- bank udlån i USA og Europa forsvinder
Banker går ned Markedet kommer sig aldrig ordentligt efter august En række mindre investeringsbanker og pengeinstitutter går konkurs I foråret kommer en stor bank, Bearn Sterns i problemer. FED udnytter 70 år gamle love som aldrig har været brugt før til at redde dem. Kort efter er det Lehmann Brothers som er i problemer. Men deres problemer er så store at FED ikke har mulighed for at give dem
Makroøkonomien går med Da Lehmann Brothers gik konkurs gik det op for alle at der var tale om en voldsom krise og at selv de helt store kunne gå ned. Den tillid som var tilbage forsvandt fuldstændigt. De manglende udlån og faldende boligpriser ramte efterspørgslen, råvarepriserne og valutakurserne og derigennem makroøkonomien i stortset alle lande.
I Danmark I Danmark så vi første omgang med Roskilde bank. Derefter fik vi en omgang på vores boligmarkedet, der var overvurderet grunder Flexlån Afdragsfrie lån Skattestoppet
Hvordan greb staterne ind De forsøgte at redde bankerne (Bankpakke 1). FEDs 12 nye lånemekanismer De lavede hjælpepakker til at sparke makroøkonomien i gang. Det grundlæggende problem vi står med nu er en masse gæld som folk aldrig kan betale Rent økonomi- teoretisk ville det optimale være at få udryddet en stor del af gælden gennem fx inflation. Men det vil belønne dem som opførte sig dumt og straffe dem som opførte sig fornuftigt.
Hvordan undgår man kriserne Kriser er indbygget i kapitalismen De kan dog godt mindskes men det er en svær opgave Nuværende krise kom efter en lang årrække med mindre regulering af finansinstitutionerne.
Regulering? Mere regulering er en del af svaret Men det er kompliceret Effektive finansmarkeder er vigtigt for vores økonomi Regulering kan ofte omgås Bankerne har typisk råd til at købe folk som er langt dygtigere end myndighederne
Hvilken regulering? Begrænsning af aktieoptioner? Måske mest signalværdi (Tilpas) Hårde krav til kapitalbeholdning og regnskaber er en fornuftig kerne Dårlige incitamentsstrukturer er hovedproblemet Vigtigt at have et dygtigt og kompetent tilsyn som har bredde kompetencer til at gribe ind overfor dem.
En statsbank? Nogle snakker om en statsbank, der fx kan holde gang i udlån når andre bankerne stopper. Kan have nogle fordele men der er mange problemer. En statsgaranti er roden til mange dårlige incitamenter og forkert kreditvurdering (Fannie og Freddie) Derfor er konstruktion af en sådan størrelse helt ekstrem vigtig
Spørgsmål?