Forskel på, hvad børnene koster i kommunerne Seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard
2 Dagtilbud og skoler tre analytiske skridt 1. Kortlægge forskelle i kommunernes enhedsudgifter til børn i dagtilbud og skoler 2. Undersøge forskellige forholds sammenhæng med kommunernes enhedsudgifter 3. Afdække forskelle i kommunernes økonomiske prioritering af områderne, når man tager højde for strukturelt betingede udgiftsbehov
3 Hovedkonklusion: Store forskelle i enhedsudgifter mellem kommunerne
55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 100-105 105-110 110-115 115-120 120-125 125-130 130-135 135-140 140-145 145-150 4 15 Enhedsudgifter i dagplejen, 2013 Gennemsnit: 130.000 kr. pr. indskrevet barn Laveste 10 pct.: 104.000 kr. Højeste 10 pct.: 171.500 kr. Fordeling af kommunernes indekserede enhedsudgifter 13 10 5 1 2 2 3 10 9 8 6 7 3 7 2 2 5 2 1 1 0
5 Udgift pr. indskrevet barn i dagpleje LANDKORT
55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 100-105 105-110 110-115 115-120 120-125 125-130 130-135 135-140 140-145 145-150 6 Enhedsudgifter i institutioner, 2013 Gennemsnit: 135.000 kr. pr. aldersvægtet 0-2-årig Laveste 10 pct.: 118.000 kr. Højeste 10 pct.: 150.500 kr. Fordeling af kommunernes indekserede faktiske enhedsudgifter 20 15 12 14 17 16 16 13 10 5 0 2 1
7 Udgift pr. indskrevet barn i institutioner LANDKORT
85-90 90-95 95-100 100-105 105-110 110-115 115-120 120-125 8 Folkeskolen inkl. specialskoler, 2012/2013 Gennemsnit: 69.000 kr. pr. elev Laveste 10 pct.: 63.000 kr. Højeste 10 pct.: 78.000 kr. Fordeling af kommunernes indekserede faktiske enhedsudgifter 30 25 25 20 18 18 15 10 5 0 7 10 6 4 1
Udgift pr. elev i folkeskolen inkl. specialskoler 9
10 Dagtilbud og skoler tre analytiske skridt 1. Kortlægge forskelle i kommunernes enhedsudgifter til børn i dagtilbud og skoler 2. Undersøge forskellige forholds sammenhæng med kommunernes enhedsudgifter 3. Afdække forskelle i kommunernes økonomiske prioritering af områderne, når man tager højde for strukturelt betingede udgiftsbehov
11 Sådan har vi undersøgt sammenhængene Trin 1 Strukturelle Enheds- forhold Styrbare forhold udgifter Trin 2 Fx børnetæthed og social baggrund Fx personalets sygefravær
12 Hovedkonklusioner - forklaringskraft Vi kan i højere grad forklare forskellene i enhedsudgifter til skoler og dagpleje end til institutioner De undersøgte strukturelle forhold alene kan forklare cirka: ¾ af variationen på dagplejeområdet ½ på skoleområdet ¼ på institutionsområdet
13 Forhold af betydning for enhedsudgifter til dagplejen og størrelsen af deres betydning Strukturelle forhold Stigende betydning Styrbare forhold Brug af dagpleje frem for institutioner Kommunens børnetal Sygefravær blandt dagplejere
14 Forhold af betydning for enhedsudgifter til institutioner og størrelsen af deres betydning Strukturelle forhold Stigende betydning Styrbare forhold Brug af dagpleje frem for institutioner Kommunens generelle velstand Dækningsgrad Børnetæthed Institutionsstørrelse Antal medarbejdere pr. leder
15 Forhold af betydning for enhedsudgifter til skoler og størrelsen af deres betydning Strukturelle forhold Stigende betydning Styrbare forhold Kommunens generelle velstand Elever i privatskoler mv. Børnetal, 6-16-årige Børn med ikke-vestlig baggrund Planlagte timer Elever i specialskoler Sygefravær blandt lærerne Børnetæthed
16 Dagtilbud og skoler tre analytiske skridt 1. Kortlægge forskelle i kommunernes enhedsudgifter til børn i dagtilbud og skoler 2. Undersøge forskellige forholds sammenhæng med kommunernes enhedsudgifter 3. Afdække forskelle i kommunernes økonomiske prioritering af områderne, når man tager højde for strukturelt betingede udgiftsbehov
17 Hovedkonklusion: Store forskelle i kommunernes økonomiske prioritering, også når man har taget højde for strukturelt betingede udgiftsbehov
18 Forskel mellem faktiske og statistisk forventede enhedsudgifter Bruger kommunerne mere eller mindre pr. barn, end man skulle forvente ud fra deres strukturelt betingede udgiftsbehov? Siger noget om kommunernes økonomiske prioritering af dagtilbuds- og skoleområdet.
Økonomisk prioritering dagplejen 2013 19
Indekseret enhedsudgift Økonomisk prioritering over for faktiske enhedsudgifter Dagplejen, 2013 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 Økonomisk prioritering (indeks) 20
21 Økonomisk prioritering institutioner 2013 LANDKORT
Indekseret enhedsudgift Økonomisk prioritering over for indekserede, faktiske enhedsudgifter Institutioner, 2013 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 Økonomisk prioritering (indeks) 22
Økonomisk prioritering, skoler 23
Indekseret enhedsudgift Økonomisk prioritering over for indekserede, faktiske enhedsudgifter Folkeskolen inkl. specialskoler, 2012/2013 125 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120 125 Økonomisk prioritering (indeks) 24
25 Hovedkonklusioner - opsummering Første skridt: Store forskelle i de faktiske enhedsudgifter Andet skridt: Vi kan i højere grad forklare forskellene ift. skoler og dagpleje end ift. institutioner Tredje skridt: Store forskelle i økonomisk prioritering, også når man tager højde for strukturelle vilkår
26 Læs mere og hold dig orienteret Link til rapporten: Derfor er der forskel på, hvad børnene koster i kommunerne Link til rapporten: Så meget koster et barn i dagtilbud Link til rapporten: Så meget koster en skoleelev Tilmeld dig KORAs nyhedsbrev her
Et Bæredygtigt Børneområde i Frederikshavn Kommune v. Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget Heidi Becker-Rasmussen, direktør Vibeke Post Madsen, Børn og Skole chef
Film
Det politiske perspektiv Hvad var udfordringen og hvorfor besluttede vi dét, vi gjorde? Hvilke udfordringer har vi valgt at leve med?
Forvaltningens perspektiv Hvad adskiller vores løsning fra en traditionel område- og distriktsstruktur? Hvad regner vi med at få ud af det? Hvordan har vi grebet det an?
Det faglige perspektiv Hvad kan vi allerede nu se af resultater? Hvad har været svært?