Status og handlingsplan for Blackboard-projektet på Health 2016

Relaterede dokumenter
Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015

FAKULTETERNES HANDLEPLANER

EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV

Studiemiljø2014 Aarhus Universitet

HEALTH EDU-IT SATSNING

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

BLACKBOARD KURSUSSKABELON TIL STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMATERIALE OG BRUGERGUIDE

BLACKBOARD KURSUSSKABELON TIL STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMATERIALE OG BRUGERGUIDE

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

DIGITALISERING AF EVALUERING

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Rolle- og ansvarsfordeling på uddannelsesområdet på Institut for Folkesundhed

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

på Institut for Statskundskab

Notat AARHUS UNIVERSITET. Kompetenceudvikling af undervisere ifm. implementeringen af Blackboard på Arts

Vedr.: Evalueringsrapport for 2013

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

Evaluering af masteruddannelserne, foråret 2010

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Evalueringsrapport - efteråret 2017 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Delpolitik for e-læring

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

Forår 2017 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS

AARHUS UNIVERSITET. Fraværende: lektor Hanne Kronborg Foverskov (afbud), studerende

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/

RETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT VERSION 1.0

Efterår 2016 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

K U R S U S K A T A L O G

EDU-IT-SATSNINGEN AARHUS UNIVERSITET EDU-IT KICK OFF BERIT EIKA 13. MARTS 2018 PROREKTOR

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Akkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Strategi Blended Learning i KomU

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Seminaroversigt Modul 2 Forår Aarhus Metoder til undersøgelse og dokumentation af klinisk sygeplejepraksis

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F

Årsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service. Bo Martin Bibby. 17. januar Aarhus Universitet

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Artikel 5: Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

Videndeling

Helhedsorienteret undervisning.

Virksomhedsplan. IA Sprog

Inspirationskatalog. Introduktion

Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring

Den Digitale Døttreskole

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Kategorier af it i undervisningen

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Semesterevaluering for 2. semester kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Den socialfaglige værktøjskasse

december 2017 Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Referat fra mødet i HD Studienævnet Tirsdag den 15. maj Bygning 2630, lokale K102

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Kompetenceudviklingsplan for 2016

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Transkript:

au AARHUS UNIVERSITET Status og handlingsplan for Blackboard-projektet på Health 2016 Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser Af Janne Saltoft Hansen

Indhold Bilag... 1 Opsummering af handlingsplan... 2 Formål med rapporten... 2 Status... 3 Status på aktiviteter... 3 Undervisning og introduktion... 3 Rådgivning og support... 3 Udvikling af learning design-model og guidelines... 3 Pilotprojekter... 4 Projektaktiviteter... 4 Status på anvendelsen... 5 Handlingsplan... 7 Handlingsplan for tydeliggørelse af informationsstrukturer... 7 Handlingsplan for styrkelse af kommunikation... 8 Handlingsplan for transformation af undervisningsforløb... 8 Projektaktiviteter... 8 Milepæle... 9 Bilag Bilag 1: Strategiske områder og mål Bilag 2: Kurser i fase 2 Bilag 3: BLAME-model, parametre, subparametre og kategorier Bilag 4: Uddannelsesplan Edu it, HE 1

Opsummering af handlingsplan Inden for de 3 strategiske områder: Tydeliggørelse af informationsstrukturer, styrkelse af kommunikation og transformation af undervisningsforløb vil udvikling primært have fokus på transformations af undervisningsforløb, mens aktiviteter på de to øvrige områder hovedsageligt vil dreje sig om konsolidering. Basiskursus og udvidet kursus i Blackboard er i drift, og i forhold til uddannelsesplanen planlægges løbende udvikling og distribution af inspirationsmateriale og hyldevarer, således at brugerne kan drage fordel af hinandens ideer og erfaringer. Desuden skal Health Learning Design Toolkit (inkl. model) implementeres i relevante kursusforløb med henblik på at sikre kvaliteten og muliggøre skalerbarhed gennem en fælles referenceramme for udvikling af blended learning. Endelig skal der ske en fortsat styrkelse af informationsstrukturer, og der skal foregå projektaktiviteter primært vedrørende overgangen til fase 3. Formål med rapporten I Blackboard-projektet på Health udføres opgaver til opfyldelse af de visioner, der er for Educational IT på AU. Desuden er projektet en del af AU s fælles implementeringsprogram, der står for implementeringen af den fælles Blackboard-løsning på tværs af fakulteter. Planen for Blackboard-programmet på AU er inddelt i følgende faser Fase 1: (1. oktober 2013 1. februar 2015) Specifikation, implementering og ibrugtagning. Fase 2: (1. februar 2015 1. april 2016) Konsolidering, videreudvikling, udfasning, arkivering, samkøring til fælles platform og systemforvaltningsaftale. Fase 3: (1. april 2016 1. august 2016) Nedlukning af implementeringsprogram, endelig overdragelse af viden, dokumentation, assistance til business as usual. Rapporten for Blackboard tager udgangspunkt i den strategi og handlingsplan, som er beskrevet i Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015, hvor der blev formuleret en 3-årig strategi for educational it med Blackboard på Health med udgangspunkt i AU Strategi og AU Udviklingskontrakt. Varighed af strategi for Educational IT med Blackboard på AU AU Strategi AU Udviklingskontrakt HE Strategi HE Handlingsplan 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Figur 1: Varighed af strategi for Educational IT med Blackboard på AU 2

I strategien er udvalgt tre strategiske områder 1 : Tydeliggørelse af informationsstrukturer Styrkelse af kommunikation Transformation af undervisningsforløb I strategiens gyldighedsperiode laves årligt en handlingsplan for at sikre opfyldelse af målene på de strategiske områder. I denne rapport gives en status på Fase 2, som det ser ud på Health og desuden fremlægges en handlingsplan for det kommende år. Status Status på aktiviteter Nedenfor gives en status på de aktiviteter, som er udført i projektet i Fase 2. Undervisning og introduktion Blackboard Basiskursus (2t) afholdes som åbent kursus minimum 4 gange årligt. Desuden er udviklet et udvidet Blackboard-kursus, som består af to moduler af hver 2 timers varighed: Indholdsudvikling og aktiverende undervisning. Dette kursus er bygget op omkring Health Learning Design-Model og har fokus på pædagogisk anvendelse af systemet. Begge moduler afholdes minimum en gang pr semester. Det er muligt at tilmelde sig venteliste for både basiskursus og udvidet kursus for at kunne udbyde kurser efter behov. Foruden de åbne kurser tilbydes specialtilrettelagte kurser, hvilket ofte benyttes af undervisergrupper. Ca. 240 medarbejdere har været på kursus i Fase 2 2 Rådgivning og support Relationerne til de faglige miljøer vægtes højt, og vi indgår jævnligt som sparingspartnere og yder individuel rådgivning. Desuden bruges der tid på at facilitere og vedligeholde relationer til superbrugergruppen, der tæller 27 superbrugere (TAP/VIP) fordelt på alle institutter. Udover løbende kontakt afholdes der fast superbrugermøde 2 gange årligt. Udvikling af learning design-model og guidelines Da udviklingen af blended learning-forløb har været nyt for mange undervisere, er der i forbindelse med udviklingen af det udvidede Blackboard-kursus udviklet en learning design-model, der har til formål at sikre kvaliteten og muliggøre skalerbarheden i forbindelse med udvikling af denne type forløb. Samtidig er det hensigten at bruge modellem som fælles referenceramme, der giver aktører i undervisningsudvikling fælles begreber og retningslinjer til at tale og samarbejde om 1 Se bilag 1 for en oversigt over mål i HE Strategi inden for de strategiske områder 2 Se bilag 2 for en oversigt over afholdte kurser i Fase 2 3

undervisningsudvikling. Der har været lagt vægt på at en learning design-model skal opfylde følgende kriterier: Skal sætte fokus på at skabe sammenhængende undervisningsforløb Understøtte aktiverende undervisning Understøtte metoder som Flipped Classroom og JiTT Være praktisk anvendelig for undervisere under udvikling af blended learning-forløb Learning design-modellen er en del af et samlet toolkit, som præsenteres i et hæfte med guidelines, procesbeskrivelse og hjælpeværktøjer til understøttelse af modellen og udvikling af materiale og aktiverende undervisning med Blackboard. 3 Pilotprojekter Blackboard implementeringsprojektet på Health har i Fase 2 stået for tre pilotprojekter. Mit Studie-fane til studerende i Blackboard. Fanen er udviklet i samarbejde med HE Studier på baggrund af ønsker fra en brugergruppe af studerende. Man kan fra fanen linke til andre studiesystemer og udvalgte steder på studieportalerne. Fanen vedligeholdes af HE Studier. Figur 2: Health-studerendes fane i Blackboard Deling af specialer i Blackboard er et pilotprojekt i samarbejde med AU Library, HE Studier og uddannelser på Folkesundhed (primært Sygepleje). I projektet er fundet en løsning, hvorpå specieler kan opbevares, tagges med metadata og gøres tilgængelige for studerende. Det forventes, at systemet tages i brug i løbet af forårssemesteret 2016. Systemet administreres af HE Studier. Initiering af Blended Learning på IKM er et pilotprojekt, hvori mulighederne for at opstarte brug af blended learning og herunder flipped classroom er undersøgt på Institut for Klinisk Medicin. I initieringsprojektet er afholdt opstartsmøder med kursusleder og undervisere på 5. semester KA. Projektet er i foråret fortsat i et selvstændigt projekt: Blended Learning på IKM. Projektaktiviteter I fase 2 har der stadig været en del projektaktiviteter, hvor de væsentligste er: Møder i projektlederforum hver 14. dag 3 Se hjemmesiden Undervisningsudvikling med blended learning på cesu.au.dk for at downloade learningdesign model og hæftet Indholdsudvikling og aktiverende undervisning med Blackboard 4

Deltagelse i arbejdsgruppe vedrørende GAP-analyse i forbindelse med samkøring på fælles platform for BSS/øvrige AU Arbejdsmøder omkring bla: Test af funktionalitet, prioritering af behov, supportsite, eksterne brugere Deltagelse i arbejdsgruppe vedrørende beskrivelse af nyt Edu-IT-forum Møder med interessenter herunder kursusledere, undervisere, studerende og administrativt personale fra He Studier, Institutter og PhD-skolen Status på anvendelsen Alle kurser på Blackboard er i november 2015 med Blame-modellen 4 undersøgt ved hjælp af parametre knyttet til de tre strategiske områder. Som året før er kurserne målt i forhold til informationsstrukturer og kommunikation. Desuden er parameteren transformation af undervisningsforløb, som det sidste år var for tidligt at måle på, medtaget i år. Kurserne er på baggrund af målingerne inddelt i tre kategorier, hvor kategori 3 er kurser med den højeste score, mens kategori 1 har den laveste score. Kategori 0 er kurser helt uden aktivitet. Disse var medtaget sidste år, men er frasorteret i år, da det har vist sig at den manglende aktivitet primært har naturlige årsager, f.eks.: kurset er et valgfag som ikke blev oprettet, kurset kører på BSS, kurset er en forudsætningsaktivitet til administrativt brug, eller kurset er et speciale eller et andet særligt forløb, hvor Blackboard ikke skal benyttes. Kategorierne bruges for at få et samlet overblik over, hvor der bør sættes ind med ekstra information og rådgivning. Parameter Subparameter Subparameterscore Samlet Struktur Kommunik ation Transform ation Kvalitet af forsiden 2,81 Lettilgængeligt 3,50 undervisningsmateriale Rød tråd på kurset 3,16 Rettidige meddelelser 2,92 Relevant og målrettet 3,23 kommunikation Gensidig kommunikation 2,06 Underviserens forståelse 1,62 og anvendelse af aktivitets- og Relevans i 2,15 undervisningen Aktivitetsskabende 1,60 parameterscore 3,16 2,74 1,79 Total score 2,56 Tabel 1: Subparameterscore, samlet parameterscore og total score (Scoren kan være 0-5) Tabel 1 viser de enkelte parametre, subparametre og deres parameterscores. Her ses det, at det er lettest for underviserne at anvende grundlæggende funktionalitet, der allerede er kendt fra AULA. 4 Bilag 3 viser en oversigt over BLAME-modellen, parametre, subparametre og beskrivelse af kategorier 5

Informationsstrukturer er den parameter, der scorer højest, mens Transformation af undervisningsforløb scorer lavest. Af figur 3 ses, hvordan områderne Tydeliggørelse af informationsstrukturer og Styrkelse af kommunikation har udviklet sig fra undersøgelsen i 2014 til undersøgelsen i 2015. Figuren viser både de offentliggjorte tal fra 2014 med kategori 0 og tallene uden kategori 0, da undersøgelser har vist, at kategori 0-kurser oftest er kurser, som ikke skal benyttes. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Gns. i 2015 Gns i 2014 uden kategori 0 Gns. i 2014 m. kategori 0 Figur 3: Udvikling af subparameterscore fra 2014 til 2015 Generelt kan man se at parameterscoren har været stigende på områderne. Eneste undtagelse er gensidig kommunikation, som er den subparameter, der hænger tættest sammen med transformation af undervisningsmateriale. Det er desuden interessant at se, hvordan de forskellige uddannelser fordeler sig med hensyn til kategorier, hvilket angives i figur 4. Kategori 3 Kategori 2 Kategori 1 0,00% 20,00% 40,00% 60,00% 80,00% Sygepleje Optometri Odontologi Tandplejeruddannelsen Idræt Folkesundhedsvidenskab Medicin Figur 4: Kategorier fordelt på uddannelse 6

Her ses det, at Folkesundhedsvidenskab og Sygepleje har flest kurser i kategori 3, og desuden har Sygepleje færrest i kategori 1, mens odontologi har over dobbelt så mange som de øvrige. Handlingsplan Blackboard-projektets fase 1 var primært koncentreret om de strategiske områder Tydeliggørelse af informationsstrukturer og Styrkelse af kommunikation, da funktionalitet til understøttelse af disse områder allerede var kendt fra AULA og desuden har grundlægende betydning for Transformation af undervisningsforløb (jf. Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015). I fase 2 er fokus på Transformation af undervisningsforløb øget markant, og området er derfor undersøgt selvstændigt. Dette stemmer overens med det fokus og de prioriteringer, der har været i de enkelte faser, men scoren fortæller også, at selv om transformation af undervisning formentlig er en parameter med stigende score, idet det ikke gav mening at måle i 2015, så er det en parameter, der fortsat skal have et betydeligt fokus. Dette skal suppleres med indsatser på de øvrige områder for at fastholde hensigtsmæssig anvendelse af grundlæggende funktionalitet og skabe rum til forbedringer på begge områder. I forhold til uddannelsesplan 5 har både fase 1 og 2 primært fokuseret på medarbejdergrupperne 1 og 2, som er de grupper med lavest interesse og færrest kompetencer inden for edu it. Dette har resulteret i et basiskursus og et avanceret kursus i Blackboard med fokus på funktionalitet og pædagogisk anvendelse. Gruppe 3 har fået uddannelsestilbud gennem længerevarende forløb, som adjunkt- og seniorpædagogikum eller via samarbejde i enkelte pilotprojekter. I projektets næste fase vil der stadig være fokus på gruppe 1 og 2, men de grundlæggende kurser er udviklet og i drift. Udviklingsarbejdet skal derfor koncentreres om den del af planen, hvor erfaringer fra medarbejdergruppe 3 og 4 skal formidles til øvrige brugere som eksempelvis cases til inspiration eller hyldevarer. Handlingsplan for tydeliggørelse af informationsstrukturer Det ses af undersøgelsen af Blackboardkurser, at informationsstrukturer har været en parameter i stigning, og det er det område, der har den højest scorende parameter. De fleste af årets indsatser er indfriet, idet området har haft specifikt fokus i det 2-timers grundlæggende basiskursus, der er udviklet guidelines på området og indledt samarbede med superbrugere, undervisere og sekretærer om forbedringer. Området er på vej mod en stabilisering, men det er vigtig stadig at holde fast og også det næste år sikre yderligere konsolidering og forbedringer. Indsatser Indsatser for det næste år Opsamling på de kurser, der scorer dårligst og initiativ til forbedringer i samarbejde med superbrugere 5 Se bilag 4: Udannelsesplan: Educational IT Health 7

Handlingsplan for styrkelse af kommunikation Dette område scorer lidt lavere end informationsstrukturer, formentlig fordi en del online kommunikation hænger sammen med brug af nye sociale læringsværktøjer, hvilket betyder, at transformation af undervisningsforløb har indflydelse på området. Det er derfor et nyt område for mange undervisere og bør styrkes i forbindelse med indsatser for transformation af undervisningsforløb. Indsatser Ingen selvstændige indsatsområder, men området styrkes i forbindelse med indsatser for transformations af undervisningsforløb. Handlingsplan for transformation af undervisningsforløb Dette område har først for alvor fået fokus i fase 2, og det er derfor forventeligt at det vil score lavere end de to øvrige områder. Det er også dette område, som skal have det største fokus, og hvor der skal gøres flest indsatser i det kommende år. De centrale pædagogiske temaer, som sidste år blev udvalgt i samarbejde med superbrugere på institutterne, institutledere fra IKM, IBM og FSV, samt kolleger på CESU er stadig aktuelle. Desuden er aktiverende undervisning tilføjet eksplicit. De pædagogiske temaer er: Aktiverende undervisning ved hjælp af Educational IT og Blackboard både in-class og out-ofclass Blended learning og flipped classroom: Muligheden for i LMS at arbejde med stoffet mellem konfrontationstimerne, således at disse kan bruges på et højere taksonomisk niveau til f.eks. refleksion, diskussion og anvendelse Feedback til studerende Social læring: F.eks. brug af de kollaborative læringsværktøjer Peer Leaning: Muligheden for at studerende lærer og får feedback af hinanden Indsatser Planlægning af hvordan pilotprojekter og ideer i medarbejdergruppe 3 og 4 kan formidles som cases til inspiration og hyldevarer til øvrige brugere. Planen skal både indeholder en plan for udvikling af hyldevarer og for distribution og implementering. Initiering af ovenstående plan, dvs. opsamling af case fra pilotprojekter, udvikling af hyldevarer og distribution. Implementering af Health Learning Design ToolKit (inkl. model) f.eks. gennem Master Class til ambassadører (Faculty Development), Modul 0, adjunkt- og seniorpædagogikum. Undersøgelse af Odontologi og de faktorer, der gør, at fakultetet har markant flere kurser i katagori 0. Projektaktiviteter Fase 3 er en overgang fra implementering til drift. De kommende projektaktiviteter er derfor i høj grad relaterede til denne overgang. Desuden vil der ske fortsat udvikling og forbedringer i Blackboard, som giver løbende aktiviteter. Eksempler på aktiviteter er: Aktiviteter i forbindelse med overgang til fælles platform Løsning for alumner Afmelding fra organisationer Systemforbedringer, f.eks: fremmøderegistrering, løsning for synkron læring mv. 8

Samarbejde med øvrige projekter for studiesystemer, herunder planlægningssystem og digital eksamen Milepæle Indsatser fra handleplanerne og de understøttende projektaktiviteter resulterer tilsammen i en række milepæle, som skal nås i løbet af det kommende år. Nedenfor findes en oversigt over de vigtigste milepæle, og det er angivet i hvor høj grad indfrielsen af milepælen er afhængig af andre. Grøn betyder, at der er en lav grad af afhængighed, mens rød betyder, at graden af afhængighed er høj. Listen indeholder kun de overordnede milepæle, og disse kan eventuelt justeres i forhold til det fælles Blackboard-program. Milepæl Dato Afhængighed Statusrapport 2015+Handleplan 2016 Maj 2016 Aftaler for forbedringer på de lavest scorende kurser lavet i September 2016 samarbejde med superbrugerne er fastlagt Plan er udarbejdet for løbende udvikling af September 2016 inspirationsmateriale og hyldevarer Udvikling og distribution af inspirationsmateriale og hyldevarer Maj 2017 i forhold til planen for 2016/17 Learning design model og toolkit integreret i relevante December 2016 undervisningsforløb Resultat af undersøgelse af kurser på odontologi Oktober 2016 Løsning for afmelding fra organisationer Juni 2016 Løsning for synkron læring December 2016 Løsning for fremmøderegistrering December 2016 Tabel 2: Milepæle for 2016 X X X X X X X X X 9

Bilag 1: Strategiske omra der og ma l Vi har udvalgt tre strategiske områder, som på hver sin måde skal bidrage til at indfri vores ambitioner, og som derfor også stemmer overens med den konkrete evaluering af anvendelsen af Blackboard: Tydeliggørelse af informationsstrukturer Styrkelse af kommunikation Transformation af undervisningsforløb Områderne og deres strategiske mål er nærmere beskrevet herunder. Tydeliggørelse af informationsstrukturer Med et nyt LMS bliver det nemt at dele informationer undervisere og studerende imellem f.eks. i form af forelæsningsnoter, eksamensopgaver, diskussionsindlæg mv. Det er derfor væsentlig at have en strukturering af informationer og materiale, der er tydelig for alle brugere. Målene er: Tillid hos brugerne til at tilgængelig information findes nemt og uproblematisk Strukturer der fremmer overblik over det enkelte Blackboard-kursus Sammenhængende, logiske og konsekvente informationsstrukturer i Blackboard-kurser Styrkelse af kommunikation Det nye LMS giver nye kanaler for kommunikation mellem studerende, undervisere og administration. Det skal derfor sikres at kanalerne bruges således at kommunikationen styrkes. Målene er Relevant og målrettet kommunikation til den enkelte bruger Effektiv kommunikation, hvor meddelelser når modtageren i rette tid Styrkelse af relationer mellem undervisere og studerende, samt tværfaglige relationer Transformation af undervisningsforløb Endelig bliver der i med det nye LMS stillet en række læringsværktøjer til rådighed, der kan bruges til opbygning af tidssvarende undervisningsforløb med henblik på de studerendes kompetenceudvikling. Målene er: Udnyttelse af de pædagogiske muligheder og integration af Educational IT i undervisningsforløb Øget aktivitet hos de studerende i og mellem forelæsninger Forbedring af de studerendes opfattelse af modtaget feedback Differentiering af undervisning

Bilag 2: Kurser i fase 2 1. februar 15 31. marts 16 Sted Dato Antal Art og tid Superbrugermøde 22/4 2015 Workshop 1½ Sygepleje 28/4 2015 15 Introduktion 1t Engelsksprogede 13/5 2015 6 Kursus 2t Biomedicin vest 30/6 2015 3 Kursus 1½ Alle, åbent (basis) 19/8 2015 12 Kursus 2 t Alle, åbent (basis) 19/8 2015 10 Kursus 2 t PhD-skolen 21/8 2015 4 Kursus 2 t Professionsspor 29/9 2015 25 Introduktion 1 t Forskerprogrammet om patientinvolvering 6/10 2015 20 Workshop 2 t Forsknings- og professorsekretærer 29/10 2015 18 Kursus 2 t Alle, åbent (avanceret inholdsudvikling) 6/11 2015 15 Kursus 2 t Alle, åbent (avanceret aktiverende undervisning) 6/11 2015 15 Kursus 2 t Biomedicin 17/11 2015 Intro - feedback-workshop Odontologi 24/11 2015 Intro - feedback-workshop Folkesundhed 1/12 2015 Intro - feedback-workshop Superbrugermøde 8/12 2015 Workshop1½t Læger og lægesekretærer Viborg Nov/dec 20 Introduktion 1½t Farmakologi 5/1 2016 12 Introduktion 0,75t Alle, åbent (basis) 15/1 2016 5 Kursus 2t Alle, åbent (basis) 15/1 2016 7 Kursus 2 t Alle, åbent (avanceret indholdsudvikling) 9/2 2016 12 Kursus 2t Alle, åbent (avanceret aktiverende undervisning) 9/2 2016 12 Kursus 2t Læger og lægesekretærer Silkeborg 1/3 2016 8 Kursus 1½t SKT 15/3 2016 12 Kursus 3t Farmakologi 29/3 2016 12 Kursus 0,75t I alt 243

Bilag 3: BLAME-model, parametre, subparametre og kategorier BLAME-modellen (Udviklet af Andreas Bennedsen) Parametre og subparametre Kasser viser de 3 parametre og deres subparametre. Subparametrene er beskrevet yderligere nedenfor.

Informationsstruktur: Kursets opbygning skal være letforståelig og lettilgængelig. Kvaliteten af forsiden: Er der en beskrivelse af, hvordan de studerende skal bruge kurset i Blackboard? Forventninger til arbejdsindsats, vejledningen i opbygningen af kurset. Får underviseren brugt forsiden hensigtsmæssigt i form af at formidle den vigtigste information? Lettilgængeligt undervisningsmateriale: Er undervisningsmaterialet lettilgængeligt? Er materialet struktureret i overskuelige undermapper eller lignende? Kan de studerende få adgang til relevant materiale hurtigt og let? Rød tråd på kurset: Er der sammenhængskraft i kurset? Er der en rød tråd? Anvendes alle menupunkterne? Kommunikation: De studerende skal have adgang til relevant information. Kommunikationen skal være tydelig, præcis og gensidig. Rettidige meddelelser: Hvor tit sender underviserne meddelelser ud? Er de relevante? Relevant og målrettet information: Kan de studerende finde frem til informationerne? Er informationerne eller meddelelserne relevante? Gensidig kommunikation: Kan de studerende kommunikere med underviserne? Og med hinanden? Bliver gruppe-funktionen benyttet? Transformation af undervisningsforløb: Kurset skal lægge op til aktiverende undervisning Anvendelse af forskellige redskaber: Varierer underviserne anvendelsen af forskellige redskaber? Anvendes der nye værktøj? Anvendes både aktivitets- og Relevans i undervisningskontekst: Hvordan passer de anvendte aktivitets- og i den undervisningskontekst, som kurset er rettet mod? Faciliterer aktivitets- og læring? Skabe aktivitet på kurset: Hvordan påvirker aktivitets- og aktiviteten på kurset? Kategorier Bedømte kurser opdeles i 3 kategorier, som beskrives her: Kategori 1: Score 0,00-2,00: Dette er den lavest scorende del af kurserne. Kendetegnende for kategorien er: Kurset har manglende eller ingen struktur Kurset er uoverskueligt og dårligt vejledt Kommunikationen er dårlig eller ikke eksisterende De studerende får ikke besked om relevant information De studerende har ikke mulighed for at kommunikere med underviseren eller medstuderende Der er næsten ingen aktivitets- og på kurset, og de har begrænset eller ingen relevans for undervisningskonteksten. Aktivitets- og ne skaber begrænset eller ingen aktivitet på kurset. Kategori 2: Score 2,01-3,50: Kendetegnende for kategorien er, at kurset har en nogenlunde struktur, men mangler en tydelig rød tråd og/eller vejledning i brug af kurset. Kendetegnende er: Kommunikation er til stede, hvor der bliver givet information vedr. undervisningen, enten i form af mails eller meddelelser Kommunikation er ikke 100 % opdateret, så de mest aktuelle beskeder kommer først frem

De studerende har mulighed for at kommunikere med underviser og medstuderende, men fora fungerer ikke optimalt Anvendelsen af aktivitets- og er anvendt med forståelse for elementerne, og hvordan de er relevante i undervisningen. Aktivitets- og ne skaber nogen online aktivitet hos de studerende. Kategori 3: Score 3,51-5,00: Kendetegnende for kategorien er, at strukturen er tydelig, og man kan hurtigt finde frem til det relevante stof. Kendetegnende er: En god og præcis vejledning, der viser, hvordan de studerende skal bruge Blackboard for at få det optimale ud af kurset Kommunikation er kort og præcis Relevant information kommer først og er let at finde frem til De studerende har god mulighed for at kommunikere med underviser og medstuderende igennem fora og grupper på kurset Aktivitets- og ne er anvendt variereret og er relevante undervisningsfremmende og relevante for kurset. Aktivitets- og ne skaber stor online aktivitet og læring hos de studerende.

Parameter Subparameter 0 1 2 3 4 5 Kvalitet af forsiden Ingen forside Meget begrænset Noget indhold Indhold på forsi- Indhold på forsi- Indhold på forsi- indhold uden med ringe inforden med nogenden med god inden af god infor- informativ kvalitet mativ kvalitet. Der lunde informativ formativ kvalitet mativ kvalitet er dårlig opsætning kvalitet. Der er manglende be- forventningerne ringe opsætning skrivelse af for- til studerendes ventningerne til anvendelse af de studerende. kurset er her beskrevet. Der er nogenlunde Der er opsætning god opsætning Lettilgængeligt Intet materiale Meget materiale undervisningsmateriale Struktur Rød tråd på kurset Ingen aktivitet Meget begrænset upload undervisningsmateriale og af dårlig kvalitet Meget begrænset og usystematisk aktivitet på kurset. Væsentlige ændringer i skabelonen Noget af undervisningsmaterialet er uploadet, men materialet er ikke opdelt og er meget svært at finde rundt i Skabelonen er blevet justeret med den effekt, at det er svært for de studerende at navigere rundt. Der er ingen beskrivelser i anvendelser af de forskellige sektioner på kurset. er uploadet, og det er i nogen grad opdelt. De studerende oplever det dog stadig svært at finde hurtigt og let frem til undervisningsmaterialet Skabelonen er overholdt, men der mangler sammenhængskraft i kurset (ikke alle sektioner er anvendt). Der mangler beskrivelser af anvendelsen af de forskellige sektioner på kurset Alt materiale er uploadet, og det er i høj grad opdelt i mapper. Enkelte elementer forstyrrer de studerendes navigation og giver dem nogen udfordringer ved at hente materialet Skabelonen er overholdt, og der er stor sammenhængskraft i kurset. Der mangler i nogen grad beskrivelse af de anvendte sektioner. De studerende har let ved at navigere rundt på kurset Undervisningsmaterialet er uploadet og opdelt i undermapper, der giver god mening. De studerende kan hurtigt og let tilgå undervisningsmateriale af høj kvalitet Skabelonen er overholdt, og der er stor sammenhængskraft i kurset. Der er fyldestgørende beskrivelser af de fleste sektioner på kurset, og de studerende har meget let ved at navigere rundt

Parameter Subparameter 0 1 2 3 4 5 Rettidige meddelelseser Ingen meddelel- En introduktions Få meddelelser Ofte udsendelse Mange meddelel- meddelelser uden med lidt relevans af meddelelser ser (for mange?) særlig relevans med høj relevans Kommunikation Relevant og målrettet information Gensidig kommunikation Ingen aktivitet Meget begrænset en vejs kommunikation fra underviser til studerende Ingen aktivitet Information er meget begrænset og svært tilgængeligt Information findes, men det er svært at finde frem til aktuel information Nogen en vejs kommunikation fra underviser til studerende. Kontaktinformation på underviser fremgår på Blackboard med noget relevans Information om undervisning er til stede, men har ikke nogen tydelig orden, så de studerende kan finde de mest aktuelle informationer først Mulighed for to vejs kommunikation mellem underviser og studerende vha. grupperum, diskussionsfora eller lignende. Ingen beskrivelse af anvendelsesformerne. Kontaktinformation på underviser fremgår på Blackboard Informationen om undervisningen er god og up-todate. Opsætningen af information har enkelte mangler for at de studerende hurtigt kan danne sig et overblik Der er mulighed for to vejs kommunikation mellem underviser og studerende vha. grupperum, diskussionsfora eller lignende. Mangler dog en beskrivelse af forventninger til anvendelse Mange meddelelser med høj relevans, der henviser de studerende til de relevante steder på Blackboard kurset Information om undervisningen er god. Opsætningen af information fungerer således, at de studerende hurtigt kan gennemskue, hvad der er mest aktuelt. Der er mulighed for to vejs kommunikation mellem underviser og studerende vha. grupperum, diskussionsfora eller lignende. Der er en god beskrivelse af, hvordan de studerende bør anvende værktøjerne.

Parameter Subparameter 0 1 2 3 4 5 Underviserens Ingen aktivitet Meget begrænset forståelse og eller indhold aktivitet og indhold anvendelse af på kurserne aktivitets- og Transformering af undervisningsforløb Relevans i undervisningskontekst Aktivitetsskabende Ingen relevans Aktivitets- og skaber ingen aktivitet Aktivitets- og på kurset har meget begrænset relevans for faget Aktivitets- og skaber meget begrænset aktivitet på kurset Nogle aktivitetsog på kurset. Anvendt uden forståelse for læringsfremmende anvendelse af elementerne Aktivitets- og på kurset har nogenlunde relevans for faget Aktivitets- og på kurset skaber noget aktivitet Nogle aktivitetsog på kurset. Anvendt med nogenlunde forståelse for læringsfremmende anvendelse af elementerne Aktivitets- og på kurset har god relevans for faget. Læringsmålet og sammenhæng mellem aktiviteter på online delen er mangelfuldt beskrevet. Aktivitets- og på kurset skaber meget aktivitet på kurset Både aktivitets- og anvendes med variation på kurset. Der vises en nogenlunde forståelse af en læringsfremmende anvendelse af elementerne Aktivitets- og på kurset har god relevans for faget. Læringsmål, sammenhæng mellem aktiviteter inclass og out-offclass samt sammenhængen mellem fagligt indhold og online aktiviteter er nogenlunde beskrevet. Aktivitets- og på kurset skaber meget aktivitet på kurset, og de studerende har lidt interaktion med hinanden Både aktivitets- og anvendes med variation på kurset. Der vises en god forståelse af en læringsfremmende anvendelse af elementerne Aktivitets- og på kurset har god relevans for faget. Læringsmål, sammenhæng mellem aktiviteter in-class og out-off-class samt sammenhængen mellem fagligt indhold og online aktiviteter er tydeligt og godt beskrevet. Aktivitets- og på kurset skaber meget aktivitet på kurset, og de studerende har meget interaktion med hinanden

Bilag 4: Udannelsesplan Edu IT, HE Målgrupper I kompetenceudviklingen inden for Educational IT på Health arbejder vi med fire forskellige målgruppe: Studerende VIP, faste undervisere DVIP, eksterne/deltidsundervisere TAP, ansat i AU Studier Health eller som kursussekretærer Foruden denne overordnede opdeling er medarbejderne (VIP og TAP) også opdelt i 4 grupper i forhold til deres interesse og kompetencer inden for Educational IT: Gruppe 1: Medarbejder med lav eller ingen interesse/kompetencer i Educational IT Gruppe 2: Den almene medarbejder uden ekstra interesse/kompetencer i Educational IT Gruppe 3: Medarbejderen med ekstra interesse/kompetencer i Educational IT Gruppe 4: Medarbejderen med et særligt engagement/kompetencer i Educational IT Grundlæggende principper i uddannelsesplan for medarbejdere Uddannelsesplanen har individuelt fokus på målgrupperne for at målrette uddannelsestilbud og udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt. Planen for uddannelse af medarbejdere tager udgangspunkt i gruppeopdelingen af medarbejderne i forhold til deres interesse- og kompetenceniveau, da dette har betydning for typen af uddannelsestilbud. Opdelingen i forhold til de overordnede målgrupper benyttes, når indholdet i Educational IT-undervisningen fastlægges i detaljer. Planen er illustreret i figuren herunder. Illustration af uddannelsesplan for medarbejdere i Educational IT.

Gruppe 1 og 2 skal løbende have forbedret deres kompetencer og skal tilbydes grundlæggende kurser på forskellige niveauer, der har til formål at hæve kompetenceniveauet for den enkelte medarbejder. Gruppe 3 skal tilbydes mere avanceret uddannelse i længerevarende uddannelsesforløb. Gennem disse uddannelsesforløb skal der etableres konkrete pilotprojekter, der på den ene side har til formål at skabe cases til inspiration og erfaring til resten af organisationen og på den anden side skal bruges til, at CESU kan udvikle konkrete pakker og hyldevarer til almene medarbejdere ved integreringen af Educational IT i undervisningsforløb. Keglerne symboliserer inspiration, erfaring og redskaber, der via pilotprojekter bliver til gavn for den almene bruger. Medarbejdere i gruppe 4 vil vi ikke i først omgang tilbydes et forløb, da de sagtens selv kan håndtere projekterne. Vi vil dog så vidt muligt skabe kontakt og bruge deres erfaringer i det omfang, det kan lade sig gøre. Grundlæggende principper i uddannelsesplan for studerende Generelt tager meget få studerende imod deciderede kurser i Educational IT. Information, f.eks. omkring kommunikationskanaler, overordnede strukturer mv., der er essentielt for studerende, er en integreret del af AU Library s introduktion til alle nye studerende. Desuden findes der til denne gruppe korte vejledninger og videoer. De studerende er repræsenteret i flere brugergrupper for at sikre, at deres behov imødekommes bedst muligt