Danskfagets rammer og udfordringer Lise Vogt Hvor er danskfaget lige nu? Fælles Mål 2009 Fokus på læsning Faglig læsning i dansk og alle de andre fag De nye prøveformer i 9. og 10. klasse især prøveform B 360 graders eftersyn og dansk Andre kommunikations- og udtryksformer i dansk
FÆLLES MÅL 2009 DANSK
3
Overordnede ændringer i dansk Større klarhed i målene operationelle mål Tydelig progression i læsning faglig læsning Ord- og begrebsforråd i centrum Genrebevidsthed og -beherskelse er styrket Eleverne skal kunne begå sig blandt flere sprog It- og medieområdet er styrket
It-området Fokus på brug af læring om læring med it It ekspertpanel Undervisningsministeriet nedsatte et panel bestående af it-eksperter, der fik til opgave at komme med udtalelser om målene for it- og mediekompetencer i folkeskolen. 5
Fagformål Fælles Mål Fælles Mål II Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. 6
Fagformål Fælles Mål Fælles Mål II Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. 7
Fagformål Fælles Mål Fælles Mål II Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 8
SLUTMÅL CKF er fastholdt Det talte sprog Det skrevne sprog læse skrive Sprog, litteratur og kommunikation 9
Læsning - definitioner Læsestrategier: Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier: afkodningsstrategier læseforståelsesstrategier 10
Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. 11
Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser : Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter. 12
Læseforståelse Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. For at forstå Lille Claus og Store Claus af H.C. Andersen skal læseren både kunne forstå det gamle sprog og erkende, hvordan Lille Claus hele tiden snyder Store Claus. "O du er en lykkelig Mand!" sagde store Claus, "troer Du, jeg ogsaa faaer Havqvæg, naar jeg kommer ned paa Bunden af Aaen!" "Jo, det skulle jeg tænke," sagde lille Claus, "men jeg kan ikke bære dig i Sækken hen til Aaen, Du er mig for tung, vil Du selv gaae der hen og saa krybe i Posen, saa skal jeg med største Fornøielse kaste dig ud." "Tak skal Du have!" sagde store Claus, "men faaer jeg ikke Havqvæg, naar jeg kommer ned, saa skal jeg prygle dig, kan Du troe!" "O nei! vær ikke saa slem!" og saa gik de hen til Aaen. Da Qvæget, som var tørstig, saae Vandet, løb det alt hvad det kunde, for at komme ned at drikke. "See, hvor det skynder sig!" sagde lille Claus; "det længes efter at komme ned paa Bunden igjen!" "Ja hjælp nu først mig!" sagde store Claus, "for ellers faaer Du Prygl!" og saa krøb han i den store Sæk, som havde ligget tvers over Ryggen paa en af Tyrene. "Læg en Steen i, for ellers er jeg bange jeg ikke synker," sagde store Claus. "Det gaaer nok!" sagde lille Claus, men lagde dog en stor Steen i Sækken, bandt Baandet fast til, og stødte saa til den: Plump! der laae store Claus ude i Aaen og sank strax ned til Bunds. "Jeg er bange, han ikke finder Qvæget!" sagde lille Claus, og drev saa hjem med hvad han havde. 13
Læseformål Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge ny viden og lære nyt? Er teksten valgt for at få en god oplevelse? 14
Læsemåder Den måde læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra baggrundsviden og forventninger om genrer læser man en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt. Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner for at tilgodese bestemte læseformål. læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en bestemt epoke beskriver børn læse flere digte af en lyriker for at undersøge særlige sproglige forhold 15
Læseteknikker Den metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Fx: at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten. 16
Faglig læsning eksempler på mål forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier (slutmål) forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk (slutmål) læse sig til danskfaglig viden (trinmål 6. klasse) anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form (trinmål 9. klasse) 17
Faglig læsning Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en begyndende anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efterlæseaktiviteter. (fra læseplan) Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der arbejdes med læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning og nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Om kompleksiteten i multiple tekster analyse og bearbejdning. (fra undervisningsvejledning) 18
Nationalt videncenter for læsning 19
Læsepris til skole på Frederiksberg 20
21
Læsepris til læsekonsulent 22
Bevidsthed om læsning Vurdere eget udbytte af det læste Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Bruge læsning som redskab til omverdensforståelse 23
Cooperative learning læsning et eksempel Rollelæsning alle er aktive Organisering grupper på fire elever 1. Oplæsningsmester læser første afsnit højt 2. Referentmester giver et referat af afsnittets indhold (evt. skrives 5 stikord) 3. Overskriftsmester finder en dækkende overskrift til afsnittet (skrives ned) 4. Sammenhængsmester forklarer sammenhængen med det forudgående, med egen viden, eller forudsiger, hvad der kan følge Rollerne roterer med uret, og næste afsnit læses. 24
Oplæsning til hverdag I forbindelse med tekstarbejde Brændpunkter Resume Dialog Synsvinkelskift Sproglige markeringer Fortolkning I klassen, i grupper, for læreren Sidde ned eller stå op Arbejde med mimik, gestik, kropssprog, artikulation, betoning, pauser 25
DM i oplæsning for 6. klasse 26
Dansklærerforeningens oplæsningskonkurrence 27
Test i 2011 28
It-baserede test - dansk Adaptive test Elevprofiler Opfølgning Tre profilområder dansk læsning: Sprogforståelse Afkodning Tekstlæsning 29 29
30
31
Faglig læsning Hvad er læseformålet? Hvad ved jeg i forvejen? Hvad skal jeg lære? Hvilken læsestrategi skal jeg anvende? Hvilken læseteknik skal jeg vælge? Er der nogle fagord, jeg skal have forklaret? Hvordan er teksten struktureret? Hvordan skal jeg holde rede på det, jeg læser? Har jeg fået det forventede udbytte af teksten? 32
33
Tekster om prøver Bekendtgørelse nr. 918 af 13. juli 2010 Vejledning til prøverne i faget dansk (november 2010) Bekendtgørelse 262 af 20. marts 2007 (karakterskala) Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver (oktober 2009) Fælles Mål 2009 Prøver, evaluering og undervisning 2010 (PEU) Orientering om folkeskolens afsluttende prøver 2010/2011 WWW.SKOLESTYRELSEN.DK 34
Afgangsprøver i dansk FSA Prøve i retskrivning (60 minutter) Prøve i læsning (30 minutter) Prøve i skriftlig fremstilling (3½ time) Mundtlig prøve Prøveform A (40 + 20 min.) med oplæsning Prøveform B (10 lektioner + 25 min.) med oplæsning 35 35
Prøve i skriftlig dansk FS10 Mundtlig prøve som B-formen med oplæsning Skriftlig prøve: Læsning og sprogbrug Modtagerrettet kommunikation ( hverdagsgenrer ) Skriftlig fremstilling (3 valgmuligheder) En fælles karakter efter fordeling 36
Ramme skriftlig prøve 4 timer Selv administrere tid Hæfte med læse- og sprogbrugsopgaver (del a) Hæfte med opgaver i modtagerrettet kommunikation og skriftlig fremstilling (del B og C) Computer til rådighed under hele prøven Karakter efter fordeling (a+b+c/3) Retteark med skemaer og vurderingskriterier 37
Prøveform B FSA FS10
Opgivelser og prøveoplæg FIKTION IKKE-FIKTION TEKSTER FSA: Der opgives 80-100 normalsider og 3 større fiktive værker. Mindst to af de fiktive værker skal være danske romaner. Det tredje fiktive værk kan være: Drama, spillefilm, hørespil, tegneseriealbum, original novellesamling, original digtsamling m.m. FS10: Der opgives 80 100 normalsider og 2 større fiktive værker en dansk roman og en dansk spillefilm En normalside består af 1300 bogstaver. Ældre litteratur regnes fra før det moderne gennembrud Ældre og nyere litteratur Poesi, prosa og eventuelt drama Romaner Noveller Drama Digte Essays Kortprosa Manuskripter Eventyr Sagprosa Fra aviser, tidsskrifter etc. Artikler Avisleder Læserbreve Kronik Voxpop Annoncer Fagbogsuddrag Essays ANDRE UDTRYKSFORMER Anden fiktion end litteratur Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Tegnefilm Tegneserier Tegnefilm Kunstbilleder Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil Andet sagstof end sagtekster Reklamer (trykte) Tv-reklamer Nyhedsudsendelser Dokumentarprogrammer Interview Radiomontager Informationsudsendelser Sportsprogrammer Pressefoto Internetsider 39
Prøve i mundtlig dansk Opgivelserne skal omfatte 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi og eventuelt drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden for andre udtryksformer eksempler på anden fiktion, for eksempel kortfilm, kunstbillede eller tegneserie og eksempler på anden ikke-fiktion, for eksempel tv-reklame, pressefoto eller hjemmeside. De danske romaner skal være skrevet af danske forfattere. Fra 8. og 9. klasse HUSK opgivelserne omfatter 80-100 normalsider hverken mere eller mindre eleverne i hele landet skal stilles ens der opgives tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner hvis eleverne har individuelle opgivelser, skal det tydeligt fremgå, hvilke tre større fiktive værker den enkelte elev opgiver. 40 40
Inspiration til nyere tekster Helle Helle Jan Sonnergaard Kim Fupz Aakeson Jesper Wung-Sung Hanne Vibeke Holst Louis Jensen Bent Haller Svend Åge Madsen Jokeren Nick og Jay Film, På et tidspunkt i foråret, Hedebølge, Rester, Afløb, En stol for lidt, Fasaner Eksempel på liv (lyrik) William, Tyveri, Polterabend, Bananfluerne Tennis, Jomfruen, Læreplads, Hunden, Verdens grimmeste pige, Do you wanna know a secret, Gem et lille smil, Nedtur, Løven, Vægten Sidste dag, På dagen Chicken, Amanda Engel Klaverdamens hemmelighed, Kong Ost og Prins Kniv Jeg kunne alligevel aldrig få dig, Det er slet ikke en rigtig historie, Ispigen, Første blik Forord, Ude af sit gode skind Havnen, Sulten, Kys det nu (lyrik) En dag tilbage, Elsker hende mere (lyrik) 41
Etaper i prøveforløbet Overblik over opgivelser (8. 9. klasse) Inddeling i forløb Beslutning om fordybelsesområder Lodtrækning tidligst 10 skoledage inden skriftlig prøve Undersøge og vælge prøveoplæg Fordybelsesperiode Vejledning Aflevering af synopse og prøveoplæg Mundtlig prøve Karaktergivning 42
1.26. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Inden for det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt. 1.28. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg og synopse. 43
Hvad er et fordybelsesområde? En overskrift, der samler et lille udsnit af årets stof Afsæt for elevens arbejde med at søge og udvælge prøveoplæg Ramme for elevens undersøgelse, fordybelse og perspektivering Samler et udsnit af opgivelserne direkte fra et forløb eller som flettede tråde
Prøveform B Stof/opgivelser Legenden om juleroserne (Selma Lagerlöf) Hvad tror du selv! (UNG 1. februar 2006 Intet (Janne Teller) De rigtige mennesker H.C. Andersens land (Benny Andersen) Romeo og Julie (Shakespeare) Karen Blixen, dokumentarfilm Den afrikanske farm De blå øjne Karen Blixens malerier Fordybelsesområde Tekster om tro Digte af Benny Andersen Andre tekster af Shakespeare Karen Blixen Prøveoplæg valgt af eleven NAT I ELECTRI-CITY 1979 (Michael Strunge) Svantes sorte vise (Benny Andersen) Macbeth i uddrag af prosaudgave (Shakespeare) Ringen (Karen Blixen) 45
Prøveform B Stof/opgivelser Erna ville have bifaldet det (Mads Storgaard Jensen) Romeo og Julie (Shakespeare) En landsbydegns dagbog (St.St.Blicher) Den lille havfrue (H.C.Andersen) Karen Blixens forfatterskab DSB Harry/Solvej/Bahnsen Fordybelsesområde Kærlighed og romantik Prøveoplæg valgt af eleven Uddrag af En-to-tre NU! (Jesper Wung-Sung) Karen Blixen, dokumentarfilm Dokumentarfilm Ikke helt gak fra TV2 (2 udvalgte klip) Chicken (Hanne-Vibeke Holst) Som englene flyver (Naja Marie Aidt) Moderne noveller Livet og kærligheden (Niels Hav) 46
LODTRÆKNING Tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver. I overværelse af skolens leder eller dennes stedfortræder. Antal så den sidste elev har 4 valgmuligheder et fordybelsesområde må gentages 1 gang. Lodtrækning og fordybelsesperiode kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Ved lodtrækningen trækker eleven titlen på sit fordybelsesområde. I forbindelse med lodtrækningen udarbejdes en liste over alle fordybelsesområderne med elevnavne ud for de trukne fordybelsesområder. Listen sendes til censor. 47
Fordybelsesperiode 10 lektioner (á 45 minutter) Undersøge fordybelsesområde og muligheder Samarbejde lærere - skolebibliotekarer Udvælge prøveoplæg Vejledning Godkendelse af prøveoplæg 1.30 Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer. Analysearbejde Perspektiveringsmuligheder Synopse 48
49
50
51
52
Mulige materialer Vejledning til prøverne i faget dansk PEU 2010 Mundtlig prøve i dansk - med fokus på andre udtryksformer (Hanne Schriver og Grethe Grønkjær) Scoop-serien (Alinea) Den nye prøveform B Hvordan i praksis (Bent Nygaard og Sofia Esmann) Faglige tråde Prøveform B i brug (Lise Vogt og Birgitte Therkildsen) 53
54
360-graders eftersyn 55
Regeringens syv mål for folkeskolen 1. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse 2. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse 3. Færre elever skal i specialklasse og på specialskoler 4. Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende 5. Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane 6. Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen 7. Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen 56
Faglighed og frihed Læseløfte - alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse Sekstimers skoledag i de små klasser skal give en tryg og solid skolestart Kundskabsløft: Mere ambitiøse mål og flere timer i dansk, matematik, engelsk og naturfag Offentliggørelse af resultaterne af de nationale test skal modsvare større frihed til skolerne 500 millioner kroner til it i folkeskolen Karakterkrav til læreruddannelsen skal gøre det mere prestigefyldt at blive lærer Mere efteruddannelse til lærerne og flere penge til forskning Elever og forældre skal inddrages mere for eksempel skal eleverne i de større klasser vurdere undervisningen Mulighed for talent- og eliteidrætsklasser samt styrkelse af entreprenørskab alle elever skal have udfordringer 57
Harry fra DSB http://www.dsb.dk/om-dsb/dsb-i-medierne/harry/?video=7074 58
SMS-noveller 59
Tegneserier og billedbøger Brug tegneserier og billedbøger som skriveafsæt Lav din egen tegneserie Skriv tekst til billeder Lav genreskift Tegneserien Danmark Besat, bind 1 af Morten Hesseldahl, Niels Roland og Henrik Rehr Billedbogen/graphic novel Idiot af Oscar K. og Dorte Karrebæk 60
Kunst af Michael Kvium eller Kathrine Ærtebjerg Skriv ud fra kunst
TRO, HÅB OG KÆRLIGHED - JACOB HOLDTS AMERIKA 20. februar - 5. september 2010 Billedfortælling Tro, håb og kærlighed - Jacob Holdts Amerika kan ses som en billedfortælling om et USA op gennem tiderne, som de færreste har været så tæt på. Udstillingen demonstrerer, hvordan Jacob Holdts fintfølende fotografier er langt mere vidtrækkende end ren dokumentarisme. 87-årig kvinde, som jeg (JH) kørte til Arizona, hvor hun ønskede at dø. Men hele vejen sad hun med pistolen i hånden af angst for mig. Tuskegee, AL. 1975 Jacob Holdt Skriv ud fra pressefotos 62
Foto fra nyere tid Årets pressefoto 2010 af Thomas Lekfeldt 63
Kunst af Jørgen Sonne Rytterkampen ved Århus Sæt kunsten i relation til hinanden og skab fortællinger Sid e 64
Faktisk 2010 Skriv en artikel til Faktisk 65
Peter Sis Skriv en bagsidetekst Sid e 66
Going to war Going to war handler om den unge soldat Henrik Nøbbe, som blev dræbt i Irak. Fotografen fulgte Henrik Nøbbes deling inden de tog af sted, man hører om hans tanker og overvejelser om at drage i krig. http://www.gregerstycho.com/work/going-to-war/ Skriv et digt på baggrund af lyd og billeder Skriv den dagbog, som en af Henriks kammerater skrev efter begravelsen 67
Musikvideo og soundslide Rasmus Seebach: Lidt i fem http://www.youtube.com/watch?v=n09xzmb1t dg Skriv en tolkning af musikvideoen Side 68