Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Relaterede dokumenter
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

Lavere aktieskat går til de rigeste

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Få kvinder betaler topskat

De unge er blevet fattigere siden krisen

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Stor ulighed blandt pensionister

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Offentligt forsørgede fraflytter de store byer

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

25 års forskel på ældste og yngste postnummer

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Danskerne har langt større formue end gæld

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Familieforhold for de sociale klasser

De fattige har ikke råd til tandlæge

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Gennemsnitsdanskeren er god for kr.

Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Middelklassen bliver mindre

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Flyttemønstre i København polariserer hovedstaden

Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden

Sundhed i de sociale klasser

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

Social arv i de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til

De sociale klasser i Danmark 2012

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Stor stigning i antallet af rige

Overførsler for de rigeste i Danmark

Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom

Stigende indkomstforskelle i København

Færre fattige blandt ikkevestlige

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Øget polarisering i Danmark

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Kriminalitet i de sociale klasser

Ny stigning i den danske fattigdom

Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil

Transkript:

Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit omkring 00.000 kr. De har altså en større gæld end opsparing. I den anden ende har de ti pct. mest formuende en nettoformue på, mio. kr. inkl. pension. Samlet betyder det, at de ti pct. mest formuende i Danmark har knap halvdelen af den samlede nettoformuemasse. Modsat har den halvdel af befolkningen med de mindste formuer knap pct. af den samlede nettoformuemasse inkl. pensioner. af Analysechef Jonas Schytz Juul 1. september 017 og stud.polit Solveig Prag Blicher Analysens hovedkonklusioner Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt. Der er på aktivsiden indregnet, hvad danskerne ejer af både af bolig, aktier, bankindestående, biler og pensionsformuer. På passivsiden indgår realkreditgæld, bankgæld mv. De ti pct. med lavest nettoformue har i gennemsnit en negativ nettoformue på omkring 00.000 kr. Selv når man har indregnet pensionsformue, har disse ti pct. altså fortsat en større gæld end opsparing. I den anden ende har de ti pct. mest formuende en nettoformue på, mio. kr. inkl. pension. Mens halvdelen af befolkningen har knap pct. af den samlede nettoformuemasse inkl. pensioner, så har de ti pct. mest formuende knap halvdelen af den samlede nettoformuemasse. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 77 Mobil 0 9 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 77 8 Mobil 8 6 87 0 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 161 København V 77 10 www.ae.dk

Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af den samlede formue Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt. I denne analyse er der set på fordelingen af den samlede nettoformue inkl. pensionsformuen. Formuen er opgjort med Danmarks Statistiks formuebegreb, hvor der på aktivsiden indgår både bolig, aktier, bankindestående, biler og pensionsformuen. På passivsiden indgår realkreditgæld, bankgæld mv. Formuen er fordelt ligeligt på voksne i familien. Metoden er uddybet i boks 1 sidst i analysen. I figur 1 er der vist den gennemsnitlige nettoformue inkl. pensioner på formuedeciler. I denne decilfordeling er alle voksne fordelt i ti lige store grupper ud fra størrelsen af deres nettoformue inkl. pensioner. Af figuren ses det, at de ti pct. med lavest nettoformue i gennemsnit har en negativ nettoformue på omkring 00.000 kr. Selv når man har indregnet pensionsformue, har disse ti pct. altså fortsat en større gæld end opsparing. I den anden ende har de ti pct. mest formuende en nettoformue på, mio. kr. inkl. pension. Figur 1. Gennemsnitlig nettoformue pr. voksen inkl. pension, formuedeciler Mio. kr. 6 1 0 Mio. kr 6 1 0-1 10 pct med mindst formue 6 7 8 9 10 pct med Formuedecil størst formuer -1 I tabel 1 er nettoformuen for hvert formuedecil opdelt på hhv. pension og andet. Af tabellen ses det, at op til 6. formuedecil er pensionsformuen i gennemsnit større end den resterende del af nettoformuen. Det ses også, at de ti pct. mest formuende i gennemsnit har 1,6 mio. kr. i pensionsformue og,8 mio. kr. i anden nettoformue.

Tabel 1. Gennemsnitlig nettoformue pr. voksen inkl. pension, formuedeciler Nettoformue ekskl. Pension Pension Nettoformue inkl. Pension 10 pct. med mindst formue -08,9 1, -7,6 -,8,0 8,1-6,1 1,6 16, 7, 7, 8, 16,7 7,8 9, 6,6 09,7 7, 7 6,7 98,7 1.061, 8 86, 67,9 1.9,1 9 1.6, 8,7.0,1 10 pct. med størst formuer.801,7 1.68,.0,0. I tabel er der vist den andel af den samlede nettoformuemasse inkl. pensioner som hver formuedecil har. Af tabellen ses det, at de ti pct. med de største nettoformuer har knap halvdelen af den samlede nettoformuemasse, nemlig 7, pct. Ser man på den halvdel af befolkningen med de mindste nettoformuer så har de i alt knap pct. af den samlede nettoformuemasse når pensionsformuer indregnes. Tabel. Andel af samlet nettoformue inkl. pensionsformue, formuedeciler Andel af samlet nettoformue Akkumuleret andele 10 pct. med mindst formue -, -, 0, -,0 1,1-1,9, 0,6,,8 6 6, 11, 7 9, 0,6 8 1,0,6 9 19,,7 10 pct. med størst formuer 7, 100,0. I figur er fordelingen af den samlede nettoformuemasse også vist. Af figuren ses det, at mens halvdelen af befolkningen har knap pct. af den samlede nettoformuemasse inkl. pensioner, så har de ti pct. mest formuende knap halvdelen af den samlede nettoformuemasse.

Figur. Andel af samlet nettoformue inkl. pensionsformue, formuedeciler,8 7, 7,9 0 pct med mindst formue 0 pct næstmest formuende 10 pct med størst formue Til sammenligning har de ti pct. med de største nettoformuer godt 60 pct. af den samlede nettoformuemasse, hvis pensionsformuen ikke medregnes. Uden pensionsformuen har den halvdel af befolkningen med de mindste nettoformuer -7, pct. af den samlede nettoformuemasse, fordi deres samlee gæld overstiger deres samlede formue når pensioner ikke medregnes. Det er vist i tabel. Tabel. Andel af samlet nettoformue ekskl. pensionsformue, formuedeciler Andel af samlet nettoformue Akkumuleret andele 10 pct. med mindst formue -9,0-9,0-1, -10, 0,0-10, 0,7-9,6,1-7, 6,7 -,8 7 8,, 8 1,1 18,6 9 0,9 9, 10 pct. med størst formuer 60, 100,0

Metodeboks Til opgørelsen er der benyttet Danmarks Statistiks formueopgørelse som er dokumentret her http://www.dst.dk/site/dst/singlefiles/kvaldeklbilag.aspx?filename=99e06-9-1a-96b-78bc0ef1fformue_og_g%c%a6ld_01. I opgørelsen af aktiverne indgår markedsværdien af bolig, andelsbolig, bilformue, finansiel formue, pensionsformue mv. I passiver indgår både bankgæld og realkreditgæld mv. Formuen er opgjort på familieniveau og fordelt ligeligt på alle voksne personer i husstanden. Kun skattepligtige personer over 18 år indgår. Decilerne er lavet på baggrund af nettoformuen, således at 1. decil er de 10 pct. af befolkningen der har den laveste nettoformue pr. voksen i familien - og 10. decil er de 10 pct. der har den højeste nettoformue pr. voksen.