Landskursus for neonatalsygeplejersker 2011 10 11. Maj, Odense Referat v. Tenna Salmonsen, A6 Skejby Sygehus. Dialog og samarbejde mellem forældre og neonatalsygeplejersken v. Janne Weis, Neonatal afd, Rigshospitalet, Nidcap observatør, ph.d.studerende Phd projekt: Udgangspunkt i et præmaturt barn stress udvikling hos forældrene, påvirker det barnet? Relationsformer: Dialog deltagere imellem hvad vil det sige at være professionel neonatalsygeplejerske: Rummelighed mange dimensioner, mod, ikke stille sig mellem barn og forældre, kende sig selv, sygeplejen som en profession nysgerrig på egen faglige udvikling, hvilken rolle har man: Nysgerrig på hvilken familie, man er i kontakt med Familiecentreret omsorg: Tage udgangspunkt i det enkelte individ/den enkelte familie hvor befinder de sig og hvor kan man tage afsæt mhp forældrenes vej til mestring. Konsekvenser for den enkelte familie efter udskrivelsen og resten af livet. Familien skal finde sin "egen vej" empowerment. Integrering af indlæggelsesforløb i livet: Forældrenes identitet(egen selvopfattelse og jeg følelse, værdi) og integritet kan forstyrres. Kan medføre nedsat selvværd "har jeg(familien) ikke den værdi, jeg troede jeg stod for". Hjælpe forældrene til revurdering af egen opfattelse via værdiafklarende spørgsmål. (ikke stå mellem forældre og barn). Behandle som individ eller person: Massemenneske( trygt at være en del af mængden, man sammenligner sig selv professionelle anskuer mennesket ud fra lighedstræk og generaliserer, behandle patienterne ens) Individ niveau(vil gerne skille sig ud, er noget særligt "MIT barn er præmaturt", der lægges vægt på afvigelser(genkendelige), professionelle forholder sig til de individuelle forskelle og har fokus herpå(kan observeres udefra). Person niveau(bevidst om hvad, man lægger vægt på samt værdier, hvad giver mening for den enkelte, den professionelle må kende hvad, der er vigtigt for patienten). Den andens vurdering: Fortælle hvad, man som professionel ser, hører, oplever, patienten gør mhp at få patienten til at vurdere og tage ansvar. Blive klar på hvad, der får patienten til at handle og tænke som den gør. Tre relationsformer: jeg/du patient/professionel: Jeg du distanceret professionelle dominans(distance mellem professionel og familie, professionel styring, familien forventes at rette sig efter anvisninger(som professionel kan man spørge ind til forældrene "hvad, tænker du" har i et forslag, have forældrene med på råd)) Jeg du slørende sympati(som professionel sammenligner man sig, holder fast i kontakt, fokuserer på noget generelt, der er ikke oprigtig forståelse af problemer og dermed ikke problem orienterede løsninger) Jeg du sorteret gensidighed( ligeværdighed, problemet ligger hos forældrene den professionelle tager udgangspunkt heri og forholder sig støttende, vejledende og fungerer som hjælp til problemløsning. Forældrenes egne erfaringer og kendte vanskeligheder er vigtig viden i selve processen herunder det gensidige samarbejde) Kommunikation: Kommunikationsmodel: afsender / modtager. Skjult komm.proces: tanker, følelser, perceptioner, der fører til reaktion er ikke kendt og forstået af den anden. Åben komm.proces: Sætte ord på tanker og følelser, kan være svært men synliggør reaktions og handlemønstre. Jeg du sorteret kommunikation: Forældre ses som en helhed og enkelte individer. Begge har hver deres følelser, tanker og iagttagelser der nødvenditvis ikke er identiske. I samtalen giver det mulighed for at bringe
forskellighed i spil og dialog. Forældrene bliver herved "tvunget" til problemer, der er aktuelle og vigtige for dem. Forældrene skal lyttes til og være med i en at tale om hvad, der sker medfører som udgangspunkt større mestringsevne. Patientcentreret kommunikation: Forældrene skal opleve at være i centrum. Resultatet skal være at få forventninger indfriet og have en følelse af respekt. Opmærksomhed på teknikker herunder struktur på samtalen(etablering af god relation, tid, indhold, forløb) og kommunikationsformer(spejling( sætte ord på hvad, man ser og oplever giver plads til reflektion fra forældrenes side), aktiv lytning(anerkendende og lyttende hvor der skabes en tryg atmosfære, der får forældrene til at fortælle ud fra deres egen opfattelse af situationen. * gensvarsmodeller kan være udvidende, afgrænsende, kognitive, affektive, konfronterende, tildækkende), værdiklargøring(værdier er styrende for hvad, der lægges vægt på og forholder sig til. Jo mere bevidst om egne værdier som professionel vil det være nemmere at støtte patienten(forældrene) til at forholde sig til lige netop deres værdier og prioritere vigtigheden af de enkelte værdier. *brug værdiafklarende spørgsmål, hv spørgsmål (hvem, hvad, hvordan) lægger op til refleksion). Diskussion til ovennævnte: plusser og minusser for hvor meget man skal spørge ind til forældrenes behov og forventninger. Hvis man er i krise, ved man ikke altid, hvad man skal forvente og kender ikke sine behov. Nogle har erfaringer med at forældrene har brug for at vide hvad, vi som professionelle forventer af dem. En konklusion på dette kan være en god blanding hvor, man spørger ind og fornemmer før man forventer noget af forældrene. En anden ting er at tage udgangspunkt i den enkelte familie igennem hele indlæggelsesforløbet, da behov og forventninger ændres. Det er vigtigt at turde invitere forældrene og spørge, så de får tilbuddet om et samarbejde om barnet mhp at favne hele familien. Kommunikationsøvelse: Ufuldendte sætninger lavet som interviewforem. Gruppearbejde omkring det at arbejde med familiecentreret pleje: Et ark udfyldes personligt herefter grupper á 3 personer hvor en er interviewer, en er observatør og en blev interviewet. Generelle tilbagemeldinger om at det er en konstruktiv øvelse. Præsentation af GFO projekt: GFO = Guidet familicentreret omsorg i en højintensiv neonatalafdeling phd projekt af Janne Weis. Tager afsæt i kandidatspeciale, hvor man fandt at der var et behov for at finde en metode mhp at styrke kommunikation til forældrene med udgangspunkt i familiecentreret omsorg. Dette med fokus på forældrenes oplevelse af stress, samarbejdet med sundhedsprofessionelle og belysning af familiens ressourcer, sårbarhed og udfordringer efter udskrivelsen. Ammeforhold på neonatalafdelinger v. Ragnhild Måstrup, Videncenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet og phd studerende ved Lund universitet. Ammeprojekt del 1 der har været udsendt spørgeskemaer til alle 19 neonatalafdelinger om ammeforhold. Spørgeskemaet er udviklet af videnscenter for amning af børn med specielle hehov s ekspertgruppe. Peronaleforhold på neonatalafdelingerne: 47% der har mere end 5 års erfaring og 19%, der har mindre end 12 måneders erfaring. De fleste afdelinger har systematisk ammeundervisning, en ammestrategi/politik og kliniske retningslinjer. Der var stor enighed om: første udmalkning inden 6 timer, amning kan sagtens foregå trods c pap, hud modhud kontakt oftest inden for det første døgn. Børn i kuvøser ligger i gennemsnit hud mod hud 2 4 timer om dagen(2/3 del af afdelingerne) 4 8 timer(1/3 af
afdelingerne). Vægt, GA, levedøgn eller barnets temperatur var sjældent barrier for hud mod hud kontakt. Enighed på afdelingerne om supplering på sonde, accept af vægttab, brug af ammemælk, tilbud af narresut. Ca 10 afd. kontrolvejer. 2 afdelinger tilbyder præmature børn sutteflaske i ammeetableringsfasen. Hud mod hud i Aalborg, udvikling af en retningslinie v. Helle Haslund neonatalafdelingen Aalborg, ph.d.studerende. Kompetenceudvikling delt op i moduler. Modul tre(sygeplejersker med 7 15 års erfaring): undren i personalegrupppen Hvor meget kan børnene holde til i forhold til hud mod hud(hmh), is i maven, personlige erfaringer. Dette resulterede i udarbejdelse af en klinisk retningslinje mhp ensartet behandling. Klinisk retningslinje: evidens, definition, litteratursøgning. Målgruppen var de indlagte børn men blev generelt fokuseret på børn med GA 28 + Anbefalingerne blev at barnet skulle ligge HMH så meget som muligt. Hvert barn vurderes individuelt : børn < 28 uger skulle vurderes af en læge, øvrige børn vurderes af sygeplejerske. HMH i samarbejde og dialog med forældrene i forhold til mestring, sygeplejesamtaler anvendes som redskab til at sikre dialog. HMH tilstræbes indenfor de første 6 timer og helst ikke senere end 3 døgn efter fødslen. Forældre bliver, senest ved ankomst til neonatalafsnittet, informeret om HMH. Forventninger om at forældrene har barnet HMH. Barnet skal som udgangspunkt være i sin habituelle tilstand og så stabilt som muligt. Dvs enkeltvis vurdering. HMH afbrydes ved desat med meget krævende stimulation eller apnø = vedvarende ustabilitet. Grøn gul rød. Implementering af hud mod hud ved modtagelsen v. Malene Horskær og Trine Thorup, neonatalafdelingen Aalborg. Kompetenceudvikling, modul tre sygeplejersker med 7 15 års erfaring. Undren over hvordan man får forældrene til at være mere i afdelingen. Litteratursøgt og fundet evidensbaseret artikel, der bygger på artikler med spørgsmål til forældrenes behov hvad er stressende for dem, hvad er svært, hvad kan man som plejepersonale gøre. Link til artikel: Cleveland, Lisa M. "Parenting in the Neonatal Intensive Care Unit" JOGNN, AWHONN http://www.carloshaya.net/biblioteca/boletinenfermeria5p2/19.pdf *Forældrene har brug for at kunne være ved deres barn og observere, få information og vejledning fra personale, ingen lukketider, åbne besøgstider mm. Aalborg har arbejdet videre med den viden som de egentlig havde i forvejen haft overvejelser om hvad, de så kunne bruge den til: Der er taget udgangspunkt i modtagelses situationen( sygeplejersker fra modul tre observerede kollegaer i modtagesituationen) eks: sætning "vi ringer efter jer, hvis der er noget" overvejelse: info til forældrene om at vi regner med i er her og giver lyd, hvis i ikke er her overvejelse i forhold til at børnene ofte ligger alene efter modtagelsen. Ny instruks for modtagelsen: Forældrene skal være så velinformerede som muligt! Børnene får ved modtagelsen eller meldingen om ankomst beskrivelsen rød, gul eller grøn. Rød( det respiratorisk ustabile barn), gul(ikke så kritisk), grøn(stabile børn, fototerapi, trivselsbørn). Udgangspunktet er at alle grønne børn samt de gule så hurtigt som muligt er HMH ved far fremfor at ligge alene tilbage og vente på mor. Handlingerne i instruksen øger fokus på tidlig HMH. Erfaringsudveksling angående besøgstider åbne ikke åbne: Der er på Rigshospitaet gode erfaringer med åbne besøgstider for pårørende, personalet føler ikke det stresser forældrene og man gør meget ud af, det er
korte besøg og det er okay st sige nej til besøg. Fra andre afdelinger opleves det som en hjælp for forældrene at det er bestemt på forhånd, hvornår de kan få besøg hos børnene. Konsensus om at det ofte er pladsforholdene, der også er med til at afgøre i hvilket omfang besøgstiderne skal være. Forlænget hud mod hud under suboptimale forhold v. Renathe Zimmermann, Hvidovre Hospital. Oplæg grundet god erfaring med at lægge de lidt ældre børn, hud mod hud selvom de er kommet i vugge. Historie med barn, der blev født i Spanien, der var kritisk syg men i mange måneder ikke kom ud til sine forældre meget tankevækkende at man ikke længere væk, praktiserer så anderledes. Hvidovre: Opstartede hud mod hud i 1987 man skrev sig op til to timer på skift. Ny afd i 1988 hvor hver familie fik egen stol og man sad mere med børnene. Øget fokus på HMH på ammetemadag, der affødte tre temadage på neonatalafdelingen med fokus på amning, værdier, HMH. Implementering via udarbejdelse af klinisk retningslinje og mere personalevejledning. Pjece til forældrene er under udarbejdelse. Ovenstående har givet øget fokus og generelt mange timer, hvor børnene ligger hud mod hud. Ved modtagelsen bliver børnene lagt HMH på fars bryst indtil mor kommer med mindre de er meget ustabile. Ved prænatale samtaler gøres forældrene opmærksomme på at far som udgangspunkt bliver og sidder med barnet. Børn i vugger svøbes godt og får som udgangspunkt ikke tøj på dette gør det mere tilgængeligt at sidde HMH. De fleste børn, der er født præmaturt er med i "tidligt hjemmmeophold". Der gøres meget ud af at barnet skal fortsætte med HMH derhjemme. Hud mod hud trøjer udlånes. Minder om vikle, hvor barnet sidder i top på mors bryst og bundet fast. Kan give mere ro, så mor kan bevæge sig samtidig med og ordne diverse gøremål. Sygeplejecafé Man skal hver især tegne hvilke pointer, man har taget med sig omkring dialog og samarbejde mellem professionel og forældre. Gruppearbejde, hvor hver tegning gennemgås og man udvælger en at arbejde videre med i gruppen. Der er flere gange taget udgangspunkt i modtagelsessituationen, hvor tanken om at barnet bliver lagt HMH med far spiller en stor rolle. Herunder mange overvejelser i forhold til den prænatale samtale, hvor det kunne/bør informeres om at far bliver ved barnet så mor ikke bliver nervøs. Såfremt man som sygeplejerske ikke har mulighed for at kunne informere om dette inden, kan man tænke i at udvide informationer, så de går igennem lægerne eller evt. jordemødre. Man kan evt tage billede af far og barn sammen og gå over til mor med og informere om situationen. Endvidere snak om "servicering" af mor det kan være sygeplejerskens opgave at give mor drikkevarer evt noget mad, hvis hun ligger HMH længe med sit barn. Født for tidligt til teknologi i hjemmet v. Mette Strømfeldt Lind A5, cand.cur og specialeansvarlig, Skejby Sygehus Kandidatspeciale: Mulighed for at passe og pleje børn med behov for teknologi i hjemmet er blevet mere almindeligt. Syge børn,
der normalt ville opleve meget langvarige indlæggelser, kan med fordel behandles hjemme. Antallet af børn er øget gennem det sidste årti. I Region Midtjylland var der i 2009, 20 børn, der blev behandlet hjemme. Behandlingen kan være respirator, cpap, tracheostomi, bpip og styres igennem respirationscenteret.(respirationscenter Vest) Plejen varetages af vikarbureauer. Litteraturstudier fra USA, Canada og England samt et fra Tyskland. Hvordan oplever forældrene overgangen mellem hospitalsindlæggelse og behandling af barnet i hjemmet? 10 forældre til 5 børn blev interviewet. Gennemgående temaer: Støtte(at varetage det tekniske udstyr hjemme også til at blive hørt(hvad forventer forældrene) inden udskrivelsen. Manglende støtte(betydning af behandling i hjemmet(privatliv) forberedelse, manglende koordinator, manglende forståelse fra de professionelle i hjemmet). Tillid(ny tillid skal opbygges til plejepersonale hjemme tillid til hospitalet var etableret, hvordan skal hverdagen fungere nye fremmede mennesker i eget hjem Essentielt) Manglende tillid(forældrene havde ikke nogen at gå til med problemer, forældrene har ikke mødt plejepersonale før udskrivelsen)magt, viden og styrke(opnå magt(forældrenes magt til at turde sige fra eller til), den viden som forældrene har opnået på hospitalet skal videregives til de professionelle i hjemmet. Uklare regler og viden om hvad, de professionelle må. Forældrene har opnået styrke og kompetencer på hospitalet dette ændrer sig ved hjemkomst. Ambulatoriebesøg er en stor styrke og en hjælp for forældrene(holder også her fast i hospitalet). Empowerment er en stor del af mestringen i overgangen. Forældrene opfatter ikke overgangen som uproblematisk. Evidens for implementering v. Mette Andersen, oversygeplejerske på neonatalafd, Rigshospitalet. Master i etik og evidens. Der er mange virkeligheder, man opfatter og ser på forskellige måder. Konteksten har stor betydning.(kontekst= den sammenhæng i hvilken en hændelse finder sted). Handlemåder i den interaktionelle sygeplejepraksis: Kognitive instrumentielle handlemåde, Æstetisk ekspressive handlemåde(følsomhed, ansvar, være til rådighed, modtagelse, åbenhed, optagethed, nærvær, forpligtelse, engagement, gensidighed), Moralsk praktiske handlemåde. (Merry Scheel). Archie Cochrane(inspiration til stiftelse af cochrane instituttet. Sammenslutning af evidensbaseret tilgængelig viden). Evidensbaseret medicin=ebm Forskningsevidens grader af evidens. Evidens: et tydeligt tegn på noget=bevis. Evidens er et flerdimensionelt begreb og udledes af flere kilder(bl.a. Uffe Juel Jensen, Merry Scheel,Katie Anderson) 1, naturvidenskabelige forskning. 2, professionel viden/klinsk erfaring. 3, "lokale" data. 4, patienternes erfaring og præferencer. Når de fire begreber er til stede udøver man person/patient centreret evidensbaseret pleje. Center for kliniske retningslinjer http://www.kliniskeretningslinjer.dk Der er aktuelt nedsat 3 arbejdsgrupper i forhold til smertebehandling. SIG arbejder med en klinisk retningslinje om smertescoring af børn. Kliniske retningslinjer kan meldes ind til clearinghouse for at så mange som muligt kan få glæde af det. Obs på uddannelser, der udbydes i center for kliniske retningslinjer. Såfremt man har ideer spørgsmål til temadag osv, så skal man endelig kontakte SIG
Link til KAMcare design, svensk site med Kangaroo Mother Care tøj: http://kamcaredesign.se/ Link Mamaslife, som gerne giver gratis vikleslynger til danske neonatalafdelinger, til udlån til forældre: http://www.mamaslife.dk/ Tirsdag aften blev der rimet på kommunikation: Det er vigtigt med en god kommunikation hvis barnet har en dårlig respiration for det er svært med separation på grund af dårlig cirkulation Neonatalsygeplejersker er helt i top For vi arbejder i samlet trop Vejledning, samtale, kommunikation Klarer vi med største præcision. Familier og børn er vort hjerte nær Vi prøver at hjælpe dem hver især Strukturerede samtaler er et hit Vi prøver at holde dem rigtig tit. Familier og børn I høj intensiv hørm Vi passer og plejer Og på knapperne drejer Det kræver en vis potion Kommunikation Kommunikation er sej Handler om dig og så mig Hvor i livet er du lige nu? Hvor kan jeg bedst møde dig? Guid mig på vej hen mod dig Hjælpen er så på vej Janne Weis hun er sej Leder os alle på vej Uden kommunikation Opstår komplikation Forældrene klager Over alle de plager De har med sig hjem I livet frem Vi lærer i dag om kommunikation Dialog og samarbejde ska implemeteres som tradition At høre et barn i intubation Og læse et barn i dennes situation Det er hvad sygeplejersker kan, Vi er vel erfarne og står ved vores profession Juhu vi er for seje Børnene i faget er vores kæreste eje God kommunikation giver forældre motivation Se, lyt forstå Så kommer de små På brystet af far eller mor Og vokser sig stor Mangel på vigtig og livsbekræftende kommunikation Kan føre til forældres desperation Som med det præmature barn i en akut situation Kan komme i seperation Kommunikation Kvalifikation Kommunikation er nu in... hvis du sku spør fra no en.
Kompensation, dokumentation, diskussion Kommunikation hjælpes på vej med masser af østradiol. Hvad gør en hel nation uden kommunikation. Kommunikation er ikke omfattet af økonomisk restriktion. En god kommunikation giver en bedre forældre-barn-relation.