Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv

Relaterede dokumenter
Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland

Narrativ gruppecoaching En hermeneutisk-fænomenologisk undersøgelse af unge eliteudøveres oplevelse - et halvt år efter interventionen

Fag og fagidentitet. April 2017

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Samskabende udviklingsarbejde

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Informationsteknologiløsninger

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Skyggefulde konsekvenser af meningsfuld innovation.

På nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.

Interview med PPR psykolog den 26. april 2016 I1: Interviewer I2: Interviewer P: PPR-psykolog

Effektundersøgelse organisation #2

Vejledning af eleven

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

I2: Til at starte med vil vi gerne vide lidt omkring, hvor længe du har været ansat her i afdelingen som sundhedsplejerske og i kommunen?

Kommunikation med patienter og kolleger

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007

Interview med butikschef i Companys Original

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Det er en evig proces

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Jeg var mor for min egen mor

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?


Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING

INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

MØDET MELLEM GENERATIONER

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg

LEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

Evaluering af Ung Mor

BEKYMRENDE IDENTITETER

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

Salutogenese & Mindfulness

Bilag 2 interview IP2

Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse.

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

Tværprofessionel undervisning

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

HVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse

sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune.

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Forebyggelse af stress

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Selvevaluering

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Coach dig selv til topresultater

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

Ramme for projektorienteret forløb på kandidatuddannelsen

Passion For Unge! Første kapitel!

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

GØR JERES LEDELSE TIL ET

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?


Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

Børn og unge er eksperter i eget liv

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen?

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

Afholdt d. 5. maj 2014

Mia Moth Wolffbrandt Sygeplejerske, Cand. Scient. San. Neurokonference i Middelfart maj 2018

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

SurveyXact Semesterevalueringsrapport

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Transkript:

22-03- 1 Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv Et fænomenologisk studie af seks logopædiske praktikeres oplevelser af faglig identitet 2 Hvad vil jeg komme ind på? Motivation Specialets optagethed Metode Det faglige identitetsbegreb Fund Diskussion af fund Konklusion Fremtidige anbefalinger Spørgsmål Cand.Mag. 1

22-03- 3 Motivation for specialet Mange titler Det ringe kendskab til faget Ingen certificering Forskellige uddannelser Få studier på området Udviklingspotentiale 4 Specialets optagethed Hvordan oplever praktiserende logopæder deres faglige identitet? Hvad fortæller dette om, hvordan de oplever deres rolle i udøvelsen af deres profession? Hvordan influerer dette på logopædiprofessionens kollektive professionsidentitet? Cand.Mag. 2

22-03- 5 Metode Fænomenologisk tilgang Seks kvalitative, semistrukturerede interviews Kvalitativ tematisk analyse (Braun & Clarke, 2006) Tema = indsigt i praktikernes oplevelse af faglig identitet Eksplicit niveau En stemme til praktikernes oplevelser! 6 Det faglige identitetsbegreb Defineres som tosidet; En egen følelse af sammenhæng i opfattelsen af sig selv (den faglige identitet) En kontinuerlig samfølelse med andre (professionsidentiteten) Afhængige størrelser der er i evig dialog med hinanden. Cand.Mag. 3

22-03- 7 Fund To overordnede temaer: Den logopædiske faglige identitet Logopædiprofessionens identitetskrise 8 Den logopædiske faglige identitet Cand.Mag. 4

22-03- 9 Den logopædiske faglige id. Definitionen af den logopædiske faglige identitet hvordan man oplever sig selv i en tværfaglig hverdag (I1) hvordan jeg tænker man skal være en god logopæd (I3) noget der bygger på høj faglighed og stolthed (I3) 10 Den logopædiske faglige id. Grundlaget for den logopædiske faglige identitet De havde en målsætning om, at de skulle give os en identitet med. (I4) en logopædisk praksis som jeg synes lignede det, som på en eller anden måde var i mit forestillingsunivers (...) når jeg har lavet den vurdering, så har jeg selvfølgelig haft noget med mig fra uddannelsen (I3) Cand.Mag. 5

22-03- 11 Den logopædiske faglige id. At forme en logopædisk faglig identitet At blive formet som den logopæd jeg er, det er jeg blevet på mit første arbejde og så er der kommet mere til siden (I5) Personlig identitet Erfaring Overgang fra studie til praksis Udfordringer 12 Den logopædiske faglige id. Logopædens unikke rolle Klienten oplever at komme et sted hen, hvor der bliver lyttet til én og hvor der er rum til, at vedkommende må komme med de problemer, som vedkommende nu har (I3) Cand.Mag. 6

22-03- 13 Den logopædiske faglige id. At kende sine faglige grænser Jeg forsøger ikke at lave ergoterapeutens arbejde, jeg forsøger ikke at lave fysioterapeutens arbejde, men det betyder ikke, at jeg ikke godt kan bruge, noget af det de gør (...) noget af det er jeg jo nødt til at forholde mig til, fordi det bliver en problematik i min logopædiske verden (I6) 14 Den logopædiske faglige id. Den meningsgivende logopædiske praksis at jeg på meget, meget få gange, i virkeligheden uden at gøre så super meget, ligesom får forløst denne her kvinde (...) det gav så meget mening. (I5) som sagt havde jeg ikke behøvet at være der og det var faktisk nærmest ikke, det var ikke engang, noget jeg gjorde, som faciliterede det der skete, men, det var bare enormt meningsfuldt (I2) Cand.Mag. 7

22-03- 15 Logopædiprofessionens identitetskrise der er helt sikkert en eller anden form for identitetskrise indenfor audiologopædien (I1) 16 Logopædiprofessionens identitetskrise Professionens splittelse - Os og Dem fra starten af har der været en vis asymmetri og det er der stadigvæk, synes jeg, i min hverdag, altså. Der er altså en statusforskel (I1) Vi er måske lidt mere til det der med metoder og dokumentering (...) for os er det måske helt generelt ikke, ikke nok bare at observere (I4) Jeg er ikke lærer, men de er (I5) Cand.Mag. 8

22-03- 17 Logopædiprofessionens identitetskrise Professionens fællesskab når vi underviste på hold sammen (...) så lærte man bare så meget af hinanden (I2) du skal kunne kigge på dig selv og du skal kunne, kunne dele med dine kolleger (...) omkring hvordan gør jeg det her (I3) 18 Logopædiprofessionens identitetskrise Titel Er jeg egentligt talepædagog? For jeg er jo ikke pædagog... (I3) I starten der havde jeg en signatur, der stod der talehørelærer og så nedenunder stod der Audiologopæd og det slettede jeg så, fordi at, at jeg tænkte, det virkede snobbet (I1) Cand.Mag. 9

22-03- 19 Diskussion af fund Den logopædiske faglige identitet ligner andre professioners faglige identitet Svært at definere Uddannelse danner grundlag Overgang fra studie til praksis er svær (nemmere m. praksiserfaring) Påvirkes af personlig identitet Omformes gennem praksis 20 Diskussion af fund Den logopædiske faglige identitet er unik Cand.Mag. 10

22-03- 21 Den logopædiske faglige identitet er unik Os og Dem Forskellige grundlag for faglig identitet Skelnen mellem os og dem indenfor professionen Jeg er ikke lærer, men de er (I5) 22 Den logopædiske faglige identitet er unik Rolleforvirring Uoverensstemmelse mellem egen idé om rolle og andres forventninger hertil Logopædens rolle i det tværfaglige samarbejde (underkendelse /anerkendelse) At blive en af vores slags At sætte faglige grænser Den logopædiske titel Cand.Mag. 11

22-03- 23 Den logopædiske faglige identitet er unik Forskellige grundlag for en faglig identitet Forskellige grundlag Forskellige uddannelser Forskellige kompetencer, viden, færdigheder Forskellige faglige identiteter 24 Den logopædiske faglige identitet er unik Forskellige arbejdsprocesser i den logopædiske profession vi går vidt forskelligt til opgaven! Hvor jeg nok altid går meget mere sådan, tror jeg, teoretisk til en opgave, hvor de går mere menneskeligt eller humanistisk til den (I6) jeg har været nødt til og gå lidt på kompromis med nogle af de ting, jeg har kunnet (...) for at nærme mig (...) og nærme sig hinanden (I4) Cand.Mag. 12

22-03- 25 Konklusion opsummering Den logopædiske faglige identitet: Grundlægges på uddannelsen Udfordres og omformes gennem praksis Udfordres nogle gange så meget, at der opstår rolleforvirring Er svag Den logopædiske professionsidentitet: Skal rumme praktikere med meget forskellige faglige identiteter Er svag 26 Fremtidige anbefalinger Eksplicitere forskelle? Udligne forskelle? Cand.Mag. 13

22-03- 27 En unik mulighed! 28 Spørgsmål? Cand.Mag. 14