Arbejdsevne om risikofaktorer i arbejdsmiljøet, konsekvenserne ph.d. Afhandling Lea Sell September Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet, Danmark
201 Lea Sell Layout: Lea Sell og Ritta Juel Bitsch Front page: Lea Sell og Ritta Juel Bitsch Print: Prinfo Paritas Digital Service ISBN 978-87-7349-857-6
Forord Roskilde Universitet (RUC), Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, har været de institutionelle rammer for sammenskrivningen af afhandlingen, mens Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har været de institutionelle rammer for artiklerne i 1. del, samt stillet data til rådighed. Arbejdsmiljøforskningsfonden har finansieret dataindsamlingen, databehand ling, samt artiklerne i 1. del. Ph.d.-projektet er et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Center for Arbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet. Hovedvejleder i projektet er Ph.d., lektor, Henrik Lambrecht Lund, Roskilde Universitet, Center for Arbejdsliv. Bivejledere er professor Andreas Holtermann, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, samt professor Karen Søgaard, Syddansk Universitet. Udover at Ph.d.-forløbet har betydet en mulighed for faglig udvikling, har det også, takket være mine vejlederes meget forskellige faglige udgangspunkter, været et møde imellem meget forskellige forskningstilgange. Heldigvis har der for alle parter været åbenhed, imødekommenhed og fleksibilitet, og det har derfor været muligt, at lave dette ph.d.-projekt med adgang til stor faglig kompetence indenfor de forskellige fagområder, men samtidig med stor faglig frihed. Dette vil jeg gerne takke mine vejledere for. De skal også have tak for at støtte op omkring tilblivelsen af projektet igennem mange år, og for at give den nødvendige vejledning og sparring igennem hele forløbet. Derudover vil jeg gerne takke Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Center for Arbejdsliv for at stille de praktiske rammer for projektets gennemførelse til rådighed, og forskningsgruppen på Center for Arbejdsliv, samt forskningsgrupperne indenfor området fysiologi på NFA, for interesse og sparring undervejs i forløbet. FORORD
For anden faglig hjælp vil jeg gerne takke Linni Gad, Isabella Carneiro, Dorte Ekner, Ulrik Gensby og Nidhi Gupta. En særlig tak til Anni Vindnæs, der designede og gennemførte ph.d.-projektets arbejdspladsstudie. Endelig vil jeg gerne takke familie og venner for at give opbakning og støtte igennem hele forløbet. FORORD
Resumé (Danish abstract) Afhandlingen er bygget op omkring 5 videnskabelige artikler der alle vedrører begrebet arbejdsevne. Hovedvægten er på det fysiske arbejdsmiljø og dets betydning for arbejdsevnen, men det psykiske arbejdsmiljø er også inddraget i artiklerne og i afhandlingens øvrige tekst. Formålet med de to første artikler er at identificere risikofaktorer i arbejdsmiljøet og på individniveau for udvikling af nedsat arbejdsevne, og derudover undersøges det om et selvvurderet mål for arbejdsevnen kan forudsige sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. Dette gøres ved at følge et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) i årene 1990-2005. De tre sidste artikler er baseret på et arbejdspladsstudie på en større dansk produktionsvirksomhed, som i perioden 2006-2009 deltager i et ergonomiprojekt. På baggrund af spørgeskemaer og interviews blev projektets betydning for muskelsmerter og arbejdsevne blandt de ansatte evalueret. Ergonomiprojektet bestod af et læringsprogram med fokus på udvikling af arbejdsteknikker der belaster kroppen mindst muligt, suppleret af sideløbende justeringer i det fysiske arbejdsmiljø og fysisk træning. Resultaterne i de to første artikler viste flest faktorer i det fysiske arbejdsmiljø som værende af betydning for udvikling af nedsat arbejdsevne. Men også at være udsat for mobning eller trusler om vold på arbejdspladsen medførte blandt ufaglærte og plejepersonale en øget risiko for nedsat arbejdsevne. De fundne risikofaktorer i det fysiske arbejdsmiljø var høj støj, arbejde med vrid i kroppen, stående arbejde, arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde, hugsiddende arbejde og arbejde, hvor man står foroverbøjet, samt tunge løft. Også højere alder, manglende erhvervsuddannelse og det at være kvinde, var forbundet med en højere risiko for DANSK RESUMÉ 5
udvikling af nedsat arbejdsevne. Lavere selvvurderet arbejdsevne øgede risikoen for efterfølgende sygefravær og førtidspension. Livsstil viste sig at have stor betydning for udvikling af nedsat arbejdsevne over en årrække, men der var også et eksempel på, at arbejdsevnen indenfor en jobgruppe kan reduceres markant, uden at hverken livsstil eller alder er medvirkende årsager. Resultaterne fra arbejdspladsstudiet viste, at det var muligt at uddanne de ansatte på en industriel arbejdsplads i nye og mindre belastende arbejdsteknikker. I løbet af projektet oplevede de ansatte i den produktionsafdeling hvor alle deltog i kurser, et fald i graden af muskelsmerter, særligt ved smerter i flere muskelgrupper samtidigt. Der var kun en marginal forbedring i arbejdsevnen, og en af afhandlingens hovedkonklusioner er, at tiltag der samtidigt påvirker på individuelt niveau, i arbejdsorganisationen, samt i arbejdsmiljøet, har størst sandsynlighed for at kunne påvirke arbejdsevnen positivt. 6 DANSK RESUMÉ
Resumé in English The thesis is made up of five scientific articles written on various themes on the concept of work ability. The physical working environment is of major significance in the analyses but the psychosocial work environment is also discussed in the articles as well as in the main text of the thesis. The purpose of the first two articles is to identify risk factors in the work environment and at the individual level for the development of reduced work ability, and in addition, it is examined whether a self-rated measure of work ability can predict later sick leave and early withdrawal from the labor market. This is done by following a representative sample of Danish wage earners in the years 1990-2005. The last three articles are based on a workplace study at a large Danish production company which in the period 2006-2009 participates in an ergonomic project. The impact of the project on muscle pain and work ability among the employees is evaluated using questionnaires and interviews. The ergonomic project consisted of a learning program focused on the development of working techniques that strain the body as little as possible, supplemented by parallel adjustments in the physical work environment and physical exercise. It was primary aspects of the physical work environment which turned out to have the greatest impact on the development of reduced work ability; however, for care workers and non-skilled workers, bullying and threats of violence at work also involved an increased risk of reduced work ability. The identified risk factors in the physical work environment were exposure to loud noise and movements that included twisting the body, standing, lifting the hands above shoulder height, squatting, stooping and heavy lifting. Reduced work ability was also associated with old age, being female and a lack of vocational education. Lower self-rated work ability increased the risk of subsequent sickness absence and disability pension. RESUMÉ IN ENGLISH 7
Lifestyle proved to be of great importance for the development of reduced work ability, but there was also an example of a job group for which work ability was reduced without lifestyle or age as contributing factors. The results from the workplace study showed that it was possible to train the employees on an industrial site in new and less stressful working techniques. The employees in the production department, where everyone participated in courses, experienced a decrease in the degree of muscle pain, especially when having pain in several muscle groups simultaneously. However, there was only a marginal improvement in work ability. Therefore, as in accordance with the results of major Finnish studies, one of the main conclusions of the thesis is that measures at individual level, in the organization of work, and the work environment are all needed to raise the likelihood of significant improvements in work ability. 8 RESUMÉ IN ENGLISH
Indholdsfortegnelse Forord...3 Dansk Resumé...5 Resumé in English...7 Fagligt udgangspunkt og motivation...11 Indledning...13 Oversigt over artikler... 14 Forskningsspørgsmål... 14 Projektets begrænsninger... 15 Datagrundlag og opbygning...... 15 Tilknytning til FINALE-programmet... 16 Kapitel 1. Arbejdsevnemål og udgangspunkt...17 1.1 Beskrivelse af arbejdsevnemål... 17 1.2 Hvad udgør arbejdsevnen?... 18 1.3 anvendte arbejdsevnemål... 20 1.4 bidrag til viden på området... 21 1.5 Diskusion af arbejdsevneevnebegrebet og WAI som målemetode... 23 1.6 Arbejdsevne som samfundstema... 27 Sammendrag af artikel 1: Påvirkninger fra risikofaktorer i arbejdsmiljøet på selvrapporteret nedsat arbejdsevne blandt danske lønmodtagere... 29 Sammendrag af artikel 2: Forudsigelse af langvarigt sygefravær og førtidspension ud fra selvrapporteret arbejdsevne... 33 Kapitel 2: Hvordan forebygger vi nedsat arbejdsevne?...37 2.1 At øge arbejdsevnen er en stor udfordring... 37 2.2 Fremme af arbejdsevnen: Det finske eksempel... 38 2.3 Evaluering af politiske tiltag til fremme af arbejdsevnen... 39 2.4 Aktuelle temaer for forskning i forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme... 40 INDHOLDSFORTEGNELSE 9
Sammendrag af artikel 3: Påvirkninger på produktiviteten fra smerterelateret angst for bevægelse og muskelsmerter... 45 Sammendrag af artikel 4: Et skræddersyet ergonomisk læringsprogram til forebyggelse af muskelskeletbesvær... 49 Sammendrag af artikel 5: Effekter på arbejdsevnen af et skræddersyet ergonomisk læringsprogram... 55 Kapitel 3. Metode...61 3.1 Mekanismer og processer bag arbejdsevnen... 61 3.2 Anvendt statistisk metode... 63 Kapitel 4. Diskussion af resultater...71 4.1 Hvilke faktorer i arbejdsmiljøet påvirker arbejdsevnen?... 71 4.2 Resultater fra case... 73 4.3 Betydningen af livsstil og sundhed... 75 Kapitel 5. Konklusioner...77 Kapitel 6. Perspektivering...81 Referencer...83 10 INDHOLDSFORTEGNELSE
Fagligt udgangspunkt og motivation Mit faglige udgangspunkt er and. Polit. fra Københavns Universitet, dvs. samfundsfag og økonomi. I studietiden arbejdede jeg nogle år på SFI, nu Nationale Forskningscenter for Velfærd, og her lærte jeg en del om sociologisk metode og et sociologisk perspektiv. Efterfølgende har jeg arbejdet 6 år på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, hvilket har betydet, at jeg også har arbejdet meget med epidemiologisk metode. I mine analyser af arbejdsevne, der jo i udgangspunktet må betragtes som et tværfagligt begreb, inddrages derfor udover arbejdsmiljøet, også socio-økonomiske og sundhedsmæssige faktorer. FAGLIGT UDGANGSPUNKT OG MOTIVATION 11
Indledning Det overordnede formål med denne ph.d. er at sætte temaet arbejdsevne ind i en samlet kontekst med udgangspunkt i danske forhold. Dette er gjort ud fra 5 videnskabelige artikler skrevet om forskellige deltemaer omkring arbejdsevne. De to første artikler i er skrevet ud fra Det Nationale Forskningscen ter for Arbejdsmiljøs forløbsundersøgelse, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), koblet med Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. De tre sidste artikler er baseret på et arbejdspladsprojekt på en større dansk produktionsvirksomhed. Indholdet og strukturen i udførelsen af projektet var ikke fra starten af forskningsbaseret, men NFA var valgt som evalueringsinstans, uden nogen indflydelse på projektets forløb i øvrigt 1. Projektet kom til at fungere som et pilotprojekt for et større forskningsprogram, FINALE, der skulle undersøge forebyggelsesmuligheder for fysisk nedslidning blandt danske lønmodtagere. Med baggrund i det datamæssige grundlag, er opdelt i 2 dele: I 1. del er formålet med artikel 1, at identificere risikofaktorer i ar bejdsmiljøet og på individniveau for udviklingen af nedsat arbejdsevne, mens for målet med artikel 2 er at undersøge om et selvvurderet mål for arbejdsevnen kan for udsige sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet. I 2. del er formålet med artikel 3, at undersøge sammenhængen imel lem arbejdsevne og produktivitet. Derudover testes det, om smerterelateret angst for bevægelse har en sammenhæng med produktivitet for henholdsvis ansatte med høj arbejdsevne og ansatte med lettere nedsat arbejdsevne. Formålet med arti kel 4 og artikel 5 er, at evaluere effektiviteten af et ergonomisk skræddersyet lærings program med fokus på udvikling af arbejdsteknikker, der belaster kroppen mindst muligt. Læringsprogrammet bliver evalueret dels ud fra effekten på muskelsmerter i artikel 4 og dels ud fra effekterne på arbejdsevnen, i artikel 5. 1 Projektet blev finansieret af virksomheden selv, og udført af en selvstændig fysioterapeut. INDLEDNING 13
Oversigt over artikler 5 artikler er: Impacts from Occupational Risk factors on self reported reduced Work Ability among Danish Wage Earners, publiceret i Kumashiro M (editor) Promotion of work ability towards productive aging. United Kingdom: Taylor & Francis Ltd, 2009. Predicting long-term sickness absence and early retirement pension from self-reported Work Ability. Publiceret i International Archives of Occupational and Environmental Health 2009;82:1139. The impact on productivity from pain or pain-related fear of movement. Publiceret i Occupational Medicine. 2014. 64(5):376-381. A tailored ergonomic learning program for prevention of musculoskeletal disorders Publiceret i Journal of Ergonomics. 2014. S4: 002. The effect on work ability of a tailored ergonomic learning program tidsskriftet WORK). Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål til artikel 1 og artikel 2, som beskrevet i FINALE-programmet: A. Hvilke påvirkninger i arbejdsmiljøet er associeret med henholdsvis nedsættelse og bevarelse af arbejdsevnen, og hvordan modificeres de af individfaktorer relateret til familieforhold, personlighed og livsstil? B. Er der øget risiko for nedslidning (udtrykt ved langvarigt sygefravær henholdsvis arbejdsophør) som følge af nedsat arbejdsevne, og kan den øgede risiko i givet fald forklares ved individrelaterede henholdsvis arbejdsrelaterede faktorer? Forskningsspørgsmålene til artikel 3, 4 og 5: C. Er en høj grad af muskel- og skeletbesvær eller smerterelateret angst for bevægelse, relateret til lavere produktivitet blandt ansatte med god arbejdsevne henholdsvis ansatte med moderat arbejdsevne? D. Kan et skræddersyet ergonomisk læringsprogram med fokus på udvikling af arbejdsteknikker, der belaster kroppen mindst muligt, reducere graden af muskel- og skeletbesvær blandt industrielt ansatte med hårdt fysisk arbejde? 14 INDLEDNING
E. Er det muligt igennem et skræddersyet ergonomisk læringsprogram med fokus på udvikling af arbejdsteknikker, der belaster kroppen mindst muligt, at øge arbejdsevnen for industrielt ansatte med hårdt fysisk arbejde? Projektets begrænsninger Dette ph.d.-projekt har et primært fokus på det fysiske arbejdsmiljø, hvilket dels skyldes, at projektet er lavet under Forskningsprogrammet FINALE, (Holtermann m.fl. 2010), hvor det overordnede formål var forebyggelse af nedslidning på danske arbejdspladser, dels har de arbejdsevnemål der er anvendt i artiklerne i i mange tilfælde været direkte relateret til de fysiske arbejdsforhold. Hvis man lavede en tilsvarende undersøgelse ud fra mere generelle arbejdsevne mål, ville det psykiske arbejdsmiljø efter al sandsynlighed få langt større vægt. Tidligere studier har påvist en sammenhæng imellem psykosociale støtte i arbejdet, ledelseskvalitet, mental belastning og arbejdsevne (Sugimura og Thériault 2010, Bethge m.fl. 2012, Sjögren-Ronka 2002, Tuomi m.fl. 2003). Dette understøttes også af, at danske lægers anmeldelse af helbredsproblemer, der har relation til stress på arbejdspladsen, nu udgør omkring 20 % af alle de 15.000-20.000 nye sygdomstilfælde, der årligt anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen (Bonde 2011). Det psykiske arbejdsmiljø er integreret i analyserne i så stor ud som det har kunnet lade sig gøre. Datagrundlag og Der er primært brugt kvantitative data i analyserne, og kun kvalitative data i form af interviews, der allerede var foretaget da ph.d.-projektet blev påbegyndt. De kvantitative data til de to første artikler er dog indsamlet ud fra spørgeskemabaserede interviews. er bygget op således, at kapitel 1 fungerer som en introduktion til de to første artikler der er baserede på nationale data (NAK), mens kapitel 2 er en introduktion til de tre sidste artikler baseret på arbejdspladsstudiet. I kapitel 1 beskrives det aktuelle forskningsfaglige miljø som artiklerne er skrevet indenfor, samt de samfundsmæssige omstændigheder, der ligger bag et øget fokus på arbejdsevnen. Kapitel 2 omfatter en beskrivelse af de finske arbejdsevnestudier, da Finland dels er sammenlignelig med Danmark, og dels allerede har bidraget med en betydelig metodeudvikling og forskning indenfor området. Derudover beskrives de aktuelle problematikker som forskningen i forebyggelse på arbejdspladsniveau står overfor i dag. INDLEDNING 15
Endelig beskrives de metodemæssige forudsætninger og antagelser i kapitel 3, og i kapitel 4 diskuteres resultaterne for de 5 artikler samlet. I kapitel 5 drages nogle overordnede konklusioner og endelig laves der en perspektivering af resultaterne. Tilknytning til FINALE-programmet FINALE-programmet var sammensat af 8 delprojekter, samt et pilot-projekt. Delprojekt 1 bestod af epidemiologiske, prospektive analyser af data fra Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) og en registerkobling til Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. to første artikler er skrevet under del projekt 1. Delprojekt 2 og 3 bestod af metodeudvikling, herunder spørgeskema et, som blev afprøvet i pilot-projektet. Delprojekt 4 var et randomiseret kontrol leret interventionsstudie blandt rengøringsassistenter. Delprojekt 5 var et rando miseret kontrolleret interventionsstudie blandt social- og sundhedshjælpere. Del projekt 6 og 7 var et randomiseret kontrolleret interventionsstudie blandt byggeog anlægsarbejdere. Delprojekt 8 indebar en tværsnitsundersøgelse af smerterela terede faktorer, der adskiller medarbejdere med og uden langtidssygemelding blandt ansatte rengøringsassistenter. De tre sidste artikler i er som nævnt baseret på pilot-projektet. 16 INDLEDNING
Kapitel 1 Arbejdsevnemål og udgangspunkt Om de arbejdsevnemål der benyttes i denne ph.d., kan man overordnet sige, at de er udviklet i forhold til de krav der er på nutidens arbejdsmarked. Hovedvægten er lagt på et finsk udviklet arbejdsevnemål, og der tages i stor udstrækning udgangspunkt i de finske arbejdsevnestudier. Når man i Finland har en stor viden omkring arbejdsevne, skyldes det, at man her allerede i slutningen af 1980 erne havde en aldrende arbejdsstyrke, samt en tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet, der var lavere end i resten af EU. Derfor har man i Finland arbejdet aktivt med problematikker omkring arbejdsevne i tre årtier allerede (Ilmarinen 2006). I kapitlet gennemgås også eksisterende viden om arbejdsevne, samt nogle grundlæggende demografiske træk, der præger udviklingen både i Danmark og i de øvrige EU-lande. 1.1 Beskrivelse af arbejdsevnemål De enkelte spørgsmål der er brugt i artiklerne indgår i arbejdsevne-indekset, WAI, (Tuomi m.fl. 1998) og i en af artiklerne er det samlede indeks beregnet. WAI (Work Ability Index) er udviklet i Finland i en tværfaglig arbejdsgruppe, (arbejdsfysiologi, psykologi, medicin, epidemiologi og biostatistik), ud fra en Stress-Strain-model af (Selye 1971) og (Rutenfrants 1981), samt WHO s referencemodel for arbejdsevne (WHO 1993). WAI er et instrument, der kan anvendes i både klinisk arbejdsmiljø og forskning til at vurdere arbejdsevnen under helbredsundersøgelser og arbejdspladsundersøgelser. Indekset opgøres på grundlag af de individuelle svar på en række spørgsmål, der tager hensyn til krav i arbejdet, samt medarbejderens sundhedstilstand og ressourcer. Indekset består af 7 dimensioner: 1) Nuværende arbejdsevne, 2) Arbejdsevne i forhold til fysiske og mentale jobkrav, 3) Antallet af aktuelle sygdomme, 4) Nedsættelser i arbejdsevnen på grund af sygdomme, 5) Sygefravær i KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT 17
løbet af de seneste 12 måneder, 6) Egen prognose af arbejdsevnen i de næste to år, og 7) Mentale ressourcer. WAI er i dag anvendt som indikator og som effektmål i studier og undersøgelser over hele verden, og er oversat til 24 forskellige sprog (Ilmarinen 2007). Arbejds-evneindekset er udviklet indenfor samme forskningsfaglige regi som nærværende ph.d., dvs. arbejdsmiljøforskning. Det finske arbejdsevneindeks er også blevet oversat til dansk og afprøvet på danske arbejdspladser, se (Nielsen og Dyreborg 2001). WAI er defineret ud fra, at det måler How good is the worker at present, in the near future, and how able is he/she to do his/her work with respect to the work demands, health and mental resources (Ilmarinen og Tuomi 2004). Der ligger i dette arbejdsevnebegreb, at bygger på samspillet imellem de individuelle ressourcer i form af helbred, fysisk funktionsevne, uddannelse, kompetencer, værdier og holdninger og arbejdet, bestående af arbejdsmiljøet, den lokale kontekst, faktiske arbejdskrav og arbejdsorganiseringen (Ilmarinen 2007). 1.2 Hvad udgør arbejdsevnen? I et finsk studie af (Tuomi m.fl. 2001) baseret på viden opsamlet igennem ekstensive forløbsstudier af aldrende arbejdstagere i årene 1982-1992, undersøgte man hvilke faktorer der bedst forklarede arbejdsevnen. Her viste det sig bl.a., at fysisk arbejde, dårlige arbejdsstillinger, ringe arbejdsværktøj eller indendørsklima, samt et arbejdsmiljø uden mulighed for pauser, påvirkede arbejdsevnen negativt. Også ledelsespraksis, manglende frihed, uinspirerende arbejde og utilfredshed med arbejdstidssystemer kunne påvirke arbejdsevnen negativt, mens mulighed for at kunne bruge sin erfaring og viden øgede arbejdsevnen. Udviklingsmuligheder og indflydelse på arbejdet hævede også arbejdsevnen markant. Studiet af (Tuomi m.fl. 2001) viste også, at faktorer der påvirkede arbejdsevnen positivt igennem en påvirkning på fysisk kapasitet og helbred, var fysisk aktivitet i fritiden og forskellige hobbyaktiviteter, hvorimod alkohol og overvægt nedsatte arbejdsevnen. Nyere studier har vist, at også arbejdsorganiseringen kan påvirke arbejdsevnen igennem effekter på helbredet f.eks. fra natarbejde eller arbejde i de tidlige morgentimer, hvilket reducerer den samlede mængde søvn (Ursin m.fl. 18 KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT
2009), og øger risikoen for hjertekar-sygdomme (Hamazaki m.fl. 2011) og overvægt (Oksanen m.fl. 1994). Netop overvægt og en tendens til forhøjet blodtryk blev konstateret blandt den af målgrupperne i FINALE-programmet, hvor der hyppigt var tale om arbejde tidligt om morgenen (Jørgensen 2009). Mens arbejdsevneindekset bruges til at estimere arbejdsevnen på et givent tidspunkt, har Det finske Arbejdsmiljøinstitut (FIOH) også udviklet en mere holistisk model for arbejdsevne. Modellen illustrerer arbejdsevnen som et hus med 4 etager og et omgivende miljø (Ilmarinen 2006), jf. figur 1. Tallene til Society Family Close community Occupational health care Occupational safety WORK ABILITY WORK: Work conditions Work content and demands Work community and organization Supervisory work and management VALUES: Attitudes Motivation PROFESSIONAL COMPENTENCE Health: Functional capasity: Figur 1: The work ability house KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT 19
modellen bygger her på Health 2000 Study, indeholdende data fra en repræsentativ undersøgelse af den finske befolkning i alderen 3 0-64 år ( Aromaa o g Koskinen 2004). De første tre etager i huset udgør de personlige ressourcer, mens den jerde og sidste etage udgør arbejdet. Den nederste etage s nd ed udgør fundamentet for arbejdsevnen, og jo stærkere fundament, jo stærkere arbejdsevne livet igennem. Husets anden etage (kompetencer), består af faktorer hvor man selv har mulighed for at påvirke, at denne del af arbejdsevne holdes intakt, igennem livslang læring. Læring kan ofte være boglig uddannelse eller teknisk kunnen, men også at lære at anvende arbejdsbevægelser der ikke slider kroppen unødigt ned, kunne være en kompetence, og noget man kan tage med sig resten af livet. Husets tredje etage værdier er påvirket af balancen imellem arbejdet og det personlige liv. Reformer på arbejdsmarkedet kan også reflekteres i værdier. Endelig er husets fjerde etage arbejdet, som har en kompleks struktur, og derfor er svær at sætte tal på. I talmaterialet fra Health 2000 Study, som altså kan betragtes som værende et gennemsnit over hele den finske arbejdende befolkning, forklarer helbred og funktionel kapacitet 39 % af variationen i arbejdsevneindekset, kompetencer forklarer 13 %, værdier 14 %, mens arbejdet forklarer 33 %. Derudover kan indkomst og familie begge forklare 14 % hver og udendørs aktiviteter 11 %. Da de forskellige dimensioner påvirker hinanden, må de enkelte procentsatser betragtes som skøn. Endvidere havde studiet ikke til formål specifikt at undersøge dimensionerne i arbejdsevne, og dimensionerne kompetence, værdier, holdninger, samt familie og netværk kan være undervurderede. Helbred og funktionel kapacitet er estimeret ud fra rapporterede symptomer og funktionel kapacitet (Ilmarinen 2005). 1.3 anvendte arbejdsevnemål I artikel 1 er arbejdsevnen blevet undersøgt ud fra et spørgsmål hvor arbejdstageren skal vurdere om arbejdsevnen er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid. Formålet erat identificere risikofaktorer i arbejdsmiljøet for at arbejdsevnen vurderes nedsat 10 år senere. Spørgsmålet lyder: Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid? Svarkategorier er: Ja, i høj grad, Ja, i nogen grad, Nej, ikke særligt og Nej, slet ikke. 20 KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT
I artikel 2 anvendes et spørgsmål hvor den nuværende arbejdsevne vurderes på en skala fra 1 til 10. Dette er for at teste, om selvrapporterede variationer i arbejdsevnen kan forklare længerevarende sygefravær eller førtidspensionering. Spørgsmålet er formuleret således: Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne? I 3. artikel er det fulde arbejdsevneindeks (WAI) anvendt, og her undersøges bl.a. relationerne imellem arbejdsevne, muskelsmerter og produktivitet. Det fulde WAI-indeks kan ikke gengives her, men der henvises til (Tuomi m. fl. 1998), og afsnit 1.1. I artikel 4 behandles arbejdsevnen ikke direkte, men i stedet undersøges effekten af et ergonomisk læringsprogram på muskelsmerter blandt industrielt ansatte. Derudover blev medarbejderne spurgt om hvor fysisk krævende de finder deres job i almindelighed. I artikel 5 anvendes arbejdsevnemålene til at evaluere et skræddersyet læringsprogram med fokus på udvikling af arbejdsteknikker der belaster kroppen mindst muligt. Projektet evalueres ud fra arbejdsevnen, dels målt på en skala fra 1 til 10, ud fra spørgsmålet: Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne? dels ud fra spørgsmålet: Hvordan vurderer du din arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i arbejdet? Svarkategorier er: Meget god, God, Nogenlunde, Dårlig og Meget dårlig. 1.4 bidrag til viden på området Det overordnede formål med er at indsætte temaet arbejdsevne i en samlet kontekst, med udgangspunkt i danske forhold. Det forsøges endvidere at trække noget tværgående information ud af de foreliggende danske forskningsprojekter indenfor arbejdsevne, og relatere denne til resultater fra internationale arbejdsevnestudier. KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT 21
Analyserne der er lavet i de to første artikler i denne ph.d. genererer viden i forhold til hvilke arbejdsmiljøbelastninger der betyder en forhøjet risiko for nedsættelser i arbejdsevnen over mange år. Desuden undersøges det, om man ud fra selvrapporteret arbejdsevne kan forudsige senere sygefravær og førtidspension. Da de to første artikler blev skrevet, var det stadig de finske studier, der udgjorde den største mængde af studier i arbejdsevne. Der var bl.a. lavet et finsk studie over offentlige ansatte over 45 år (Ilmarinen 1997), hvor det efter 11 år viste sig, at høje fysiske krav i arbejdet var en overvejende årsag til nedsættelser i arbejdsevnen. ette studie anvendte arbejdsevneindekset, WAI. Derudover var der lavet et studie over 96 rengøringsassistenter (Hopsu 2005), hvor der blev etableret en sammenhæng imellem arbejdsevnen, ligeledes målt ud fra WAI, og senere førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Den første artikel i er skrevet ud fra en forskningsbaseret forløbsundersøgelse, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), hvilket muliggjorde en analyse af den danske arbejdende befolkning som helhed, med et epidemiologisk design og indhold. Dette giver metodemæssigt en højere kvalitet end det normalt er muligt ud fra større mængder af kvantitative data. Til analyserne i den anden artikel er anvendt NAK, med en kobling til Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. I kraft af dette omfangsrige datamæssige grundlag har det været muligt at følge et repræsentativt udsnit af en hel befolkning (den danske befolkning) over 15 år, og hermed få en indsigt i de langsigtede virkninger af forskellige arbejdsmiljøbelastninger. Undersøgelsen komplementerer danske og udenlandske studier, hvor ellers kun enkelte jobgrupper er undersøgt (Ilmarinen 1997), eller der anvendes andre målvariable end arbejdsevnen, som f.eks. længerevarende sygefravær (Lindberg m.fl. 2006). I forhold til disse under- 22 KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT
søgelser, er det bl.a. muligt at sammenholde større jobgrupper mod hinanden hvilket kan bidrage med viden ved igangsættelse af indsatser på arbejdsmarkedet. Resultaterne i den tredje artikel er baseret på tværsnitsdata, dvs. data indsamlet på samme tidspunkt, her starten af pilot-projektet. Formålet er at danne sig et indtryk af, hvad smerter og smerterelateret adfærd på det individuelle niveau betyder for medarbejderens arbejdsdeltagelse og produktivitet. Omend temaet produktivitet er behandlet en del de senere år, se f.eks. (de Vries 2013), er der ikke lavet et tilsvarende studie, der tager for-behold for, om der er tale om ansatte med nedsat arbejdsevne eller ikke. Dette er relevant da arbejdspladstiltag kan være målrettet ansatte med nedsat arbejdsevne og behov for rehabilitering. Endelig er den nuværende viden i forhold til dette primært baseret på patient-studier. Fjerde og femte artikel i er ligesom artikel 3 baseret på arbejdsplads data. Formålet er at evaluere et skræddersyet ergonomisk læringsprogram med fokus på udvikling af arbejdsbevægelser og arbejdsteknikker der belaster krop pen mindst muligt. Projektet er anderledes end tidligere projekter idet der foku seres på kompetenceudvikling samtidigt med at en målrettet løsning af arbejdsmil jøproblemer og rehabilitering af de medarbejdere der har behov herfor er integre ret med arbejdsopgaveløsningen. Desuden er projektet igangsat af virksomheden selv, og hermed ikke et forskningsprojekt. 1.5 Diskussion af arbejdsevnebegrebet og WAI som målemetode Arbejdsevne som selvstændigt forskningsområde er relativt nyt indenfor arbejdsmiljøforskningen, da man tidligere primært har beskæftiget sig med enkeltstående arbejdsrelaterede sygdomme. Indenfor rehabilitering, samt på sygedagpenge - og pensionsområdet har arbejdsevnen imidlertid været et vigtigt tema i en længere årrække. Der foreligger derfor mange definitioner af arbejdsevne, og den følgende diskussion af arbejdsevnebegrebet og det i anvendte arbejdsevnemål, WAI, tager udgangspunkt i en begrebsanalyse (Tengland 2011), hvor det forsøges at finde de karakteristika der er både nødvendige og tilstrækkelige for at kunne be KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT 23
som værende en del af arbejdsevnen. Herigennem forsøges det også at klarlægge hvad arbejdsevnebegrebet kan og skal betyde, og finde en anvendelig definition til videnskabelig og praktisk b rug. D erudover i nddrages nogle be tragtninger fra bogen The concept of Work ability af Nordenfeldt (2008), hvor en række definitioner på arbejdsevne, og arbejdsevnebegreber, præsenteres. Da der kun behandles nogle få arbejdsbejdsevnemål i denne ph.d. kan der refe reres til denne bog, hvis man ønsker en mere uddybende beskrivelse. Efter at have gennemgået de karakteristika for arbejdsevne, der går igen indenfor litteraturen, når Tengland frem til de karakteristika, der kan anses for både nødvendige og tilstrækkelige for at have arbejdsevne. Disse kan primært sammenfattes i de to overordnede dimensioner, helbred og kompetencer, men derudover er der også nogle personlige egenskaber som vurderes til at være nødvendige for at have arbejdsevne: Helbred er en nødvendig egenskab, men dog kun de helbredsmæssige kvaliteter som en given profession kræver. F.eks. kan en pianist godt være blind, men samtidigt ville det være umuligt at være designer med dette karakteristika. Derudover bliver man nødt til generelt at føle sig godt tilpas (wellbeing). Konklusionen er her, at man godt kan have et dårligt helbred på nogle områder, og alligevel have fuld arbejdsevne. Kompetencer: En væsentlig del af arbejdsevnen består af kompetencer. Her refererer Tengland selv til Nordenfelt, som bruger terminologien standardkompetencer om et sæt basale kompetencer (basic standard competences) man naturligt får igennem opvæksten og fundamentale kompetencer (basic generic kompetencies om de færdigheder som tilegnes igennem f.eks. igennem social interaktion (at kunne samarbejde, planlægge, løse problemer i.e.). For at kunne erhverve den sidste type af kompetencer skal man have et rimeligt mentalt og fysisk helbred. Hvis en person har et acceptabelt helbred og en vis grad af standardkompetencer, har man tilstrækkelig arbejdsevne i forhold til ufaglært arbejde Udover kompetencer inddrager Tengland nogle fundamentale kompetencer der er mere komplekse end de øvrige, (advanced generic competence), og som man opnår igennem studier og træning, hvoraf de vigtigste er erhvervsmæssige kompetencer (occupational competence). Nordenfelt fremhæver i denne sammenhæng, at man både skal have knowhow (vide hvordan arbejdsopgaverne 24 KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT
skal udføres og færdigheder (dygtighed i at udføre arbejdsopgaverne) for at have erhvervsmæssige kompetencer, (occupational competence and skills), som også kan forberede arbejdstageren på forskellige stress-fremkaldende situationer i jobbet. Men mens få jobs kun kræver den første type af kompetencer, tilgodeses den anden type færdigheder ikke tilstrækkeligt. Hvis man ikke besidder både knowhow og færdigheder, har man ikke de tilstrækkelige erhvervsmæssige kompetencer til at have arbejdsevne i forhold til faglært arbejde. Udover helbred og kompetencer diskuteres det om motivation er en del af arbejdsevnen. Dette behøver ifølge Tengland ikke være tilfældet, men man skal have en vilje til at gå på arbejde. I lighed med vilje til at gå på arbejde skal man have nogle personlige, erhvervsrettede kvaliteter (occupational virtues), som f.eks. pålidelighed, ansvarlighed, ærlighed og hjælpsomhed. Disse varierer dog med det aktuelle arbejde. Man kan dog ikke endeligt konkludere, at det at have arbejdsevne er ensbetydende med at en person arbejder, da arbejdsevnen må relateres til en form for mål, samt et arbejdsmiljø. Tengland etablerer her en vigtig sondring imellem om man gør omgivelserne til en del af arbejdsevnen, eller om de betragtes som en platform fra hvilken et individ kan udøve sit arbejde. Hvis der er tale om et dårligt arbejdsmiljø, f. eks. hvor psykiske belastninger eller dårlig organisering gør det svært at udføre arbejdet, ville det i førstnævnte tilfælde blive henregnet til at arbejdsevnen var dårlig. Hvis omgivelserne derimod betragtes som noget der er eksternt i forhold til individet, vil man skulle vurdere arbejdsevnen i et miljø som er acceptabelt, dvs. hvor de fleste ansatte indenfor en profession vil være i stand til at udføre de arbejdsopgaver der er typiske for området. Udover betydningen af omgivelserne fremhæver Nordenfelt også muligheder som en ekstra dimension i arbejdsevnen. Mulighedsdimensionen omfatter forskellige omstændigheder, navnlig arbejdsmiljøet, og om arbejdsgiveren kan foretage justeringer af arbejdspladsen. Mulighed for arbejde forudsætter også eksistensen af et job på arbejdsmarkedet, og at der er en arbejdsgiver som er villig til at ansætte den enkelte. Igennem begrebsanalysen kommer Tengland frem til, at der er behov for to definitioner af arbejdsevne: KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT 25
Den specifikke arbejdsevne defineres af Tengland, som at have erhvervsmæssig kompetence, de tilstrækkelige helbredsmæssige ressourcer for denne kompetence, og de krævede erhvervsrettede personlige kvaliteter (occupational virtues) for at kunne klare arbejdsopgaverne, under den antagelse, at arbejdsopgaverne er rimelige og arbejdsmiljøet acceptabelt. Generel arbejdsevne betyder at have et godt helbred, de basale standardkompetencer, og de relevante erhvervsrettede personlige kvaliteter for at kunne klare et arbejde i det hele taget, forudsat at arbejdet er rimeligt, og arbejdsmiljøet er acceptabelt. Kun ved at have to definitioner på arbejdsevnen, kan man yde et individ en fuldt retfærdig behandling. I forhold til at bruge WAI som målestok for arbejdsevnen kan man ud fra det foregående konkludere følgende: WAI og helbred: Ligesom ved Tenglands arbejdsevnebegreb er helbred i WAI og Work Ability House (figur 1) afgørende for arbejdsevnen. I WAI er antallet af diagnoser en del af beregningen af det samlede points, mens helbred i Work Ability House er selve grundlaget for arbejdsevnen, dog med særlig vægt på funktionel kapasitet. Hvor Tengland kommer frem til, at man ikke behøver at have et godt helbred på alle områder, er dette heller ikke eksplicit i hverken WAI eller Work Ability House. Ved beregning af WAI, er de diagnoser der inddrages meget varierede, og betydningen heraf svækkes, hvis personen der besvarer WAI selv vurderer, at sygdom ikke har nogen betydning for arbejdsevnen, og syge-fraværet i øvrigt har været ubetydeligt. At helbred har denne vægtede betydning i det samlede WAI gør at målet kan anvendes i flere sammenhænge, og må tilskrives, at det er udviklet indenfor en tværfaglig kontekst. WAI og kompetencer: I WAI er kompetencer implicit, idet der spørges til i hvor høj grad man kan opfylde de mentale henh. fysiske krav i jobbet, mens der i Work Ability House kun inddrages professionelle kompetencer. Man kan derfor pege på, at den rolle kompetencer spiller i WAI og Work Ability House er en anelse uklar. Dette betyder dog ikke, at kompetencer skal undervurderes, da en del af den finske model til fremme af arbejdsevnen, netop er Livslang læring. Derudover vil kompetenceudvikling kunne øge arbejdsevnen, som målt ud fra WAI. 26 KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT
Motivation og holdninger (attitudes) er ligeledes inddraget i både Tenglands arbejdsevnebegreb og Work Ability House som elementer i arbejdsevnen, men i Work Ability House er motivation og holdninger også tillagt den påvirkning der sker igennem familie og nære netværk, f.eks. igennem livsstil og værdier. Den vigtigste forskel imellem Tengland og Nordenfelts konklusioner omkring hvad arbejdsevnen består af og WAI og Work Ability House, vedrører om arbejdsmiljøet anses for at være en del af arbejdsevnen eller ikke. Urealistiske krav i arbejdet eller et på andre måder dårligt arbejdsmiljø kan betyde en lav arbejdsevne i både WAI og Work Ability House mens dette ifølge Tengland og Nordenfelt ikke burde have indflydelse på vurderingen af arbejdsevnen. Dette har ikke så stor betydning når WAI anvendes af arbejdsmiljøprofessionnelle til individuelle målinger, hvor arbejdskravene også vurderes, men i større undersøgelser betyder det, at man ikke entydigt kan konkludere, at det er individuelle faktorer der er årsag til at arbejdsevnen vurderes lav ifølge WAI. Alternative arbejdsevnemål: Det mål der ligner WAI mest, og som kan anvendes til at vurdere en arbejdstager i nuværende arbejde, er Work Role Functioning Questionnaire, WRFQ, (Amick m.fl. 2004 og Abma m.fl. 2013). Dette mål er udviklet i forbindelse med tilbagevenden til arbejde efter sygdom og beskriver graden af funktionsnedsættelser i udførelsen af forskellige arbejdsopgaver. I forhold til WAI er det dog mere specifikt i forhold til arbejdsopgaver, og derfor mindre velegnet til sammenligning af mange forskellige fagområder. 1.6 Arbejdsevne som samfundstema Når man er begyndt ikke kun at beskæftige sig med enkeltstående arbejdsmiljøproblemer, som f.eks. muskelsmerter og stress, men arbejdsevnen som helhed, skyldes det primært demografiske forhold, og den betydning disse kan have for samfundsøkonomien. Der har over en årrække været en tydelig demografisk udvikling både på internationalt og nationalt niveau, hvor antallet af ældre stiger, samtidigt med at der sker et fald i ungdomsårgangene. Indenfor EU-27 vil aldersgruppen af 55-64-årige vokse med omkring 16,2 % (9,9 mio.) mellem 2010 og 2030. Alle de øvrige aldersgrupper viser en faldende tendens fra 5,4 % (40-54-årige) til 14,9 % (25-39-årige) (Ilmarinen 2012). KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT 27
Som en følge heraf vil den andel af befolkningen der er i hvad der i dag anses for at være den arbejdsaktive alder, blive stadig mindre i de kommende årtier, og uden reformer er der en risiko for, at der opstår mangel på arbejdskraft. Derfor er der i Danmark, blandt andre tiltag, også gennemført en tilbagetrækningsreform, hvor folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år fra 1919 frem til 2022 og efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 år til 64 år, fra 2014 til 2017. Den fulde effekt mærkes kun af personer født efter 1953. På trods af de politiske tiltag kan den demografiske udfordring stadig kræve yderligere tilpasninger af arbejdsmarkedet. Dels fordi der indenfor de faglærte områder stadig kan komme til at mangle arbejdskraft som situationen ser ud i dag, (se f.eks. AE 2011), og dels fordi, at for at realisere en sen tilbagetrækningsalder kræves det, at de ældre arbejdstagere indenfor industri og håndværk er i stand til at blive på arbejdsmarkedet. Det åbne arbejdsmarked indenfor EU og det relativt høje danske lønniveau betyder, at man tidligere har kunnet løse problemer med manglende arbejdskraft med en høj grad af udenlandsk arbejdskraft f. eks. fra Østbloklandene. Østbloklandene står imidlertid overfor præcis de samme problematikker som vi, med en aldrende arbejdsstyrke og et lavere fødselstal (CEDEFOB 2010). 28 KAPITEL 1. ARBEJDSEVNEMÅL OG UDGANGSPUNKT
Sammendrag på dansk af artikel 1: Påvirkninger fra risikofaktorer i arbejdsmiljøet på selvrapporteret nedsat arbejdsevne blandt danske lønmodtagere Lea Sell, Anne Faber, Karen Søgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmark Publiceret i Promotion of work ability towards productive aging. Editor: Masaharu Kumashiro. Taylor & Francis Group. London 2009. Formål: Formålet med analyserne i denne artikel er at undersøge, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der øger risikoen for udvikling af nedsat arbejdsevne. Der tages udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere, der følges i perioden 1990 til 2000. Gruppen af lønmodtagere der følges er udskilt fra spørgeskemaundersøgelsen Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) vha. forskellige kriterier, der beskrives nærmere nedenfor. Alle data kommer fra interviewbaserede spørgeskemaer og alle anvendte mål for fysiske jobkrav, det psykiske arbejdsmiljø, livsstil, alder, køn, uddannelse samt arbejdsevne er validerede, dvs. deres gyldighed er vist i andre sammenhænge. Analysedesignet består i, ved hjælp af statistisk analyse, at undersøge om oplysninger om arbejdsmiljø, livsstil samt demografiske karakteristika i 1990 kan forudsige om en arbejdstager angiver at have nedsat arbejdsevne i 2000. Den statistiske analysemetode er logistisk regression. Udvælgelse af deltagere i undersøgelsen: For at sikre, at de eksponeringer der rapporteres i 1990 har haft en vis varighed, sorteres de lønmodtagere fra, der angiver at have ændret jobtype i 1995. Da vi gerne vil kunne identificere de faktorer i arbejdsmiljøet som har en direkte ind- 29
flydelse på udviklingen af reduceret arbejdsevne, og ikke dem, der kun fungerer som forværrende omstændigheder for allerede eksisterende problemer med arbejdsevnen, sorteres endvidere de lønmodtagere fra, der skønnes allerede i 1990 at have reduceret arbejdsevne. Indikationer på allerede i 1990 at have reduceret arbejdsevne antages at være: At have en sygdom eller en eftervirkning fra en ulykke og på samme tid have været fraværende mere end 10 arbejdsdage i løbet af de seneste 12 måneder, i udgangsåret 1990. Samlet set er deltagere i 1990-stikprøven udvalgt til de foreliggende analyser, hvis de opfylder følgende fire kriterier: 1) Lønmodtager i 1990 (n=6.067). 2) Deltager i undersøgelsen i både 1900 og 2000 (n = 4.670). 3) Må ikke allerede have en sygdom eller eftervirkning fra en ulykke og på samme tid have været fraværende i mere end 10 arbejdsdage i 1990 (n = 246). 4) Må ikke rapportere at have ændret jobtype i 1995 (n = 827 ). Efter endvidere at have udeladt observationer med manglende værdier på nogen af de i analysen indgående emner, bliver datasættet som danner basis for analyserne bestående af 3 111 personer. Jobbets arbejdsmiljømæssige risikofaktorer i 1990 danner nu, sammen med oplysninger om livsstil og demografiske oplysninger, det datagrundlag som anvendes i den statistiske analyse af, hvilke faktorer der har betydning for at rapportere nedsat arbejdsevne i 2000. Opdeling på jobgrupper, samt demografiske og socio-økonomiske karakteriska: Der er anvendt en opdeling af den samlede erhvervsaktive befolkning på i alt fem store jobgrupper: Funktionærer, lærere og butikspersonale, faglærte - og industriarbejdere, ikke-faglærte lønmodtagere indenfor brancher med manuelt arbejde, samt plejepersonale. Funktionærer omfatter akademikere, teknikere, bank- og kontoransatte. Faglærte - og industriarbejdere omfatter faglærte håndværkere og industriarbejdere. Ikke-faglærte arbejdere repræsenterer en bred vifte af jobs, der spænder fra postbude til landarbejdere. Opdelingen i jobgrupperne er lavet med henblik på at minimere effekten fra ukendte organisatoriske faktorer, der varierer blandt jobgrupperne. Grupperne er stadig store nok til at sikre den nødvendige variation i de anvendte mål. Den gennemsnitlige alder indenfor de 5 jobgrupper i 1990 er meget ens: 38.5 år for funktionærer, 39.1 år for lærere og butikspersonale, 38.6 år for faglærte - og industriarbejdere, 37.3 år for ikke-faglærte arbejdere og 37.2 år for plejepersonale. 30
Mens funktionærer, samt lærere og butikspersonale har en rimelig jævn kønsfordeling, med 41.0 % henh. 47.5 % mænd, er jobs for faglærte - og industriarbejdere primært mandefag, med en andel af mænd på 73,5 %. For ikke-faglærte arbejdere er andelen af mænd 63.7 % mens der kun er 6.9 % mænd blandt jobgruppen af plejepersonale. Den jobgruppe, hvor andelen uden en erhvervsmæssig uddannelse er højest, er faglærte - og industriarbejdere (35.7 %), hvilket skyldes, at gruppen omfatter ufaglærte industriarbejdere. For funktionærer er andelen uden en erhvervsmæssig uddannelse 7.9 %, for lærere og butikspersonale 9.9 % og for ikke-faglærte arbejdere er den 22.8 %. Endelig er andelen uden en erhvervsmæssig uddannelse for plejepersonale 29.1 %. Resultater: Spørgsmålet om arbejdsevne i 2000 blev stillet på følgende måde: Vil du sige, at din arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid? Svarene falder i fire kategorier: Ja, i høj grad (6,0 %), Ja, i nogen grad (10,7 %), Nej, ikke særligt (8,7 %), eller Nej, slet ikke (74,6 %). Besvarelser i de to første kategorier, Ja, i høj grad og Ja, i nogen grad, er i det efterfølgende slået sammen til én kategori, der refereres til som nedsat arbejdsevne (16,7 %). I 2000 er jobgruppen med den laveste andel med nedsat arbejdsevne, funktionærer (9.1 %), og jobgruppen med den højeste andel af personer med nedsat arbejdsevne faglærte - og industriarbejdere (25.1 %). Derudover rapporterer 14.1 % af lærere og butikspersonale, 16.4 % af de ikke-faglærte arbejdere, og 21.3 % af jobgruppen plejepersonale nedsat arbejdsevne i 2000. For funktionærer, samt lærere og butikspersonale, er der ingen arbejdsmiljøfaktorer af statistisk signifikant betydning for at udvikle nedsat arbejdsevne. Livsstilsfaktorer synes derimod at være af betydning for funktionærerne, især rygning, som mere end firedobler risikoen for at rapportere nedsat arbejdsevne i 2000. For lærere og butikspersonale, mere end fordobler det at være kvinde risikoen for at rapportere reduceret arbejdsevne ti år senere. Derudover er en høj BMI af størst betydning for dette job gruppe. For plejepersonale var to af de undersøgte arbejdsmiljøfaktorer væsentlige risikofaktorer for nedsat arbejdsevne for. Disse var at være udsat for mobning eller trusler om vold på arbejdspladsen og arbejde med vrid i kroppen. 31
For ikke-faglærte arbejdere er 12 ud af de 17 testede risikofaktorer signifikante. Kun dagligt forbrug af alkohol, at være kvinde, og de tre psykosociale variable, mulighed for at lære nye ting og kvalificere på jobbet, støtte og opmuntring fra kolleger, og graden af forudsigelighed, er ikke signifikante risikofaktorer for at udvikle reduceret arbejdsevne. For faglærte - og industriarbejdere, øger det at være kvinde risikoen for nedsat arbejdsevne betydeligt. Fælles risikofaktorer for gruppen af faglærte og industriarbejdere, og gruppen af ufaglærte var: At blive udsat for høj støj, arbejde med vrid i kroppen, arbejde stående og arbejde med hænderne løftet over skulderhøjde. De overordnede væsentligste risikofaktorer syntes at være: 1) at arbejde med vrid i kroppen, som synes at være af stor betydning for alle tre grupper af lønmodtagere med manuelt arbejde, 2) arbejde med løftede hænder, som er af stor betydning for faglærte og industriarbejdere, 3) at arbejde stående eller hugsiddende, som øger risikoen signifikant for både faglærte - og industriarbejdere arbejdere og ikke-faglærte arbejdere, 4) alder, samt det at være kvinde. Plejepersonale var det eneste jobgruppe, hvor der ikke var nogen livsstilsfaktorer eller demografiske faktorer, som fx alder, der øgede risikoen for nedsat arbejdsevne. Hvad er især bemærkelsesværdigt er, at for denne jobgruppe, som den eneste, øger alder ikke risikoen for nedsat arbejdsevne. Denne jobgruppe har andre typer af risikofaktorer, der ikke medtaget i de foreliggende analyser, som f.eks. høje følelsesmæssige krav i arbejdet. 32