Der er mange af de store landbrugsejendomme, der burde overveje turnaround med jævne mellemrum. Foto: Arkivfoto. Studerende sætter turnaround under lup I sin hovedopgave, som vandt prisen som landets bedste 2014, sætter Majbritt Bergholdt fokus på turnaround. Af ledelseslærer Jørn Lund, Asmildkloster Landbrugsskole Sunde landbrug kan sagtens have fordel af principperne og konceptet, hvor der skabes ikke blot rum til ledelse, men især rum til lederskab. De allerfleste vil komme styrket ud af processen. - Alle vil udvikling, ingen vil forandring skrev Majbritt Bergholdt på forsiden af hendes AØ-hovedopgave fra Landbrugets Lederuddannelse, sommer 2014. Opgaven er netop af Det kongelige Landhusholdningsselskab bedømt som årets bedste AØ-hovedopgave. - Et turnaround er netop rettidig omhu og burde foretages hvert 5-10 år i alle større landbrugsvirksomheder, er holdningen fra Torben Wiborg, LMO. Majbritt antog i hovedopgavens hypotese, at landbrugets rådgivningsorganer ikke formår at løfte opgaven med turnaround tilfredsstillende og med det som ballast, søgte hun en opgave-praktik hos LMO i Søften. LMO ved chefkonsulent i udvikling Torben Wiborg var ikke sen til at tilbyde Majbritt et samarbejde, hvor LMO s gennemførte turnaround projekter blev vendt, analyseret og kommenteret af nye øjne, hvilket jo i den grad er turnaround tænkning. Majbritt gennemførte
praktikken og var i dialog med både rådgivere, de gennem de seneste 3-5 år s berørte landmænd og typiske interessenter i en sådan proces. For som Torben Wiborg udtrykte det, - sover rådgivningssystemet, må vi jo lytte til, hvordan vi kan få os vækket. Mange har over tid vurderet og kommenteret turnaround konceptet udelukkende set gennem landmandens øjne og for Majbritt opstod en unik mulighed at komme bordet rundt i analysen. Igen var udgangspunktet, at LMO helt sikkert kunne forbedre sig og utvivlsomt markant. Turnaround har i manges ører fået en skidt klang. - Nå, skal du have gennemført et turnaround, sikkert efter pres fra din bank, du må være økonomisk langt ude! En træls historisk udvikling oplever chefkonsulent Torben Wiborg for - Et turnaround er netop rettidig omhu og burde foretages hvert 5-10 år i alle større landbrugsvirksomheder, falder det tørt fra Torben. - For går det den rigtige vej lige nu?, burde langt flere større landmænd stille sig som spørgsmål i det aktuelle marked, udtaler Torben Wiborg. Her tænkes slet ikke i den aktuelle kortsigtede situation med manglende afsætning til Rusland, men langt mere ejendommens udvikling på den lange bane. Mange landmænd oplever, at hverdagens omkostninger presses så hårdt, at landmandens tid er fuldt belagt i det praktiske arbejde og ofte med gummistøvlerne på hele dagen. - Derved mistes ofte det nødvendige ledelsesmæssige fokus og også det lederskab, der skal rumme strategien og fastholde fokus på at gøre de rigtige ting, i stedet for den daglige kamp med forsøg på at gøre alt rigtigt, tilføjer vejleder på hovedopgaven, ledelseslærer Jørn Lund. Selve hovedopgaven Majbritts analysearbejde hos LMO bragte så bred en vifte af viden frem, at hypotesen om at sætte ræven til at vogte gæs hurtigt blev aflivet. Så i stedet for at anlægge den sædvanlige vinkel, at se situationen fra landmandens side, tog Majbritt udfordringen op at vurdere, hvorvidt landbrugets organisationer besidder kompetencen til at skabe succes med turnaround konceptet. Måske bør den type reorganisering af fødevareproducenter udføres af eksterne personer helt uden tilknytning til landbrugets faste rådgivningsorganisationer, altså fuldstændig nye øjne på virksomheden. Som Majbritt formulerer det, - Jeg finder det afgørende, at landbrugets rådgivningstjeneste konkurrerer på lige fod med eksterne rådgivere i markedet. Så sikres den fundamentale præmis: Nye øjne og samtidig når turnaround teamet står på gårdspladsen, må ingen af personerne have haft en relation til ejendommen tidligere, fastholder Majbritt. - Nu tænker de fleste sikkert, at en turnaround proces udelukkende handler om landbrugsfaglig effektivitet og optimering, optimering, optimering intet er mere forkert, kommer det med overbevisning fra Majbritt. Den største udfordring Her er netop paradigmet i problemstillingen. Der er nødt til at ske et paradigmeskifte fra et ensidigt produktionsteknisk paradigme til et kombineret paradigme, hvor fødevareproducenten
stiger til vejs i helikopteren, kritisk lader rådgiverne gennemgå hele ejendommen og måske skal den netop indkøbte dyre traktor byttes til en lidt mindre og brugt af slagsen. Landmanden skal igen tage ejerskab til lederskabet og se frem i tiden. Rettidig omhu i stald og mark er en logisk præmis for at komme videre i processen, men langt fra tilstrækkeligt, fastholder Majbritt. De fleste turnaround tvinges igennem af bankerne og her står teamet med en markant udfordring. For tager landmanden ikke ejerskab til hele processen, er indstillet på at gøre det nødvendige i situationen og allervigtigst indstillet på opfølgningsarbejdet, ændres ikke varigt i vaner og rutiner. Sandsynligheden for at vende tilbage til det kendte og de gode gamle dage bliver alt for fristende og stor, for nu har stormen lagt sig. - Får teamet ikke flyttet landmandens fokus under processen, falder sandsynligheden for succes, er en af Majbritts læresætninger af processen med hovedopgaven. Feedback til LMO Majbritts analyse viste, at LMO har meget fint styr på processen frem til og med selve turnaround, hvorimod den efterfølgende opfølgning med fordel kunne skærpes, så landmanden ikke falder tilbage i de kendte vaner og rutiner. Et ægte fuldblods turnaround - Hvis landmanden af egen drift selv erkender behovet for forandringer i tide, tager ejerskab til turnaround processen og er motiveret for at skabe de rigtige resultater vil langt de fleste større landbrug i dag med stor fordel kunne gå processen igennem, er Majbritts konklusion. Sunde virksomheder bør bestemt overveje muligheden. - Fremtidens landbrug drives ikke af landmænd, men af virksomhedsledere. Det kræver at landmanden sætter tempoet i forandringer op, skifter til et højere gear, får skabt et nyt overblik over virksomheden, vælger det strategiske lederskab, tager helikopter perspektivet og derved styring af egen virksomhed, påpeger Majbritt. Torben Wiborg supplerer med, at et sideprodukt af en turnaround proces bliver mere robuste exitstrategier. I dag er alt for mange landmand nærmest stavnsbundet til ejendommen og vil næppe kunne sælge i det frie marked med overskud, og for mange går hele pensionen fløjten i mangel på en ordentlig exit strategi. Jørn lund tilføjer med Piet Heins ord, at fremtiden kommer helt af sig selv, så hvorfor ikke tage fortidens læring med ind i fremtiden og det kunne illustreres med lærings-modellen, Lemniskaten:
Kilde: Ledelsesspecialisering, navigering i kaos Målet med Lemniskaten er at bryde med mønstre, der ikke længere er ønskværdige, skabe ny energi og en fornyet sammenhæng mellem nutid og fremtid, naturligt baseret på fortidens driftsresultater fra Balanced Scorecard tænkningen. - Vi bør lære af fortiden, bringe disse erfaringer med ind i nutidens beslutningsgrundlag, så den fremtidige strategi er tilpasset virksomhedens og landmandens reelle potentiale, slutter Jørn Lund. Afrunding - Skal landbrugets rådgivningstjeneste fastholde disse opgaver, skal I konsulenter huske at komme på den nødvendige efteruddannelse, var Majbritts slutreplik fra den interne præsentation på LMO. - Fremtidens landmand styrer selv sin omverden, interessenterne omkring virksomheden og lader sig ikke styre af dem han/hun indtager med en respekteret autoritet den naturlige plads for bordenden, udtaler Majbritt med et fast blik i øjnene.
Tekstboks: Majbritt Bergholdt Majbritt er 26 år og sønderjyde Agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole, Landbrugets Lederuddannelse, 2014 Aktuelt på kombineret rundrejse i Australien og New Zealand og skal arbejde i 5 måneder New Zealand for Nordic Seed med planteforædling Vender hjem 1. maj 2015 til DK til en stilling på Nordic Seed s hovedkontor i Galten som international product manager Har taget 6 Akademifag undervejs på landbrugsskolen (4 i ledelse og 2 i økonomi) og mangler blot hovedopgaven til en fuld Akademi i Ledelse Prismodtager fra 2014 uddeling af årets Agrarøkonom pris fra Det Kongelige Landhusholdningsselskab. Med prisen fulgte en check stor, kr. 15.000. Majbritt Bergholdt
Tekstboks: Turnaround Landbrugets eget bud på processen er gengivet i Turnaround i Landbruget, af Niels B. Rudolf og Gunnar Nielsen: Her gengivet i en figur fra Majbritts hovedopgave. Under fase 1 foretages analysearbejdet, erkendelsen falder på plads, der udarbejdes interessentanalyse og forventningsafstemning mellem landmand og de involverede parter. I fase 2 genindføres ledelsen, virksomheden og mulighederne beskrives. I fase 3 gennemføres turnaroundet. Den samlede tidsplan lyder ofte på 2-3 måneder fra første møde til afslutningsmødet. Tidligt i processen er banken taget i ed.