Kommunikationens veje og vildveje Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation
Relationen er det centrale Relationen er det centrale omdrejningspunkt for al menneskelig udvikling og læring Kommunikation handler om at gøre fælles Kommunikation handler om et grundlæggende forhold mellem mennesker Kommunikation er ikke det samme som information Kommunikation handler om en subjektiv meningsproduktion mellem mennesker.
Det vigtigste er at blive set som et menneske Det vigtigste er at blive set som et menneske, der er andet og mere end en diagnose Et menneske, der lever, har valgt at deltage i livet, og deltagelse sker via kommunikation Vi må som det første lære at aflæse kropsbårne meddelelser De kropsbårne meddelelser er fortsat vigtige, også når alternative hjælpemidler tages i brug
Kommunikation mellem forældre og børn starter i fostertilstanden I samspillet mellem forældre og børn er fire forhold virksomme ifølge Daniel Stern: Hvad forældrene siger Musikken i sproget/tonelejet Rytmen i sproget Lyden af den menneskelige stemme
Kommunikationen forløber aldrig perfekt Forskning viser, at der hele tiden opstår små forståelsesfejl i kommunikationen, som begge parter søger at reparere Forskning viser også, at når vi gør noget nyt, sker der noget nyt, fordi vi bliver set på en ny måde Hvordan ser det ud i forhold til en stærkt struktureret dag med faste spørgsmål og svarmuligheder?
Når vi kommunikerer sætter vi en ide på sproglig form Det er værd at huske, at ideen altid fylder mere end de ord, vi har rådighed over Vi oplever verden fra øjeblik til øjeblik, derfor er det nuværende øjeblik, som Stern skriver om, så vigtigt. Det er der, hvor vi i et splitsekund når hinanden på et dybere plan og virkelig ser hinanden I den kommunikative udviklingstrappe er hvert trin i stigen virksomt livet igennem. Ingen trin kan overstås eller forlades (Stein Bråten)
Når kommunikationen vanskeliggøres Af barnets særlige sårbarhed, forældrenes usikkerhed og de mange forskellige budskaber om diagnose og prognose, som forældre modtager Af manglende øjenkontakt, manglende gråd eller alt for megen gråd og et anderledes søvnmønster Af barnets forsøg på at afskærme sig fra for mange og for voldsomme indtryk (Heidelise Als)
Den helt tidlige kommunikation At kunne aflæse barnets tilstande af søvn g vågenhed Der er seks bevidsthedstilstande: rolig søvn, aktiv søvn, døsighed, stille årvågenhed, aktiv årvågenhed og uro/gråd Det kommunikative vekselspil handler om at time sit indspil i tid, så det passer til barnets udspil og om at respektere barnets pauser
Selvberoligende adfærd De kropslige signaler er virksomme livet igennem Vi har forskellige reaktioner, hvis vi søger at bringe os ud af en stresset situation eksempelvis at gå væk, kigge væk Kan vi ikke selv fjerne os fra situationen, kan stressreaktioner aflæses i vejrtrækningsændring, farveskift, spjættende bevægelser m.v. Det er vigtigt at dæmpe påvirkninger, til barnets tilstand igen er rolig. Dets pausebehov skal respekteres
Vi kan ikke nøjes med kropsbaseret kommunikation Diskussionen om hvorvidt nogle børn ikke magter alternative kommunikationshjælpemidler og derfor ikke skal præsenteres for dem Jeg tror, at vi løbende som model for barnet skal tænke i understøttelse af kommunikationen i form af tegn til tale, konkreter, billeder, udpegningssystemer og talemaskiner
Vigtigt i forhold til brug af kommunikationssystemer Det, den voksne foreslår som forstået, skal godkendes af barnet Nye kommunikationssystemer præsenteres som et supplement til de, der allerede er i brug Barnet skal have nem adgang til at bede om sit kommunikationshjælpemiddel Den voksne skal selv være model for brug af hjælpemidlet (Kirsten Delfour)
Det rytmiske og æstetiske er en vigtig del af det kommunikative Tid, timing, rytme og tempo har kommunikativ betydning og er biologisk funderet Erfaringer fra projektet Ingen lyd er forkert Mennesket har ifølge Colwyn Trevarthen en bio-psykisk funderet kilde reguleret af dynamiske emotionelle processer i hjernen Selv ganske små børn følger med eksempelvis håndbevægelser rytmen i den sang, moderen synger
Alle har ret til kommunikation Alle har ret til kommunikation ifølge Handicapkonventionen, der er ratificeret i Danmark, og som trådte i kraft 23. august 2010 Kommunikation optræder i konventionens artikel 2,4,7,9,21, 24 og 30 Retten til kommunikation og sprog (artikel 2), børns ret til at udtrykke deres synspunkter frit (artikel 7), ret til uddannelse og indlæring af måder at kommunikere på (artikel 24) er vigtige artikler at tage afsæt i
Handicapkonvention og anerkendese Handicapkonventionen indebærer et signal om vigtigheden af anerkendelse Anerkendelse indenfor privatsfæren Anerkendelse indenfor den retlige sfære (rettigheder som grundlag for ligeværd) Anerkendelse indenfor den sociale sfære (det at være en del af forskellige former for værdifællesskaber, der bidrager til den enkeltes deltagelse og oplevelse af selvværd)