Sygeplejestuderende 2005 Hvem er de? En undersøgelse af faktorer med betydning for valg af sygeplejerskeuddannelse og sygeplejeskole. Undersøgelsen omfatter studerende optaget på sygeplejeskolerne i Danmark i 2005 vicerektor Jytte Gravenhorst & IT-medarbejder Jørgen Stigsen
ISBN 87-90497-08-2
Indholdsfortegnelse Hvorfor lave undersøgelsen og hvordan?...4 Hvad viste undersøgelsen? Et kort resumé...4 Hvem svarede, og hvad svarede de?...6 Køn...6 Alder...6 Hvor bor de, og hvor flytter de hen?...7 Adgangsgivende eksamen, hvornår?...10 Hvornår beslutter de sig for at søge optagelse?...11 Hvorfra stammer interessen for sygeplejerskeuddannelsen?...12 Supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen, hvorfra?...14 Hvilke forhold har betydning for valg af uddannelsen?...16 Hvilke forhold har betydning for valg af sygeplejeskole?...18 Sygeplejerskeuddannelsen hvilken prioritet?...19 Hvad er der sket siden 1998? En sammenligning...20 Besvarelsesprocent og fordeling på køn og alder...20 Geografisk mobilitet...20 Adgangsgivende eksamen...21 Beslutning om at søge optagelse...21 Interessen for studiet...21 Supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen...21 Forhold af betydning for valg af uddannelse og skole...22 Bilag 1 Spørgeskema 2005 Bilag 2 Spørgeskema 1998
Hvorfor lave undersøgelsen og hvordan? Nærværende spørgeskemaundersøgelse er lavet på initiativ af Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. Formålet med undersøgelsen er, at få belyst hvorfra ansøgerne til sygeplejerskeuddannelsen har deres viden om uddannelsen, og hvilke faktorer der har haft betydning for valget af uddannelse og sygeplejeskole, samt at undersøge om ansøgerne indhenter supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen, og hvor disse oplysninger i givet fald søges. Det hele med henblik på at afdække hvordan sygeplejeskolerne fremover kan styrke indsatsen om profilering af og information om sygeplejerskeuddannelsen. Undersøgelsen er lavet på baggrund af spørgeskemaer, som er udsendt til de studerende, der den 28. juli 2005 blev tilbudt en studieplads på en sygeplejeskole i Danmark. De indkomne svar er derfor udelukkende fra ansøgere, der alle opfylder adgangs- og udvælgelseskriterierne til en studieplads på en dansk sygeplejeskole. Der blev i alt udsendt 2811 spørgeskemaer. I 1998 gennemførtes en lignende spørgeskemaundersøgelse af de 2482 ansøgere, der i 1998 fik tilbudt en studieplads på en sygeplejeskole i Danmark, derfor vil vi afslutningsvist sammenligne resultaterne fra de to undersøgelser. Spørgeskemaet, som på enkelte punkter er suppleret i forhold til det, der blev anvendt i 1998, kan ses på bilag 1. Spørgeskemaet fra undersøgelsen i 1998 ses på bilag 2. Hvad viste undersøgelsen? Et kort resumé Der blev udsendt 2811 spørgeskemaer til ansøgere optaget på en dansk sygeplejeskole i 2005 og 2442 personer svarede, hvilket giver en svarprocent på 86,9%. Som forventet udgør kvinderne langt den største andel af de optagne og dermed svarerne, nemlig 95,2 % mod mændenes 4,8 %. Næsten alle optagne - 91,0% har sygeplejerskeuddannelsen som deres første prioritet. Gennemsnitsalderen på de optagne er 24,3 år. Halvdelen - 48,4% optages fra 1 til 3 år efter de har afsluttet deres adgangsgivende eksamen, og en fjerdedel - 25,4% optages samme år, som de afslutter eksamen. 4
Sygeplejeskolerne rekrutterer stort set deres studerende fra eget postnummerområde. Kun få skoler tiltrækker ansøgere fra hele landet. Mobiliteten fra bestået adgangsgivende eksamen til optagelse på en sygeplejeskole går mod de to store byer København og Århus. Beslutningen om at søge en studieplads på en sygeplejeskole træffes sent, således er der over tre fjerdedele - 78,5%, der beslutter sig inden for det seneste 1½ år før ansøgningen om optagelse bliver sendt. Interessen for sygeplejerskeuddannelsen stammer i langt overvejende grad fra forældre, forældres venner og familie samt informationsmateriale om uddannelsen. Over en tredjedel nævner det at kende en, der er startet på uddannelsen som værende af betydning. 28,0% svarende til 683 respondenter anfører under andet, at erhvervsarbejde inden for pleje og omsorg har givet dem interessen. Over en fjerdedel af respondenterne nemlig 29,0% oplyser, at de ikke har søgt supplerende materiale om uddannelsen, inden de sender deres ansøgning. Blandt de der har indhentet supplerende materiale, er den hyppigst anførte kilde sygeplejeskolerne både direkte og indirekte. Således anfører 55,4% sygeplejeskolernes hjemmeside, 29,4% sygeplejeskolen og 26,7% Åbent Hus på en sygeplejeskole. Lærer og studievejleder på skole/gymnasium samt uddannelsesmesser spiller kun en meget lille rolle og studievalgscentre, arbejdsformidling, bibliotek el. lignende har stort set ingen betydning. Det, der ser ud til at betyde mest for valget af uddannelse, er, ud over ønsket om at have med mennesker at gøre, jobfunktionen som færdiguddannet sygeplejerske og uddannelsens faglige indhold. Endvidere nævnes ønsket om at få et ansvarsfuldt job af 73,0% af de optagne. Uddannelsens længde og økonomiske forhold efter studiet synes derimod ikke at have betydning. Geografisk beliggenhed og forventning om et godt studiemiljø spiller en helt afgørende rolle, når ansøgerne skal beslutte sig for en konkret sygeplejeskole. Derefter nævnes uddannelsens faglige indhold og skolens omdømme. Sygeplejeskolens størrelse har derimod næsten ingen betydning. Kun 5,2% svarende til 127 af respondenterne nævner forhold under andet. Der nævnes mulighed for merithold, mulighed for fjernstudie og praktikstedernes beliggenhed i forhold til sygeplejeskolen. 5
Hvem svarede, og hvad svarede de? I det følgende gives en mere detaljeret analyse af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Først ses på de optagnes fordeling på køn og alder pr. 1. august 2005. Derefter belyses søgemønstre i forhold til geografisk mobilitet, og afstand mellem afsluttet gymnasial eksamen og optagelse på uddannelsen. Endvidere belyses hvorfra interessen for studiet stammer, og om de optagne ansøgere har indhentet supplerende materiale om studiet. Herefter ses på motiverne for valget af sygeplejerskeuddannelsen og valg af konkret sygeplejeskole og stillingtagen til et evt. andet studievalg. Til sidst sammenlignes undersøgelsens resultater med undersøgelsen fra 1998. Køn Som tidligere nævnt omfatter undersøgelsen kun 117 mænd svarende til 4,8% ud af det samlede antal på 2442. At der er så få mænd i antal, har gjort det umuligt at afdække eventuelle forskelle mellem de to køn, i det omfang dette kunne være ønskeligt. Kvi nder 95,2% Mænd 4,8% Figur 1 Optagne fordelt på mænd og kvinder Alder Af figur 2 på side 7 fremgår det, at der er en stor spredning i alder, nemlig fra 18-56 år. Fem optagne er 50 år og derover. Gennemsnitsalderen er på 24,3 år. Knap halvdelen af de optagne - 46,2% er i gruppen 20 til 22 år. En fjerdedel - 25,7% er i alderen fra 23 til 29 år. De helt unge på 18 og 19 år udgør lige som de ældre på 30 til 39 år en meget lille del af de optagne nemlig kun 11,1% og 13,5%. Optagne på 40 år eller mere udgør 3,5%. 6
Antal 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 55 Alder Figur 2 Optagne fordelt på alder Hvor bor de, og hvor flytter de hen? For at få et billede af respondenternes mobilitet har vi spurgt til bopæl på det tidspunkt, hvor den adgangsgivende eksamen er bestået og bopæl på det tidspunkt, hvor tilsagn om optagelse er givet. Svarene, som er fordelt på de forskellige sygeplejeskoler, kan ses i tabel 1 side 8 og tabel 2 side 9. Da det faktuelle antal optagne på den enkelte sygeplejeskole er ret lavt, kun fire skoler har over 200 optagne, og 13 skoler har optaget under 100, er det vigtigt at bemærke, at de lave tal får stor betydning for udsving i procentangivelsen. 7
Postnummerområde 1000-2999 3000-3999 4000-4999 5000-5999 6000-6999 7000-7999 8000 8999 9000 9999 Intet nævnt Skole Bornholm 4,3 % 73,9 % 8,7 % 4,3 % 8,7 % Diakonisstiftelsen 44,3 % 6,6 % 16,4 % 4,9 % 9,8 % 4,9 % 6,6 % 6,6 % Esbjerg 0,9 % 2,8 % 86,8 % 3,8 % 1,9 % 0,9 % 2,8 % H:S 49,5 % 9,6 % 11,3 % 3,8 % 5,2 % 3,8 % 4,1 % 3,8 % 8,8 % Herlev 62,6 % 5,9 % 9,7 % 2,5 % 3,4 % 1,7 % 3,4 % 8,0 % 2,9 % Hillerød 23,9 % 57,3 % 6,0 % 2,6 % 10,3 % Hjørring 1,6 % 1,6 % 1,6 % 0,8 % 89,3 % 4,9 % Holstebro 3,7 % 16,0 % 69,1 % 3,7 % 4,9 % 2,5 % Nyk. Falster 3,0 % 87,9 % 6,1 % 3,0 % Næstved 3,1 % 80,0 % 1,5 % 1,5 % 1,5 % 4,6 % 7,7 % Odense 1,5 % 1,5 % 71,2 % 9,1 % 1,5 % 7,6 % 4,5 % 3,0 % Randers 1,1 % 3,4 % 1,1 % 78,2 % 9,2 % 6,9 % Roskilde 27,5 % 2,5 % 60,0 % 2,5 % 2,5 % 5,0 % Silkeborg 1,5 % 1,5 % 12,3 % 15,4 % 56,9 % 12,3 % Slagelse 16,2 % 4,9 % 62,7 % 3,9 % 2,0 % 1,0 % 2,9 % 3,9 % 2,5 % Svendborg 4,0 % 2,0 % 10,0 % 64,0 % 4,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 4,0 % Sønderborg 1,3 % 3,8 % 3,8 % 78,8 % 1,3 % 3,8 % 3,8 % 3,8 % Thisted 7,7 % 65,4 % 23,1 % 3,8 % Vejle 3,4 % 1,4 % 0,7 % 4,1 % 22,3 % 33,1 % 26,4 % 4,7 % 4,1 % Viborg 1,0 % 1,0 % 1,0 % 24,7 % 57,7 % 11,3 % 3,1 % Aalborg 1,2 % 0,6 % 2,5 % 13,0 % 6,2 % 72,7 % 3,7 % Århus 0,5 % 0,5 % 1,9 % 2,9 % 12,5 % 20,2 % 44,2 % 11,5 % 5,8 % Tabel 1 Bopæl på tidspunkt for adgangsgivende eksamen fordelt på postnummerområde og sygeplejeskole Tabel 1 viser en oversigt over, hvor den enkelte sygeplejeskoles respondenter bor, ved afslutning af den adgangsgivende eksamen. Svarene viser, at over halvdelen af en sygeplejeskoles optagne ansøgere på deres eksamenstidspunkt bor inden for den pågældende sygeplejeskoles postnummerområde. Kun seks af sygeplejeskolerne (Hillerød, Roskilde, Thisted, Vejle, Viborg og Århus) har mellem en femtedel og en fjerdedel optagne, der bor uden for den pågældende sygeplejeskoles postnummerområde på eksamenstidspunktet. Med en gennemsnitsalder på 24,3 år på optagelsestidspunktet må man antage, at en del af respondenterne er flyttet i tidsrummet fra de bestod den adgangsgivende eksamen og til tidspunkt 8
for tilsagn om optagelse på en sygeplejeskole. I tabel 2 kan ses en oversigt over, hvor den enkelte sygeplejeskoles respondenter bor på tidspunktet for tilsagn om optagelse. Postnummerområde 1000-2999 3000-3999 4000-4999 5000-5999 6000-6999 7000-7999 8000 8999 9000 9999 Intet nævnt Skole Bornholm 4,3 % 95,7 % Diakonissen 78,7 % 4,9 % 8,2 % 1,6 % 1,6 % 3,3 % 1,6 % Esbjerg 0,9 % 94,3 % 0,9 % 1,9 % 1,9 % H:S 78,3 % 4,4 % 4,1 % 1,9 % 2,7 % 1,9 % 1,6 % 1,1 % 3,8 % Herlev 83,6 % 4,2 % 3,4 % 0,8 % 1,3 % 0,8 % 0,4 % 5,5 % Hillerød 27,4 % 63,2 % 2,6 % 1,7 % 5,1 % Hjørring 0,8 % 0,8 % 98,4 % Holstebro 1,2 % 1,2 % 1,2 % 12,3 % 76,5 % 2,5 % 3,7 % 1,2 % Nyk. Falster 6,1 % 93,9 % Næstved 4,6 % 87,7 % 1,5 % 1,5 % 4,6 % Odense 90,9 % 3,0 % 1,5 % 3,0 % 1,5 % Randers 1,1 % 1,1 % 92,0 % 5,7 % Roskilde 17,5 % 80,0 % 2,5 % Silkeborg 1,5 % 1,5 % 6,2 % 15,4 % 73,8 % 1,5 % Slagelse 17,6 % 3,4 % 70,1 % 4,4 % 1,0 % 0,5 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % Svendborg 2,0 % 2,0 % 94,0 % 2,0 % Sønderborg 1,3 % 1,3 % 2,5 % 1,3 % 78,8 % 7,5 % 3,8 % 3,8 % Thisted 3,8 % 73,1 % 19,2 % 3,8 % Vejle 1,4 % 2,7 % 23,6 % 40,5 % 29,7 % 1,4 % 0,7 % Viborg 1,0 % 20,6 % 68,0 % 9,3 % 1,0 % Aalborg 1,9 % 8,1 % 5,0 % 85,1 % Århus 1,0 % 1,0 % 5,3 % 10,1 % 75,0 % 6,3 % 1,4 % Tabel 2 Bopæl på tidspunkt for optagelse fordelt på postnummerområde og sygeplejeskole Svarene viser ikke overraskende for næsten alle skolernes vedkommende, at respondenterne er flyttet nærmere mod den sygeplejeskole, som de er optaget på. Den største forskel ses på sygeplejeskolerne i Svendborg og Århus samt på Diakonissestiftelsens sygeplejeskole. Sygeplejeskolen i Vejle adskiller sig fra de øvrige ved at optage over halvdelen af de studerende fra postnummerområder grænsende til Vejles, hvilket kan forklares med den korte afstand til byer som Kolding og Horsens. 9
Ser man på bevægelsen inden for de enkelte postnummerområder kan man se på tabel 3, at respondenterne flytter mod de to store byer. Således forøges antallet i København med 7,2% og i Århus med 3,0%. Odense forøger kun antallet en anelse, nemlig med 0,2%. I de resterende postnummerområder er fraflytningen på mellem 1,7% og 0,7%. 1000 3000-4000 - 5000-6000 - 7000 8000-9000 - Intet 2999 3999 4999 5999 6999 7999 8999 9999 nævnt Bopæl ved eksamen 448 156 335 133 291 257 355 338 129 Procent 18,3 % 6,4 % 13,7 % 5,4 % 11,9 % 10,5 % 14,5 % 13,8 % 5,3 % Bopæl ved optagelse 623 133 300 136 248 218 428 321 35 Procent 25,5 % 5,4 % 12,3 % 5,6 % 10,2 % 8,9 % 17,5 % 13,1 % 1,4 % Tabel 3 Forskellen på respondenternes bopæl fra eksamen til optagelse Resultatet viser, at Sygeplejeskolerne stort set rekrutterer hovedparten af deres studerende fra eget postnummerområde. Kun hovedstadsområdet tiltrækker et antal ansøgere af betydning fra hele landet. Sygeplejeskolen i Vejle ser ud til at ligge i et grænseområde. Mobiliteten fra bestået afsluttende eksamen til optagelse på en sygeplejeskole går mod de to store byer København og Århus. Adgangsgivende eksamen, hvornår? Figur 3 viser, at en fjerdedel - 25,4 % af de optagne kommer lige fra deres adgangsgivende eksamen og en fjerdedel - 24,8% et år efter eksamen. 15,5% begynder efter 2 år og ca. en ottendedel - 12,8 % tre-fire år efter eksamen, mens det for resten af de optagne - 21,5 % er fem eller flere år siden de tog eksamen. 10
700 Antal 600 500 400 300 200 100 0 1972 1974 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Eksamensår Figur 3 Eksamensår for adgangsgivende eksamen Resultatet viser, at halvdelen af de optagne - 50,2% er begyndt på studiet senest et år efter, de har afsluttet deres adgangsgivende eksamen, fordelt med en fjerdedel på 0 år og en fjerdedel på 1 år. To tredjedele - 65,7% er i gang to år efter endt adgangsgivende eksamen. Resultatet kan måske forundre lidt, da kun 46,0% er mellem 18 og 21 år, altså i den gruppe, som må formodes at have forladt gymnasiet inden for de seneste 2 år. Årsagen kan muligvis findes i det forhold, at en del af de optagne har en hf eksamen, som ikke nødvendigvis er taget i umiddelbar forlængelse af folkeskolen. Hvornår beslutter de sig for at søge optagelse? På figur 4 side 12 kan ses, at hele 41,5 % af respondenterne beslutter sig for at søge optagelse på uddannelsen mindre end et halvt år før selve optagelsen, nemlig i foråret 2005. Over en tredjedel 37,0 % beslutter sig året før, dvs. i 2004, og resten, som udgør 21,5 %, beslutter sig i 2003 eller tidligere. 11
1200 1000 800 Antal 600 400 200 0 Vinter/forår 2005 2004 2003 el. tidligere Figur 4 Beslutning for ansøgning Langt den største del af ansøgerne 78,5% beslutter sig for at søge optagelse indenfor 1½ år før ansøgningsfristen til uddannelsen. Hvorfra stammer interessen for sygeplejerskeuddannelsen? Spørgsmål syv i spørgeskemaet: Hvorfra stammer din interesse for uddannelsen oprindeligt? er stillet for at belyse nogle af de faktorer, der har betydet mest for de nyoptagne sygeplejestuderendes valg af uddannelse, vel vidende at det er vanskeligt at afgøre, hvad der er oprindeligt. Interessen for sygeplejerskeuddannelsen stammer hovedsageligt fra tre områder nemlig forældre, forældres venner og familie - 48,1%, informationsmateriale om sygeplejerskeuddannelsen 36,6% og at kende en, der er startet på uddannelsen - 33,6%. Dernæst nævnes fag i skolen, som har betydning for interessen hos en fjerdedel - 25,6%, og generelt informationsmateriale om uddannelser nævnes som en faktor af betydning hos knap en fjerdedel - 23,7%. Endvidere har fjernsynsudsendelsen Den hvide verden haft betydning hos knap en fjerdedel af respondenterne - 23,4%, og venner og skolekammerater hos 22,3%. Kilder af tilsyneladende ringe betydning er erhvervspraktik - 14,6%, uddannelsesmesser - 13,2%, avisartikler og anden omtale i pressen - 11,5%. Kilder uden betydning er studieorientering på skoler - 8,0% og lærere og studievejledere - 8,0%. Figur 5 side 13 viser en numerisk fordeling af de forskellige kilders betydning for interessen for sygeplejerskeuddannelsen. 12
Forældre, forældres venner, familie Venner, skolekammerater Lærere, studievejleder Kender en der er startet på udd. Fag i skolen Avisartikler, omtale i pressen Uddannelsesmesser Generelt informationsmateriale Informationsmateriale om sygeplejerskeudd Studieorientering på din skole Dokumentarserien "Den hvide verden" Erhvervspraktik Figur 5 Hvorfra stammer interessen? Numerisk fordeling 683 respondenter svarende til 28,0% anfører andre kilder end dem, der er nævnt i spørgeskemaet. Blandt disse udskiller der sig to store grupper. Den ene, der omfatter 31,0%, nævner arbejde som ufaglært sygehjælper og lignende på plejehjem og i hjemmeplejen. Den anden, som omfatter 24,6%, nævner, at de altid har drømt om at blive sygeplejerske og være noget for andre. De resterende områder omfatter hver under 10,0% af dem, der har svaret. I tabel 4 side 14 kan ses, hvordan svarene gruppere sig på de forskellige områder. 13
Kategori Antal Procent Ufaglært på plejehjem, hjemmepleje o. lign 211 31,0 % Barnedrøm/ønske om at hjælpe andre 168 24,6 % Egen og families sygdom 64 9,3 % Social- og sundhedsassistent 63 9,2 % Jobmuligheder og videregående udd 58 8,5 % Andet sygehusarbejde eks. vis rengøring, piccoline o. lign 53 7,8 % Anden beskæftigelse eks. vis forsvaret 26 3,8 % Social- og sundhedshjælper 22 3,2 % Anden omsorgsuddannelse 18 2,6 % Tabel 4 Andet nævnt under spørgsmålet Hvorfra stammer interesse Resultatet viser, at forældre, familie og venner har betydning for næsten halvdelen af respondenternes interesse for sygeplejerskeuddannelsen. Et resultat der er i overensstemmelse med andre undersøgelser. At kende en, der er på studiet og informationsmateriale om uddannelsen er også vigtige kilder, som skolerne bør give bevågenhed. Fjernsynsudsendelsen den hvide verden nævnes af en fjerdedel. Ved nærmere undersøgelse kan man se, at udsendelsen især er nævnt af optagne på skolerne i H:S, Herlev, Aalborg, Århus og Vejle. Kun få optaget på de øvrige sygeplejeskoler nævner udsendelsen. De studieorienterende møder på skoler/gymnasier, uddannelsesmesser, annoncer og avisartikler har tilsyneladende ringe betydning, hvilket er interessant, da mange anvender en del ressourcer på disse felter. Erhvervspraktik nævnes som kilde af få, og de få er især optagne på H:S sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejeskolerne i Herlev og Århus. Måske kan dette forklares med erhvervspraktikanternes unge alder, eller at ordningen ikke er særligt udbredt. Det at have arbejdet på plejehjem, i hjemmeplejen eller på sygehus synes at have stor betydning for interessen. Supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen, hvorfra? Undersøgelsen viser, at over en fjerdedel af de optagne - 29% ikke har søgt supplerende materiale, inden de søgte en studieplads. På figur 6 side 15 kan man se den numeriske fordeling af, hvorfra de 71,0% indhenter supplerende materiale. 14
Udd. Messer Bekendte eller familie Studievalgscentre Åbent hus AF, bibliotek el.lign Lærere, studievejleder Sygeplejeskolen Sygeplejeskolens hjemmeside Figur 6 Hvor hentes supplerende materiale? Numerisk fordeling Som det fremgår af figur 6 er sygeplejeskolernes hjemmesider den mest benyttede kilde til indhentning af supplerende materiale. Således benytter over halvdelen - 55,2% af dem, der henter supplerende materiale sig heraf. Knap en tredjedel - 29,4% kontakter sygeplejeskolerne direkte, og godt en fjerdedel - 26,7% har deltaget i Åbent Hus på en sygeplejeskole. En femtedel - 20,2% bruger bekendte og familie. De øvrige kilder er kun anvendt i ringe grad. Lærere og studievejledere på respondenternes skoler og besøg på uddannelsesmesser bruges kun af henholdsvis 10,9% og 9,7%. Og kun 6,6% nævner arbejdsformidlingen og 4,8% studievalgscentrene. Under andet, som blot omfatter 84 respondenter, nævnes stort set de samme oplysninger, som er afkrydset i spørgeskemaet dog med en enkelt undtagelse, som er Åbent Hus på et sygehus. Resultatet viser, at sygeplejeskolerne er de vigtigste kilder til indhentning af supplerende materiale med hjemmesiderne som den helt store favorit. Kun meget få respondenter nævner både hjemmeside, skolerne direkte og Åbent hus. Gruppen, der ikke søger supplerende materiale, omfatter over en fjerdedel nemlig 29,0%. Studievalgscentrene nævnes kun af 4,8%. 15
Hvilke forhold har betydning for valg af uddannelsen? I spørgsmål 9 undersøges nogle forhold, som formodes at have betydning for valg af en uddannelse. Spørgsmålet, der blev stillet, lyder: Angiv hvor betydningsfulde følgende udsagn har været for dit valg af sygeplejerskeuddannelsen. Tabel 5 viser en oversigt over betydningen af de forskellige faktorer. Udsagn Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Fagligt indhold 1,0 % 28,9 % 70,1 % Teori og praktik 4,2 % 34,3 % 61,6 % Længde 46,7 % 44,7 % 8,6 % Økonomi efter studiet 56,2 % 37,4 % 6,4 % Jobfunktion 0,9 % 21,3 % 77,8 % Ansvarsfuldt arbejde 1,9 % 24,5 % 73,6 % Forebyggende arbejde 5,5 % 37,4 % 57,1 % At have med mennesker at gøre 0,6 % 7,4 % 92,0 % Let at få job 31,6 % 49,6 % 18,8 % Fleksible arbejdstider 36,9 % 47,6 % 15,4 % Mulighed for videreuddannelse 5,1 % 34,9 % 60,0 % Mulighed for karriere 13,5 % 45,6 % 40,8 % Mulighed for job i udlandet 28,4 % 38,5 % 33,1 % Professionsbacheloruddannelse 41,1 % 43,2 % 15,7 % Sygeplejeskole i CVU 64,5 % 31,7 % 3,8 % Andre forhold 5,2 % Tabel 5 Faktorer af betydning for valg af uddannelse Som det fremgår af tabel 5 ovenfor og figur 7 på side 17, har mange af de forhold, der er nævnt i spørgeskemaet afgørende betydning for valget af uddannelsen hos langt over halvdelen af respondenterne. De fire områder, der skiller sig markant ud i forhold til at have afgørende betydning er følgende; at have med mennesker at gøre - 92,0%, sygeplejerskens jobfunktioner - 77,8%, uddannelsens faglige indhold - 70,1% og ønsket om et ansvarsfuldt arbejde - 73,6%. Lægges nogen betydning til udgør de fire områder i alt 99,4%, 99,1%, 99,0% og 98,1%. Andre faktorer, der er af stor betydning for valg af uddannelsen er blandingen af teori og praktik, mulighederne for videreuddannelse og at arbejde forebyggende. Disse tre områder har afgørende betydning for over halvdelen af respondenterne henholdsvis 61,6%, 60,0% og 57,1%. Og de har 16
nogen betydning for godt en tredjedel nemlig 34,3%, 34,9% og 37,4%. Karrieremuligheder har afgørende betydning for 40,8% og nogen betydning for 45,6%. Forhold, der tilsyneladende er uden betydning, er økonomi efter studiet, uddannelsens længde, og det at uddannelsen har opnået en professionsbachelorgrad. Her nævner 56,2%, 46,7% og 41,1% at disse forhold ingen betydning har. Næsten halvdelen svarer, at det har nogen betydning, at det er let at få arbejde - 49,6% og fleksible arbejdstider - 47,6%. Men ca. en tredjedel tillægger ikke disse forhold betydning. - 31,6% og 36,9%. Betydningen af mulighed for at få job i udlandet fordeler sig næsten ligeligt på de tre udsagn med 28,4%, 38,5% og 33,1%. At sygeplejeskolen er en del af et CVU har ingen betydning for 64,5% og nogen betydning for 31,7%. En enkelt giver udtryk for ikke at vide, hvad CVU betyder. Andre forhold af betydning for at vælge sygeplejerskeuddannelsen er i høj grad det brede arbejdsfelt og det meningsfulde i at hjælpe andre. Fagligt indhold Teori og praktik Længde Økonomi efter studiet Jobfunktion Ansvarsfuldt arbejde Forebyggende arbejde At have med mennesker at gøre Let at få job Fleksible arbejdstider Mulighed for videreuddannelse Mulighed for karriere Mulighed for job i udlandet Professionsbacheloruddannelse Sygeplejeskole i CVU 0 500 1000 1500 2000 2500 Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Figur 7 Faktorer af betydning for valg af uddannelse 17
Resultatet viser, at sygeplejerskers jobfunktion med de menneskelige relationer har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Dette er i overensstemmelse med, at en stor del af respondenterne har fået interessen for faget gennem studierelevant erhvervsarbejde, familie og venner og gennem kendskab til studerende i uddannelsen. Uddannelsens faglige indhold og det ansvarsfulde arbejde har også afgørende betydning, hvilket bekræfter antagelsen om, at det er attraktivt for unge at søge ansvar. At unge ønsker mulighed for at videreuddanne sig, kan også bekræftes. Fleksible arbejdstider og gode jobmuligheder i Danmark og i udlandet har nogen betydning. Økonomi efter studiet, uddannelsens længde og en professionsbachelorgrad har ingen betydning Hvilke forhold har betydning for valg af sygeplejeskole? I spørgsmål 10 stilles spørgsmålet Angiv hvor betydningsfulde følgende udsagn har været for at vælge netop denne sygeplejeskole. Udsagn Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Uddannelsens faglige indhold 12,1 % 37,0 % 50,8 % Skolens geografiske beliggenhed 12,8 % 28,2 % 59,0 % Skolens omdømme 20,1 % 44,0 % 36,0 % Skolens størrelse 52,0 % 33,6 % 14,3 % Forventning om godt studiemiljø 8,7 % 33,1 % 58,2 % Andre forhold af betydning 5,2 % Tabel 6 Faktorer af betydning for valg af sygeplejeskole. Tabel 6 oven for og figur 8 side 19 viser, at topscorerne i dette spørgsmål er skolens geografiske beliggenhed, forventningen om et godt studiemiljø og uddannelsens faglige indhold. Over halvdelen 59,0 % tillægger beliggenheden afgørende betydning, og knap en tredjedel - 28,2 % nogen betydning. Det samme gør sig gældende om det gode studiemiljø, hvor 58,2 % svarer, at det har afgørende betydning, og 33,1 % nogen betydning. Om uddannelsens faglige indhold tillægger halvdelen - 50,8 % det afgørende betydning og 37,0 % nogen betydning. 18
Skolens generelle omdømme har afgørende betydning for godt en tredjedel 36,0 % og nogen betydning for under halvdelen 44,0 %. Over halvdelen 52,0 % tillægger ikke skolens størrelse betydning. De 14,3% der tillægger skolens størrelse afgørende betydning er ligeligt fordelt på både store og små skoler. De supplerende svar fra de 5,2% svarende til 127 personer fordeler sig hovedsagelig på følgende områder; mulighed for merithold, mulighed for fjernstudie, gode faciliteter på sygeplejeskolen, mulighed for udveksling til udlandet, praktikstedernes beliggenhed i forhold til skolen og mulighed for praktik på store sygehuse. Uddannelsen faglige indhold Skolens geografiske beliggenhed Skolens omdømme Skolens størrelse Forventning om et godt studiemiljø 0 200 400 600 800 1000 120014001600 Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Figur 8 Faktorer af betydning for valg af sygeplejeskole Resultatet er i overensstemmelse med andre undersøgelser, der viser, at det helt afgørende motiv for valg af sygeplejeskole er skolens geografisk beliggenhed. Et andet og lige så afgørende motiv er forventningen om et godt studiemiljø. I en tid hvor uddannelsesinstitutionernes størrelse bliver diskuteret, er det interessant at bemærke, at størrelsen tilsyneladende ikke spiller nogen rolle for respondenterne. Sygeplejerskeuddannelsen hvilken prioritet? Det sidste spørgsmål i undersøgelsen handler om prioritering af sygeplejerskeuddannelsen. Svarene viser, at hovedparten af de optagne nemlig 91,0% har haft sygeplejerskeuddannelsen som deres første prioritet. Til spørgsmålet om hvad en anden og tredje prioritet ville være, hvis de skulle vælge en anden uddannelse, falder svarene i langt overvejende grad på følgende uddannelser nævnt i 19
prioriteret rækkefølge; sundhedsuddannelser, pædagogiske uddannelser, humanistiske eller teologiske uddannelser, naturvidenskabelige uddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser. De resterende uddannelsesområder nævnes af under 100 som en alternativ mulighed. Af de 9,0%, der er optaget på en lavere prioritet end første, nævner over halvdelen en anden sundhedsuddannelse som 1. og evt. 2. prioritet. De resterende fordeler sig bredt på de øvrige svarmuligheder. Hvad er der sket siden 1998? En sammenligning I det følgende afsnit vil resultaterne i nærværende undersøgelse afsnit for afsnit blive sammenlignet med resultaterne fra undersøgelsen i 1998. Besvarelsesprocent og fordeling på køn og alder I 1998 blev der udsendt 2482 spørgeskemaer og besvarelsesprocenten var på 82,4% mod 86,9% i 2005. Fordelingen af mænd og kvinder er uændret. Gennemsnitsalderen er steget med et år fra 23,3 år til 24,3 år. Dette er interessant set i lyset af regeringens ønske om hurtigere studiestart. Den største forskel i fordeling på aldersgrupper ses i den gruppe, der omfatter flest optagne, nemlig i gruppen fra 20 til 22 år og i gruppen på 30 år og mere. Hvor godt halvdelen - 54,3% af de optagne i 1998 var 20, 21 og 22 år er det i 2005 under halvdelen nemlig 46,2%. I gruppen på 30 år og derover var der i 1998 i alt 10,8% mod 17,0% i 2005. De helt unge under 20 år og gruppen mellem 23 og 29 år er stort set uforandret med udsving på henholdsvis 1,8% og 0,1%. Geografisk mobilitet I undersøgelsen fra 1998 blev der ikke spurgt til, hvor de optagne boede, da de tog deres adgangsgivende eksamen. Det er derfor kun muligt at sammenligne resultaterne om bopæl på det tidspunkt, hvor de optagne giver tilsagn om en studieplads. Stort set er der ingen ændringer i søgemønsteret i de to undersøgelser. De små forskelle, der er, omfatter blot en eller to personer. Så selv om andelen af sygeplejeskoler, der optager ansøgere med bopæl i hovedstadsområdet, er steget fra 12 til 18, skal det understreges, at det kun drejer sig om en enkelt person på de fem tilkomne skoler og to på den sjette. Og selv om det i 1998 udelukkende var H:S, der optog studerende med bopæl inden for alle postnummerområder, og sygeplejeskolen i Slagelse og sygepleje- og radiografskolen i Herlev gør det i 2005, så er det kun et enkelt område for hver af de to skoler, der omfatter mere end tre personer, nemlig ni studerende fra Fyns 20
postnummerområde optaget i Slagelse og 13 studerende fra Nordjyllands postnummerområde optaget i Herlev. Adgangsgivende eksamen På de syv år, der er gået, mellem de to undersøgelser er der sket en stigning på ca. 5,0% i antallet af optagne, der kommer direkte fra en adgangsgivende eksamen og på optagne, der har eksaminer, der er fem år eller mere. Så på trods af en stigning i gennemsnitsalderen er andelen af de optagne, der kommer direkte fra en adgangsgivende eksamen steget fra 20,1% i 1998 til 25,4% i 2005. Stigningen i antallet af optagne med eksaminer, der er fem år eller mere er på 4,9% fra 16,6% i 1998 til 21,5% i 2005. Beslutning om at søge optagelse Der er stort set ingen ændring i, hvornår respondenterne beslutter sig for at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. I 1998 beslutter 39,2% sig mindre end et halvt år før selve optagelsen, og i 2005 er tallet 41,5%. Antallet, der beslutter sig et år før udgør 35,7% i 1998 og 37,0% i 2005. Interessen for studiet Til spørgsmålet om hvorfra interessen for uddannelsen stammer, er der ingen ændringer i resultaterne på de områder, der scorer bedst i de to undersøgelser. De samme områder prioriteres højest og i samme omfang. Kilder med ringe betydning i 1998 som eksempelvis studieorienterende møder på gymnasier er faldet yderligere fra 13,6% i 1998 til 8,0% i 2005. Og avisartikler og anden omtale i pressen (her skal undtages Den hvide verden ) fra 16% i 1998 til 11,5% i 2005. En enkelt undtagelse er uddannelsesmesser. I 1998 bliver de nævnt af 6,9% som havende betydning, og i 2005 bliver de nævnt af 13,2%. Supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen På dette punkt er det ikke muligt præcist at sammenligne de to undersøgelser, da et område som sygeplejeskolernes hjemmesider er kommet til i forhold til undersøgelsen fra 1998. Og netop hjemmesiderne nævnes som vigtig kilde af 55,2% af dem, der indhenter supplerende materiale. (Sygeplejeskolernes nationale hjemmeside blev oprettet i 1999). Hvis vi imidlertid antager, at hjemmesider til dels har erstattet eller suppleret den direkte kontakt til en sygeplejeskole, ser det ud til, at der ikke er de helt store afvigelser i forhold til vigtigste kilde i de to undersøgelser, idet den vigtigste kilde både i 1998 og i 2005 er sygeplejeskolerne direkte. 21
En stor forskel i resultaterne i de to undersøgelse findes i antallet af respondenter, der indhenter supplerende materiale. Således er dette tal faldet med hele 21,0% fra 93,0% i 1998 til 71,0% i 2005. En forskel der kunne være interessant at undersøge nærmere. Der er også et fald i antallet af kilder, der synes at have betydning. I 1998 bruger 27,1% bekendte og familie, det samme gør 20,2% i 2005. Lærere og studievejledere blev i 1998 brugt af 20,3% mod nu af 10,9%. Og bibliotek og arbejdsformidling af 19,6% i 1998 mod 6,6% i 2005 samt studievalgscentrene (tidligere ivu*c) af 7,7% i 1998 og 4,8% i 2005. Uddannelsesmesser nævnes af 9,7% i 2005 mod 8,4% i 1998. Forhold af betydning for valg af uddannelse og skole Til spørgsmålet om forhold af betydning for valg af uddannelse er der ingen forskel på svarene i de to undersøgelser, det skal dog bemærkes, at nærværende spørgeskema er suppleret med syv nye forhold. Udsvingene i de forhold, der er med i begge undersøgelser, er fra under 0,5% til 6,2% på alle områder undtagen til spørgsmålet om et ansvarsfyldt job. Det spørgsmål afviger, idet der her er en stigning på 10,6% i de respondenter, der tillægger det afgørende betydning. Stigningen er dog næsten udelukkende hentet fra kategorien nogen betydning. Ser man på forhold af betydning for valg af sygeplejeskole er der ingen ændring overhovedet på resultaterne i de to undersøgelser. De udsving, der findes, er så små, at de ikke kan tillægges betydning. 22
Bilag 1 Spørgeskema 2005 1. Angiv postnummer, hvor du bor 2. Køn (sæt x) Kvinde Mand 3. Alder pr. 1. august 2005 4. Hvornår afsluttede du adgangsgivende eksamen (studentereksamen, hf, hhx, htx el. lign) årstal 5. Angiv postnummer, hvor du boede, da du bestod din adgangsgivende eksamen 6. Hvornår besluttede du at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen (sæt x) Vinter/forår 2005 2004 2003 el. tidligere
7. Hvorfra stammer din interesse for uddannelsen oprindeligt (sæt gerne flere x) Forældre, forældres venner, familie Venner/skolekammerater Lærere, studievejleder Kender én, der er startet på uddannelsen Fag i skolen Avisartikler, omtale i pressen Udannelsesmesser Generelt informationsmateriale om uddannelser Informationsmateriale om sygeplejerskeuddannelsen Studieorientering på din skole Dokumentarserien Den hvide verden i DR 1 Erhvervspraktik Andet:
8. Har du søgt supplerende materiale om sygeplejerskeuddannelsen inden du ansøgte (sæt x) Nej Ja 8.1Hvis ja, hvorfra? (sæt gerne flere x) Lærer eller studievejleder på din skole Sygeplejeskolen Sygeplejeskolens hjemmeside på Internettet Arbejdsformidling, bibliotek el. lign. Bekendte eller familie Uddannelsesmesser Åbent Hus arrangement på sygeplejeskolen Studievalgscentre Andet:
9. Angiv hvor betydningsfulde følgende udsagn har været for dit valg af sygeplejerskeuddannelse (Sæt kun et kryds for hvert udsagn) Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Uddannelsens faglige indhold Mixet af teori og praktik Uddannelsens længde Økonomiske forhold efter studiet Sygeplejerskers jobfunktioner Ønske om ansvarsfuldt arbejde Ønske om forebyggende arbejde Ønske om at have med mennesker at gøre Forventning om, at det er let at få job Ønske om fleksible arbejdstider Mulighed for videreuddannelse Mulighed for karriere Mulighed for job i udlandet Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse At sygeplejeskolen er en del af et CVU Andre forhold af betydning
10. Angiv hvor betydningsfulde følgende udsagn har været for at vælge netop denne sygeplejeskole (sæt kun et x for hvert udsagn) Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Uddannelsens faglige indhold Skolens geografiske beliggenhed Skolens omdømme Skolens størrelse Forventning om godt studiemiljø Andre forhold af betydning 11. Var sygeplejerskeuddannelsen din første prioritet Ja Nej
11.1 Hvis ja i spørgsmål 11, hvad vil din 2. og 3. prioritet være, hvis du skulle vælge en anden uddannelse. (marker med tal for prioritet neden for) Hvis nej i spørgsmål 11, hvad var dine første prioriteter. (marker med 1 for vigtigst, 2 for næste osv.) Pædagogiske uddannelser Humanistiske el. teologiske uddannelser Musiske og æstetiske uddannelser Samfundsvidenskabelige uddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Tekniske uddannelser Levnedsmiddel- og husholdningsuddannelser Transport- og kommunikationsuddannelser Jordbrugs- og fiskeriuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser Ingen Ved ikke Andet:
Bilag 2 Spørgeskema 1998 1. Angiv postnr. hvor du bor: 2. Køn: Kvinde Mand 3. Alder pr. 1/8 1998: år 4. Hvornår har du afsluttet din eksamen? (studentereksamen, hf, hhx, htx, el.lign.) Skriv årstallet: 19 5. Hvornår besluttede du at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen? Sæt kryds Foråret 1998 1997 1996 eller tidligere 29
6. Hvorfra stammer din interesse for uddannelsen oprindeligt? Sæt gerne flere krydser Forældre, forældres bekendte, familie Venner, skolekammerater Lærere, studievejledere i din skole Kender én, der er startet på uddannelsen Fag i skolen Avisartikler og omtale i pressen Messer om uddannelser Generelt informationsmateriale om uddannelser Informationsmateriale om sygeplejerskeuddannelsen Studieorienterende møder på din skole Andet, skriv kort hvad: 30
7. Hvorfra har du fået supplerende materiale eller oplysninger om uddannelsen, inden du søgte? Sæt gerne flere krydser. Gennem lærer eller studievejleder på din skole Fra sygeplejeskolen Fra arbejdsformidlingen, biblioteket el.lign. Gennem bekendte eller familie På uddannelsesmesser Åbent Hus på sygeplejeskolen Fra ivu*c Fra sygeplejeskolernes fælles telefonnummer Jeg har ikke fået supplerende materiale eller oplysninger 8. Hvor har du set sygeplejeskolernes fælles annonce? Sæt gerne flere krydser. I avisen I Filmguiden I Chili I Tjeck Magazine På plakater og gocards uddelt på din skole Jeg har ikke set sygeplejeskolernes fælles annonce 31
9. Angiv hvor betydningsfulde følgende forhold har været for dit valg af sygeplejer- skeuddannelsen. Sæt kun én ring for hvert udsagn. Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Uddannelsens faglige indhold En uddannelse med teori og praktik Uddannelsens længde Sygeplejerskens jobfunktion Ønsket om et ansvarsfuldt arbejde Forventning om, at det er let at få arbejde Mulighed for forskellige videreuddannelser Det er let at få arbejde i udlandet 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 Andre forhold af betydning: 32
10. Angiv hvor betydningsfulde følgende forhold har været for at vælge Sygeplejeskolen i Århus. Sæt kun én ring for hvert udsagn. Ingen betydning Nogen betydning Afgørende betydning Sygeplejeskolens geografiske beliggenhed Sygeplejeskolens generelle omdømme Sygeplejeskolens størrelse Forventning om et godt studiemiljø 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 Andre forhold af betydning: 33