RYGESTOP I VORDINGBORG KOMMUNE - en statusrapport over tre rygestopforløb



Relaterede dokumenter
SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Handle plan for indsatser under budget 2017

Indledning Læsevejledning

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Evaluering af NADA-akupunktur

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

Røgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb

Samarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.

Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

PROJEKT MIT LIV MED KOL

Afslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017

Opmærksomhedspunkt for Sundhed

Det handler om din sundhed

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis

Forebyggelse i nærmiljøet. Tværgående evaluering. Konference København 19. marts 2015

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Afrapportering af Forebyggelsescentrets aktiviteter 2015, orientering

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

ERFARINGER FRA MOTION & MINDFULNESS GRUPPEFORLØB

Årets sundeste virksomhed 2009

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Introduktion til måltidsbarometeret

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

RESSOURCE KONSULENTER

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Helhedsorienteret sundhedsfremme

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Evaluering af NADA-akupunktur

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Kristian Jager Nykrog, politisk konsulent Tel: Mens Health Week - Januar 2019

GRUPPEKURSUS VELKOMMEN TIL RYGESTOP FOR LIVET

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Når folk ikke kommer af sig selv - succes med proaktiv rekruttering til rygestop på Sydlangeland - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet ( )

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

SUNDHEDSPOLITIK

Familiesamtaler målrettet børn

KOL SUNDHEDSCENTER TÅRNBY

Vores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE

Evaluering af søvnhold på CEB

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsfremme på virksomheder.

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Fra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Motion i arbejdstiden virker!!!

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

Ydelser og patientens vurdering

Høringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

VALG AF KANDIDAT TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS Hvorfor skal kandidaten indstilles til Den Fynske Kulturpris 2019?

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud

Sundhedspolitik

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Transkript:

RYGESTOP I VORDINGBORG KOMMUNE - en statusrapport over tre rygestopforløb Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 Ved udviklingskonsulent Rikke B. Frederiksen

RESUMÉ Vordingborg Kommune har siden 2010 på baggrund af erfaringer og ny viden udviklet og afprøvet nye rygestopforløb med det mål at øge rekruttering, fastholdelsesprocent og langsigtet rygestopeffekt. Rapporten gør status over de foreløbige resultater og erfaringer med Vordingborg Kommunes tre forskellige rygestopforløb: Rygestop Classic Rygestop 100 % frisk luft Rygestop & fitness Rygestop Classic er et rygestopforløb i kendte og veldokumenterede rammer. Rygestop 100 % frisk luft og Rygestop & fitness er begge anderledes og nytænkte forløb, der kombinerer rygestopundervisning med fysisk aktivitet i henholdsvis natur og træningscenter. Ligheder og forskelle i de tre rygestopforløbs design skitseres i rapporten. I alt baserer rapportens resultater sig på data fra 102 deltagere. Af dem stoppede 78 deltagere med at ryge efter endt kursusforløb. Det svarer til en samlet umiddelbar rygestopeffekt på 76 %. Særligt deltagerne på Rygestop 100 % frisk luft og Rygestop & fitness stopper med at ryge og fastholder deres rygestop på sigt. Begge rygestopforløb har en fastholdelsesprocent på omkring 60 % efter seks måneder. Det gælder dog for alle tre forløb, at fastholdelsesprocenten ligger væsentligt over landsgennemsnittet på 19 %, og at deltagerne er meget tilfredse med kurserne. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 2

FORORD Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik sætter retning og rammer for en række fokuserede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, herunder kommunens rygestopindsats. Et mål er, at sunde valg skal være tilgængelige, naturlige og attraktive for alle borgere i kommunen. Vordingborg Kommune har på baggrund af erfaringer fra den traditionelle rygestopundervisning og positive erfaringer med andre tværfaglige indsatser i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde siden 2010 udviklet og afprøvet to nye rygestopforløb, hvor henholdsvis natur og træningscentre har dannet rammer for indsatserne. Målet er at rekruttere flere til rygestopforløbene og øge rygestopprocenten på længere sigt. De nyudviklede rygestopforløb kombinerer rygestopundervisning med andre dokumenterede sundhedsfremmende tiltag og søger at ramme nye målgrupper og rekruttere bredere. I denne statusrapport rettes blikket mod de første foreløbige resultater for kommunens tre rygestopforløb: Rygestop Classic, Rygestop 100 % frisk luft og Rygestop & fitness. Formålet med rapporten er kort at beskrive og gøre status over indsatsernes effekt indtil videre. Datagrundlaget for rapporten er forholdsvis begrænset, hvilket vanskeliggør egentlige konklusioner vedr. deltagersammensætning, rekruttering og effekten af de nye rygestopforløb over længere tid. Alligevel giver de foreløbige resultater og erfaringer med de nye rygestopforløb en klar indikation af, at der er vægtige grunde til at videreføre og løbende monitorere disse nye rygestoptiltag. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 3

Indhold RESUMÉ...2 FORORD...3 BAGGRUND...5 STRATEGISK ARBEJDE MED RYGESTOP...5 DATAGRUNDLAG OG REGISTRERING...5 FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM DE 3 FORLØB...6 RESULTATERNE...8 HVORDAN VIRKER INDSATSERNE...8 HVAD SIGER DELTAGERNE...9 RYGESTOPFORLØBENE I DETALJER...10 REKRUTTERING...10 FORSAMTALER SOM VÆRKTØJ...11 LØSNINGSFOKUSERET TILGANG...11 MERE OM RYGESTOP CLASSIC...12 FORM OG AKTIVITETER...12 RESULTATERNE...12 MERE OM RYGESTOP - 100 % FRISK LUFT...13 FORM OG AKTIVITETER...13 RESULTATERNE...14 MERE OM RYGESTOP & FITNESS...15 FORM OG AKTIVITETER...15 RESULTATERNE...16 AFSLUTTENDE KOMMENTAR TIL RAPPORTEN...17 Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 4

BAGGRUND STRATEGISK ARBEJDE MED RYGESTOP Adskillige undersøgelser viser, at tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark 1. Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme, og rygere har en betydelig øget sygelighed med stort sygefravær og derved et stort træk på sundhedsydelser. Derfor er rygning et fokusområde, der fortsat skal vægtes højt i den kommunale forebyggelsesopgave. Sundhedsprofil 2010 viser, at 26 % af kommunens borgere ryger dagligt, og det placerer Vordingborg på en regional fjerdeplads. Men samtidig viser sundhedsprofilen også, at tre ud af fire af de tilbageværende rygere tilkendegiver, at de ønsker at stoppe med at ryge, og af dem ønsker en stor del hjælp til det. På landsplan viser en ny opgørelse over danskernes rygevaner, at 2 : 1. antallet af rygere fortsat falder stødt (18 % dagligrygere i 2011 mod 20 % i 2010 og 26 % i 2005) 2. 73 % har forsøgt at stoppe med at ryge tidligere, af dem har 17 % forsøgt 3 4 gange 3. 50 % af rygerne har planer om at stoppe med at ryge, 26 % har ingen planer og 24 % ved ikke om de vil stoppe 4. mange rygere ønsker støtte og hjælp fra pårørende til rygestop(40 %). 5. der er færre rygere, som melder sig til rygestopforløb 3 Billedet af en faldende tilslutning til rygestopkurser på landsplan sammenholdt med et større antal rygere, der har forsøgt at stoppe med at ryge flere gange, indikerer, at der er et behov for at skabe nye og anderledes rygestoptilbud, som både tiltrækker og motiverer flere af de tilbageværende rygere samt fastholder rygestoppet på længere sigt. Vordingborg Kommune har siden 2010 udviklet tre forskellige rygestopforløb. Formålet er dels at rekruttere flere og bredere, dels at øge rygestopeffekten og fastholdelsesprocenten. To af rygestopforløbene foregår i nye rammer, hvor der arbejdes med inddragelse af tværfaglig viden og personale. Artikler om de nye tiltag i blandt andet Kristeligt Dagblad og Politiken har skabt ekstern interesse for at høre mere om kommunens nye tilgange til rygestopforløb. Rygestopforløb, der ifølge deltagerne er en effektiv hjælp til et rygestop, og som appellerer til rygere, der ikke ville melde sig til et traditionelt rygestopforløb. DATAGRUNDLAG OG REGISTRERING Rapportens resultater baserer sig på datamateriale for i alt 102 deltagere fordelt på 12 hold. Rygestop Classic 4 hold fra 2011 (36 deltagere) Rygestop 100 % frisk luft 3 hold fra 2010 2011 (23 deltagere) Rygestop & fitness 1 Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, 2006: http://www.sifolkesundhed.dk/upload/risikofaktorer_def.pdf 2 1 4: Danskernes rygevaner 2011 Frekvensfordeling: http://www.sst.dk/~/media/sundhed%20og%20forebyggelse/tobak/tal%20og%20undersoegelser/danskern es%20rygevaner/2011/danskernes%20rygevaner%202011%20-%20frekvensfordelinger.ashx 3 Rygestopbasen, Hanne Tønnesen, overlæge og direktør Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 5

5 hold fra 2011 (43 deltagere) Vordingborg Kommune har siden 2007 udbudt traditionelle grundforløb baseret på Kræftens Bekæmpelses rygestopkoncept. Kommunen reviderede dog det traditionelle grundforløb i 2011, der i den forbindelse blev navngivet Rygestop Classic. Rapporten inddrager resultater og erfaringer fra de reviderede forløb fra 2011. Rapporten inddrager ligeledes alle Rygestop 100 % frisk luft og Rygestop & fitness forløb, der har været afholdt frem til og med 31. december 2011. Datamaterialet stammer fra egen dataindsamling. Sideløbende med indrapportering til Rygestopbasen, har Vordingborg Kommune foretaget yderligere lokale registreringer, herunder de enkelte holds rygestopeffekt. Der er lavet opfølgning på samtlige deltagere efter både tre og seks måneder. Samtidig har deltagerne efter forløbet udfyldt evalueringsskemaer, der indeholder både kvalitative og kvantitative parametre. Den sideløbende registrering sker, fordi det hidtil ikke har været muligt at analysere de forskellige rygestopforløb enkeltvis i Rygestopbasen og dermed kunnet lave en fyldestgørende evaluering. Rygestopbasen har hidtil ikke givet mulighed for at sammenligne og skelne mellem Vordingborg Kommunes forskellige rygestopforløb i forhold til design, deltagersammensætning og rygestopeffekter, ligesom det heller ikke har været muligt at registrere den ekstra 3-måneders opfølgning. Og hvor deltagerne skal have deltaget minimum 75 % af mødegangene for at tælle med i Rygestopbasens statistikker, har vi i rapporten her inkluderet alle deltagere, der er mødt op to eller flere gange. FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM DE 3 FORLØB Designet af de tre forløb kan groft skitseres således: Intervention / Forløb Rygestop Classic Rygestop - 100 % frisk luft Rygestop & fitness Professionelle Rygestopinstruktør Rygestopinstruktør + naturvejleder Rygestopinstruktør + kost-og motionsvejleder Forsamtale X x Bodyagetest (helbredsindikation) x Maks antal deltagere 12 12 12 Varighed i uger 8 8 6 Antal mødegange 6 6 12 Fysiske rammer Mødelokale Udendørs skov, strand mm. Træningscenter Tidspunkt på dagen Aften Aften Eftermiddag Varighed i timer 12 15 18 Inklusionskriterier Motivation Motivation, kunne gå 20 Motivation minutters rask trav Eksklusionskriterier Svære psykiske sygdomme Svære psykiske sygdomme, svær fysisk formåen, som gør det umuligt at deltage i aktiviteterne. Svære psykiske sygdomme, svære fysiske skader, hvor det vurderes at deltageren, vil kunne deltage mindre end 50 % i aktiviteterne Undervisning i kost og energibalance x x Tredje halvleg x Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 6

Selve rygestopundervisningen varetages af en rygestopinstruktør med sundhedsfaglig baggrund og er baseret på den nyeste viden om afhængighed, motivation og fastholdelse. Kurserne adskiller sig fra hinanden i form og rammer. Hvor Rygestop Classic er et veldokumenteret rygestopforløb i kendte rammer, er Rygestop 100 % frisk luft og Rygestop & fitness begge anderledes og uafprøvede forløb med endnu ukendte langtidseffekter. De kombinerer rygestopundervisning med tværfaglig viden og fysisk aktivitet i henholdsvis naturen og træningscentre. Desuden varierer kursernes inklusionskriterier. Rygestop & Fitness og Rygestop 100 % frisk luft involverer to faste undervisere og kræver derfor flere personalemæssige ressourcer end Rygestop Classic. Derfor laves også individuelle inklusionssamtaler med deltagerne forud for deres deltagelse i forløbet. Det er afgørende, at deltagerne er motiverede, kan deltage på alle mødegangene og har et helbred, der gør deltagelse forsvarlig og muligt at gennemføre. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 7

RESULTATERNE HVORDAN VIRKER INDSATSERNE Ud af i alt 102 deltagere stoppede 78 med at ryge efter endt kursusforløb. Det svarer til en samlet umiddelbar rygestopeffekt på 76 %. Nedenstående tabel viser rygestopeffekten fordelt på de tre forskellige rygestopforløb: Rygestop Classic Rygestop - 100% frisk luft Rygestop og fitness Deltagere i alt 36 23 43 Røgfrie efter endt forløb 23(64 %) 19(83 %) 36(84 %) Røgfrie efter 3 mdr. 12(33 %) 14(61 %) 31(72 %) Røgfrie efter 6 mdr. 12(33 %) 13(56 %) 26(60 %) Af tabellen fremgår det, at 64 % af deltagerne på Rygestop Classic og flere end 80 % af deltagerne på de to nye rygestopforløb er røgfrie efter forløbet. Set i forhold til landsgennemsnittet 4 på 49 % viser alle tre rygestopkoncepter fine rygestopresultater. Tallene viser med al tydelighed, at rygestopfrekvensen og den efterfølgende fastholdelse af rygestoppet er væsentligt bedre for Rygestop - 100 % frisk luft og Rygestop & fitness end for Rygestop Classic. Begge forløb har en fastholdelseseffekt på ca. 60 % efter seks måneder, hvor den for Rygestop Classic er ca. 33 %. Seks måneder efter kursusforløbet ligger rygestopeffekten for alle tre rygestopforløb væsentligt over landsgennemsnittet, og især deltagerne fra de to nye rygestopforløb klarer sig særligt godt. 4 Landsgennemsnittet af rygestopeffekt for gruppeforløb ligger henholdsvis på 49 % efter forløb og 19 % efter seks måneders opfølgning. Se bilag 1. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 8

HVAD SIGER DELTAGERNE Generelt viser evalueringerne en høj grad af deltagertilfredshed. Mange giver udtryk for, at de meget glade for - og har fået meget ud af - at deltage. Der er for de flestes vedkommende også tilfredshed med, at rygestopdatoen aftales tidligt i forløbet. Det var en god ide, forholdsvist tidligt, at aftale rygestopdatoen. Så kunne man mentalt forberede sig, udtaler en deltager. Der er i øvrigt stor variation i deltagernes tobaksforbrug forud for kursusstart, der spænder fra 5 til 40+ cigaretter dagligt forud for forløbet Hos Rygestop Classic nævner deltagerne blandt andet fællesskabet som et positivt element, herunder at møde og høre om andre rygestopperes oplevelser og erfaringer med rygestop. Herudover nævnes også rådgivning og viden om rygestop og ikke mindst godt humør hos instruktørerne. På minussiden nævner nogle af deltagerne, at antallet af mødegange har været for få, og at der har været for lidt tid til at diskutere rygestop og udveksle erfaringer med de andre deltagere. Rygestop 100 % frisk luft har fokus på, at deltagerne får pulsen op, får udfordret deres sanser og konkret oplever, hvordan de i forbindelse med rygestoppet kan dufte, smage og overkomme flere ting. Deltagerne herfra melder særdeles positivt tilbage omkring kurset: At være ude i naturen, har været en virkelig fantastisk oplevelse. At smags- og lugtesanser er involveret er fantastisk. Det meste har været godt, men specielt en ting har været godt: Cykelturen gav mig et skub videre. Motivationen fra de andre på kurset, det sociale og hyggen og de mange nye indtryk/oplevelser i naturen, har været rigtigt godt Mange af deltagerne fremhæver også her det sociale og fællesskabet som en vigtig faktor for deres rygestop. I 2011 var det kun Rygestop 100 % frisk luft, der havde programsat en struktureret tredje halvleg, og altså tid til socialt samvær. For Rygestop & fitness er den fysiske aktivitet og den målrettede træning i sig selv et stærkt rekrutteringsparameter. Fokus på både træning og rygestop gør rygestopforløbet attraktivt for målgrupper, som ellers ikke ville have meldt sig til et rygestopforløb. Deltagerne siger blandt andet om Rygestop & fitness: Jeg har fundet nøglen til fastholdelse af mit rygestop: Træning. Jeg havde aldrig meldt mig, hvis ikke der havde været træning med. Dejligt med et andet set-up end en rundbordssnak og uden en løftet pegefinger. Jeg har gennemgået et traditionelt kursus for år tilbage men har fået langt større udbytte af dette kursus på grund af motionens virkning og på grund af det forpligtende fællesskab. Deltagerne giver også udtryk for, at forløbet opleves succesfuldt, fordi der ikke er løftede pegefingre, skræmmebilleder eller lange foredrag med PowerPoints. Deltagerne lægger udover træningen også vægt på konkret viden om rygning, og ikke mindst det sociale element, som eksemplificeres gennem følgende udsagn: Ja, vi brugte diverse hvilepauser til at spørge ind til hinandens mentale og psykiske velfærd. Evalueringerne viser, at det er vigtigt at sætte tid af til dialog og netværksdannelse på tværs. Størstedelen beskriver, at kombinationen mellem træning og rygestopundervisning er afgørende for, at de i første omgang tilmeldte sig forløbet og efterfølgende stoppede med at ryge. Flere udtrykker ønske om endnu mere træning, gerne som en del af et efterforløb. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 9

RYGESTOPFORLØBENE I DETALJER REKRUTTERING Deltagere til rygestopforløbene rekrutteres primært via annoncering i de lokale aviser, men også via Vordingborg Kommunes hjemmeside, informationsfoldere hos kommunens læger, på jobcentret, bibliotekerne, sundhedsplejen, hjemmeplejen, patientskolerne og tandplejen. Og så opleves der også et stigende antal deltagere, der kommer via mund-til-mund anbefalinger. På alle forløb er der plads til tolv deltagere, som kun oprettes ved mindst otte tilmeldte 5. Rygestopforløbene er gratis for borgere i Vordingborg Kommune, men deltagerne betaler selv eventuelle hjælpemidler i forbindelse med rygestoppet. I dag opleves der, i modsætning til tidligere, ventelister til flere af rygestopforløbene, og i særdeleshed til Rygestop & fitness. DELTAGERNE Deltagersammensætningen fordeler sig således på de forskellige forløb: Rygestop Classic Rygestop 100 % frisk Rygestop og fitness luft Hold 4 3 5 Deltagere 36 23 43 Kvinder 22 (61 %) 19 (83 %) 34 (79 %) Mænd 14 (39 %) 4 (17 %) 9 (21 %) Ud af de 102 deltagere, der gennemførte forløbene, var 75 % kvinder. En tendens, der også gør sig gældende på landsplan. Andelen af kvinder, der har deltaget i et rygestopforløb har ifølge Rygestopbasens årsrapport fra 2006 2009 alle årene ligget på ca. 60 % 6. Af tallene ses, at Rygestop 100 % frisk luft og Rygestop & fitness primært appellerer til kvinderne. For et enkelt hold Rygestop 100 % frisk luft og et enkelt hold Rygestop & fitness var andelen af kvinder 100 %. På Rygestop Classic er ca. 1/3 af deltagerne mænd. Aldersmæssigt ser fordelingen på holdene således ud: 5 Det er nødvendigt med et minimum antal af deltagere. Erfaringsmæssigt falder der i gennemsnit ca. to deltagere fra pr. hold, og det er altafgørende, at der er et vist antal deltagere til at skabe en god gruppedynamik, som er af stor betydning for forløbets succes. 6 Rygestopbasens årsrapport 2009 Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 10

Generelt ses der ikke mange yngre rygere på rygestopforløbene. Rygestop Classic er det eneste hold, der har haft deltagere under 25 år. Rygestop Classic rekrutterer dog primært deltagere mellem 35-44 år og 55-66 år. På Rygestop 100 % frisk luft er flere end 50 % af deltagerne i aldersgruppen 45-54 år. For Rygestop & fitness gælder, at knap 40 % af de i alt 43 deltagere er mellem 55-66 år. At Rygestop & fitness rekrutterer forholdsvis mange i den aldersgruppe kan skyldes tidspunktet. Fitnessholdene afholdes i løbet af dagtimerne, hvor mange er på arbejde. I dag udbydes Rygestop & fitness også sen eftermiddag/aften for at øge den potentielle deltagermasse. FORSAMTALER SOM VÆRKTØJ På de to nye forløb, Rygestop 100 % frisk luft og Rygestop & fitness afholdes der individuelle forsamtaler. Dette sker blandt andet med henblik på at afklare motivation, tidligere erfaringer med rygestop, sygdomme/lidelser m.m. For Rygestop 100 % frisk luft stilles der krav om, at man kan gå op til 20 minutters gang i rask tempo, da kurset primært foregår som walk-and-talk og fysisk bevægelse er et strategisk parameter i indsatsen. For Rygestop & fitness stilles der krav om, at man kan deltage i størstedelen af den fysiske træning 7. Forsamtalen har både et motiverende og forpligtende sigte for den enkelte deltager. Gennem forsamtalen ekspliciteres og konkretiseres beslutningen om et rygestop. Forsamtalen danner også et fortroligt rum, hvor deltageren får mulighed for at dele bekymringer, erfaringer og barrierer i forhold til rygestoppet med instruktøren. Emner, som deltageren ikke nødvendigvis vil dele med hele gruppen, men som i sidste ende har stor betydning for deltagerens rygestop. Erfaringer fra forløbene viser, at det er vigtigt for instruktøren at kende til relevante sygdomme for at kunne hjælpe bedst muligt til et succesfuldt rygestop. Ved forsamtalen spørges der også ind til depression, angst, stress og psykisk sygdom, som er nogle af de faktorer, der kan virke hæmmende for et rygestop. Denne viden giver instruktøren mulighed for at være ekstra opmærksom på deltageren i forhold til særlige udfordringer. LØSNINGSFOKUSERET TILGANG Der arbejdes under rygestopforløbet systematisk med en anerkendende tilgang til rygernes udfordringer, nemlig via en løsningsfokuseret samtaleteknik. Der tages afsæt i evt. tidligere succesfulde rygestopoplevelser og der fokuseres fremadrettet. Den løsningsfokuserede metode har vist positive resultater i andre sundhedsrelaterede kontekster, hvor livsstilsændringer er i fokus. 7 De deltagere, som ikke kan deltage i et af de fysisk aktive rygestopforløb, tilbydes et andet rygestopforløb. Som eksempelvis individuelle rygestopforløb, Rygestop Classic eller et af rygestopforløbene tilknyttet kommunens patientskoler. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 11

MERE OM RYGESTOP CLASSIC FORM OG AKTIVITETER Rygestop Classic er baseret på Rygestopkonsulenternes koncept Rygestop for livet 8 som sætter yderligere fokus på fastholdelsesprocessen. Rationalet er, at det sværeste for de fleste rygere er at fastholde rygestoppet. Fokus på fastholdelse udmønter sig blandt andet i en øget 9 telefonisk kontakt mellem rådgiver og kursister, hvilket i øvrigt også sigter på at øge deltagernes fremmødefrekvens. På kurserne får deltagerne viden om og værktøjer til at virkeliggøre målsætningen om et røgfrit liv, hvor rygestop og følelser er gennemgående temaer. Erfaringer fra tidligere rygestopforløb viser, at følelser ofte er en væsentlig barriere for fastholdelse af et ellers vellykket rygestop. Hertil kommer viden om håndteringen af den fysiske afhængighed, herunder også om de mange hjælpemidler, der er til rådighed i dag. Der fokuseres også på dialog om livsstil i forbindelse med rygestoppet. Selvom der er tale om et gruppeforløb, bruges der tid på den enkelte. Kursister, der falder i og begynder at ryge igen undervejs i forløbet, samles op og der arbejdes fremadrettet med fokus på positive erfaringer. RESULTATERNE På de fire Rygestop Classic forløb fra 2011 var der i alt 46 borgere tilmeldt de forskellige hold, og af dem gennemførte 36. Ti deltagere deltog altså ikke mere end én gang, hvilket svarer til en frafaldsprocent på 22 %. Rygestop Classic Hold H003 Hold H004 Hold H005 Hold H007 I alt Deltagere i alt 10 8 kvinder 2 mænd 10 6 kvinder 4 mænd 8 3 kvinder 5 mænd 8 5 kvinder 3 mænd 36 22 kvinder 14 mænd Røgfri efter forløb 7 6 5 5 23 (64 %) Røgfri efter 3 mdr. 5 1 4 2 12 (33 %) Røgfri efter 6 mdr. 5 1 4 2 12 (33 %) Evalueringerne af forløbene beskriver, at deltagerne generelt har været meget tilfredse med forløbene, både i forhold til rygestopinstruktørernes faglighed, fællesskabet og forløbets opbygning. For at mindske frafaldsprocenten, har man på baggrund af de positive erfaringer med forsamtaler fra de to nye forløb, i 2012 indført forsamtaler på Rygestop Classic. 8 Læs mere om konceptet i bogen Rygestop for livet, af Maj Britt Bjerre Koch, 2008 eller på hjemmesiden www.rygestopkonsulenterne.dk 9 Set i forhold til traditionelle forløb Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 12

MERE OM RYGESTOP - 100 % FRISK LUFT Rygestop 100 % frisk luft kombinerer tre veldokumenterede sundhedsfremmende tiltag; rygestopforløb, fysisk aktivitet og ophold i naturen. Kombinationen skaber et tilbud i en arena, som har vist sig attraktiv for en gruppe af rygere, der ikke ville have meldt sig til et traditionelt rygestopforløb. Natur og naturformidling inddrages med stor succes som et strategisk forebyggelsesredskab i flere af Vordingborg Kommunes sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, og derfor nærliggende forsøgsvis at inddrage naturen som arena og sundhedsfremmer i et rygestopforløb. Forskning viser, at ophold og bevægelse i naturen har en række sundhedsmæssige positive effekter. Vi ved, at et rygestop kræver fokus, energi og motivation at gennemføre og fastholde. Samtidig påvirker et rygestopforløb mennesker både fysisk og mentalt. De første uger føler mange sig trætte og udmattede af hele tiden at være fokuseret på de cigaretter, som de ikke længere må ryge. Ved at flytte fokus på rygestoppet udenfor, flyttes fokus også til en umiddelbar og oplevelsesrig erstatningsaktivitet, som altid står til rådighed for den enkelte. FORM OG AKTIVITETER Rygestop 100 % frisk luft løber over seks gange med kommunens mangfoldige natur som ramme. En rygestopinstruktør og en naturvejleder bidrager med hver deres fagkompetence gennem hele forløbet, så deltagerne både får viden om afhængighed, motivation, krop og psyke, og samtidig udfordrer sanser, viden om naturen og fysisk formåen. Fysiske udfordringer, erfaringsudvekslinger, fællesskab, humor og fastholdelse er centrale nøgleord gennem hele forløbet. Deltagerne får bl.a. mulighed for at køre på let tilgængelige mountainbikeruter i skoven ved Møns Klint, komme på sælsafari ved Avnø, gå på jagt i naturens spisekammer i Stege/Udby Skov, komme på havørneudflugt i skovene omkring Præstø med mere. Aktiviteterne, oplevelserne og en høj puls er en fast del af forløbet, hvilket giver deltagerne konkrete oplevelser af kroppens formåen før og efter rygestoppet. Dette virker på mange af deltagerne stærkt motiverende for en fastholdelse af rygestoppet. Naturen fungerer samtidig som et håndgribeligt rygestopredskab som en gratis og frit tilgængelig erstatningsaktivitet for rygningen - og ikke mindst som et afstressende rum i rygestopperioden. Rammerne støtter på denne måde op om rygestoppet og hjælper til at fastholde det. Over de seks mødegange indgår følgende faste elementer hver gang: Fysisk aktivitet Walk-and-talk Sanseoplevelser Gruppesamvær og samtaler Mulighed for individuel fortrolig dialog Abstinenshåndtering Tredje halvleg Tredje halvleg er et centralt element, som handler om at dele gode såvel som dårlige erfaringer med hinanden. At være sammen med ligesindede i en uformel ramme. Her er også fokus på netværksdannelse fremadrettet. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 13

Naturen, som uformel ramme, understøtter en positiv gruppedynamik og gør det nemmere at komme i dialog med deltagerne og deltagerne imellem, end hvad tilfældet er i et typisk kursuslokale. Samtidig gør de uformelle rammer det nemmere at skabe en tillidsfuld, afslappet og ikke mindst god stemning holdet, hvor humor i øvrigt også er et bærende element. Netop dialog og gruppedynamik er erfaringsmæssigt vigtige faktorer for et succesfuldt rygestopforløb. RESULTATERNE På de tre Rygestop 100 % frisk luft forløb fra 2010 og 2011 var der i alt 20 deltagere tilmeldt forløbet, af dem gennemførte 19 deltagere. Én deltager sprang fra, hvilket svarer til en frafaldsprocent på 5 %. Rygestop - 100% frisk luft Pilothold H002 H012 I alt Deltagere i alt 6 5 kvinder 1 mand 8 5 kvinder 3 mænd 9 9 kvinder 23 19 kvinder 4 mænd Røgfri efter endt forløb 4 7 8 19 (83 %) Røgfri efter 3 måneder 4 4 6 14 (61 %) Røgfri efter 6 måneder 4 3 6 13 (57 %) Rygestop 100 % frisk luft har skabt fine rygestopresultater, også målt over længere tid. Ud af de i alt 23 deltagere på de tre hold er 13 af dem røgfrie efter seks måneder. Evalueringerne viser, at det har været muligt at motivere en ny gruppe rygere til at få hjælp til at blive røgfrie og at mange af dem fastholder deres rygestop også på længere sigt. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 14

MERE OM RYGESTOP & FITNESS En kendt barriere for at melde sig til et rygestopforløb, er Rundbordssnakken i et mødelokale. En anden kendt barriere er bekymringen for at tage på i vægt. Rygestop & fitness adresserer blandt andet disse barrierer. Kombinationen af rygestopundervisning og målrettet fysisk aktivitet har to hovedformål. Dels at give deltagerne viden om afhængighed med mere, dels et konkret redskab til en fastholdelse af rygestoppet gennem motion og evt. andre livsstilsændringer. Rygestop & Fitness introducerer deltageren til, hvordan fysisk træning dels kan bruges både som en kilde til overskud, og dels som erstatningsaktivitet for rygning og redskab til at gennemføre og fastholde et rygestop. Som et motiverende tiltag tilbydes deltagerne, ved forsamtalen til Rygestop & fitness, en Body Age Test. Testen måler deltagernes: højde vægt bmi fedtprocent fleksibilitet styrke udholdenhed Ud fra målingerne beregnes en såkaldt Body Age. Body Age er en måde at anskueliggøre, om ens fysiske helbred følger ens biologiske alder. Samtidig giver testen en indikation af, hvor man skal sætte ind for at forbedre sine resultater og sit helbred. Testen gentages efter endt rygestopforløb, hvor deltagerne kan se om træningen og rygestoppet har haft en effekt på deres Body Age. Testresultater fra Rygestop & fitness viser en generel forbedring af deltagernes fysik efter forløbet. I gennemsnit forbedres deltagernes Body Age med cirka to år på kun seks uger. FORM OG AKTIVITETER Rygestop & fitness varetages af en kost- og motionsvejleder og rygestopinstruktør. Rygestopforløbets 12 mødegange á 1½ times varighed fordeler sig over seks uger. Deltagerne mødes to gange om ugen i et fitnesscenter i en af Vordingborg Kommunes tre større byer. Én gang om ugen mødes de til hold- og individuel træning, og en gang til træning kombineret med rygestopundervisning. Træningen består af eksempelvis: Konditions- og styrketræning (individuel) Spinning Cirkeltræning Zumba Pilates Power Yoga Bodytoning Step Boksetræning Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 15

Rygestopforløbene involverer også undervisning i kost og energibalance. Første undervisningsgang ligger før rygestopdatoen og her får deltagerne generel viden om ændringer i energibalance i forbindelse med rygestop, og hvilke muligheder man har for at undgå en større vægtøgning. Ved anden undervisning efter rygestoppet fokuseres på deltagernes egne oplevelser af øget sult, mæthed, vægt, energi osv. Erfaringer fra holdene viser, at deltagerne inspireres af hinandens forskellige måder at takle øget sult og abstinenser på. RESULTATERNE I 2011 gennemførtes fem Rygestop & fitness forløb - i alt 48 var tilmeldt, og af dem gennemførte 43 deltagere. De fem deltagere, som ikke deltog mere end én gang, svarer til en frafaldsprocent på ca. 10 % Rygestop og fitness H001 H002 H009 H011 H013 I alt Deltagere i alt 9 7 kvinder 2 mænd 9 6 kvinder 3 mænd 9 9 kvinder 7 5 kvinder 2 mænd 9 7 kvinder 2 mænd 43 34 kvinder 9 mænd Røgfrie efter forløb 8 5 8 7 8 36 (84 %) Røgfrie efter 3 mdr. 6 6 7 7 5 31 (72 %) Røgfrie efter 6 mdr. 4 4 6 6 6 26 (60 %) Den udspecificerede oversigt over Rygestop & fitness holdene i 2011 afslører, at deltagerne på holdene klarer sig godt. Evalueringerne viser, at kombinationen af rygestopundervisning og træning er afgørende for den høje succesrate, der er på kurset. Træningen flytter fokus fra rygestoppet til personlig velvære og målsætninger. Deltagerne mærker hurtigt både fysisk og psykisk, at de får mere overskud, at motionen hjælper til mildere abstinenser og giver mere overskud til at tackle rygestoppet og det kan ses på andelen af rygestoppere på forløbene. Træningen baner på den måde vejen for rygestoppet. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 16

AFSLUTTENDE KOMMENTAR TIL RAPPORTEN Denne rapport viser, at udbuddet af flere og forskelligartede rygestoptilbud er en styrke for den samlede rygestopindsats i Vordingborg Kommune. De nye rygestopforløb appellerer blandt andet til rygere, der ikke tilmelder sig traditionelle rygestopforløb. Selvom tallene i denne status umiddelbart indikerer, at der udviklet nogle effektive og eftertragtede tilbud, som dels rekrutterer flere og bredere end tidligere og dels leverer gode rygestopresultater, arbejder Vordingborg Kommune fortsat løbende med at justere og kvalificere tilbuddene yderligere. Samtidig undersøges lige nu mulighederne for at understøtte deltagernes rygestop efter kursusforløbet gennem deltagerorganiserede efterforløb. Vordingborg Kommune vil fortsat følge og systematisk monitorere indsatserne med henblik på at udbygge datagrundlaget og få mere viden om de langtidssigtede effekter af rygestopforløbene. Ligeledes vil kommunen fortsat være i tæt dialog med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere for at vidensdele, effektivisere og udvikle egne indsatser yderligere. Sundhedssekretariatet, Vordingborg Kommune, december 2012 17