Miljø- og teknikudvalget. Anlægsforslag



Relaterede dokumenter
BUU A301 Etablering af lokaler på Allingåbroskole til UngNorddjurs A302 IT - infrastruktur og digitalisering af læreplaner og

Anlægsforslag budget 2015 og overslagsår. Miljø- og teknikudvalget. Nummer: A501. Anlægsforslag vedrørende:

Miljø- og teknikudvalget Politikerforslag

HANDLINGSPLAN A PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

Bevillingsoversigt - Anlæg

Miljø og teknikudvalget

Miljø- og teknikudvalget arbejdsplan for 2015

Borgermøde om BUDGET

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Status på forandringer i Budget

Budget Anlægsbudget Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: kr.

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Status på forandringer i Budget

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner.

5. Miljø- og teknikudvalget Anlæg

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

By- og Miljøudvalget - Opfølgningsredegørelse

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Anlægsbevilling til udskiftning af cirka gamle og energi-ineffektive kviksølvlamper.

Forslag til tillægsbevilling. Bemærkninger Byggemodning U

Energi- og klimahandlingsplan

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

FORSLAG FRA MILJØ- OG PLANUDVALGET

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Trafiksikkerhedsplan

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Miljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Anlægsstyreliste 2015 Total 28. februar 2015 Forventet overførsel til 2016

Tilpasning af vinterregulativet for vintertjenesten med henblik på at skabe balance i økonomien.

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2014 for miljø- og teknikudvalget.

Anlægsoversigt med budgetbemærkninger

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Indhold. Regnskab Teknisk Forvaltning

Bilag. UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats. Projekter 2019

Klimarigtig vej- og stibelysning

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

TM35 Begrønning flere træer i København

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Budget forslag Budget forslag 2016

5. Miljø- og teknikudvalget Anlæg

Bilag 2: Beskrivelse af projekter. Sagsnr Dokumentnr. Sagsbehandler Casper Pedersen

Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

MPU 5 12 Driftsbesparelse på miljøområdet I alt

[Bilag 3] Orientering om udfordringer som følge af budgetaftale 2014

Replace Graphic by using the Toolbar. Norddjurs Kommune. Trafikhandlingsplan. Udkast

Naturbeskyttelse Vintervedligeholdelse Trafiksikkerhed Bygningsvedligeholdelse Klima og energirigtige løsninger Planlægning

Forslag til tillægsbelling

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Forslag til tillægsbevilinger. Bemærkninger (209;004086) Byggemodning af

Borgermøde Renovering og ombygning af Holbækvej

Budgetlægning

Besparelsesmuligheder til budgetforslag

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

U U

Munkevænget 220 BU : Anbefales til prioritering 1)

Nummer: A101. Anlægsforslag 2010 og overslagsår. Økonomiudvalget. Anlægget vedrører: Køb af jord. Udmøntning på konti:

Bilag 5. Sagsnr

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

ORIENTERING OM BUDGET

Københavns Kommune Helsingørruten, Ryvangs Allé Anlægsbudget og nedslagspunkter

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Principskitse. 1 Storegade

Handleplan for Klimatilpasning

FAKTA OM: 11. Infrastruktur, trafik, forsyning og kommunale ejendomme

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 10.12

Udmøntning af budget 2012 Smiley-plan. Jesper Kaas Schmidt Gennemgang den 7. december 2011

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Regnskab 2017 U I U U

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Notat. Udgifter ved omklassificering af veje. Økonomi. Nedklassificering

Regnskab U Nej U Nej I

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Notat af 29. januar 2018 vedr. mulighederne for at etablere en ny vejstruktur, som kan aflaste Stilling og Hørning midtbyer

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

I dette notat gives bemærkninger til følgende udvalg: Plan- og Miljøudvalget samt Teknik- og Miljøområdets andel af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

Anlægsoversigt pr. 15. maj 2014

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

I henhold til 22 i Lov om kommunernes styrelse vælger udvalgene selv deres formand.

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: Maj 2017

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

HANDLINGSPLAN En del af Belysningsplanen i Norddjurs Kommune Udarbejdet af udviklingsforvaltningen Februar 2015

Oversigt over offentlige toiletter i Norddjurs Kommune

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Transkript:

Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag

Udvalg Type Nummer Titel 2013 2014 2015 2016 MTU Kvalitetsfond A523 Vedligeholdelse af kommunale institutioner, bygningsrenovering 5.000 5.000 5.000 5.000 A525 Udskiftning / vedligeholdelse af legepladser v. kommunale institutioner 500 500 500 500 Kvalitetsfond Sum 5.500 5.500 5.500 5.500 vrige projekter A501 Omlægning af bede og mindre grønne områder 200 200 200 200 A502 Omlægning og renoveringer af forskellige typer vejbeplantninger 300 300 0 0 A503 Sikring/ lovliggørelse af offentlige legepladser 500 250 250 250 A504 Gadebelysning, udskiftning af kviksølvlamper 2.300 3.000 3.000 3.000 A505 Gadebelysning, opsætning af el-målere på gadebelysning 1.000 1.000 500 0 A506 Maling af Arnoldi-kuberne i Grenaa 100 0 0 0 A507 Omlægning af rådhusets parkeringsplads i Grenaa 1.500 500 30 30 A508 Opretning af løbebane, rum IF 100 0 0 0 A509 Cykelstier 5.000 5.000 5.000 5.000 A510 Trafiksikkerhedsprojekter 2.000 2.000 2.000 2.000 A511 Hovedgaden Allingåbro (inkl. Ny asfalt, 1 mio. kr.) 2.000 0 0 0 A512 Køb af tændkabler og gadebelysning 3.071 0 0 0 A513 Bro ved rbæk 300 0 0 0 A514 Kabellægning af tændkabler til gadebelysningen 1.000 1.000 1.000 1.700 A515 Opretning og vedligeholdelse af kørebanerne på kommuneveje 40.000 20.000 20.000 20.000 A516 Diverse belægninger mv. 10.000 10.000 10.000 10.000 A517 Udskiftning af bro ved. Alling 1.900 0 0 0 A518 Shelters - Udskiftning og kontrol 125 125 125 0 A519 Klimatilpasninger - oversvømmelsesdirektiv 250 500 0 0 A520 Klima - handleplan for bæredygtig energi 500 250 0 0 A521 Gennemførelse af handleplan for bæredygtig energi 500 1.000 2.000 3.000 A522 Gennemførelse af handleplan for klimatilpasning 0 1.000 2.000 3.000 A524 Bygningsvedligehold, kommunale ejendomme 7.500 7.500 7.500 7.500 A526 Indsats mod tomme forfaldne og sundhedsfarlige huse 1.000 1.000 1.000 1.000 A527 Solceller, rådhuset i Grenaa 2.000 0 0 0 A528 Dokning Grenaa-Anholt færgen 1.300 1.800 1.500 1.300 A529 Dokning, Udbyhøj kabelfærge 0 800 0 0 A530 Ny vejføring Glesborg, m. jorderhvervelse 2.000 500 0 0 A531 Trafiksikkerhedsprojekter nær skoler, daginstitutioner og ældrecentre. 1.000 1.000 0 0 A532 Omfartsvej nord for Grenaa 0 0 0-3.000 A533 Letbane, forlængelse til Grenaa Havn 1.250 0 0 0 A534 Letbane, trinbræt Hessel 0 1.500 0 0 A535 Letbane, station Trustrup 0 1.000 0 0 A536 Omlægning/ forbedring Grenaa Centrum 1.000 0 0 0 A537 Nedklassificering af kommunale veje 100 0 3.000 500 A538 Turiststi vest for Fjellerup 150 0 0 0 A539 Udarbejdelse af belysningsplan for gadebelysning 200 0 0 0 vrige projekter Sum 90.146 61.225 59.105 55.480 Hovedtotal 95.646 66.725 64.605 60.980 Udvalgsprioritering

Omlægning af bede og mindre grønne områder Udgifter 200 200 200 200 Netto 200 200 200 200-50 -100-150 -200 Ja A501 Omlægning til mindre plejende drift. Giver højere kvalitet af de grønne elementer. Investeringen giver en driftsbesparelse i forholdet ca. 4:1, afhængig af karakteren af det grønne element. Flere eksisterende bede og beplantninger langs offentlige veje, i parker og grønne områder gror til i aggressivt ukrudt og deres form medfører i dag væsentlige udgifter til driften. Ukrudtet gør endvidere, at bedene kun fremstår velplejede i ganske kort tid. For eksempel vil en omlægning med et dække af aggressive stauder/ buske medføre driftsbesparelser og højne kvaliteten af de grønne elementer langs veje og i rekreative områder. De nuværende driftsbudgetter åbner ikke mulighed for at omlægningen kan foretages indenfor driften. Side 1

Omlægning og renoveringer af forskellige typer vejbeplantninger Udgifter 300 300 Netto 300 300 0 0-75 -150-150 -150 A502 Ja Alléer og gadetræer - Fastholdelse af grønne helhedsindtryk ved genplantning når træer er sløjfet pga. sygdom og ødelæggelser. Anlægsforslaget indeholder etablering og pleje i 2013 og 2014, - herefter indgår de i den normale driftspleje. Beplantning i rundkørsler, der fungerer som byporte er udtjente. En omlægning med ny beplantning vil højne kvaliteten væsentligt. Giver en driftsbesparelse årligt på ca. 20.000 kr. Der vil i anlæggelsen blive lagt vægt på en billigere og nemmere fremtidig drift. Udskiftning af udsat og ødelagt beplantning (grundet nærgående trafik og saltskader) til chausséstensbelægning. Investeringen giver en driftsbesparelse i forholdet 4:1. Side 2

Sikring/ lovliggørelse af offentlige legepladser Udgifter 500 250 250 250 Netto 500 250 250 250 0 0 0 0 A503 Kommunens legepladser i parker mv. er udslidte og lever ikke op til sikkerhedskravene. I takt med at legepladserne bliver gennemgået af legepladsinspektør, bliver legeredskaber kasseret og efterfølgende fjernet uden at der sker en erstatning. Udgifterne renovering af legepladserne bl.a. nye legeredskaber. Kommunen er ansvarlig, hvis der sker ulykker. Side 3

Gadebelysning, udskiftning af kviksølvlamper Udgifter 2.300 3.000 3.000 3.000 Netto 2.300 3.000 3.000 3.000-200 -400-600 -800 A504 Ja Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca. 10.000 armaturer. Heraf er lidt mindre end 4.000 bestykket med lyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april 2016. Disse lyskilder udskiftes i takt med, at de er udbrændte. De tilhørende armaturer udskiftes kun, hvis de skønnes at være nedslidte. Der udskiftes til billigst mulig lyskilde; der er altså ikke tale om overgang til LED-lys. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Investeringerne udgør skønsmæssigt 11,3 mio. kr. med besparelser på 0,8 mio. kr. Side 4

Gadebelysning, opsætning af el-målere på gadebelysning Udgifter 1.000 1.000 500 Netto 1.000 1.000 500 0 0 0 0 0 A505 Ja Mulighederne for at nedbringe energiforbruget f.eks. ved anvendelse af forskellige former for dæmpning o.l. begrænses af, at der stort set ikke er opsat målere på belysningsanlæggene uden for Grenaa by. Målerne indgår dermed i de samlede energibesparende tiltag. Udgifterne til opsætning af el-målerne forventes at udgøre ca. 2,5 mio. kr. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Opsætning af el-målere giver ikke i sig selv anledning til driftsbesparelser, men målerne giver mulighed for at dokumentere og indhøste driftsbesparelser ved andre energibesparende tiltag. Side 5

Maling af Arnoldi-kuberne i Grenaa Udgifter 100 Netto 100 0 0 0 0 0 0 0 A506 Arnoldi-Kuberne ved Grenaa er slidte af vejr og vind - malingen er blegnet og afskallende. En afrensning og nymaling er presserende, hvis monumentet til stadighed skal fremstå som markant og velplejet byport til Grenaa. Kuberne er tidligere malet i 1995, og i år 2000. (Areal 350 m2). Konsekvens for driften: ingen, engangs-tiltag ved fremmed entreprenør. Side 6

Omlægning af rådhusets parkeringsplads i Grenaa Udgifter 1.500 500 30 30 Netto 1.500 500 30 30 0 0 0 0 A507 Parkeringspladsen ved Grenaa Rådhus er nedslidt. Træerne på pladsen er toptørre og med deciderede døde partier i kronen. Der er allerede fjernet ca. 30 procent af de oprindelige træer på grund af fare for nedfaldene grene på parkerede biler, og sløjfningen fortsætter når døde kroner registreres. Træernes forankring i plantehullerne bærer tydelige tegn på at hullerne oprindeligt er anlagt forkert, og det er derfor ikke muligt at etablere sunde, frodige træer i de eksisterende plantehuller. Der skal etableres nye plantehuller efter gældende standard, og derudover skal belægning og asfalt renoveres. Træbeplantningen som omkranser parkeringspladsen foreslås udskiftet i en senere fase, så der fortsat opleves et grønt byrum mens nyplantninger vokser til. På sigt skal dog også disse træer skiftes (ikke indeholdt i forslaget). Side 7

Opretning af løbebane, rum IF Udgifter 100 Netto 100 0 0 0 0 0 0 0 A508 rum IF er den eneste klub i Norddjurs, der rummer en aktiv atletikafdeling. Løbebanen er slidt ned til stabilgruslaget flere steder med risiko for skader for løberne. Der skal udlægges og komprimeres et nyt lag stenmel, hvis banen fortsat skal kunne anvendes. Side 8

Cykelstier Udgifter 5.000 5.000 5.000 5.000 Netto 5.000 5.000 5.000 5.000 0 0 0 0 A509 Ja Der er i 2009/2010 udarbejdet en stiplan med prioritering af ønskede stiprojekter, dokumentation for behov. mv. For realisering af stiplanen foreslås der afsat 5 mio. pr. år til etablering af cykelstier, primært på trafikfarlige veje, hvor formålet som udgangspunkt er sikring af sikre skoleveje. Det er mulighed for, at søge støtte til cykelstiprojekter i Statens Cykelpulje. Nedenstående skema er en prioriteret liste over stiprojekter fra stiplanen. Projekterne fra samtlige planer er samlet i Handlingsplanen. Lokalitet Projekt Pris [kr.] 1 Hoedvej, ved Ålsø Opstramning af afmærkning og oversigtsforhold 50.000 2 Auning ster Alling (Århusvej- Allingkærvej) 3 Allingåbro Tøjstrup (Tøjstrupvej) Dobbeltrettet, vest side + 60 km/t skiltning på Allingkærvej 60km/t skiltning+ evt. hastighedsreducerende foranstaltninger 4.650.000 600.000 4 Glesborg Brændtvadvej (Laenvej) Dobbeltrettet 5.900.000 5 Ålsrode Mølleskolen (Ålsrodevej) Dobbeltrettet 3.750.000 Konsekvens for driften: Sikre skoleveje og cykelstier vil give øget trafiksikkerhed og dermed færre uheld, en øget sundhed og en mulig besparelse på den kollektive trafik, hvor vejene er klassificeret som trafikfarlige. Anlæg af cykelstier vil medføre øgede driftsudgifter til renholdelse, vintertjeneste, rabatklipning og vedligehold af belægninger. Den afledte drift afhænger af det konkrete projekt. Link til stiplan: http://www.norddjurs.dk/media/rap_stiplan.pdf Side 9

Trafiksikkerhedsprojekter Udgifter 2.000 2.000 2.000 2.000 Netto 2.000 2.000 2.000 2.000 0 0 0 0 A510 I 2009/2010 er der udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, hvor uheldsbelastede lokaliteter og borgerhenvendelser mv. er kortlagt. Et væsentligt punkt i trafiksikkerhedsplanen er forbedring af skoleveje, hvor der flere steder er registreret flere uheld med personskade. Nedenstående skema er en prioriteret liste over trafiksikkerhedsprojekter fra trafiksikkerhedsplanen. Projekterne fra samtlige planer er samlet i Handlingsplanen. Lokalitet Uheld Projekt Pris [kr.] FYB 1 sterbrogade N.P. Josiassens Vej, Grenaa 8 Hævet overkørselsareal, opstramning af geometri i til- og frafart 500.000 155% 2.1 2.2 Nordkystvejen Rougsøvej, Allingåbro Nordkystvejen Grundvej, Allingåbro 7 Forbedring af kryds 300.000 117% 7 Ombygning til rundkørsel 3.500.000 42% 3.2 Nordkystvejen, åbent land 5 Udretning af kurve 3.500.000 31% 7 Havnevej, Grenaa 12 Trafiksanering 700.000-8 Gammel Fjellerupvej, åbent land 13 9 Stenaltvej, åbent land 7 Hastighed på 60km/t, vejlukning, faste genstande Hastighed på 60km/t ved udvalgte lokaliteter, kurveforbedringer 350.000-150.000 - Konsekvens for driften: Trafikuheld medfører sorg og store menneskelige omkostninger for de personer, som er involveret og for deres pårørende. Trafikuheld medfører desuden store økonomiske omkostninger for samfundet og kommunerne lokalt. Trafik uheld med personskade medfører væsentlige sundhedsudgifter, hvorfor erfaringstal flere steder viser at investeringen kan medføre en tilsvarende besparelse på andre områder. Link til trafiksikkerhedsplan: http://www.norddjurs.dk/media/rap_trafiksikkerhedsplan.pdf Side 10

Hovedgaden Allingåbro (inkl. Ny asfalt, 1 mio. kr.) Udgifter 2.000 Netto 2.000 0 0 0 0 0 0 0 A511 01.03.2012 Hovedgaden fremstår slidt og rodet på grund af skiftende vejbredde og parkeringsforhold. Der køres stærkt på strækningen og den er meget uheldsplaget. Der bør laves et gennemgående projekt, som dels sænker hastigheden, får orden på parkeringsforholdende samt tager hensyn til de lette trafikanter, busruter og skolebørns krydsning. Teknik og Drift har i 2012 igangsat arbejdet med en renovering af Hovedgaden, jævnfør budget 2012 med 1 mio. kr. i 2012 og 1 mio. kr. i 2013. Dette anlægsforslag er en udvidelse af det igangsatte anlægsprojekt med yderligere 1 mio. kr. til en ny asfaltbelægning i Hovedgaden, således at der afsættes i alt 2 mio. kr. i 2013. Hvis der ikke ønskes ny asfaltbelægning, skal der afsættes 1 mio. kr. for at kunne gennemføre renoveringsprojektet således som besluttet i budget 2012. Side 11

Køb af tændkabler og gadebelysning Udgifter 3.071 Netto 3.071 0 0 0 0-200 -200-200 A512 Ja a. Køb af tændkabler i ELRO's område ELRO ejer tændkablerne i sit forsyningsområde og kommunen betaler en årlig leje af dem på 0,184 mio. kr. Kablerne overtages af kommunen for 2,769 mio. kr. svarende til en forrentning på 6,7 %. b. Tilbagekøb af gadebelysningen i Fjellerup området Belysningen i Fjellerup tilbagekøbes for ca. 0,302 mio. kr., Der vil jf. lånebekendtgørelsen ikke være automatisk låneadgang til denne anlægsudgift. Konsekvens for driften: a. Der kan spares lejeudgift på 0,184 mio. kr. b. Der spares en leje/rente på ca. 0,020 mio. kr. svarende til en forrentning på 6,7 %. Udskiftningen af et stort antal kviksølvarmaturer samt driften af anlægget kan her gennemføres i konkurrence, såfremt anlægget tilbagekøbes, hvilket anses for en fordel. Side 12

Bro ved rbæk Udgifter 300 Netto 300 0 0 0 0 0 0 0 A513 Broen er beskadiget på grund af flere års færdsel med tung trafik. Broen er fredet og blev efter henstilling fra kulturstyrelsen lukket for yderligere færdsel i vinteren 2012 for at hindre yderligere beskadigelse af broen, hvorefter den (og vejen) først kan genåbnes efter den igen er repareret i overensstemmelse med et projekt godkendt af kulturstyrelsen. Små besparelser på driftsbudgettet. Side 13

Kabellægning af tændkabler til gadebelysningen Udgifter 1.000 1.000 1.000 1.700 Netto 1.000 1.000 1.000 1.700 0 0 0 0 A514 Elro ønsker at fortsætte igangværende arbejde med at kabellægge sine elforsyningskabler i kommunen. I forbindelse med at de gamle træmaster bliver nedtaget bør der opsættes nye master for gadebelysningen. Det forventes, at forsyningsselskabernes kabellægninger er afsluttet i 2016. Hvis gadebelysningen ikke fornyes i forbindelse med kabellægningen, vil det medføre årlige driftsudgifter til leje og drift af det gamle anlæg. Det har ikke været muligt at estimere sådanne meromkostninger. Side 14

Opretning og vedligeholdelse af kørebanerne på kommuneveje Udgifter 40.000 20.000 20.000 20.000 Netto 40.000 20.000 20.000 20.000 0 0 0 0 A515 Ja Som led i opretning og løbende vedligehold af de kommunale veje, bør der afsættes hhv. en drifts og en anlægspulje. Anlægspuljen anvendes til løbende fornyelse og forstærkning af eksisterende asfaltbelægninger. Beløbene er beregnet i samarbejde med Vejdirektoratet, jf. rapport af 2011. I 2013 er beløbet forhøjet på grund af efterslæb. Vedligeholdelsen kan udbydes som funktionsudbud, der evt. kan gennemføres som et OPP projekt. Konsekvens for driften: Nødvendig for drift af de kommunale veje, og opretholdelse af nuværende vejkapital. Vedligeholdte veje begrænser forsikringsskader og begrænser de nuværende udgift til reparation af huller, revner mv., der relativt set er særdeles omkostningskrævende. Det har ikke været muligt at beregne stigningen i udgifter til reparation, hvis anlægsønsket ikke prioriteres. Side 15

Diverse belægninger mv. Udgifter 10.000 10.000 10.000 10.000 Netto 10.000 10.000 10.000 10.000 0 0 0 0 A516 Ja Dette anlægsønske vedrører udgifter til reparation og vedligeholdelse af fortove, kørebaner, grusveje, stier og broer. Må ikke forveksles med anlægsønske A515 vedrørende opretning og vedligeholdelse af kørebaner på kommuneveje (asfaltslidlag). Side 16

Udskiftning af bro ved. Alling Udgifter 1.900 Netto 1.900 0 0 0 0 0 0 0 A517 Ja Etablering af ny vejbro over Alling Å. Vejdirektoratet har som konsulent for Norddjurs Kommune vurderet broens tilstand og udtaler, at det kan blive nødvendigt, at det undersøges nærmere, hvor stor en risiko, der vil være for en sammenstyrtning, og hvorvidt der derfor skal indføres en skærpet vægtbegrænsning på broen, såfremt den ikke udskiftes i det kommende år. Små besparelser på driftsbudgettet. Side 17

Shelters - Udskiftning og kontrol Udgifter 125 125 125 Netto 125 125 125 0 0 0 0 0 A518 Udskiftning af opsatte shelters der er udsat for tidens tand, ( råd ), og som ikke lever op til sikkerhed og bygningsmæssige standarder. Side 18

Klimatilpasninger - oversvømmelsesdirektiv Udgifter 250 500 Netto 250 500 0 0 0 0 0 0 A519 Regeringen har i en risikokortlægning udpeget 10 områder i Danmark, der vurderes at være i særlig risiko for oversvømmelse som følge af klimaforandringerne. Èt af de områder er arealer i nærheden er Randers- og Grund Fjord, herunder Allingåbro By. Udover de områder regeringen har udpeget, og som kommunen er forpligtet til at planlægge for er det sandsynligt at der vil være andre områder i kommunen som er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og havet, ved f.eks. ekstrem-regn. Primært i Grenaa by vurderes der at være et behov for at kortlægge behov for klimasikring af veje, broer og bygninger, således at vi gennem en Proaktiv planlægning kan fastholde vores driftsudgifter på et rimeligt niveau. Oversvømmelsesdirektivet blev vedtaget i EU i oktober 2007. Baggrunden for direktivet er at der i 1998-2002 skete mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa. Oversvømmelserne forårsagede ca. 700 dødsfald, evakuering af en halv million mennesker og medførte økonomiske tab på mindst 25 mio. EUR. I Danmark stiftede vi så sent som i sommeren 2011 bekendtskab med konsekvenserne af de ændringer klimaforandringerne medfører. Sidste sommers skybrud resulterede ifølge www.klimatilpasning.dk i 90.644 skader og erstatninger på 4,9 milliarder kr. Oversvømmelsesdirektivet er i Danmark gennemført ved lov, der forpligter både stat og kommune til at handle indsatsen er delt i 3 plantrin, med en 6-årig planperiode, det betyder at de ansvarlige myndigheder hvert 6. år skal revurderer og ajourføre henholdsvis vurdering, udpegning, kort og planer. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen koordinerer gennemførelsen af direktivet. Staten har gennemført 1. plantrin ved at udpege de 10 områder der er i særlig risiko. Inden udgangen af 2013 skal andet plantrin gennemføres, ved udarbejdelse af et detaljeret fare- og risikokort. Norddjurs Kommune skal deltage i dette arbejde, der allerede er opstartet i 2012. Sidste plantrin gennemføres senest med udgangen af 2015, med udarbejdelse af risikostyringsplaner. Der vil muligvis være økonomisk kompensation til kommunen for en del af dette arbejde, som vedrører områder udpeget i 1. plantrin, dvs. i Allingåbro. Mens vi må forvente selv at skulle afholde udgifter til kortlægning og risikoplanlægning for de øvrige områder i kommunen. Arbejdet påtænkes løst ved anvendelse af eksterne rådgivere. A519 vedrører udarbejdelse af en handleplan for klimatilpasning. A522 vedrører gennemførelse af handleplanen for klimatilpasning. Side 19

Klima - handleplan for bæredygtig energi Udgifter 500 250 Netto 500 250 0 0 0 0 0 0 A520 Ressourcer til udarbejdelse af handleplan, som sikrer opfyldelse af DN og EU aftaler. Norddjurs Kommune har i 2012 indgået i såvel DN s klimaaftale og EU s borgmesteraftale, der forpligter kommunen til at opnå en række mål vedr. bl.a. reduktion af kommunens CO2 udledning. Målene skal nås for både kommunen som virksomhed, men også for kommunen som geografi. Det betyder at der ud over en kortlægning og planlægning for kommunens egne initiativer skal ske en høj grad af borgerinddragelse og involvering af både virksomheder og private, således at de motiveres til at bidrage til reduktionen. Det er et krav i begge aftaler er der udarbejdes CO2 opgørelser med jævne mellemrum, og handleplaner for målopfyldelsen. Denne opgave kan pt. Ikke løses inden for nuværende ressourcer. Anlægsønsket er derfor nødvendigt at få gennemført, for at Norddjurs Kommune kan leve op til kravene i de indgåede aftaler. Opgaven er tænkt løst ved anvendelse af egne medarbejdere og eksterne konsulenter, så en bred forankring i kommunen opnås. A520 vedrører udarbejdelse af en handleplan for bæredygtig energi. A521 vedrører gennemførelse af handleplanen for bæredygtig energi. Side 20

Gennemførelse af handleplan for bæredygtig energi Udgifter 500 1.000 2.000 3.000 Netto 500 1.000 2.000 3.000 0 0 0 0 A521 Det er endnu uvist, hvad implementering koster. Handleplanerne der udarbejdes 2012/2013 vil beskrive behov for indsats. Vi er via DN s klimaaftale og EU s borgmesteraftale forpligtet til at reducere kommunens CO2 udledning både for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografi. Det forventes at en lang række af investeringerne til gennemførelse af handleplanen har en forholdsvis kort tilbagebetalingstid, hvorfor en del af handlingerne vil give en besparelse på sigt. Handlingerne kan f.eks. være: - udarbejdelse af strategisk energiplan, der bl.a. fremmer sammenhængende og bæredygtig energiforsyning i Grenaa området bør prioriteres i 2013. - kampagner i forhold til virksomheder og borgere, der motiverer til reduktion i energiforbrug, herunder f.eks. tilskudsordninger til energitjek mv. - Investeringer i energiforbedringer i kommunen som virksomhed. Det er sandsynligt at der vil være mulighed for at kunne søge fonde til dækning af en del af kommunens udgifter. A520 vedrører udarbejdelse af en handleplan for bæredygtig energi. A521 vedrører gennemførelse af handleplanen for bæredygtig energi. Side 21

Gennemførelse af handleplan for klimatilpasning Udgifter 1.000 2.000 3.000 Netto 0 1.000 2.000 3.000 0 0 0 0 A522 01.01.2014 Det endnu uvist, hvad implementering koster. Handleplanerne vil beskrive behov for indsats. A519 vedrører udarbejdelse af en handleplan for klimatilpasning. A522 vedrører gennemførelse af handleplanen for klimatilpasning. Side 22

Vedligeholdelse af kommunale institutioner, bygningsrenovering Udgifter 5.000 5.000 5.000 5.000 Netto 5.000 5.000 5.000 5.000 0 0 0 0 A523 K Udgifter til renovering af kommunale bygninger. Der er et stort efterslæb da området har været udsat for store besparelser tidligere. Puljen er en videreførelse af den hidtidige kvalitetsfondspulje, der var etableret med det formål at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet. Det er p.t. ikke udmeldt, om der fortsat kan opnås låneadgang i 2013. Den kommunale bygningsmasse er: Ca. 130.000 m 2 (skoler og institutioner) Ca. 190.000 m 2 (hele bygningsmassen inkl. skoler og institutioner, men ekskl. plejehjem og ældreboliger) Ca. 260.000 m 2 (hele bygningsmassen) Side 23

Bygningsvedligehold, kommunale ejendomme Udgifter 7.500 7.500 7.500 7.500 Netto 7.500 7.500 7.500 7.500 0 0 0 0 A524 Driftsbudgettet til central vedligeholdelse af kommunens ejendomme har de tidligere år været udsat for kraftige besparelser, hvilket har resulteret i at der i stort omfang kun har været midler til rådighed for det absolut mest nødvendige, såsom påbud fra Arbejdstilsynet, rørskader, vandindtrængen og andre sikkerhedsmæssige forhold. Til driftspuljen for central vedligeholdelse er der i 2012 samt budget 2013-16 afsat 3,025 mio. kr. Dette har betydet et forøget pres på anlægspuljen til bygningsrenovering, hvor der i budget 2012 er afsat 2,000 mio. kr. Puljen dækker renovering af alle kommunens ejendomme excl. ejendomme vedr. plejeområdet og beskæftigelsesområdet. Der har derfor kun minimalt været foretaget fremadrettet vedligehold, så kommunens bygnings masse nu henstår med et vedligeholdelsesefterslæb. Derfor er der et stort behov for midler de kommende år, til opretning af de forsømte vedligeholdelsesarbejder. Side 24

Udskiftning / vedligeholdelse af legepladser v. kommunale institutioner Udgifter 500 500 500 500 Netto 500 500 500 500 A525 K 0 0 0 0 De senere år er kravet til sikkerheden på legepladser skærpet, hvilket har medført et stort ønske fra institutionerne om udskiftning af legepladsudstyr, faldsand mv.. En udskiftning af legepladsudstyr for en børnehave løber op i ca. 0,500 mio. kr. Det er i princippet den enkelte institution som decentral driftsenhed, der med egne budgetmidler har ansvaret for udskiftning og vedligeholdelse af legepladser. Teknik- og driftsafdelingen har ikke mulighed for at finansiere sådanne udskiftninger, idet vi i så fald ikke har økonomi til vores primære opgave, som er vedligeholdelse af kommunale ejendomme. Vi har derfor kun kunnet finansiere mindre udskiftninger. Såfremt legepladsudstyr ikke udskiftes, må institutionerne affinde sig med tomme legepladser. Side 25

Indsats mod tomme forfaldne og sundhedsfarlige huse Udgifter 1.000 1.000 1.000 1.000 Netto 1.000 1.000 1.000 1.000 0 0 0 0 A526 Der søges midler til fortsat oprydning af tomme, forfaldne og sundhedsfarlige huse. Herunder også kommunens egne ejendomme hvor tilstanden er ringe og bygningen tilsvarende dyr i vedligeholdelse og drift. Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om staten vil genindføre indsatspuljen i 2013. I så fald vil det medføre kommunal medfinansiering. Denne slags ejendomme kan tiltrække spekulanter, der opkøber husene og enten lader dem stå tomme eller udlejer dem til ubemidlede. Det vil så sandsynligvis belaste kommunens økonomi. Side 26

Solceller, rådhuset i Grenaa Udgifter 2.000 Netto 2.000 0 0 0 0-150 -150-150 A527 Ja Som et led i Norddjurs Kommunes klimaindsats foreslås det, at der på Rådhuset i Grenaa etableres solcelleanlæg. Solcelleanlægget vil medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser fra Norddjurs Kommunes egne aktiviteter. Norddjurs Kommune har indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening og dermed forpligtet sig til inden for egen virksomhed at reducere CO2-udledningen med mindst 2 % om året frem til 2017. Norddjurs Kommune har tilsluttet sig EU s borgmesteraftale og dermed forpligtet sig til, at kommunen som geografisk område går videre end det af EU fastsatte 202020 mål om at opnå 20 % reduktion i drivhusgasser, 20 % vedvarende energi og 20 % energieffektivisering. Prisen for solceller er faldet betydeligt de seneste år og energipriserne er stadig stigende. Med nuværende priser og teknik forventes solcelleanlæg at have en tilbagebetalingstid på 10 til 15 år og en garanteret levetid på omkring 25 år og en forventet levetid på omkring 40 år. På Rådhuset i Grenaa vurderes det flade tag umiddelbart at være velegnet til placering af solceller, og der foreslås etableret solcelleanlæg med en total effekt på min. 45 kw. Der er pt. ikke låneadgang til projektet ifølge den nuværende lånebekendtgørelse, idet der kun er låneadgang til solcelleanlæg på ejendomme til sociale-, kulturelle- og undervisningsmæssige formål. Lånebekendtgørelsen er dog under revision, så det er muligt, at der åbnes op for låneadgang i den nye lånebekendtgørelse. Der skønnes en anlægsinvestering på ca. 2 mio. kr. og en årlig energibesparelse på ca. 150.000 kr. Side 27

Dokning Grenaa-Anholt færgen Udgifter 1.300 1.800 1.500 1.300 Netto 1.300 1.800 1.500 1.300 0 0 0 0 A528 Årlig dokning af færgen i henhold til krav fra søfartsstyrelsen. Ekstra udgift i 2014 skyldes eftersyn af schottlerne ca. 500.000 kr. Ekstra udgift i 2015 skyldes lovkrav om elektroniske søkort, ECDIS ombord (et system, som kan rettes elektronisk ca. 250.000 kr.) Side 28

Dokning, Udbyhøj kabelfærge Udgifter 800 Netto 0 800 0 0 0 0 0 0 A529 01.01.2014 Norddjurs Kommunens andel af dokning af kabelfærgen. I henhold til krav fra Søfartsstyrelsen skal færgen i dok hvert 4. år. Side 29

Ny vejføring Glesborg, m. jorderhvervelse Udgifter 2.000 500 Netto 2.000 500 0 0 0 0 0 0 A530 Teknik og Drift har i 2012 udarbejdet en undersøgelse af en række vejføringer gennem Glesborg. For at forbedre trafikafviklingen i Glesborg, ønsker Teknik og Drift nu at anlægge det anbefalede vejprojekt. I anlægsforslaget er indregnet udgifter til arealerhvelselse. Side 30

Trafiksikkerhedsprojekter nær skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Udgifter 1.000 1.000 Netto 1.000 1.000 0 0 A531 01.01.2012 0 0 0 0 Med henblik på at forøge trafiksikkerheden for børn og ældreborgere foreslås det, at der i hvert af årene 2013 og 2014 afsættes en anlægspulje til trafiksikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med skoler, daginstitutioner, ældrecentre mv. Side 31

Omfartsvej nord for Grenaa Udgifter 24.000 37.000 46.000 4.000-24.000-37.000-46.000-7.000 Netto 0 0 0-3.000 0 0 0 0 A532 Den endelige aftale om at Norddjurs Kommune skal anlægge omfartsvejen nord for Grenaa forventes indgået i foråret 2012. Der skal herefter afsættes de fornødne midler til afholdelse af de hermed forbundne udgifter, hvilket forventes at strække sig over de fire efterfølgende år. Den tilsvarende indtægt fra staten vil være forsinket i forhold til de afholdte udgifter, idet udgifterne dog løbende refunderes (inden for den tildelte ramme) efter fremsendelse af et revideret regnskab herfor. Det samlede projekt er på 113,900 mio. kr. og er igangsat i 2012, hvor der er bevilling på 3,000 mio. kr. Når vejen er taget i brug, vil der efterfølgende være behov for forøgede driftsudgifter til vedligeholdelse af vejen. Side 32

Letbane, forlængelse til Grenaa Havn Udgifter 1.250 Netto 1.250 0 0 0 0 0 0 0 A533 01.01.2014 Udarbejdelse af projekt: Såfremt det besluttes at forlænge letbanen til Grenaa Havn, skal der udarbejdes projekt og udbudsmateriale for perron(-er), renovering af spor og anlæg af nyt spor, overkørsler, sikring samt udgifter vedr. trafiksikkerhedsbrev, borgermøde, vvm etc. Udarbejdelse af udbud for elektrificering af letbanens forlængelse er indeholdt i en allerede meddelt anlægsbevilling. Projekt og udbudsmateriale forlængelse letbane: 1,000 mio. kr. i 2013 VVM, borgermøde, etc.: 0,250 mio. kr. i 2013 Gennemførelse af projekt: En eventuel forlængelse af letbanen forventes at skulle gennemføres i løbet af 2014 og 2015. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at skønne udgifterne hertil. Letbanesamarbejdet forventes i løbet af sommeren 2012 at kunne levere et kvalificeret skøn herpå. Side 33

Letbane, trinbræt Hessel Udgifter 1.500 Netto 0 1.500 0 0 0 0 0 0 A534 Når letbanen fremføres til Grenaa, kan det være hensigtsmæssigt at etablere et trinbræt ved Hessel, således at pendlere fra de nye boligområder ved Hessel får bedre mulighed for at komme til/fra Aarhus med letbanen. Det vil dog formentlig være en forudsætning for projektet, at der som en del af letbaneprojektet foretages en hastighedsopgradering af Grenaa-banen. Derved kan den ekstra stoppetid kompenseres ved en øget hastighed. Side 34

Letbane, station Trustrup Udgifter 1.000 Netto 0 1.000 0 0 0 0 0 0 A535 Det er i budget 2012 beskrevet, at der skal fremlægges forslag til anlægsmæssige konsekvenser ved kommunale investeringer i stationen i Trustrup i forbindelse med gennemførelse af letbaneprojektet. Letbanesamarbejdet har opstartet et projekt med forslag til, hvorledes de eksisterende stationer kan udvikles hen imod en bedre integration med andre trafikformer (bl.a. cykler) med henblik på at øge passagertallet. Der foreligger endnu ikke noget konkret fra dette arbejde. Side 35

Omlægning/ forbedring Grenaa Centrum Udgifter 1.000 Netto 1.000 0 0 0 0 0 0 0 A536 Der er afsat 0,1 mio. kr. i 2012 til udarbejdelse af et forslag til omlægning og forbedringer af Grenaa centrum indeholdende trafikregulering, omlægning af pladsen foran rådhuset, Jaco- Hjørnet (indgangsparti til museet) og omlægning/afvikling af bede. Med baggrund i dette forslag kan der gennemføres et anlægsprojekt i 2113. Der afsættes 1,0 mio. kr. til gennemførelse af projektet. Det bemærkes, at der endnu ikke foreligger et konkret forslag. Side 36

Nedklassificering af kommunale veje Udgifter 100 3.000 500 Netto 100 0 3.000 500 0 0 0 0 A537 Ja Der forventes en lempelse i den nuværende lovgivning om nedklassifikation af veje, således at fristen for nedklassifikation nedsættes fra 4 til 1 år. Med de nugældende bestemmelser vil tidsplan for nedklassifikation af kommunale veje være: år 0 offentliggørelse på kommunens hjemmeside af planen om nedklassificering, år 1 del af indsigelsesfrist på 4 år, år 2 udfærdigelse af foreløbig tilstandsrapport, år 2 udsendelse af høring med foreløbig tilstandsrapport (frist for indsigelser 1. januar år 3), år 3 udsendelse af endelig tilstandsrapport (klagefrist 3 år), år 3 behandling af klager (afhængig af Vejdirektoratets sagsbehandlingstid) år 4 endelig beslutning om nedklassificering med tinglysning af vejrettigheder År 5 besparelse på 3-4 mio. kr. pr. år afhængig af nedklassificeringens omfang. De skønnede udgifter i skemaet ovenfor vedrører konsulentbistand. Udgiften vil dog være afhængig af, hvor mange km veje der søges nedklassificeret. Side 37

Turiststi vest for Fjellerup Udgifter 150 0 0 0 Netto 150 0 0 0 0 0 0 0 A538 Forundersøgelse for stiforløb langs stranden fra Fjellerup mod vest. Med dette forslag ønskes der udarbejdet projekt for en ny sti, der kan forbinde områderne ved Hegedal, Skovgårde og Rygård Strand med Fjellerup, uden at gående og cyklende turister skal op på Nordkystvejen. Forundersøgelsen kan vise, om der er grundlag for at indarbejde selve anlægsprojektet i budget 2014. Side 38

Udarbejdelse af belysningsplan for gadebelysning Udgifter 200 Netto 200 0 0 0 0 0 0 0 A539 For at sikre den bedst mulige forvaltning af kommunens gadebelysning bør der udarbejdes en belysningsplan. En belysningsplan kan være et redskab til at sikre, at den fremtidige gadebelysning udføres ud fra et helhedssyn, så der er sammenhæng mellem æstetik, funktionalitet, driftsøkonomi og miljø. Den er ligeledes et godt grundlag for den løbende renovering af kommunens gadebelysning. Det skønnes at koste ca. 200.000 kr. at få udarbejdet en belysningsplan med eksterne rådgivere.